’Pensionsselskaberne burde have vidst, at der var noget galt her’

Mere kontrol og bedre screeningsmetoder, der fravælger etisk tvivlsomme investeringer. Sådan lød svaret hos den danske pensionsbranche, efter at det i 2012 kom frem, at flere pensionsselskaber havde finansieret korrupte afrikanske regimer gennem køb af statsobligationer.

Nu viser Informations gennemgang af landets 15 største pensionsselskaber dog, at danske pensionsopsparere fire år senere har bidraget til en af de største økonomiske skandaler i Mozambiques historie. Det drejer sig om kunder hos Unipension, PensionDanmark, Industriens Pension samt Nordea Liv & Pension.

Pensionskassernes bidrag er sket ved investeringer i en tunvirksomhed i Mozambique kaldet Ematum, som de sammenlagt har skudt 53 millioner kroner i. I alt har internationale investorer investeret 850 millioner dollar eller 5,7 milliarder kroner.

Kort efter firmaets oprettelse i 2013 stod det dog klart, at pengene ikke kun blev brugt til tunvirksomhed. I dag har firmaet brugt 220 millioner dollar på fiskebåde, overvågningsudstyr og militærskibe, som angiveligt skal bruges til at beskytte fiskebådene. De resterende 630 millioner dollar er på mystisk vis forsvundet.

Sagen er siden 2013 beskrevet tæt af internationale medier som Bloomberg, Le Monde og The Economist. Men omtalen har ikke fået de fire danske pensionsselskaber til at sælge obligationen, og det viser, at branchen stadig har problemer med etikken. Det mener Steen Vallentin, lektor ved CBS med speciale i CSR og ansvarlige investeringer.

»Hvis en tvivlsom investering som denne her ikke kan få nogle lamper til at lyse hos pensionsselskaberne, kan det give anledning til at spørge, om deres interne screeningsproces er fintmasket nok, og om de gør tilstrækkelig grundig brug af deres etiske retningslinjer,« siger Steen Vallentin.

Pensionsselskaberne selv ser tilsyneladende ikke noget problem i, at de fortsat ejer den kontroversielle obligation, som frem mod dens udløb i 2020 tvinger den mozambiquiske stat til at skære markant på uddannelse og hospitalsvæsen, da staten har garanteret lånet og derfor skal stå for afbetalingerne på vegne af Ematum-virksomheden.

»Vi købte Ematum-obligationen, da vi så den som en attraktiv investeringsmulighed garanteret af Mozambiques stat. Vi har noteret os den debat, der har kørt de seneste måneder, men vi har ingen grund til at tro, at Mozambique ikke vil leve op til sine forpligtelser over for investorerne,« lyder det i en mail fra PensionDanmark, der har investeret 6,8 millioner kroner i obligationen.

For godt til at være sandt

Historien begyndte for små tre år siden, da der på de internationale finansmarkeder opstod et tilbud om at købe en afrikansk obligation, som syntes for god til at lade ligge. Den knyttede sig til den nyetablerede tunfiskerivirksomhed Ematum (Empresa Mocambicana de Atum), der havde brug for kapital til nye fiskekuttere og ’fiskerimæssig infrastruktur’, som der stod i finansieringsplanen.

Renten var sat til 8,5 procent, hvilket er højt sammenlignet med andre afrikanske statsobligationer. Derfor gik der ikke lang tid, før de to store banker, schweiziske Credit Suisse og russiske VBT Capital, fik afsat obligationer for 850 millioner dollar på det internationale marked – herunder også i Danmark.

Da obligationerne sælges, var virksomheden Ematum imidlertid reelt stadig i opstartsfasen og uden en egentlig bestyrelse. Det opvejedes dog af en meget kort, men optimistisk finansieringsplan. Den var ifølge det internationale erhvervsmedie Bloomberg på kun tre sider og beskrev en forventet årlig fangst på 200.000 ton tun – uagtet at fangsten tidligere blot har ligget på omkring 6.000 ton om året.

»Det kan virke, som om der har været noget råddent ved det her projekt fra starten, og at det, hvad afkastet angår, næsten har lydt for godt til at være sandt. Det virker som om, pensionsselskaberne burde have vidst, at det var noget galt her,« siger Steen Vallentin.

