Læsetid: 6 min.

Minister slører landbrugspakkens klimaeffekt

Energistyrelsen ville have miljø- og fødevareministerens lovforslag til at præcisere, at landbrugspakken giver Danmark en udfordring i forhold til EU-klimamål for 2030. Det afviste ministeren, som har kaldt pakken klimaneutral. I dag viser ministeriets egne tal, at pakken går ud over klimaindsatsen, uanset de eventuelle grønne modtræk
En landmand inspicerer dræn-afledningen fra en mark. Miljø- og fødevareministeriets egne tal viser, at regeringens nye landbrugspakke ikke er klimaneutral, som ministeren ellers hævder.

Jan Dagø

20. februar 2016

I det lovforslag, som skal udmønte regeringens landbrugspakke, og som miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) håber at få vedtaget i Folketinget på torsdag, er pakkens negative betydning for klimaet sløret, trods en klar henstilling fra Energistyrelsen til Miljø- og Fødevareministeriet om at præcisere den øgede klimaudfordring, landbrugspakken indebærer.

Opgjort efter de EU-spilleregler, som Danmark skal følge i sin klimaindsats, vil landbrugspakken i perioden 2016-20 ifølge Energistyrelsen samlet øge de danske drivhusgasudledninger med, hvad der svarer til knap to mio. ton CO2. Det skyldes primært, at pakken giver landbruget lov til at gøde mere med kvælstof ved at fjerne de hidtil gældende reducerede gødskningsnormer. Den såkaldt målrettede regulering, der fra 2019 skal dæmpe pakkens negative miljøpåvirkning, kan kun marginalt reducere denne merudledning af drivhusgasser.

Energistyrelsens henstilling

Da ministeriet tilbage i september sendte sit første udkast til lovforslag L68 til høring hos bl.a. en række statslige institutioner, hed det i udkastet, at de hidtil gældende reducerede gødskningsnormer, som regeringen med landbrugspakken vil udfase, »har en positiv klimaeffekt«. Om pakkens konsekvenser for dette sagde lovudkastet blot, at »Den samlede klimaeeffekt af en udfasning vil afhænge af, hvordan den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer udnyttes, og hvilke andre foranstaltninger der sættes i stedet«.

Læs også: Connie Hedegaard: Regeringen bør lytte til kritikerne

Disse formuleringer i lovudkastet reagerede Energistyrelsen skarpt på i et høringssvar til Miljø- og Fødevareministeriet, dateret 22. oktober 2015.

»Energistyrelsen finder, at det mere tydeligt bør fremgå, at lovforslaget i sig selv vil medføre en øget udledning af drivhusgasser.«

Styrelsen påpegede, at der ikke med lovforslaget tages beslutning om de mulige kompenserende tiltag, der vil kunne dæmpe den endelige klimaeffekt af landbrugspakken.

»Energistyrelsen henstiller, at teksten ændres på denne måde i afsnit 7, afsnit 8 og i afsnit 10,« hedder det i høringssvaret. Styrelsen ville således have lovforslaget til også at oplyse, at den mulige merudledning af drivhusgasser kan få betydning for Danmarks opfyldelse af sine EU-klimaforpligtelser i 2030.

Læs også: Eva Kjer Hansen: Nogle forskere tager fejl

»Der bør tilføjes en sætning om 2030-målopfyldelse,« skrev styrelsen og bad om formuleringen: »Udfasningen af de reducerede gødskningsnormer vil dog øge Danmarks behov for at finde reduktioner, der kan medvirke til at opfylde Danmarks klimaforpligtelser i forhold til EU i 2030.«

Klimaneutral pakke

I Eva Kjer Hansens endelige lovforslag, fremsat i Folketinget 22. november og planlagt til vedtagelse på torsdag, har ministeriet medtaget oplysningen om, at »Fjernelse af de reducerede gødningsnormer vil have en negativ klimaeeffekt.«

Men »Den endelige klimaeffekt af en udfasning er usikker,« tilføjes det med henvisning til de endnu ikke besluttede øvrige foranstaltninger.

