Mohamad vil selv – og det får han lov til

Statsministeren vil have flygtninge hurtigt i arbejde som en del af integrationen. I Furesø Kommune er det allerede normen. Her mener borgmesteren, at flygtninge skal have lov at blive selvforsørgende så hurtigt, som muligt
24-årige Mohamad Alhussein fra Syrien kom til Danmark for 15 måneder siden. I sin hjemby Aleppo gik han på jurastudiet. I Furesø Kommune, hvor han bor nu, læser han på teknisk skole. Han er ligeglad, hvad han arbejder med lige nu, så længe han kan forsørge sig selv.

24-årige Mohamad Alhussein fra Syrien kom til Danmark for 15 måneder siden. I sin hjemby Aleppo gik han på jurastudiet. I Furesø Kommune, hvor han bor nu, læser han på teknisk skole. Han er ligeglad, hvad han arbejder med lige nu, så længe han kan forsørge sig selv.

Jakob Dall
17. februar 2016

Mohamad Alhussein kryber ind i førerhuset på den orange gaffeltruck og retter på sin hjelm. Med lidt hjælp fra underviseren får han trukket håndbremsen og løftet de seks europaller, der hviler på gaflen, inden han sætter hakkende af sted gennem hallen.

Han passerer den første kegle i fin stil, men glemmer at krydse til venstre inden om den næste og fortsætter i stedet lige ud, inden han vender om ved endevæggen.

»Det var da et mærkeligt ottetal,« konstaterer underviser Jørgen Riis med et lunt smil.

Det er Mohamad Alhusseins anden dag på truckkurset hos den tekniske skole TEC i Hvidovre, og det er første gang, han nogensinde styrer et køretøj. Egentlig har han teoriundervisning i dag, men han har fået lov at give en lille opvisning i en tom hal, mens hans holdkammerater løser en opgave.

I sit tidligere liv, i Aleppo i Syrien, havde den 24-årige syrer aldrig så meget som siddet på en cykel eller bag rettet i en bil. Men truckkørekortet er nødvendigt, hvis han vil fortsætte i sit nye job hos virksomheden Aasted i Farum, hvor han nu er ansat i løntilskud. Jobbet, som han har fundet med hjælp fra Furesø Kommune, består mest i at hente og bringe små æsker på et lager. Med en bestået prøve vil han også kunne hente lidt større ting.

Mohamad Alhussein ryster fejlen af sig. Han kører endnu en tur omkring de to trafikkegler, og denne gang lykkes det ham at tegne et sirligt ottetal, inden han vender tilbage og kun næsten vælter Informations fotograf, da han skal parkere monstrummet.

Jørgen Riis roser hans præstation.

»Jeg klarede det!,« udbryder den unge syrer på engelsk og springer ud af trucken.

»Jeg kan mærke mit hjerte banke derudad.«

Hvis Mohamad Alhussein får sit truckkørekort og med tiden begynder at arbejde uden løntilskud, vil det være en personlig sejr for ham. Men det vil også vidne om en effektiv integrationsindsats i Furesø Kommune. En indsats, der sigter på at gøre kommunens flygtninge så selvstændige som muligt fra det øjeblik, de forlader asylcentret.

Bedre denne gang

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i forbindelse med trepartsforhandlingerne understreget, at flygtninge skal arbejde, før de lærer dansk. Den målsætning arbejder de allerede med i Furesø Kommune.

Kommunen har indgået såkaldte partnerskabsaftaler med flere virksomheder, både lokale og i Storkøbenhavn. Det kan for eksempel betyde, at en virksomhed forpligter sig til at tage et vist antal flygtninge i virksomhedspraktik om året. Kommunen vil have flygtninge i beskæftigelse og gøre dem selvforsørgende så hurtigt som muligt, så de ikke mister gejsten og ender som klienter i et endeløst bureaukrati.

Derfor får kommunens nye flygtninge besøg af en integrationsmedarbejder, senest 14 dage inden de flytter til Furesø, så de sammen kan finde ud af, hvad den enkelte har brug for, og hvilke færdigheder flygtningene har.

Ud af de 137 flygtninge, der for tiden er en del af integrationsprogrammet i Furesø, er 67 under uddannelse eller i en form for beskæftigelse. Nogle af de resterende 70 venter på at blive afklaret, er på barsel eller har fysiske eller psykiske mén. Andre har kommunen endnu ikke nok ressourcer til at sagsbehandle.

Ligesom i resten af landet er der i Furesø Kommune høj arbejdsløshed blandt flygtninge og indvandrere fra ikkevestlige lande og deres efterkommere. Kommunens socialdemokratiske borgmester, Ole Bondo Christensen, arbejder på at mindske beskæftigelsesgabet mellem dem og resten af kommunens indbyggere i løbet af 2016, så det når ned på maks. 15 procentpoint. Indsatsen begynder med de nye flygtninge.

