Ministerium forsikrer: Ingen rabat for ’konevoldtægt’

Det skal ikke have betydning for strafudmålingen om et voldtægtsoffer kender sin gerningsmand på forhånd. Det præciserer justitsminister Søren Pind nu over for Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper. Ifølge Dommerforeningen vil det dog i praksis typisk stadig have betydning for strafudmålingen, om gerningsmanden kender sit offer
Justitsminister Søren Pind (V) slår fast, at en gerningsmand, der kender sit offer, ikke vil få ’rabat’ på straffen for voldtægt. Det er ikke en formildende omstændighed, at en voldtægt er begået i et parforhold eller i forbindelse med socialt samvær, fremgår det af lovforslaget.

Justitsminister Søren Pind (V) slår fast, at en gerningsmand, der kender sit offer, ikke vil få ’rabat’ på straffen for voldtægt. Det er ikke en formildende omstændighed, at en voldtægt er begået i et parforhold eller i forbindelse med socialt samvær, fremgår det af lovforslaget.

Philip Davali
9. februar 2016

»Det er det rigtige svar, vi har fået,« sådan kommenterer retsordfører fra Enhedslisten Pernille Skipper svaret på et spørgsmål, hun har stillet til justitsminister Søren Pinds lovforslag om skærpelse af straf ved voldtægt.

Spørgsmålet gik på, hvorvidt der skal gives ’rabat’ ved voldtægt, når en gerningsmand kender sit offer.

I lovbemærkningen skelnes der i forhold til strafferammen mellem såkaldt overfaldsvoldtægt og andre former for voldtægt. Udgangspunktet for strafudmålingen for en overfaldsvoldtægt skal give tre år og seks måneders fængsel. Mens udgangspunktet for strafudmåling ved andre former for voldtægt vil være fra ca. to et halvt års fængsel til op mod tre års fængsel.

Tidligere har overfaldsvoldtægt været defineret som overfald begået af personer, som ofret ikke kendte på forhånd, og Pernille Skipper ønskede derfor svar på, om man reelt lagde op til at straffe voldtægtsforbrydere mildere, hvis de er kendt af deres offer på forhånd.

I lovforslaget fra Justitsministeriet fremgår det, at det ikke skal være en formildende omstændighed i voldtægtssager, hvis offer og gerningsmand kender hinanden. Alligevel har der været rejst tvivl om dette punkt, men nu skriver Justitsministeriet i svaret til Pernille Skipper: »Hvorvidt en voldtægt kan karakteriseres som en overfaldsvoldtægt, beror på, om der er tale om et overfald, f.eks. ved at offeret udsættes for et pludseligt overgreb på et offentligt sted, hvor offeret færdes alene, eller i eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt ind. Dette vil gælde, uanset om gerningsmanden og offeret kender hinanden eller ej.«

I svaret fra justitsministeren mener Pernille Skipper, at det nu gøres klart, at relation ikke har betydning for strafudmåling i voldtægtssager.

»Nu opklarer de, at hvis man overfalder den forurettede, er det fuldstændig irrelevant, om man kender hinanden. Vi vil ikke have, at der gives rabatter, men vi vil gerne have, at jo grovere en voldtægt er, jo hårdere straffes det,« siger hun.

Pernille Skipper er ikke den eneste, der har stillet sig kritisk over for udmålingen af straf, når det kommer til voldtægt. Det har Amnesty International også, og i organisationen er de modsat Pernille Skipper fortsat kritiske. Ifølge Stinne Lyager Bech, politisk rådgiver fra Amnesty Internationale er det godt, at ministeren nu understreger, at der ikke skal være forskel på straffen for voldtægt uanset relationen mellem offer og gerningsmand, men hun vil fortsat stille sig kritisk over for brugen af definitionen »overfaldsvoldtægt«.