Ministeriet har samtidig valgt at afvise Energistyrelsens anmodning om at få omtalt de forestående danske EU-klimaforpligtelser for 2030, ligesom man forbigår, at landbrugspakkens tilladelse til øget gødskning og dermed højere drivhusgasudledning gør det nødvendigt at finde andre måder at reducere klimabelastningen på.

I lovforslagets sammenfattende skema oplyses det ikke, at tilladelsen til øget gødskning har negativ effekt på klimaet. Det hedder blot, at »Klimaeffekten er usikker og afhænger af bemyndigelsens udnyttelse samt foranstaltninger i vandområdeplaner, landdistriktsprogram, målrettede tiltag og regulering mv.«

Læs også: Høringssvar dumper udskældt landbrugspakke

I december bad SF’s miljøordfører Libeth Bech Poulsen om nærmere oplysninger om landbrugspakkens klimaeffekt, og den 22. december svarede Eva Kjer Hansen: »Medregnes kulstoflagring i jorden, viser Miljø- og Fødevareministeriets beregninger, at ændringerne i de samlede kvælstofindsatser i fødevare- og landbrugspakken vil have en neutral effekt i forhold til Danmarks samlede drivhusgasudledninger, når den målrettede regulering er indført.«

Dette svarer til, hvad der står i den miljørapport fra ministeriet om landbrugspakken, som har været i høring frem til i onsdags.

»Ændringerne i kvælstofindsatserne vil have en neutral effekt i forhold til Danmarks samlede drivhusgasudledninger, når den målrettede regulering mv. er indført,« hedder det således i miljørapporten

Altså tilsyneladende en klimaneutral landbrugspakke. Hvad ministeren og miljørapporten ikke oplyste er, at den såkaldte kulstof-lagring i jord via bl.a. skovrejsning, som er medregnet i både svaret til Bech Poulsen og rapporten, ifølge EU-reglerne ikke må medregnes, når man skal beregne udviklingen i forhold til klimamålene.

Energistyrelsens notat

Efter lovforslagets fremsættelse i november og de borgerlige partiers aftale om landbrugspakken i december har Energistyrelsen på sin hjemmeside offentliggjort et notat, der nærmere beskriver pakkens klimaeffekter. Landbrugets klimabelastning skal leve op til reduktionsmålene inden for den såkaldte ikke-kvotesektor i EU, og eftersom kulstoflagring som nævnt ikke kan medregnes i den sammenhæng, angiver Energistyrelsen i sit notat også tal for landbrugspakkens klimaeffekt uden denne kulstoflagring.

»Effekten uden for kvotesektoren er samlet set over perioden 2016-2020 en stigning i udledninger på knap to mio. ton CO2-ækvivalent, og en stigning i 2020-udledningerne på 0,3-0,4 mio. ton CO2-ækvivalent,« hedder det i notatet.

Dette truer ifølge styrelsen ikke Danmarks evne til at nå klimamålet for 2020 om 40 pct. CO2-reduktion, men det kan gøre det vanskeligere at levere den nødvendige indsats frem mod 2030.

»Underopfyldelsen i året 2020 øges fra ca. 0,5 til ca. én mio. ton CO2-ækvivalent,« påpeger styrelsen.

Den forkerte vej

Alternativets miljø- og klimaordfører Christian Poll har undret sig over lovforslagets overfladiske omtale af landbrugspakkens klimaeffekt. Han bad derfor i januar Eva Kjer Hansen om mere detaljerede oplysninger.