»Det er åbenlyst, at vi ikke har været gode nok til at integrere flygtninge. Heller ikke i Furesø. Vi er nødt til at gøre det bedre denne gang,« siger Ole Bondo Christensen.

Hans mantra er, at beskæftigelse er den hurtigste vej til integration. Det giver både selvværd og sætter turbo på sprogkundskaberne. Sprogskolen tilpasser endda undervisningen af den enkelte flygtning til vedkommendes arbejde.

Ole Bondo Christensen er tidligere formand for SR-regeringens task force om integration. Han tror på, at integrationen kan lykkes bedre denne gang end tidligere.

»Vi har et andet mindset i dag,« siger borgmesteren.

Ifølge ham har mange kommuner tidligere set integration som en vanskelig opgave, der krævede, at folk først lærte sproget og gennemgik lange integrationsforløb. Nu mener han, at alle kommuner er opmærksomme på, at flygtninge skal hurtigt i gang.

»Det er helt nødvendigt, hvis vi vil bevare sammenhængskraften i vores lille kommune og i Danmark. Alle skal bidrage til fællesskabet. Vi har ikke råd til, at nogen bliver ekskluderet.«

Vi er ens

På TEC i Hvidovre lister Mohamad Alhussein tilbage i klasseværelset. De syv unge mænd i lokalet er efterhånden blevet færdige med opgaven. Nogle er østeuropæere, andre fra det sydlige Asien. Undervisningen foregår udelukkende på engelsk.

Mohamad Alhussein sætter sig til rette i et hjørne, og Jørgen Riis fisker et par trucks i modelstørrelse frem, inden han giver sig til at afhøre mændene i de forskellige køretøjers beskaffenhed.

»Hvor mange slags trucks har vi?,« spørger han forsamlingen.

»Tre,« lyder det fra en skaldet mand med brede skuldre og østeuropæisk accent.

»El, diesel og gas.«

»Ja, det er rigtigt. Og hvordan styrer hjulene?«

Mohamad Alhussein lytter interesseret med. I Syrien læste han jura, men det er ikke så vigtigt for ham, hvilken slags arbejde han laver lige nu. Bare han kan spare lidt op og forsørge sig selv.

»Jeg kan ikke nøjes med at gå i sprogskole fire timer om dagen. Jeg vil også arbejde, uanset hvad det er med,« siger han.

I Aleppo var han vant til at stå op klokken seks om morgenen og knokle til klokken et om natten. Ved siden af studierne drev han en bod på et marked sammen med sin lillebror, og da IS kom til byen, og forretningen gik dårligt, begyndte han også at arbejde på universitetets kantine og på en restaurant.

Arbejdet hos Aasted hjælper ham også med at lære det danske sprog, siger han.

»På sprogskolen lærer vi standardsproget. Men på arbejde lærer vi det lokale sprog. Det gør det nemmere at få forbindelse til folk.«

Mohamad Alhussein flyttede til Furesø Kommune 1. maj i år. Han prøvede at slå det op på Google Maps, men pilen landede bare i en stor sø. I begyndelsen var det svært at møde nye mennesker.

»Vi er jo anderledes,« som han siger. Men kommunen sendte ham på højskole hen over sommeren, og siden er han begyndt at komme i en sprogcafé, hvor frivillige danskere hjælper med alt fra sprog til NemID. Det har givet ham mange nye venner. For nylig holdt han ét års jubilæum i Danmark. Der kom 19 mennesker.

»Nu synes jeg, vi er ens,« siger han og lyser op i et smil.

Han nåede at tilbringe tre måneder på forskellige asylcentre, inden han fik asyl og kom til Furesø. Flygtninge må ikke arbejde, mens de bor på asylcenter.

»Det var et helvede,« siger Mohamad Alhussein.

»Jeg gik bare og ventede hele tiden og tænkte på, om de ville afvise mig. Da jeg kom ud, var det som at blive lukket ud af et fængsel.«

Frivillige står i kø

Furesø Kommune nyder godt af den store velvilje blandt kommunens borgere til at hjælpe med integrationen. For eksempel åbner mange familier deres hjem for flygtninge, der mangler et midlertidigt sted at bo. Lige nu er der flere værtsfamilier, end der er flygtninge, så de frivillige står i kø for at huse en flygtning. Kommunen betaler huslejen, og til gengæld betaler flygtningen en del af sin løn til kommunen.

Borgmester Ole Bondo Christensen satser også på at understøtte frivillige netværk i de almennyttige boligselskaber. Han er netop nu i gang med at forhandle en ny rammeaftale med alle otte boligselskaber i kommunen. Han ser gerne, at boligselskaberne for eksempel opretter nyttejob til flygtningene, som de kan udføre, mens de er på integrationsydelse. Til gengæld skal kommunen love at løfte resten af integrationsopgaven.

»Vi må ikke bare placere flygtningene i en almennyttig bolig og skynde os væk. Vi skal være med til at lære dem, hvad det vil sige at bo alment og understøtte, at de kan indgå i nogle fællesskaber,« siger borgmesteren.

