S og K kan bremse Venstres kystbyggeplaner

»Den smalle V-regerings forslag om at afløse nuværende planlove med vilkårlig liberalisering betyder udsalg af vores smukkeste naturskatte. De frie kyster og åbne landskaber sættes til salg til højestbydende.«

Sådan lyder det i en appel fra lederne af tre store grønne organisationer, nemlig Naturfredningsforeningen, Dansk Ornitologisk Forening og Sportsfiskerforbundet.

Bemærkelsesværdigt er det, at appellen også er underskrevet af en række fremtrædende danskere fra andre dele af samfundslivet.

Blandt dem er den tidligere ombudsmand, professor dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen, germanologen, professor Per Øhrgaard, tidligere rektor for Kunstakademiet, Else Marie Bukdahl, forfatterne Knud Sørensen, Suzanne Brøgger, og Henning Mortensen samt teologen Ole Jensen.

At ubehaget ved Venstres planer rækker langt ind i det traditionelle embedsværks rækker, bekræftes af, at appellen også er underskrevet af Miljøstyrelsens tidligere direktør, Ole Christiansen.

Nærmest opsigtsvækkende er det, at denne meget brede forenings- og personkreds også anviser et konkret virkemiddel mod Venstres kystbyggeplaner.

Nemlig at sætte dem til folkeafstemning efter grundlovens § 42. Det forudsætter, at mindst 60 folketingsmedlemmer skriftligt anmoder om en folkeafstemning efter, at et lovforslag er vedtaget.

Historisk ironi

Den eneste gang, denne grundlovsbestemmelse hidtil har været bragt i anvendelse, var i 1963, hvor Venstre og De Konservative fik udløst folkeafstemning om Jens Otto Krags SR-regerings jordlove.

Afstemningen førte til forkastelsen af alle de fire love, det drejede sig om. De fire love gik ud på at stramme naturfredningsloven og indføre en strammere styring af byspredningen i det åbne land.

Forkastelsen banede vej for 1960’ernes vældige spredte og tilfældige bebyggelse omkring de danske større byer og langs kysterne. En særlig ironi kom til at ligge i, at lovforslag med et indhold svarende til det, der var forkastet, siden hen blev fremsat af – Venstre og De Konservative.

Nemlig da de to partier i 1968 var med i VKR-regeringen under den radikale statsminister Hilmar Baunsgaard. Og den historiske ironi vil selvsagt nu blive endnu større, hvis et Venstre-forslag om at gå tilbage til 1960’ernes fribytteri i det åbne land bliver væltet ved en ny folkeafstemning.

Afgørende for, om der denne gang er tilstrækkeligt med mandater til at nå de 60, der udløser en folkeafstemning, er Socialdemokraternes stilling. Her er der betydelig usikkerhed, idet partiets miljøprofil er sunket til nærmest gulvhøjde efter Svend Aukens markante miljøministerår fra 1993-2001.

Under Thorning-regeringen 2011-15 var det erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, der nedprioriterede natur og miljø til fordel for fanfarer om ’vækst’. Det var således Sass, der fik Thornings regering med på en aftale med de borgerlige partier om ti såkaldte ’forsøgsprojekter’ med byggerier i strid med de gældende regler om kystbeskyttelse.

Det er disse ti projekter, som Venstres erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, nu frydefuldt henviser til som begrundelse for, at kysterne for alvor åbnes for byggeri: Når SR nu selv har åbnet ballet, hvorfor så ikke danse gladeligt videre i vækstens træskovals?

Skrækbilleder

Med i den grønne bekymring om, hvad der åbnes for, hører, at de ti Sass-’forsøgsprojekter’, som Thorning-regeringen foreslog, i efteråret 2015 blev endeligt godkendt af Venstre-regeringen – således, at nogle af dem medfører så massive kystbebyggelser, at det ligner skrækbilleder.

I Sønderborg indebærer det godkendte projekt to hoteller, op til 400 ferieboliger, to campingpladser og en marina – alt sammen beregnet på at tiltrække 560.00 gæster om året.

I Gilleleje er der godkendt et projekt med navnet ’New Nordic Coast’ og med et nyt hotel, badebro med flydende sauna – adspredelser, der skal kunne tiltrække 30.000-40.000 nye strandgæster.

Venstre-regeringen håber at kunne lokke Socialdemokraterne med i et forlig – blandt andet ved at tilbyde S, at V alligevel ikke – som ellers bebudet – vil fjerne et lovkrav om, at 25 procent af boliger i nye lokalplanområder kan gennemføres som almennyttigt byggeri. Det ville give et figenblad for Socialdemokraterne.

De Konservatives stilling kan blive afgørende. Den nye partiformand, Søren Pape, luftede ved sin tiltræden planfjendtlige holdninger afledt af nogle stavere, han løb sig i livet som Viborg-borgmester. Nu er Pape imidlertid begyndt at fremhæve kystlinjerne som »arvegods«. Her har han fået følge af den tidligere K-minister Benedikte Kiær, der i dag er borgmester i Helsingør.

I en usædvanlig fælles kronik med tidligere SF-miljøminister, nu radikal folketingsmedlem Ida Auken, har Benedikte Kiær i Politiken kraftigt advarer mod, at kommunerne vil blive fristet over evne, hvis Folketinget overlader dem ansvaret for de ubebyggede kyster.

I går meldte en ny advarende konservativ røst sig. Til Altinget erklærer tidligere K-minister og EU-kommissær Connie Hedegaard sig imod Venstres planer. Hedegaard siger:

»Når man ser på mængden af de forskellige tiltag, som regeringen foreslår, så bliver jeg bekymret. Man må huske, at omkring kysterne er det arvesølvet, man er inde at røre ved.«