Redningen af vandmiljøet er udsat på ubestemt tid

»I dag opfylder alene to ud af 119 kystvandområder målet om god økologisk tilstand.«

Det er ifølge miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) den faktiske tilstand for det danske havmiljø, 30 år efter den ballade om de døde hummere i Kattegat, som startede slagsmålet om iltsvind og udledning af kvælstof til søer, åer og havet omkring Danmark. Og spørger man nogle af de forskere, der længst og mest intenst har arbejdet med beskyttelsen af vandmiljøet, så vil der end ikke 40 år efter starten blive opnået en ’god økologisk tilstand’ i de kystnære farvande.

»Vi kommer ikke i mål i 2027,« siger professor i marin økologi Stiig Markager, Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Læs også: Leder: I lommen på landbrugslobbyen

Og det gør Danmark ikke, fordi det omstridte lovforslag om ændrede gødningsregler for landbruget, som ministeren vil søge vedtaget næste torsdag, ifølge professoren og hans kolleger vil føre til mere kvælstofudledning i en årrække – ikke til det »grønne plus for miljøet«, som ministeren lover.

Eva Kjer Hansens erkendelse af, at 117 ud af 119 kystvandområder stadig ikke er i god økologisk tilstand, kommer som svar på et af de mange spørgsmål, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet om lovforslaget. Denne fortsat utilfredsstillende situation for vandmiljøet skal ses i lyset af, at Danmark faktisk ved udgangen af 2015 skulle have efterlevet kravet i EU’s vandrammedirektiv om den gode økologiske tilstand.

Eva Kjer Hansen bebudede imidlertid allerede i november i en pressemeddelelse, at »hastigheden i indsatsen skal ned« af hensyn til landbruget, og at regeringen vil gå efter at komme »i mål med miljøindsatsen i 2027,« dvs. 12 år for sent.

Har Stiig Markager ret i sin vurdering, vil ikke engang det altså lykkes. Ja, i værste fald risikerer man at spænde ben for overhovedet at genskabe gode miljøforhold. Ifølge professoren foregår ændringer i vandmiljøet således ikke altid i en jævn, lineær proces. Ved en øget belastning med næringsstoffer kan der ske et kollaps, sådan som man oplevede det i 1980’erne med de døde hummere og bunddyr i Kattegat. Historien siden da illustrerer, hvor uhyre bekosteligt, besværligt og langvarigt det så bliver at bringe systemet tilbage til en bedre tilstand.

Læs også: Konservative kræver kvælstofs-forklaring

»Nogle forskere vil sige, at et givent system måske aldrig vender tilbage til de tidligere forhold, fordi det er blevet fastlåst i en ny stabil tilstand,« siger Markager.

I tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab har biologen Mogens Flindt, Biologisk Institut på Syddansk Universitet, sammen med kolleger beskrevet, hvordan der på bunden af Odense Fjord i tiden før de første vandmiljøplaner blev lejret så meget organisk sediment, at vandet endnu i dag er uklart af sedimentpartikler – det hindrer lysets nedtrængen og dermed den genetablering af ålegræs, der kunne have bragt fjorden tilbage til god økologisk tilstand.

»Denne langsomme nedbrydning betyder i realiteten, at en fjordbund med en koncentration af organisk stof svarende til det, vi har undersøgt i laboratoriet, ikke ad naturlig vej kan nå tilbage til et niveau fra før tiden med massive tilførsler af næringsstoffer,« vurderer Mogens Flindt og hans kolleger.

EU-dom for nøl

Det er i dette perspektiv, det er så afgørende, om regeringens landbrugspakke og den ledsagende lov fører til mere eller mindre udledning af kvælstof fra landbruget. Vurderingen heraf bliver også afgørende for, om EU-Kommissionen i nær fremtid kommer efter Danmark og måske tvinger regeringen til at gøre hele øvelsen om.

Læs også: Mette Bock: Stop hysteri om landbrugspakke

EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 har forpligtet medlemslandene til via de såkaldte vandplaner at sikre en god tilstand i alle vandområder senest i 2015. Den første omgang nationale vandplaner skulle være trådt i kraft inden udgangen af 2009 og sikre målet i løbet af perioden 2009-2015. Den daværende VK-regering med Venstres Troels Lund Poulsen som miljøminister havde imidlertid ingen plan klar ved udgangen af 2009, og man var fortsat meget langt bagud, da magten overgik til Helle Thorning Schmidts regering sidst i 2011.