Kommunen har også taget et nedlagt plejecenter i brug til indkvartering af flygtninge. Her kan bo 32 flygtninge. Men kommunen prøver at få folk videre derfra så hurtigt som muligt, så de bliver tvunget til at interagere med resten af lokalsamfundet.

Indtil 2010 var Furesø en såkaldt nulkommune, der ikke tog imod flygtninge. Sådan er det ikke længere. Ud af de 17.000 flygtninge, der ifølge Udlændingeministeriet kommer til Danmark i 2016, skal kommunen tage imod 102. Hertil kommer familiesammenføringer.

Kidnappet af monstre

Mohammad Alhussein går gennem indkørslen til et hvidt hus i udkanten af Farum. Længere nede ad vejen står en flok heste og græsser på en eng. Han finder nøglerne frem fra sit inderste par bukser – han har taget to par på for ikke at fryse – og låser sig ind i annekset. Familien Hansens gæstehus har været hans hjem siden oktober sidste år. Der er eget køkken, bad, to store hemse, ovenlysvinduer og et sofaarrangement med fladskærmsfjernsyn.

»Jeg føler mig så heldig,« siger den unge syrer og sætter vand over til en kop te.

Det er kun 15 måneder siden, han flygtede fra sin hjemby Aleppo, en millionby, der i dag ligger i ruiner. Som ung mand måtte han ikke forlade byen. Men han var bange for at blive rekrutteret til at kæmpe for regimet, Islamisk Stat eller en anden milits og besluttede sig for at stikke af.

I november 2014 kørte han af sted med en menneskesmugler, sin far og fire andre mænd. Krigere fra IS fulgte i hælene på dem. De seks mænd besluttede sig for at standse ved en knoldet olivenlund og fortsætte flugten til fods gennem træerne. En af mændene snublede over sine egne ben. Mohamad Alhussein så ham aldrig igen.

På sin vej gennem Europa blev han kidnappet af en pakistansk mand, der installerede ham i et faldefærdigt hus i en lille landsby i Makedonien. Efter nogle dages fangenskab lykkedes det ham og ni venner at bestikke sig ud. De ni venner blev i Tyskland, men Mohamad Alhussein fortsatte til Danmark. Han havde hørt, det var et godt land.

Nu hvor han har fået både bolig og arbejde, er han begyndt at slappe mere af. Han er glad for at bo hos en dansk familie. Tidligere boede han på det nedlagte plejecenter sammen med en masse andre flygtninge.

»Det var ligesom at bo på et asylcenter. Vi følte ikke, at vi var nødt til at integrere os. Vi var bare sammen med hinanden og vidste ikke, hvad der skete udenfor,« siger han, da han er kommet på plads i sofaen og har skænket alle en kop te.

Han oplever ikke, at det er svært at koncentrere sig i det danske samfund. Godt nok blev han overrasket, da han gik i fitnesscenter og opdagede, at folk bader nøgne sammen, og han fnisede lidt, da han første gang hørte en af sine nye venner tale om, at hans søster havde en kæreste. Den slags er han ikke vant til.

»Men man må jo respektere måden, tingene fungerer på, når man kommer til et nyt land,« siger han.

I det hele taget undrer han sig over hele diskussionen om integration.

»Det er et underligt ord. Jeg arbejder, jeg har venner, mit liv er normalt. Jeg er integreret. Måske tror folk, det er svært, fordi vi taler så meget om det. Men det handler bare om, at man giver folk en chance og ikke sætter dem til at bo sammen med 20 andre flygtninge.«

Selvom det er mere end et år siden, han kæmpede sig vej over Middelhavet og gennem Europa, har oplevelsen ikke sluppet ham endnu. Hans højre ankel smerter, og det tog ham lang tid, før han igen turde stole på andre mennesker.

»Vi tilbragte 17 dage blandt monstre. De så mig bare som et dollartegn. Ikke som et menneske. Den oplevelse kommer til at være med mig for altid,« siger han.

Når han kommer hjem fra sprogskole eller arbejde smider han sig som regel i sofaen og ringer til sine forældre i Tyrkiet eller sin 17-årige lillebror, der kom til Danmark få måneder efter Mohamad. Han har dårlig samvittighed over, at han bor så godt, mens broren venter på et asylcenter. De har bedt om, at han også kan komme til Furesø. Mohamad har allerede redt op i den anden hems.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Serie: Fra flygtning til dansker

Mens politikerne på Christians­borg diskuterer asylstramninger, står kommunerne over for at skulle tage imod tusinder af nye flygtninge.

Sammen med lokale virksomheder og frivillige skal de sikre den bedst mulige integration.

Har nogen af dem knækket koden? Hvor er potentialerne, og hvor er faldgruberne?

I denne serie rejser Information ud i landet for at undersøge, hvordan man bedst integrerer de nye borgere.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer