Redningen af vandmiljøet er udsat på ubestemt tid

Med regeringens landbrugspakke vil vi heller ikke være i mål, når der er gået 40 år, frygter forsker. Hvis politikerne alligevel vedtager pakken, lurer et sagsanlæg fra EU
Lystfiskere nær Stevns klint. Forbedringen af det danske vandmiljø har været længe undervejs, men der er langt til, at man kan leve op til EU’s krav, og eksperter er skeptiske omkring, hvorvidt den danske regering endda kan leve op til den udsættelse, regeringen har erkendt, dens nylige ændringer vil resultere i

Lystfiskere nær Stevns klint. Forbedringen af det danske vandmiljø har været længe undervejs, men der er langt til, at man kan leve op til EU’s krav, og eksperter er skeptiske omkring, hvorvidt den danske regering endda kan leve op til den udsættelse, regeringen har erkendt, dens nylige ændringer vil resultere i

Ulrik Hasemann
17. februar 2016

»I dag opfylder alene to ud af 119 kystvandområder målet om god økologisk tilstand.«

Det er ifølge miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) den faktiske tilstand for det danske havmiljø, 30 år efter den ballade om de døde hummere i Kattegat, som startede slagsmålet om iltsvind og udledning af kvælstof til søer, åer og havet omkring Danmark. Og spørger man nogle af de forskere, der længst og mest intenst har arbejdet med beskyttelsen af vandmiljøet, så vil der end ikke 40 år efter starten blive opnået en ’god økologisk tilstand’ i de kystnære farvande.

»Vi kommer ikke i mål i 2027,« siger professor i marin økologi Stiig Markager, Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Læs også: Leder: I lommen på landbrugslobbyen

Og det gør Danmark ikke, fordi det omstridte lovforslag om ændrede gødningsregler for landbruget, som ministeren vil søge vedtaget næste torsdag, ifølge professoren og hans kolleger vil føre til mere kvælstofudledning i en årrække – ikke til det »grønne plus for miljøet«, som ministeren lover.

Eva Kjer Hansens erkendelse af, at 117 ud af 119 kystvandområder stadig ikke er i god økologisk tilstand, kommer som svar på et af de mange spørgsmål, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet om lovforslaget. Denne fortsat utilfredsstillende situation for vandmiljøet skal ses i lyset af, at Danmark faktisk ved udgangen af 2015 skulle have efterlevet kravet i EU’s vandrammedirektiv om den gode økologiske tilstand.

Eva Kjer Hansen bebudede imidlertid allerede i november i en pressemeddelelse, at »hastigheden i indsatsen skal ned« af hensyn til landbruget, og at regeringen vil gå efter at komme »i mål med miljøindsatsen i 2027,« dvs. 12 år for sent.

Har Stiig Markager ret i sin vurdering, vil ikke engang det altså lykkes. Ja, i værste fald risikerer man at spænde ben for overhovedet at genskabe gode miljøforhold. Ifølge professoren foregår ændringer i vandmiljøet således ikke altid i en jævn, lineær proces. Ved en øget belastning med næringsstoffer kan der ske et kollaps, sådan som man oplevede det i 1980’erne med de døde hummere og bunddyr i Kattegat. Historien siden da illustrerer, hvor uhyre bekosteligt, besværligt og langvarigt det så bliver at bringe systemet tilbage til en bedre tilstand.

Læs også: Konservative kræver kvælstofs-forklaring

»Nogle forskere vil sige, at et givent system måske aldrig vender tilbage til de tidligere forhold, fordi det er blevet fastlåst i en ny stabil tilstand,« siger Markager.

I tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab har biologen Mogens Flindt, Biologisk Institut på Syddansk Universitet, sammen med kolleger beskrevet, hvordan der på bunden af Odense Fjord i tiden før de første vandmiljøplaner blev lejret så meget organisk sediment, at vandet endnu i dag er uklart af sedimentpartikler – det hindrer lysets nedtrængen og dermed den genetablering af ålegræs, der kunne have bragt fjorden tilbage til god økologisk tilstand.

»Denne langsomme nedbrydning betyder i realiteten, at en fjordbund med en koncentration af organisk stof svarende til det, vi har undersøgt i laboratoriet, ikke ad naturlig vej kan nå tilbage til et niveau fra før tiden med massive tilførsler af næringsstoffer,« vurderer Mogens Flindt og hans kolleger.

EU-dom for nøl

Det er i dette perspektiv, det er så afgørende, om regeringens landbrugspakke og den ledsagende lov fører til mere eller mindre udledning af kvælstof fra landbruget. Vurderingen heraf bliver også afgørende for, om EU-Kommissionen i nær fremtid kommer efter Danmark og måske tvinger regeringen til at gøre hele øvelsen om.