Til gengæld havde VK i mellemtiden fået gennemført to Grøn Vækstpakker, der tilgodeså landbruget og ifølge biologerne gjorde for lidt for at leve op til EU-kravet.

Ved indgangen til 2014 havde Danmark fortsat ikke vedtaget det første sæt vandplaner. Det fik i februar 2014 EU-Kommissionen til at indbringe regeringen for EU-Domstolen, mens Rigsrevisionen i marts 2014 konstaterede, at Miljøministeriets indsats var »mangelfuld« og »ikke tilfredsstillende«.

Den 6. november 2014 dømte EU-Domstolen Danmark for at have »tilsidesat sine forpligtelser« ved ikke at have sine vandplaner klar i 2009 som foreskrevet i Vandrammedirektivet. Eneste konsekvens af dommen var dog, at Danmark blev pålagt at betale sagens omkostninger.

’Ikke kvæle landbruget’

Vandrammedirektivet giver landene en mulighed for at forlænge fristen for at opnå god økologisk tilstand til udgangen af anden vandplanperiode, der løber fra 2015-21, eller sågar helt til udgangen af den tredje periode fra 2021-27. Men forlængelse kan kun godkendes af EU-Kommissionen, hvis det vurderes som teknisk umuligt, økonomisk »uforholdsmæssigt« dyrt eller på grund af selve de naturlige forhold uladsiggørligt at nå den økologiske forbedring inden første eller anden frist.

I november 2014 befandt Danmark sig i den besynderlige situation, at man umiddelbart før EU-dommen omsider havde fået færdiggjort den første omgang vandplaner – med fem års forsinkelse – men eftersom disse i sagens natur ikke ville kunne sikre god miljøtilstand i 2015, skulle man samtidig i gang med den anden generation af vandplaner for at nå målet i næste planperiode fra 2015-21. Dette andet sæt vandplaner skulle være færdige og afleveret til EU-Kommissionen inden jul 2015.

Læs også: K kræver svar om regning til vandforbrugerne

Her er det så, at Eva Kjer Hansen i stedet har meddelt, at man vil arbejde i et langsommere tempo, »så vi ikke kvæler dansk landbrug.«

»Derfor vil regeringen benytte sig af muligheden for en tredje planperiode, så vi kommer i mål med miljøindsatsen i 2027,« sagde ministeren i november.

Regeringen satser altså – trods den første dom i 2014 – på at få EU-Kommissionens accept af, at man også overskrider den næste frist – 2021 – og trækker målopfyldelsen helt til 2027. Fem hjemlige organisationer – Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd samt Danmarks Sportsfiskerforbund – mener, at regeringen hermed bryder EU-lovgivningen, og de sendte mandag en fælles henvendelse til Bruxelles for at få EU-Kommissionen til at gribe ind.

Eva Kjer Hansen har selv i et svar til Folketinget erkendt, at regeringen spiller højt spil.

Der kan »ikke med fuld sikkerhed (...) gennemføres en juridisk vurdering, der entydigt afklarer, om EU-Kommissionen og EU-Domstolen vil vurdere, om omlægningen af reguleringen lever fuldt op til alle direktivforpligtelser,« skriver ministeren 5. februar.

Læs også: Leder: Naturen har tabt i Danmark

Hun vurderer selv, at juraen er i orden, men »det kan dog ikke udelukkes, at EU-Kommissionen bl.a. vil kunne stille spørgsmål til opgørelsen af målbelastningen«, ligesom der er »EU-risici forbundet med tilgangen, hvor lempelserne gennemføres med det samme, mens den strukturelle udvikling kommer over årene.«

Eva Kjer Hansen medgiver, at EU-Kommissionen kan vælge enten at bringe Danmark for EU-Domstolen igen eller sige nej til et nyt landdistriktsprogram fra 2016, hvis man finder, at landbrugspakken strider mod EU-reglerne.

