Ny tvivl om lovligheden af regeringens landbrugspakke

Miljøministeriet erkender, at det kan skade beskyttede naturområder, når landbruget som følge af regeringens landbrugspakke må bruge mere gødning. Det er formentlig i strid med EU-retten, vurderer miljøjurist
Det er langtfra sikkert, at regeringen med sin nye landbrugspakke lever op til EU’s regler for særligt sårbare naturområder.

Det er langtfra sikkert, at regeringen med sin nye landbrugspakke lever op til EU’s regler for særligt sårbare naturområder.

Lasse Kofod
19. februar 2016

Den beskyldes allerede for at være i strid med indtil flere dele af EU’s miljølovgivning. Og nu rejses der tvivl om lovligheden af endnu et hjørne af regeringens landbrugspakke.

Når landbruget som følge af pakken får lov til at gøde mere, så indebærer det nemlig ifølge regeringens egen miljørapport »en risiko for negativ påvirkning« af de såkaldte Natura 2000-områder, der nyder en særlig beskyttelse af hensyn til truede og sjældne plante- og dyrearter.

Og hvis det er rigtigt, er landbrugspakken formentlig i strid med EU’s habitatdirektiv. Det vurderer Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet.

»Staten skal ifølge direktivet tilvejebringe den bedst mulige naturvidenskabelige viden om, hvordan tiltaget vil påvirke de beskyttede arter i det enkelte Natura 2000-område.

Og hvis der er en vis sandsynlighed for, at den øgede belastning kan påvirke området væsentligt, så har Danmark en pligt til straks at afværge sådanne skader.

På grund af forsigtighedsprincippet har myndighederne bevisbyrden for, at der er sikret en generel beskyttelse mod den sandsynlige forringelse og forstyrrelse,« siger Ellen Margrethe Basse.

En lignende udlægning af direktivet finder man på Miljø- og Fødevareministeriets egen hjemmeside. Her står der, at »hvis planen eller projektet kan skade området, eller der er tvivl herom, kan planen eller projektet ikke vedtages.«

Frivillige indsatser

For at »begrænse risikoen« for skadevirkninger fra de øgede gødningsmængder indeholder landbrugspakken det, regeringen kalder »frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser« i form af »yderligere vådområder, minivådområder og skovrejsning.«

Konkret betyder det, at en landmand mod betaling eksempelvis vil kunne tilbyde staten at plante skov på sin jord og derved mindske udledningen af kvælstof. Men det er altså vel at mærke en frivillig ordning. Og det er ikke godt nok ifølge EU-retten, forklarer Ellen Margrethe Basse. For i habitatdirektivet står der, at det er medlemsstaternes ansvar at træffe »passende foranstaltninger« for at beskytte områderne.

»Når man laver sådan en frivillig ordning, så er det jo ikke staten, der træffer nogle foranstaltninger, sådan som man ellers skal ifølge direktivet. I stedet overlader staten det til landmændene, hvorvidt de er interesserede i at træffe nogle foranstaltninger ud fra økonomiske hensyn. Og det er ikke i overensstemmelse med habitatdirektivet og EU-domstolens praksis, som er meget streng,« siger Ellen Margrethe Basse.

I Danmark findes 252 Natura 2000-områder, der tilsammen udgør otte procent af landarealet og 18 procent af havarealet. Af disse vil omkring 20 områder ifølge regeringens miljørapport, der er udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen, få en »midlertidig merudledning« af kvælstof i 2016.

Ifølge rapporten vil merudledningen dog for størstedelen af områderne være på mindre end en procent af den samlede belastning, og vurderes derfor »næppe at kunne få en målbar effekt på arter eller naturtyper.« To områder vil dog få en større udledning, heriblandt Holsteinborg Nor ved Skælskør Fjord, hvor merudledningen kan blive op til seks procent, »hvilket potentielt kan have en negativ effekt,« som »vil blive søgt modvirket« gennem »målrettede afværgeforanstaltninger.«

Minister afviser

I Danmarks Naturfredningsforening tvivler man på, at merudledningen for størstedelen af områderne vil begrænse sig til en procent. Det skyldes, at regeringen i sin rapport har medregnet reduktioner i kvælstofudledningen, der ikke sker som følge af landbrugspakken, men af andre årsager.