Læs også: Mette Bock: Stop hysteri om landbrugspakke

EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 har forpligtet medlemslandene til via de såkaldte vandplaner at sikre en god tilstand i alle vandområder senest i 2015. Den første omgang nationale vandplaner skulle være trådt i kraft inden udgangen af 2009 og sikre målet i løbet af perioden 2009-2015. Den daværende VK-regering med Venstres Troels Lund Poulsen som miljøminister havde imidlertid ingen plan klar ved udgangen af 2009, og man var fortsat meget langt bagud, da magten overgik til Helle Thorning Schmidts regering sidst i 2011.

Til gengæld havde VK i mellemtiden fået gennemført to Grøn Vækstpakker, der tilgodeså landbruget og ifølge biologerne gjorde for lidt for at leve op til EU-kravet.

Ved indgangen til 2014 havde Danmark fortsat ikke vedtaget det første sæt vandplaner. Det fik i februar 2014 EU-Kommissionen til at indbringe regeringen for EU-Domstolen, mens Rigsrevisionen i marts 2014 konstaterede, at Miljøministeriets indsats var »mangelfuld« og »ikke tilfredsstillende«.

Den 6. november 2014 dømte EU-Domstolen Danmark for at have »tilsidesat sine forpligtelser« ved ikke at have sine vandplaner klar i 2009 som foreskrevet i Vandrammedirektivet. Eneste konsekvens af dommen var dog, at Danmark blev pålagt at betale sagens omkostninger.

’Ikke kvæle landbruget’

Vandrammedirektivet giver landene en mulighed for at forlænge fristen for at opnå god økologisk tilstand til udgangen af anden vandplanperiode, der løber fra 2015-21, eller sågar helt til udgangen af den tredje periode fra 2021-27. Men forlængelse kan kun godkendes af EU-Kommissionen, hvis det vurderes som teknisk umuligt, økonomisk »uforholdsmæssigt« dyrt eller på grund af selve de naturlige forhold uladsiggørligt at nå den økologiske forbedring inden første eller anden frist.

I november 2014 befandt Danmark sig i den besynderlige situation, at man umiddelbart før EU-dommen omsider havde fået færdiggjort den første omgang vandplaner – med fem års forsinkelse – men eftersom disse i sagens natur ikke ville kunne sikre god miljøtilstand i 2015, skulle man samtidig i gang med den anden generation af vandplaner for at nå målet i næste planperiode fra 2015-21. Dette andet sæt vandplaner skulle være færdige og afleveret til EU-Kommissionen inden jul 2015.

Læs også: K kræver svar om regning til vandforbrugerne

Her er det så, at Eva Kjer Hansen i stedet har meddelt, at man vil arbejde i et langsommere tempo, »så vi ikke kvæler dansk landbrug.«

»Derfor vil regeringen benytte sig af muligheden for en tredje planperiode, så vi kommer i mål med miljøindsatsen i 2027,« sagde ministeren i november.

Regeringen satser altså – trods den første dom i 2014 – på at få EU-Kommissionens accept af, at man også overskrider den næste frist – 2021 – og trækker målopfyldelsen helt til 2027. Fem hjemlige organisationer – Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd samt Danmarks Sportsfiskerforbund – mener, at regeringen hermed bryder EU-lovgivningen, og de sendte mandag en fælles henvendelse til Bruxelles for at få EU-Kommissionen til at gribe ind.

Eva Kjer Hansen har selv i et svar til Folketinget erkendt, at regeringen spiller højt spil.

Der kan »ikke med fuld sikkerhed (...) gennemføres en juridisk vurdering, der entydigt afklarer, om EU-Kommissionen og EU-Domstolen vil vurdere, om omlægningen af reguleringen lever fuldt op til alle direktivforpligtelser,« skriver ministeren 5. februar.

Læs også: Leder: Naturen har tabt i Danmark

Hun vurderer selv, at juraen er i orden, men »det kan dog ikke udelukkes, at EU-Kommissionen bl.a. vil kunne stille spørgsmål til opgørelsen af målbelastningen«, ligesom der er »EU-risici forbundet med tilgangen, hvor lempelserne gennemføres med det samme, mens den strukturelle udvikling kommer over årene.«

Eva Kjer Hansen medgiver, at EU-Kommissionen kan vælge enten at bringe Danmark for EU-Domstolen igen eller sige nej til et nyt landdistriktsprogram fra 2016, hvis man finder, at landbrugspakken strider mod EU-reglerne.

Forskerkritikken

Den offentlige kritik den seneste uge fra en håndfuld af de centrale forskere på området handler bl.a. om det, ministeren kalder ’tilgangen’, hvor man vil starte med at give landbruget lempelser og først senere søge at realisere de tiltag, der skal modvirke den ekstra kvælstofudvaskning, som lempelserne indebærer.

Stiig Markager forklarer problemet i tal:

»I dag udleder landbruget 57.000 ton kvælstof om året. Jeg og mine kolleger på Aarhus Universitet har ligesom DHI foretaget de beregninger, der viser, at man skal ned på 42.000 ton som forudsætning for at kunne nå god økologisk tilstand. Med den forrige SR-regerings udkast til nye vandplaner for 2015-21 ville man komme ned på ca. 48.000 ton kvælstof pr. år – man manglede mere præcist 6.200 ton for at nå de 42.000 ton, som man så gjorde sig håb om at nå inden 2027.«

»Nu vælger den nuværende regering imidlertid at gå den modsatte vej. Landbrugspakkens lempelser til landbruget i form af en højere norm for tilladt kvælstofgødskning samt ophævelsen af randzonekravet vil i sig selv betyde øgede udledninger frem til 2021 på omkring 6.000 ton kvælstof årligt. Så i stedet for at bevæge sig fra de aktuelle 57.000 ton og mod målet på 42.000 ton og vælger man at gå fra 57.000 ton til omkring 63.000 ton,« siger Stiig Markager.

Det er grunden til, at han anser det for umuligt at nå god økologisk tilstand i de danske farvande i 2027.

Regeringens svar er, at man gradvist vil sikre tiltag, der virker modsat, altså dæmper kvælstoftabet og samlet sikrer en positiv miljøeffekt af pakken. Landbrugspakken opererer bl.a. med nye vådområder og ny skov, men det er frivillige tiltag, som landmændene skal tage af egen drift. Gør de ikke det, vælter kvælstofregnskabet.

»Al erfaring tyder på, at frivillige ordninger har yderst tvivlsom effekt,« påpeger Det Økologiske Råd i publikationen På vej mod et bæredygtigt landbrug.

Tilsvarende opererer pakken med såkaldt ’målrettet regulering’, hvor landmænd på robuste jorde får lov at gøde og udlede mere, mens andre på følsomme jorde skal udlede mindre end nu. Men denne individuelle regulering – som i princippet støttes af både forskere og grønne organisationer – vil man først tage hul på senere, så den begynder at virke på kvælstofudledningen fra 2019. Dertil kan komme et større slagsmål internt i landbruget.

»Det bliver en meget stor udfordring for landbruget at sikre et system, der leverer økonomisk kompensation til dem, der må udlede mindre, fra dem, der må udlede mere,« påpeger Stiig Markager.

Den sidste faktor i landbrugspakken, der ifølge regeringen vil sikre, at resultatet bliver positivt for miljøet, er den såkaldte ’baseline-effekt’. Dvs. virkninger af den almene udvikling i erhvervet, som vil dæmpe kvælstofudvaskningen – f.eks. at landbrug nedlægges, og dyrket areal inddrages til byudvikling – plus virkningen af allerede vedtagne initiativer.

Baseline-effekten har Aarhus Universitet estimeret som en bestillingsopgave fra Naturstyrelsen, men den er ifølge de involverede forskere »bestilt gennemført på meget kort tid« og rummer en lang række usikkerheder. Hvad der imidlertid særligt har ophidset nogle af forskerne, er regeringens brug af effekten som et udtryk for landbrugspakkens fortræffeligheder.

»Regnskabet går ikke i plus. Det skyldes kun, at man har lagt en masse effekter ind, som ikke har noget med den politiske pakke at gøre. Oven i det har man skruet de ydre effekter op ved at regne fra tidligere år,« sagde en af de involverede forskere, professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, til Berlingske forleden.

På tirsdag får medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg lejlighed til at udspørge forskerne selv ved en tre timer lang høring på Christiansborg. Efter det møder Eva Kjer Hansen udvalget i et samråd, der kan afgøre både ministerens og landbrugspakkens fremtid. Næste torsdag stemmes der om loven, der skal implementere pakken.

Henter tidslinje...

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Hvad med nitratnedsivning????
" I den 26-sider lange tilhørende miljørapport kan man læse følgende:
Planen vil kunne medføre øgede omkostninger for kommuner og vandforbrugere. Stigningen i vandprisen som følge af en udfasning af de reducerede gødningsnormer kan ikke fastsættes præcist."

Hvorfor fortæller Eva Kjer Hansen ikke åbent og ærligt , at landmændenes "ret" til at forurene drikkevandet nu skal betales af forbrugerne som en ekstra SKAT.