I et svar til Poll sidste fredag bekræfter ministeren stort set Energistyrelsens tal. Beregnet som EU-forpligtelsen fordrer – dvs. uden kulstoflagring – vil pakkens lempelser til landbruget i form af øget kvælstofgødskning, annullering af randzoner og færre efterafgrøder således give en øget udledning for perioden 2016-20 svarende til i alt 1,945 mio. ton CO2 eller årligt i perioden 245.000-415.000 ton. Regner man 2021 med, bliver den samlede ekstra klimabelastning ca. 2,4 mio. ton.

Læs også: Ny tvivl om lovligheden af regeringens landbrugspakke

Det fremgår også af ministerens svar, at de kompenserende tiltag, som med klimapakken påtænkes iværksat, højst kan dæmpe selve merudledningen i tiden 2016-20 med sammenlagt 130.000 ton eller 6,6 pct. Disse mulige tiltag omfatter den såkaldt målrettede regulering, som først kan være klar fra 2019 samt de forskellige frivillige tiltag, som pakken satser på, at landmændene vil realisere: skovrejsning, anlæggelse af vådområder, etablering af miljøfokusområder.

»Det er betænkeligt, at vi med lovforslaget ikke fik et klarere billede af pakkens klimaeffekt. Med de tal, der nu foreligger, er det klart, at pakken i sin helhed påvirker klimaet negativt. Vi står foran at få nye EU-krav, som vil fordre en øget indsats i ikke-kvotesektoren, hvor landbruget hører med. Derfor er det dumt nu at gå den forkerte vej,« siger Christian Poll.

»I øvrigt tror jeg ikke på, at de frivillige virkemidler, der kunne trække en smule i den rigtige retning, vil blive brugt ret meget.«

Regeringens Klimaråd konstaterede i november i sin første rapport om den danske klimapolitik, at »da erhvervets udledninger udgør omkring en femtedel af de samlede danske udledninger, må landbruget nødvendigvis bidrage med væsentlige reduktioner i udledningerne, hvis målet om et lavemissionssamfund skal opfyldes«.

Adspurgt om det uheldige i, at landbrugspakken klimamæssigt trækker i den forkerte retning, svarer Miljø- og Fødevareministeriet i en mail:

»Vi er ikke enige i, at pakken vil have en negativ klimapåvirkning. Kulstofbinding har en helt reel betydning for klimaet. Det er kun af rent regnskabstekniske årsager, at denne effekt ikke kan regnes med i forhold til udledninger inden for det ikke-kvoteomfattede område.«

Ministeriet medgiver, at landbrugsområdet skal levere yderligere CO2-reduktioner frem mod 2030, og at »fødevare- og landbrugspakken ikke bidrager til dette, hvis den nuværende opdeling og de nuværende opgørelsesmetoder kører uændret videre.«

På spørgsmålet om, hvorfor man i færdiggørelsen af lovforslaget ikke efterkom anmodningen fra Energistyrelsen om bl.a. at oplyse, at udfasningen af de reducerede gødningsnormer vil øge Danmarks behov for at finde CO2-reduktioner frem mod 2030, svarer ministeriet, at det er pakkens »samlede effekt på miljø og klima, der relevant. Derfor er der i forbindelse med denne udarbejdet samlede opgørelser over påvirkningen af udledningen af kvælstof og klimagasser.«

Beregningen af klimaeffekten er ifølge ministeriet »udarbejdet i tæt samarbejde med Energistyrelsen, som har været inde over samtlige beregninger.«

På søndag mødes Eva Kjer Hansen med forligspartierne fra blå blok for at diskutere de konservatives krav om flere miljøtiltag i landbrugspakken. På tirsdag kan Folketingets medlemmer høre en række eksperters syn på pakken ved en åben høring, hvorefter ministeren skal i samråd med Miljø- og fødevareudvalget. På torsdag ventes lovforslaget om landbrugspakken bragt til afstemning i folketingssalen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • John Hansen
  • Ole Steensen
  • Dorte Sørensen
Hans Larsen, John Hansen, Ole Steensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er ingen undskyldning ikke, at kunne regne selv, ministeren har ansvaret for de ufravigelige fejl og mangler i regnskabet og det pynter ikke på sagen, at ministeren prøver at tørre ansvaret af på embedsfolk.

