Pind kritiseres for misvisende eksempel i overvågningsdebat

Flere partier kritiserer nu justitsminister Søren Pind for at misbruge en sag om et dobbeltdrab i debatten om internetovervågning. I sagen blev der nemlig slet ikke brugt den slags overvågning
8. februar 2016

Justitsminister Søren Pind (V) får nu kritik for at misbruge en sag om et dobbeltdrab i debatten om overvågning af danskernes internetadfærd. Da det for nylig kom frem, at Justitsministeriet foreslår at genindføre den såkaldte sessionslogning, ville ministeren ikke kommentere sagen i et egentligt interview med Information.

Søren Pind udsendte derimod en skriftlig kommentar til flere medier, hvor han udtalte, at »logning« er et »helt centralt redskab« for politiet og Politiets Efterretningstjeneste.

»Det var det f.eks. i sagen om dobbeltdrabet i Tusindårsskoven,« skrev Søren Pind med henvisning til en brutal sag om et drab på et ægtepar, der fandt sted i 2011 på Fyn. Men selv om ministeren nævnte dobbeltdrabet i forbindelse med debatten om internetovervågningen, som fandt sted fra 2007 til 2014 i Danmark og så blev indstillet, blev der slet ikke brugt den type overvågning i den pågældende sag. Politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet siger således til Information, at sagen handler om traditionel mobiltelefoni, hvor der blev indhentet såkaldte masteoplysninger. Det er oplysninger, som dengang og i dag registreres af teleselskaberne, når der foretages opkald eller sendes eller modtages sms’er, og som kan bruges til at stedfæste en mobiltelefons fysiske placering, ud fra hvilke mobilmaster den har forbundet til. Der var altså ikke tale om brug af internetovervågning.

’Usagligt’

Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten, finder det stærkt kritisabelt, at justitsministeren bruger eksemplet med dobbeltdrabet på Fyn. »Det er usagligt, og det er grundlæggende ikke i orden,« siger hun. »Det lyder jo, som om der her er blevet brugt sessionslogning, og at vi derfor skal genindføre det.«

Retsordfører for Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen er ligeledes skeptisk: »Det virker som et meget dårligt eksempel, som Søren Pind her har fundet frem,« siger hun. »Uanset hvad er der grænser for, hvor meget vi skal overvåge danskernes helt almindelige færden på internettet,« tilføjer hun.

Det har ikke været muligt at få et interview med Søren Pind om kritikken, men i et skriftligt svar skriver han: »Pointen er soleklar. Logning er afgørende for politiets efterforskning, og det viser eksemplet med al tydelighed. Tidligere foregik kommunikationen via traditionel telefoni og sms – som i eksemplet om drabet i Tusindårsskoven – men i dag foregår meget kommunikation internetbaseret. I fremtiden vil det være endnu mere udbredt.«

Søren Pind tilføjer: »Politiet står derfor nu over for en ny udfordring, og hvis en gerningsmand i en tilsvarende situation i dag havde benyttet internetbaseret kommunikation, ville politiet sandsynligvis ikke have haft adgang til afgørende oplysninger.«

Venstre var kritiske

De politiske fortalere for sessionslogning har tidligere haft problemer med at finde dækkende eksempler, der kan begrunde den omfattende overvågning. Da sessionslogningen eksisterede fra 2007 til 2014, efterspurgte kritikere flere gange eksempler på, at det var et vigtigt redskab for myndighederne.

Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) blev i et folketingsspørgsmål i 2012 spurgt om, hvad man havde brugt internetovervågningen til. Men han svarede, at ministeriet ikke ville undersøge det, da det ville »forudsætte en manuel gennemgang af et stort antal straffesager, der beror i de enkelte politikredse«.

Spørgeren var nuværende skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre, der var en af de hårdeste kritikere af sessionslogning, og som efterfølgende kritiserede ministeren på grund af de manglende eksempler.

»Det må være sådan, at når vi som lovgivere i et åbent demokrati som det danske skal indskrænke den enkeltes frihed ved overvågning, så skal det ske med et formål, og når vi skal beslutte, om det skal fortsætte, så skal vi have bevis og dokumentation for, at det rent faktisk står mål med indsatsen,« sagde Karsten Lauritzen, der dengang var retsordfører, til Information.

Han tilføjede: »Når de tilsyneladende ikke vil fremlægge nogen dokumentation, er vi efterladt med den opfattelse, at det ikke er noget særligt effektivt redskab. Altså, hvad pokker skal vi så bruge det til?«

Endnu et fejlagtigt eksempel

I slutningen af 2012 fremlagde Justitsministeriet så et eksempel på, hvordan sessionslogning var blevet brugt. Det skete i forbindelse med en redegørelse om logningsreglerne. Sagen handlede om to gerningsmænd, som i flere tilfælde havde truet butikspersonale med et skarpladt oversavet jagtgevær til at udlevere kontantbeløb.

Men det viste sig, at eksemplet alligevel ikke handlede om sessionslogning. Ifølge redegørelsen blev sessionslogning brugt til stedfæste den ene gerningsmands færden ud fra internettrafik på gerningsmandens mobiltelefon. Men ministeriet erkendte senere, at den daværende sessionslogning i sig selv ikke kræver, at teleselskaberne gemmer oplysninger om en persons fysiske placering. Det viser dokumenter i en aktindsigt, som internetaktivisten Christian Panton har fået. Det var kun, fordi teleselskabet TDC selvstændigt valgte at logge disse oplysninger, at det var muligt at få adgang til dem for politiet.

Et andet eksempel om en sag om såkaldt databedrageri blev også nævnt i redegørelsen. Her står der ikke direkte i redegørelsen, at eksemplet handler om sessionslogning, men i medierne er det flere gange blevet forstået sådan. Det er dog forkert, at der skulle være tale om sessionslogning. Der er i stedet tale om en forespørgsel om, hvem der været tildelt en given IP-adresse på et givet tidspunkt. Tilbage i redegørelsen er der reelt kun en enkelt sag, hvor sessionslogning er blevet brugt. Det handler om et netbankindbrud. Men i beskrivelsen af sagen står der ikke, om oplysningerne til sessionslogningen faktisk førte til domfældelse.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

»Kufferter fulde af diamanter«.
»Danmark chikaneres af asylansøgere der klager til FN.
»Enhedslisten politikkere udfører muldvarpearbejde«.
»Logning« er et »helt centralt redskab« for politiet og Politiets Efterretningstjeneste.
Afslutning midt i dialog med IT-politisk forenings formand: »Det der er der vist en klinisk betegnelse for«

Det sidste har Søren Pind da så ganske ret i - selv om selvindsigt ikke er mandens spidskompetence.

..

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Mobillogning
Sessionslogning
Nummerpladescanning
Register over flyrejser.
Passcanning og registrering ved Kastrup
DAMD (som sikkert snart kommer til at hedde IBM' Watson Health, som er ved at snige sig ind Christiansborgs kontorer http://www.version2.dk/artikel/watson-skal-redde-ibm-og-folkesundheden-5... )
Kortlægning af alle danskeres gener.
Osv. osv.

Vi er kun et skridt fra chippen i nakken - for den kan man jo også argumenterne for med det argument, at man så bedre kan opklare forbrydelser, men selvfølgelig KUN efter dommerkendelse.....

Et af Pinds andre argumenter duer i øvrigt heller ikke: Børnepornokortet!
For der er andre og mere effektive måder at opklare den slags på, som IKKE indebærer masseovervågning: http://www.version2.dk/artikel/fbi-hackede-over-tusind-computere-med-en-...

Og hvis man virkeligt vil gøre noget for at børn ikke udsættes for seksuel udnyttelse, så er en indsats på det sociale og økonomiske område meget bedre. Udjævning af de enorme indkomstforskelle i verden og øgede ressourcer til forebyggende arbejde i udsatte familier vil gøre udsatte børn mindre udsatte.

Men den løsning hører vi ikke om i den forbindelse. Tvært imod øger man uligheden og skærer konstant på de sociale indsatser for udsatte børn.

Det er rent hykleri at bruge børneporno som argument for øget overvågning, når man ikke vil gøre noget for at ændre de sociale og økonomiske mekanismer, der gør børn udsatte i den sammenhæng.