Brugerbillede for jens peter hansen

Arh, der er jow tal' om noget tovligt køwenhavneri ... De kender it te landbrugets problemer..
skriver Bill Atkins på hjemmelavet jysk, så jeg får lyst til at skrive: Wa du gangi man ? fåg daj, gå jæm å knæp din mor !!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Miljø- og Fødevareministeriet:
Ministeriet blev oprettet den 28. juni 2015 ved en sammenlægning af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Fusionering af HA og Politiforbundet og betjente, der også er medlemmer af f.eks. Bandidos, er der nogle der fejlagtigt tror, vil resultere i færre opklarede kriminalsager, men det er naturligvis totalt misforstået, HA og Bandidos er naturligvis, med al ære og respekt lovlydige motorcykel klubber og det samme med alle medlemmerne og de seneste knap 150 års nedbørsmængde i Danmark der er steget 20-25 procent, har naturligvis ikke har betydning for landbrugets kemi i dyrkningsmetoderne og kvaliteten af grundvandet.

Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

jens peter hansen, mit bragte citat stod på tekst-tv i går - med navns nævnelse, stilling: landmand og egn (Kalundborg), så det er ikke jysk - men sjællandsk eller kalundborgjysk, om du insisterer...
...min første reaktion var: Hvorfor? ...men så tænkte jeg, det siger noget om argumentationsniveauet...

jens peter hansen, er du også fra Kalundborg?

Brugerbillede for René Arestrup

Så længe der er et politisk flertal for at opretholde - og måske endda udvide - det konventionelle, intensive og højindustrialiserede danske landbrug, vil følgerne for vores fælles miljø og sundhed være markante - og på sigt måske endda katastrofale. Så enkelt er det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

...men altså et referat af virkeligheden, jens peter hansen. - hvilket jeg skulle have angivet.

Mere her:

"Landbruget betyder forsvindende lidt for dansk økonomi"
http://www.information.dk/512628

...men så afgørende meget for vores natur, CO2-udledning, klima, drikkevand og diversitet. Og så er reaktionen på kritik så bondsk, som man overhovedet kan forestille sig.

Brugerbillede for jens peter hansen

Jeg benægter ikke at landbruget er en kæmpe synder med hensyn til forurening, men én væsentlig grund hertil er jo alle os der bor i enorme bysamfund, som køber al den billige mad som er produceret ved hjælp af pesticider, kunstgødninger og kødfabrikker til svin, kyllinger etc. Ja udtrykket er bondsk, men manden er vel bonde og sådan er det. Og nej jeg er ikke fra Kalundborg og mit er såmænd også et citat her fra Tingbjerg og er en ung mands skideballe til en kammerat, der er ved at købe en pose chips hos Bent købmand og som er alt for dyr. Det gør han ret overbevisende og derfor går de også 100 m længere hen og køber en pose ved Aldi. Det har egentlig også lidt med den truende forurening at gøre . Eller ??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Mikael Nielsen, jo jeg har bemærket at forbruget af økologiske fødevarer er blevet stort. Faktisk udgør det omkring 8 % af alle fødevarer og DK er det land i Europa som har det største forbrug per indbygger. Mælkeprodukter og grønsager udgør langt det meste. Vi eksporterer også økologiske fødevarer, men vi importerer faktisk mere end vi eksporterer. Når jeg køber en økologisk citron, så er den imidlertid ikke gået herop selv, men er blevet transporteret over en lang strækning og ved dyrkningen har man benyttet lige så megen moderne teknologi, som ved traditionelt landbrug. Det er faktisk også et problem. Hvis man på nuværende tidspunkt gik fuldstændig over til økologisk landbrug ville produktionen falde drastisk. Jeg har selv en køkkenhave som holder mig med grønsager hele sommeren og det meste af efteråret. Den er selvfølgelig dyrket uden pesticider, men jeg bruger faktisk, uha, kunstgødning og husdyrgødning når jeg kan få fat i den. Det økologiske landbrug bliver nødt til at have store husdyrhold for at få gødning nok eller købe gødning fra gårde der er ved at blive økologiske. Hvad gør man den dag alle er blevet økologiske ?
Jeg synes at kontrollen med kunstgødning og den udledning af kvælstof den medfører skal være så skrap som muligt og det er derfor hul i hovedet at lette på landbrugets forbrug heraf. Jeg synes at det vil være en god ide at forbyde brugen af pesticider og genoptage et sundt sædskifte med produktion af kvælstofproducerende planter som ærter og lucerne. Men man skal vide at den samlede produktion vil falde, hvis man stopper med brug disse midler. Det kan gerne være at landbruget ikke betyder noget særligt for DK's økonomi, men det der gør biologiske bønder jo så heller ikke og det er vel en sølle trøst for det store regnskab at svinefabrikkerne flytter til Polen, de baltiske lande og videre øst på. Men det er jo hyggeligt at tage Citroën'en og købe ind i en gårdbutik, som får støtte af den store fælleskasse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen

Vi skal feje foran egen dør først, og selvfølgelig bliver der omstillingsproblemer, sådan er det jo altid når noget skal ændres, men det vil så vise sig, hvad danskerne duer til, når det kommer til stykket.
Er de nogle kyllinger eller forstår de at tilpasse sig nye tider, nye skikke.

anbefalede denne kommentar