Lånet på 850 millioner dollar svarer til seks procent af Mozambiques BNP, og kun to måneder efter det var optaget, rapporterede Bloomberg, at 220 millioner dollar var brugt på 24 fiskebåde og seks militærlignende både, der kan monteres med maskinpistoler og opsende militære droner. Ingen kunne på det tidspunkt forklare, hvad de resterende 630 millioner dollar var brugt til.

Britiske Colin Waugh har fra starten fulgt sagen i kraft af sit virke som grundlægger af SCP Afrika Lda – et firma, der rådgiver om investeringsmuligheder i Mozambique med base i landets hovedstad Maputo. Han mener, at de danske pensionsselskaber burde have forudset, at deres investering kunne blive misbrugt.

»Det er klart, at dette lån ikke blev undersøgt ordentligt af de parter, der skulle have undersøgt det – hvad enten det gælder myndighederne i Mozambique eller de investorer, som har investeret i lånet. Dette lån er blevet optaget, uden at centralbanken eller parlamentet i Mozambique har haft kendskab til det, hvilket er ret utroligt, når man tager lånets størrelse i betragtning,« siger Colin Waugh.

Han pointerer, at hovedpersonerne bag Ematum er den tidligere præsident, Armando Guebuza, den tidligere finansminister Manuel Chang, og den tidligere forsvarsminister, Filipe Nyusi, som nu er præsident for landet.

»Arkitekterne bag dette lån – du behøver ikke at sige, at de har korruption for øje – korruption er deres modus operandi, det er sådan deres offentlige karrierer er skabt. I den her sag er der både tale om forsømmelser og bedrag. Og når du på den her måde bruger andre folks penge for egen vindings skyld, så er det også korruption,« siger han.

Information har rettet henvendelse til både Ematum og Frelimo, regeringspartiet i Mozambique, for at få svar på anklagerne. Men hverken Ematum eller Frelimo er vendt tilbage.

Ingen problemer

Information har forelagt alle fire pensionsselskaber flere artikler om problemerne med Ematum, men ingen af selskaberne har svaret, at de vil skille sig af med obligationen.

Unipension, der har investeret 41 millioner kroner i Ematum-obligationen, ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail, at man investeringsmæssigt betragter Ematum-obligationen som en statsobligation, og at der ikke er noget, der tilsiger, at Mozambique er land, der ikke kan investeres i.

Nordea Liv & Pension og Industriens Pension, der har investeret henholdsvis 1,7 og 3,5 millioner kroner, ønsker ikke at udtale sig om Ematum-obligationen. De henviser dog til, at deres screeningsbureauer ikke har vurderet, at obligationen er problematisk.

»Får vi via vores screeningsbureau oplysninger om, at der er sket overtrædelser, reagerer vi naturligvis på det,« skriver Industriens Pension.

Men det er ikke godt nok, mener Lars Koch, politik- og programchef hos Ibis, der arbejder for mere uddannelse og demokrati i Mozambique.

»Når man som investor placerer penge i et land som Mozambique, så har man en større forpligtelse til, at tingene går ordentligt for sig. Det betyder ikke, at det ikke er godt at investere der. Det er det ofte. Men man er forpligtet til at sikre sig, at der er gennemsigtighed, og at det tydeligt fremgår, hvad pengene går til. Særligt når det i sidste instans kan komme til at gå ud over en befolkning, som er i svær nød, og som går glip af skoler eller hospitaler som følge af investeringen,« siger han.

Affæren omkring Ematum-obligationen fik sidste år Udenrigsministeriet til at tilbageholde den danske budgetstøtte til Mozambique. Information ville derfor gerne have spurgt de fire danske pensionsselskaber, der er involverede i Ematum-obligationen, hvilke overvejelser det har givet anledning til, at danske støttekroner fratages et af verdens fattigste lande på grund af en obligation, de har investeret i.