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Søren Pind har samme troværdighed som de fleste andre af hans ministerkolleger.
For at nævne de mest troværdige først: Lars løkke Rasmussen ( ham med bilagene), Claus Hjorth Frederiksen ( gentagne misinformationer af folketinget som arbejdsminister), Troels Lund Poulsen (lækager af fortrolige oplysninger som skatteminister), Inger Støjbjerg (gentagne benægtelser af AFR´s ansøgning til NATO og forkerte oplysninger om reglerne i L87) for at illustrere deres troværdighed.
Gad vide om Karsten Lauritzen vil fastholde sin holdning, eller det kun var et standpunkt. De holder som bekendt ikke så længe i det parti.

Brugerbillede for Lars Jørgensen

Det er i sig selv et demokratisk problem, at Søren Pind konsekvent nægter at lade sig interviewe om denne sag. Han har vel også et forklaringsproblem, når der ikke kan fremdrages et eneste eksempel på, at sessionslogning har været afgørende i et konkret opklaringsarbejde.

Man må forstå, at Venstre ikke længere mener, at politikerne/beslutningstagerne skal have bevis og dokumentation for, at sessionslogning rent faktisk står mål med indsatsen som Karsten Lauritzen ellers har udtalt. Det kan kun betyde, at Venstre de-facto har deponeret deres demokratiske frihedsidealer hos Staten, dvs. hos embedsværket og efterretningstjenesterne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mogens Agerbo

Ville Information være venlig og undersøge, om sessionslogning giver brugbare oplysninger med hensyn til Messenger og Skype. (http://www.version2.dk/artikel/it-folk-griller-soeren-pinds-argument-ses...) Det er ikke muligt at identificere, hvem modtageren af Skype-opkaldet eller iMessage-beskeden er ud fra metadata, lyder vurderingen fra Panton og Kramshøj. I en kommentar: Jeg tror en stor del af problemet er at juristerne i ministerierne lider af den vrangforestilling at Internettet funger på samme måde som telefonnettet, hvor metadata om opkald er ganske effektive efterforskningsværktøjer.
Et andet spørgmål er browsing på nettet. Ville en farlig terrorist eller kriminel ikke bruge vpn. Det ville gøre det umuligt på politiet at se hvilke netsider personen har tilgået.

Brugerbillede for Morten P. Nielsen

@Mogens Agerbo
Det er væsentligt i relation til Pinds troværdighed, men næppe i forhold til overvågningsproblematikken. Næste skridt i udviklingen af overvågningsstaten er de direkte indgreb overfor IT-virksomhederne, f.eks. Microsoft, der ejer Skype, hvor man gennemtvinger implementeringen af bagdøre, som gør det muligt at foretage klartekst aflytning af trafikken.

Nu er Søren Pind som bekendt argument-resistent, for han ved nemlig bedre. At han blander tingene sammen og at sessionslogning i øvrigt blev solgt som et værn mod terror, men reelt kun er anvendt i almindelige kriminalsager rører ikke en stor ånd som Pind. Og hans ret skræmmende udgangspunkt er opsummeret i udtalelsen om politiets adgang til afgørende oplysninger: Vi skal og kan overvåge, for ellers mangler politiet afgørende oplysninger.

Men hvis vi ikke overvåger alt, hvad der er teknisk muligt, vil politiet jo i princippet ofte mangle "afgørende oplysninger". Det sker hver dag i et åbent, demokratisk retssamfund. Det er derfor efterforskning kan være tidskrævende og sommetider ikke lykkes.

Men i Pinds dystopi bør al efterforskning være garanteret succes med videst mulig anvendelse af overvågning. Ifølge Pinds logik er der således ikke noget i vejen for, at vi alle får indopereret den chip, som Anne-Marie Krogsbøll taler om ovenfor. Af hensyn til politiet.

Men retsstatens (som Pind er minister for) pointe er, at politiet ikke skal have adgang til vilkårligt mange oplysninger, blot fordi det er teknisk muligt. At der er en grænse, som er etisk og ikke teknisk, der beskytter individet. Det paradoksale, som Pind tydeligvis ikke kan rumme, er, at i sin yderste konsekvens sikrer retsstaten det frie individs mulighed for at begå en forbrydelse og muligvis slippe afsted med det.

anbefalede denne kommentar