Læsetid: 6 min.

Nyt taxametersystem: ’Vi er ikke sat i verden for at overregulere’

Det udskældte taxametersystem skal laves om, men den indledende debat om et nyt system kom mere til at handle om statens overstyring af uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesministeren lover et opgør med unødvendig styring i forbindelse med det nye bevillingssystem
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) lover, at det nye bevillingsystem for de videregående uddannelser ikke vil medføre øget bureaukratisering eller dobbeltstyring, som det frygtes af mange uddannelsesinstitutioner.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

8. februar 2016

Taxametersystemet er som den østtyske bil Trabant, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen til åbningen af dialogmødet om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.

»Trabanten var enkel og forudsigelig, nem at producere mange af og en god følgesvend i årevis.

Men jeg tror, de færreste vil sige, at det er en bil, der kan levere den kvalitet og kompleksitet, der forventes i dag i 2016. Det samme gælder taxametersystemet,« siger Esben Lunde Larsen og understreger, at der ikke nogen færdige modeller klar i skuffen hos den tværministerielle embedsmandsgruppe, der skal lave et nyt taxametersystem.

»Derfor er mødet i dag blot første skridt på en længere vandring, som peger imod et færdigt resultat på den anden side af arbejdsprocessen. Herudover vil jeg fastslå ganske klart, at et nyt bevillingssystem ikke er en forklædt spareøvelse,« garanterer ministeren, inden han giver ordet til et af medlemmerne af Produktivitetskommissionen, professor i økonomi Carl-Johan Lars Dahlgaard.

Den økonomiske vismand forklarer på pædagogisk vis, hvorfor økonomer er så fokuserede på lønnen til de færdiguddannede, når de taler om uddannelsesproduktivitet.

»Hvad er uddannelsernes produktivitetsproblem? Ja, jeg er lidt gammeldags, når jeg kalder det problemer, der er selvfølgelig tale om udfordringer,« siger Carl-John Lars Dahlgaard og fortsætter:

»Vi har en tendens til i det her land at øge antallet af kandidater der, hvor der ikke er så stor efterspørgsel, og det gør ikke problemet mindre,« forklarer den økonomiske vismand, der taler for at ændre taxametersystemet, så det i stedet for at belønne store uddannelser med mange studerende, belønner kvaliteten af de nyuddannede.

»Der er kun en ting, der er værre end at belønne kvantitet, det er at sige, at nu skal I også gøre det hurtigere,« siger han med slet skjult henvisning til fremdriftsreformen, der skal presse de studerende hurtigere igennem studierne.

Ingen rygende pistol

Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør for tænketanken DEA, mener omvendt ikke, at ‘den rygende pistol’ er fundet i forhold til, at taxametersystemet skulle føre til faldende kvalitet på uddannelserne.

Formand for rektorkollegiet ved Danske Erhvervsakademier, Niels Egelund, er enig med Stina Vrang Elias i, at der ikke er nogen dokumentation for, at taxametersystemet har ført til dårligere uddannelseskvalitet.

»Det er farligt, hvis man alene siger, at vi skal have bevillinger efter kvalitet. Kvaliteten står og falder ikke med taxametersystemet, der er kun anekdotisk evidens for, at man lader folk bestå for at få flere penge,« siger Niels Egelund.

De fremmødte uddannelsesinstitutioner er dog enige i, at taxameteret, der blev indført i 1994, er baseret på nogle historiske forhold og politiske prioriteringer, som ikke passer til nutidens uddannelser.

Som de udsendte rektorer og direktører fra Danske Professionshøjskoler forklarer, så er taxameteret til to af landets største uddannelser til pædagog og socialrådgiver stadig baseret på, at underviserne ikke var akademisk uddannede, hvilket de er i dag. Også små, men nødvendige uddannelsers overlevelse skal sikres bedre i et nyt bevillingssystem, lyder budskabet.

Så hellere dimensionering

Rektor på Copenhagen Business School Per Holten-Andersen stiller spørgsmål ved hele formålet med mødet, fordi politikerne allerede med møje og besvær har indført en årlig dimensionering af uddannelser med overledighed.

»Skal det nye taxametersystem så erstatte dimensionering? Hvis det ikke bliver afklaret, så spilder vi jo tiden på en meget stor debat. Jeg vil foreslå at bevare dimensioneringen og ikke lægge beskæftigelse ind i et nyt taxameter,« siger Per Holten-Andersen.

Og den bemærkning får opbakning også fra formanden for Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen, der beretter om, hvor meget arbejde, der er forbundet med at dokumentere uddannelsernes kvalitet først over for ministeriet, så Rigsrevisionen og Akkrediteringsinstitutionen i løbet af en januar måned.

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen forklarer overstyringen af uddannelserne med en bilmetafor:

»Vi kender det fra familiebilen, hvor for mange hænder på rattet risikerer at føre til, at man kører galt.«

Niels Egelund mener, at læren ved dimensioneringen er, at det er en vanskelig øvelse at skære ned på uddannelsesoptag i forhold til ledighed på intelligent vis.

»Jeg tror ikke på, at man teknisk set kan finde en intelligent løsning, derfor ser vi hellere en mere forfinet dimensionering, der tager hensyn til, at der også er regionale og lokale arbejdsmarkeder, og ikke skærer ned på alle landets uddannelser, selvom der kun er ledige i Nordjylland,« siger Niels Egelund.

Bortset fra Danmarks Tekniske Universitet, hvis ingeniører økonomerne og erhvervslivets organisationer er glade for at fremhæve, bakker ingen af uddannelserne op om ideen om det beskæftigelsestaxameter, som uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen lancerede i efteråret.

Dobbeltstyring

Heller ikke Stina Vrang Elias er glad for sammenblandingen af for mange formål i et nyt bevillingssystem.