Men selv hvis beregningerne skulle være retvisende, er påvirkningen problematisk, siger Bo Håkansson, der er naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening og forfatter til organisationens høringssvar til landbrugspakken.

»Vi er i forvejen langt fra at opfylde vores forpligtelser, så en procent ekstra er en procent længere fra målet. Vi ruller simpelthen baglæns,« siger han.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) afviser kritikken.

»Jeg mener jo, vi overholder alle de forpligtelser, vi har, også med hensyn til de områder, der har brug for beskyttelse. Men vi skal jo følge op og undersøge, om der er en belastning nogle steder,« siger hun.

– Det, I peger på som afværgeforanstaltninger for at undgå at skade Natura 2000-områder, er frivillige foranstaltninger, hvor landmænd skal rejse skov eller lave vådområder. Frivilligheden gør vel, at der er en usikkerhed?

»Men det ligger i sagens natur, at der skal ske denne beskyttelse og den indsats, og jeg tror på, at vi kan gøre det på frivillig basis. Hvis det viser sig ikke at holde stik, så står der i aftalen, at så mødes parterne igen, og så drøfter vi, hvad vi så gør.«

– Siger EU-Kommissionen, at det ser ud som om, I med landbrugspakken opfylder habitatdirektivet?

»Vi har en rigtig god dialog med Kommissionen, og den er på ingen måde afsluttet.«

– Siger du dermed, at Kommissionen ikke har sagt god for jeres plan, som den ligger?

»Det har Kommissionen sådan set ikke haft nogen anledning til at gøre. Vi fortsætter dialogen.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ballade om landbrugspakke

Der er uro i blå blok, og De Konservative minder nu om, at partiet er tungen på vægtskålen i sagen om regeringens landbrugspakke, som er blevet stærkt kritiseret for at være mindre miljøvenlig, end der er givet udtryk for. Der er ikke udpræget velvillighed blandt de øvrige blå partier bag landbrugsaftalen til at komme K i møde med nye grønne elementer, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afviser at genforhandle aftalen. Men de vil indse, at det er nødvendigt, lyder meldingen fra partiet:

»Jeg tror, alle partier vil kunne indse, at det er bedst, hvis vi kan holde sammen på den blå blok. Konservative har alle muligheder i forhold til at få ting igennem, men vi vil helst gøre det med blå partier,« siger ordfører Rasmus Jarlov.

Biologisk Institut ved Københavns Universitet har regnet på tallene bag regeringens landbrugspakke og når et markant anderledes resultat end regeringens embedsmænd. Der er underskud på miljøet i alle år frem mod 2021. Det skriver Berlingske. Eva Kjer Hansen afviser kritikken.

Ritzau 

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Baseline-effekt er en størrelse ministeren, misbruger som sminke på tallene, men hvorfor er det sminke?

»Vi er i forvejen langt fra at opfylde vores forpligtelser, så en procent ekstra er en procent længere fra målet. Vi ruller simpelthen baglæns,«forklarer Bo Håkansson.

Der er med andre ord, nu planlagte røde tal på bundlinjen og så er der i virkeligheden tale om, blodrøde tal på bundlinje, der kan være, ti, tyve muligvis flere år til sorte tal på bundlinjen, hvis regeringen ikke som idag var sort men grøn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Venstre har brolagt vejen for en sort fremtid. For omkring 20 år siden oplevede Danmark konsekvenserne af overgødning fra landbruget med ildsvind, bundvendiger og fiskedød. De danske fjorde og vandløb var blevet omdannet til stinkende kloakker. Ingen, slet ingen var i tvivl om der måtte handles. Store vandmiljøplaner blev i værksat, der blev kloakkeret helt ud til sidste kartoffelrække og åer og vandløb blev genoprettet fra at være tilrettede afløbskanaler til deres oprindelige form - En samfundsmæssig nødvendig milliard investering for at vores børn og børnebørn kan opleve en natur med liv. Og satsningen har borret frugt. Naturen har fået det bedre og livet er så småt vendt tilbage selvom vi endnu ikke er nået i mål.

Så kom finanskrisen udløst af det blå tankesæt efter at det selvsamme tankesæt havde overgearet det danske landbrug med en gæld på 360 milliarder kr. på oppustede jordpriser, fejlinvesteringer med renteswap i switzer franken ingen kunne overskue, og slet ikke landbruget o.s.v.. Men hov, hvor blev de 360 milliarder kr. af? Ja, dem har det blå tankesæt sent videre ud af real økonomien ned i det alt opslugende hul som kanalisere al værdi ned i lommerne på den kunstige finans økonomi, som kontrolleres af den økonomiske magt elite, mørkets fyrster.

Tilbage står et forbløffet, ødelagt og ruineret landbrug. Danmarks stolthed er i knæ. Ikke fordi de danske landmænd ikke er dygtige, men fordi de er blevet snydt af det blå tankesæt.

Og nu skal det danske landbrug og det danske folk så igen snydes af det blå tankesæt mere-af-det-samme. Naturen skal atter kvæles i overgødning så den finansverdenen kan få indfriet deres ureale og uproduktive gæld til mørkets fyrster. En mere ind 20 årig indsats og milliard investering af vores skatte kroner skal gå tabt for at satse alt på en ubæredygtig fremtid.

Venstres blå tankesæt og manipulation skinder igennem op til overfladen. Hvor længe vil den danske veluddannede befolkning dog finde sig i det?

Hvis det blåtankesæt fortsat får lov til at ødelægge verden ser det meget meget sort ud for fremtiden. Glem alt om COP21 i Paris, glem alt om konsekvenser af klimaforandring, som bliver komplet uundgålig med et blåt tankesæt - Konsekvensen bliver en verden i social, økonomisk, demokratisk, samt økologisk opløsning vi efterlader til vores børn - Civilationens ophør

...Men det er åbenbart det vi vil. Det er i hvert fald det vi får med et mere-af-det-samme blå tankesæt.

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Vi havde et valg i 2015. Venstre tabte adskillige mandater, men blå blok reddede dem på målstregen og dun nuværende katastrofale taberregering blev resultatet. Den ikke lille , men store svindler blev statsminister og omgav sig med dygtige medarbejdere, Carl Holst der ikke er minister mere, Troels Lund Poulsen der fifler med omkostningerne ved udflytning af statslige arbejdspladser i samarbejde med den bund uhæderlige Claus Hjorth Frederiksen, Inger Støjbjerg hvis rabiate meninger har givet Danmark et rygte som nynazister i dele af den udenlandske presse og så også Bæredygtigt Landbrugs marionetdukke, der alene forstår tallene og som svarer udenom faktuelle konsekvenser. Hendes opgave er ikke at passe på miljøet, men vinde landbrugernes stemmer tilbage til Venstre.
Gud bevare Danmark, indtil vi ved næste valg kan slippe af med dette regime.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg vil foreslå oppositionen at gennemtrumfe en folkeafstemning om dette vitale spørgsmål, der vedrører alle, på tværs af politiske skel og økonomiske interesser. Vi må hjælpe bønderne til ikke at forgifte sig selv.
Derudover er det vist af højeste nødvendighed, at vore politikere begynder at tænke offensivt, som de er valgt til: det er hele tiden den samme sang med, at vi på trods af forringelserne stadig vil være bedre end udlandet. F.ck udlandet og tænk over, hvordan Danmark kan blive stadig bedre. Vi skal ikke blive ringere for at nærme os de andre, vi skal lægge stadig nye alen til forspringet.

Brugerbillede for Per Kassow

Den uhellige alliance mellem Venstre og "Bæredygtigt" Landbrug er nu sunket til at benytte mafiametoder mod de danske borgere: nemlig beskyttelsespenge.
Traditionelt er dette begreb et beløb som forretningshavere skal betale til gangsterne for at disse ikke skal smadre forretningen.
Her skal danske borgere betale beskyttelsespenge til landbruget i form af "kompensation" lagt som øget afgift på vandværksvandet. Ellers vil landbruget ødelægge vores allesammens drikkevand, lyder truslen fra lobbyen og ministeren.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Engang, Per Kassow, kunne mælk, der ikke var frisk, næppe sælges til forbrugerne.
Men det er ret symptomatisk for erhvervet - som vi jo også i forvejen betaler igennem massive tilskud, blot for at konstatere at de overbelåner og foretager usikre spekulationsinvesteringer.

anbefalede denne kommentar