Fra artikel: "Beregningen af klimaeffekten er ifølge ministeriet »udarbejdet i tæt samarbejde med Energistyrelsen, som har været inde over samtlige beregninger.«"

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Alle forringelser af dagpenge, kontanthjælp og hvad har vi kan mageligt betales med alle de fremtidige udgifter og ubalancer, som Eva Kjer Hansen, den dyreste dame i danmarkshistorien, er ansvarlig for sammen med den "lille svindler".
Som skrevet står om føje år heden som en kornmark står.
Om føje år Danmark som en kvælstofsump står.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

HUSK DET NU!
Danskerne ejer Danmark og kan fratage bønderne ejendomsretten, hvis der er flertal i folketinget for det.
JVF. Jordlovene 1899
https://da.wikipedia.org/wiki/Statshusmandsbrug.
Det er et illustrativt billede. Enhver kan se, at hvis ikke der var den vel 1,5 meter dybe, snorlige, gravede afvandingskal, ville marken stå under vand og være sump uegnet til korndyrkning; men der kan sagtens gro græs til husdyr. Det gjorde man jo førhen og så nøjedes med at dyrke korn på de arealer, der ikke blev oversvømmet.
66 % af Danmarks landbrugsjord er drænet sump. HUSK DET NU!

Røret er ikke et drænrør; men et rør der sørger for afløb fra det lille vådområde.
Drænrørene liggere dybere - og har mindre tværsnit - , så planternes rødder har passende plads.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Reka Nielsen:
Det er ikke helt rigtigt, det sørger vores grundlov for:
§ 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Der var da også tale om statslån, og ingen blev tvunget til at sælge. Noget andet er lensafløsningen i 1919, hvor en Højesteretsdom fastslog, at afståelse af betydelige mængde jordegods ikke var ekspropriation. Godset blev brugt til oprettelse af husmandsbrug.

Jørgen Steen Andersen

Alfa og Omega, så skal vi have et ægte paradigmeskift, hvor landbruget producerer på betingelser, naturen og alle mennesker i nationalstaten Danmark kan leve med nu og i fremtiden.

Sven Dall, Anne Eriksen, Michael Kongstad Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Morten Andersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Mon ikke man efterhånden kan sige, at almenvellet kræver at landbruget bliver sat under administration, indtil det kan gøres økologisk eller på anden vis indrettes så det ikke belaster samfundets drikkevandsforsyninger og folkets sundhed.

Der er en dobbelt idioti i Venstres politik, idet man på alle måder forringer arbejdernes vilkår og levemuligheder, samtidig med at det er de danske skatteydere (hvoraf flertallet er arbejdere) der forventes at betale den skat som bønderne får i diverse tilskud. Ydermere forventes skatteyderne at skulle betale for at genoprette det, som et overbelånt og urentabelt landbrug får lov at smadre for at holde sig kørende et par år til - og derved holde en lige så syg regering ved magten.

Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Hans Larsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Hvis landmændene skal hjælpes, skal deres gæld til bankerne stryges og de skal tvinges til at dyrke økologisk på et betydeligt mindre areal.

Danskerne skal lære at leve at det som jorden kan give dem, hvilket ikke kræver så store arealer, dyrehold skal reduceres 80% og resten skal have adgang til friarealer, er det stadig for mange skæres yderligere, vi kan sagtens leve uden kød.

Venstre og de øvrige forbrydere som har tilranet sig magten og misbruger den mod folkets interesser, skal stilles for en folkedomstol og fratages alle rettigheder og dømmes til at dyrke jorden under opsyn af de tidligere tidligere arbejdsløse og andre som er blevet sparket på.

Så kan de leve deres liv færdigt i nøjsomhed og ydmyghed.