»Kvalitet er rigtig mange ting, og alle dimensioner kan ikke rummes i et nyt taxametersystem. Så vi skal være meget præcise i forhold til, hvad vi vil belønne i taxametersystemet. Og hvilke dele vi vil regulere via andre instrumenter f.eks. akkrediteringen. På samme måde skal vi beslutte os for, om vi vil dimensionere eller lave et beskæftigelsestaxameter – at gøre begge ting vil være dobbeltstyring,« forklarer Stian Vrang Elias til Information.

Information har efter dialogmødet spurgt Esben Lunde Larsen om, hvorvidt et beskæftigelsestaxameter skal erstatte dimensionering.

»Vi har ikke lagt os fast på noget endnu, men det helt grundliggende er, at vi ikke skal have et taxametersystem, som vi kender det i dag, men et system, der fokuserer på kvalitet og relevans af uddannelser i hele landet. Hvordan det bliver skruet sammen, har vi ikke lagt os fast på endnu, da vi først lige har fået alle indspil ind og sat gang i dialogen, men vi lægger vægt på, at uddannelserne skal give de studerende kompetencer, så de kan få arbejde,« siger Esben Lunde Larsen

Ministeren mener ikke, at uddannelsesinstitutionerne har grund til at frygte, at et nyt system vil føre til dobbeltstyring.

»Vi er ikke sat i verden for at overregulere, men for at skabe enklere systemer, så det er der ingen grund til at bekymre sig over. Evalueringen af dimensioneringen i 2017 skal selvfølgelig ses i lyset af den nye bevillingsmodel,« siger han.

Hvad skal styres?

Både professionshøjskoler og erhvervsakademier udtrykker bekymring for, at ministeriet ved at ændre bevillingssystemet også går ind og piller ved uddannelsesinstitutionernes selveje.

Niels Egelund har været med siden taxametersystemet blev indført, og han mener ikke, at man kunne have skabt selvejende uddannelsesinstitutioner uden.

»Taxameteret har været en fantastisk effektiv måde at gøre institutionerne bevidste om deres ansvar ikke bare i forhold til uddannelse, men også drift og planlægning, så vi kan godt være bange for, at man ikke har de samme varme følelser for selveje som i 90’erne og via et nyt bevillingssystem vil ændre på det,« siger Niels Egelund

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen afviser, at hensigten med et nyt bevillingssystem er at ændre på institutionernes status som selvejende.

»Det er der bestemt ingen grund til at bekymre sig om. Der er ingenting på bordet om at ændre på selvejet i forhold til de uddannelsesinstitutioner, der har det nu,« siger Esben Lunde Larsen.

Stina Vrang Elias mener, at taxameteret blot er et af rigtig mange styringsredskaber, som uddannelsesinstitutionerne skal forholde sig til, derfor håber hun på, at dialogen om et nyt bevillingssystem kan føre til, at der bliver ryddet gevaldigt op i de alt for mange tilfælde af dobbeltstyring på uddannelsesområdet. Og det er ifølge Esben Lunde Larsen også tanken med det nye bevillingssystem.

»Afbureaukratisering står øverst på min dagsordenen, og det gælder naturligvis også på det her område. Jeg har intet ønske om, at midlerne til uddannelse og forskning skal bruges til bureaukrati,« siger ministeren.

At den tværministerielle arbejdsgruppe, som skal lave et nyt bevillingssystem, allerede har været i gang i flere måneder, er ifølge Esben Lunde Larsen ikke det samme som, at dialog og inddragelse blot er for syns skyld.

»Den tværministerielle arbejdsgruppe er gået i gang med at se på styringsteknikker, men når vi siger inddragelse, så er det fordi, vi gerne vil inddrage uddannelsesinstitutioner i arbejdet med at gøre bevillingssystemet bedre, så den skræk er ubegrundet,« siger Esben Lunde Larsen.

Det kommende års dialog ser dog primært ud til at skulle varetages af arbejdsmarkedets parter, hverken uddannelsesinstitutionerne eller deres studerende er repræsenteret i den såkaldte dialoggruppe, men kun i den tekniske referencegruppe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

HC Grau Nielsen

Nedskæringerne på på universiterne minder om bondemanden der skar ned på foderet til koen, og så,
lige da den var holdt op med at spise, så døde den. ((:-(

Daniel Arce, Steffen Gliese og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
HC Grau Nielsen

Nedskæringerne på på universiterne minder om bondemanden der skar ned på foderet til koen, og så,
lige da den var holdt op med at spise, så døde den. ((:-(

Michael Kongstad Nielsen

Taxametersystemet er en del af VK(O) - regeringens egen universitets-reform i 2005. Godt at de nu erkender, at det var en fejl. Det var Helge Sanders "fra forskning til faktura" bonmot, der var det ideologiske grundlag, men også dets egentlige fejl, for når universitets-uddannelse bliver big business, daler kvaliteten, ligesom vedrørende holdbarheden af industriprodukter.

Carsten Wienholtz, Torben Skov og Daniel Arce anbefalede denne kommentar

Uddannelser er i det hele taget blevet dårligere gennem de sidste 10 år, fra gymnasiet og?...
Men det samme kan jo siges generelt om alle "servicer" af offentlig art.
Samme bagmand ved kommunalreformen, intet må være professionelt mere, det skal bare være billigt :(

Steffen Gliese

"Bedst og billigst" - den største modsætning og kliche, vore hårdt prøvede øren har været udsat for.
Det nytter ikke med disse forsøg på at kombinere output og bevilling, vi har præcis et offentligt finansieret system for at holde de væsentligste områder af samfundslivet ude fra denne markedslogik.

Carsten Wienholtz, Torben Skov, Anne Eriksen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar