Nyhed
Læsetid: 1 min.

Pind lover at stramme op over for politiet

Indland
26. februar 2016

På et samråd med Retsudvalget tirsdag lovede justitsminister Søren Pind (V) at gøre noget ved, at politiet ikke følger reglerne om at lade kroniske stofbrugere slippe med en advarsel i stedet for en bøde, hvis de antræffes med narkotika til eget forbrug.

Som fortalt i Information har lektor Esben Houborg fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet nemlig kortlagt, at for hver gang politiet gennemsnitligt giver én advarsel til kroniske stofbrugere, giver de 19 bøder.

Det sker på trods af, at Folketinget i 2007 besluttede, at hvis »besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer«, skal stofbrugeren slippe med en advarsel.

Søren Pind har nu bedt Rigsadvokaten om endnu en gang at henlede politiets opmærksomhed på muligheden for at anvende advarsler i stedet for bøde til kroniske stofbrugere. Som ministeren sagde på samrådet, går Søren Pind »sandelig da ud fra, at de beskeder, der udgår, de bliver også lyttet til, særligt når de bliver gentaget. Så tror jeg ikke, jeg kan sige det meget tydeligere.« 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her