»Man definerer traditionelt de forskellige kategorier inden for voldtægt sådan, at såkaldt overfaldsvoldtægt er begået mod en, du ikke kender. Så når lovforslaget giver den form for voldtægt tre et halvt års fængsel og giver andre sager mindre, kommer det nemt til at fremstå, som om det er værre og mere strafværdigt at voldtage en person, man ikke kender,« siger hun. »Misforstået og forkert,« lyder kommentaren fra Justitsministeriet, der i en e-mail til Information skriver:

»En gerningsmand, der kender sit offer, vil ikke få ’rabat’ på straffen for voldtægt. Det er ikke en formildende omstændighed, at en voldtægt er begået i et parforhold eller i forbindelse med socialt samvær, det fremgår af lovforslaget. Strafudmålingen i voldtægtssager skal ske på grundlag af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Når straffen for overfaldsvoldtægter som udgangspunkt er højere, er det, fordi der er tale om et overfald, f.eks. at offeret udsættes for et pludseligt angreb på et offentligt sted, hvor offeret færdes alene, eller i eget hjem, hvor gerningsmanden er trængt ind. Et sådant overgreb vil typisk blive anset for særligt groft, og derfor vil straffen typisk være strengere. Men en overfaldsvoldtægt kan også finde sted, selvom offer og gerningsmand kender hinanden.«

Fortsat en sondring

Men selv om der i kommentaren fra Justitsministeriet og i lovforslagets bemærkninger lægges vægt på, at relation ikke skal være en formildende omstændighed ved voldtægt, vil praksis almindeligvis være, at voldtægtsforbrydere, der ikke kender deres offer på forhånd, bliver dømt hårdest, forklarer formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg.

Det skyldes ganske enkelt, at overfaldsvoldtægter typisk vil blive begået af personer, som offeret ikke kender i forvejen.

»For så vidt vil det typisk have betydning for strafudmålingen, om man kender sit offer eller ej,« siger Mikael Sjöberg.

Mikael Sjöberg forklarer, at der med det nye lovforslag lægges op til en generel forhøjelse af straffene – men fortsat til en sondring mellem de to hovedtyper af voldtægt – kontaktvoldtægt og overfaldsvoldtægt.

I de første tilfælde kender offer og gerningsmand typisk hinanden, og det anses ligesom i dag ikke som en formildende omstændighed. Omvendt er det en skærpende omstændighed, hvis voldtægten har karakter af overfald på offentligt tilgængelige steder, hvor offer og gerningsmand typisk ikke kender hinanden – den såkaldte overfaldsvoldtægt.

»Derfor vil et overfald almindeligvis blive straffet hårdere – endda betydeligt hårdere – end tilfældet, hvor offer og gerningsmand kender hinanden. Relationen mellem offer og gerningsmand er derfor stadig central for strafvurderingen.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik L Nielsen

Jeg kan godt se den umiddelbare forskel. Keywordumiddelbare. Overfald ude på foreksempel cykelstien af en fremmed kan være mere skræmmende, pludseligt og efterlader nogen gange flere men. Men det er vores indbyggede stranger danger der får det til at fremstå
som værre for offeret når man isolerer overfaldet fra men osv.

For når det kommer til dtykket, så er voldtægt voldtægt, og det er ikke altid at det skader mere blot fordi det er en fremmed. Slet ikke når man ser på de potentielt voldsomme psykiske men.

Så hvad med at skabe én kategori, og så straffe for overfald som noget sekundært? For overfald kan såmænd også godt ske af en person du kender og selv har inviteret ind i dit hjem, er fået hjem med og fra din partner. Faktisk kan man sige, at bruddet på tillid er lige så slemt som overfald af en fremmed. Forskellene er derfor i virkeligheden akademiske, hvis man ser på samtlige faktorer involveret og vi burde kun have en kategori.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Jeg forstår ikke helt, hvad problemet er. Voldtægt er voldtægt. Og hvis jeg voldtager min kvinde, er det da værst for mig selv - ikke alene er jeg hjemfalden til straf efter loven, jeg mister også den kvinde, jeg kunne have kaldt min kone. Moderne kvinder forbliver vel ikke i et parforhold, hvor manden tager dem med vold? Eller er det mig, der er primitiv?

anbefalede denne kommentar