Fransk indblanding

Ematum-sagen er blevet dækket tæt i den franske avis Le Monde. Det skyldes, at firmaet CMN Cherbourg, der har bygget fiskebåde og militære skibe til Ematum, ligger i Frankrig. Da aftalen blev indgået i 2013, fløj Mozambiques tidligere præsident Armando Guebuza endda til Frankrig og trykkede hænder med Frankrigs præsident François Hollande.

Le Monde mener at vide, at Ematum over to omgange har overført næsten hele beløbet på 850 millioner dollar til et firma i Abu Dhabi, som går under navnet Abu Dhabi Mar. Det firma er også moderselskab til det franske firma CMN Cherbourgs, som bygger fiskebådene og de militære skibe. Men CMN Cherbourg har kun oplyst, at det har fået en ordre på 30 både til en værdi af 220 millioner dollar. Derfor er investeringsrådgiver Colin Waugh ligesom Le Monde af den opfattelse, at de 630 millioner dollar er endt hos det franske firmas moderselskab Abu Dhabi Mar.

»Pengene er gået til Abu Dhabi Mar, som er det holdingselskab, der ejer CMN Cherbourg. De penge har stort set ikke været i nærheden af Mozambiques statskasse. De faktiske midler opholdt sig i Mozambique i et par uger, og derefter blev de overført til Abu Dhabi,« forklarer han.

Omstændighederne omkring lånet har fået alarmklokkerne til at ringe hos Mozambiques internationale donorer. IMF var derfor på besøg i Mozambique i februar i 2015 og fik indsigt i Ematums regnskaber. Men her kom det heller ikke frem, hvad de resterende 630 millioner dollar er blevet brugt til. Det blev til gengæld klart, at det faktiske tunfirma Ematum havde et underskud på 25 millioner dollar i 2014, og derfor ikke kunne indfri forventningerne i finansieringsplanen.

Undervejs har præsident Filipe Nyusi stort set ikke villet udtales sig. Men det har ikke afholdt medierne i Mozambique fra at grave i sagen. De har blandt andet observeret, at militæret har fået betydeligt flere køretøjer og automatvåben. Og da det nu er kommet frem, at militærbudgettet for 2014 er steget med 4.900 procent, vurderer chefredaktør fra avisen @Verdade, Adérito Caldeira, at det sandsynligvis skyldes, at man har brugt pengene fra Ematum-lånet til våben.

Alt dette betyder ikke nødvendigvis noget for de danske pensionskassers fortjeneste. Det skyldes, at Ematum er støttet af den mozambiquiske stat, som ligger inde med store uudnyttede gasreserver. Men landets gaseventyr er ikke startet endnu, og det var derfor usikkert, om staten kunne tilbagebetale den første rate af lånet på 105 millioner dollar i september sidste år. Det kunne den med nød og næppe.

»Landet kan ikke klare det. Og når jeg siger, at landet ikke kan klare det, siger jeg ikke, at vi ikke vil betale. Vi ender med at betale på den ene eller den anden måde, men det kommer til at medføre, at bygningen af klasselokaler og sundhedscentre må udsættes,« udtalte landets premierminister fra 2004 til 2010 Luisa Diogo i juni 2015 til Savana, en uafhængig ugeavis i Mozambique.

Forløbet har løbende været dokumenteret i pressen, men alligevel har pensionsselskaberne beholdt obligationen. I 2012 henvendte Unipension sig ellers til pensionsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension, fordi selskabet ønskede et fælles sæt regler, der skulle sikre, at danske pensionspenge ikke gik til korruption.

»Som ansvarlig investor er det vores opgave at sikre, at de selskaber vi investerer i, overholder regler for god selskabsledelse,« står der derfor i Unipensions etikrapport fra 2015.

Men hvis selskaberne ikke følger med i deres investeringer, så hjælper de fine ord ikke meget. Det mener Anne Marie Larsen fra den nystartede forening Demokratisk Erhvervsnetværk, der ønsker at fremme mere gennemskuelige investeringer i pensionskasserne.

»Det helt store problem er, at nogle pensionskasser mangler løbende og tilstrækkelig monitorering og dermed ikke kan opfylde sit ansvar for sine investeringer. Der er behov for en øget transparens omkring pensionsselskabernes investeringer og en bedre monitorering,« siger hun.