Forskerkritikken

Den offentlige kritik den seneste uge fra en håndfuld af de centrale forskere på området handler bl.a. om det, ministeren kalder ’tilgangen’, hvor man vil starte med at give landbruget lempelser og først senere søge at realisere de tiltag, der skal modvirke den ekstra kvælstofudvaskning, som lempelserne indebærer.

Stiig Markager forklarer problemet i tal:

»I dag udleder landbruget 57.000 ton kvælstof om året. Jeg og mine kolleger på Aarhus Universitet har ligesom DHI foretaget de beregninger, der viser, at man skal ned på 42.000 ton som forudsætning for at kunne nå god økologisk tilstand. Med den forrige SR-regerings udkast til nye vandplaner for 2015-21 ville man komme ned på ca. 48.000 ton kvælstof pr. år – man manglede mere præcist 6.200 ton for at nå de 42.000 ton, som man så gjorde sig håb om at nå inden 2027.«

»Nu vælger den nuværende regering imidlertid at gå den modsatte vej. Landbrugspakkens lempelser til landbruget i form af en højere norm for tilladt kvælstofgødskning samt ophævelsen af randzonekravet vil i sig selv betyde øgede udledninger frem til 2021 på omkring 6.000 ton kvælstof årligt. Så i stedet for at bevæge sig fra de aktuelle 57.000 ton og mod målet på 42.000 ton og vælger man at gå fra 57.000 ton til omkring 63.000 ton,« siger Stiig Markager.

Det er grunden til, at han anser det for umuligt at nå god økologisk tilstand i de danske farvande i 2027.

Regeringens svar er, at man gradvist vil sikre tiltag, der virker modsat, altså dæmper kvælstoftabet og samlet sikrer en positiv miljøeffekt af pakken. Landbrugspakken opererer bl.a. med nye vådområder og ny skov, men det er frivillige tiltag, som landmændene skal tage af egen drift. Gør de ikke det, vælter kvælstofregnskabet.

»Al erfaring tyder på, at frivillige ordninger har yderst tvivlsom effekt,« påpeger Det Økologiske Råd i publikationen På vej mod et bæredygtigt landbrug.

Tilsvarende opererer pakken med såkaldt ’målrettet regulering’, hvor landmænd på robuste jorde får lov at gøde og udlede mere, mens andre på følsomme jorde skal udlede mindre end nu. Men denne individuelle regulering – som i princippet støttes af både forskere og grønne organisationer – vil man først tage hul på senere, så den begynder at virke på kvælstofudledningen fra 2019. Dertil kan komme et større slagsmål internt i landbruget.

»Det bliver en meget stor udfordring for landbruget at sikre et system, der leverer økonomisk kompensation til dem, der må udlede mindre, fra dem, der må udlede mere,« påpeger Stiig Markager.

Den sidste faktor i landbrugspakken, der ifølge regeringen vil sikre, at resultatet bliver positivt for miljøet, er den såkaldte ’baseline-effekt’. Dvs. virkninger af den almene udvikling i erhvervet, som vil dæmpe kvælstofudvaskningen – f.eks. at landbrug nedlægges, og dyrket areal inddrages til byudvikling – plus virkningen af allerede vedtagne initiativer.

Baseline-effekten har Aarhus Universitet estimeret som en bestillingsopgave fra Naturstyrelsen, men den er ifølge de involverede forskere »bestilt gennemført på meget kort tid« og rummer en lang række usikkerheder. Hvad der imidlertid særligt har ophidset nogle af forskerne, er regeringens brug af effekten som et udtryk for landbrugspakkens fortræffeligheder.

»Regnskabet går ikke i plus. Det skyldes kun, at man har lagt en masse effekter ind, som ikke har noget med den politiske pakke at gøre. Oven i det har man skruet de ydre effekter op ved at regne fra tidligere år,« sagde en af de involverede forskere, professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, til Berlingske forleden.

På tirsdag får medlemmerne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg lejlighed til at udspørge forskerne selv ved en tre timer lang høring på Christiansborg. Efter det møder Eva Kjer Hansen udvalget i et samråd, der kan afgøre både ministerens og landbrugspakkens fremtid. Næste torsdag stemmes der om loven, der skal implementere pakken.