Læsetid 3 min.

De snuskede muldvarpe slår tilbage: Vil stoppe dansk deltagelse i jagten på Snowden

Efter at justitsminister Søren Pind fredag måtte erkende, at Danmark lod et amerikansk fly lande i København, for at det kunne transportere Edward Snowden til USA, vil Enhedslisten forsøge at pålægge regeringen, at den ikke længere må deltage i jagten på Snowden
6. februar 2016

Det skal være slut med at assistere amerikanerne i at forsøge at få hentet Edward Snowden hjem til retsforfølgelse i USA. Og justitsminister Søren Pind (V) får ikke andet ud af at råbe op om andre partiers »snuskede muldvarpearbejde«, end at han selv fremstår uværdig.

Sådan lyder det fra Enhedslisten, efter at justitsminister Søren Pind fredag måtte erkende, at et amerikansk fly i sommeren 2013 holdt klar i Københavns Lufthavn for at kunne transportere whistlebloweren til USA.

»Vi vil stille et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at stoppe den danske deltagelse i klapjagten på Snowden. Indtil nu er diskussionen strandet på, om vi overhovedet deltog, og det har været umuligt at få et klart svar på. Nu ligger det sort på hvidt fra ministeren, at Danmark har deltaget i jagten, og den jagt, mener jeg, bør stoppe,« siger Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen.

Når Søren Pind overhovedet videregav oplysningerne, skyldtes det, at han onsdag i Folketinget havde hævdet, at han ikke vidste besked om formålet med flyets tilstedeværelse i Danmark. Den påstand var forkert, måtte han erkende i et folketingssvar fredag.

Reelt havde han i baggrundsmaterialet til besvarelsen af spørgsmålet fået besked af sine embedsmænd om, at flyet skulle »transportere Edward Snowden til USA, såfremt han måtte blive udleveret fra Rusland eller et andet land«.

Og for at korrigere fejlen fandt Søren Pind det »rigtigst at underrette Folketinget«, selv om »oplysninger af denne karakter« normalt er »fortrolige af hensyn til Danmarks forhold til fremmede stater«.

Det var oprindeligt Enhedslistens Nikolaj Villumsen og Pernille Skipper, der havde forsøgt at få svar fra ministeren om flyets ærinde, efter at bloggeren og internetaktivisten Peter Kofod havde fået aktindsigt i landingstilladelsen.

’Helt ekstremt arrogant’

Den opsigtsvækkende oplysning fra Søren Pind fik stor opmærksomhed på både sociale og i udenlandske medier, men ministeren selv var fortørnet over, at Nikolaj Villumsen udlagde det som en »indrømmelse«.

»Tsk. Enhedslistens snuskede muldvarpearbejde kender ingen grænser,« skrev han på Twitter. En betegnelse som Justitsministeriet i går ikke ønskede at uddybe over for Information, men som Nikolaj Villumsen bestemt ikke er tilfreds med.

»Jeg synes, det er helt ekstremt arrogant og på ingen måde en minister værdigt. Vi taler om en minister, som har løjet over for Folketinget, og som nu tydeligvis er sur over at sandheden kommer frem. Det er uværdigt,« siger han.

Sagen begyndte i 2014 med en historie i det britiske medie The Register om det amerikanske regeringsfly N977GA, som var landet i København den 25. juni 2013. Flyet blev spottet af britiske flyentusiaster, der lagde mærke til det på grund af flyets historie og den højde, det fløj i. Ifølge The Register har samme fly tidligere været brugt til hemmelige fangetransporter af blandt andre den radikale terrortiltalte prædikant Abu Hamza, da han blev udleveret fra Storbritannien til USA.

Edward Snowden var på det tidspunkt netop ankommet til Rusland efter at have lækket store mængder fortroligt materiale fra efterretningstjenesten NSA, som han havde arbejdet for gennem sin ansættelse hos en underleverandør til tjenesten.

Snowden havde endnu ikke fået asyl i Rusland, og det fik The Register til at konkludere, at flyet var i København, i det tilfælde at USA fik lov af russerne til at hente Snowden hjem til retsforfølgelse.

På baggrund af The Registers historie skrev BT ifølge en aktindsigt offentliggjort på internetmediet Den Fri til flere ministerier for at høre, hvilke oplysninger de havde om flyet og dets mission. Justitsministeriets kommunikationschef, Emil Melchior, svarede i generelle vendinger, blandt andet at landingstilladelser lå under Transportministeriet, og »at Justitsministeriet normalt ikke udtaler sig om konkrete udleverings- og transitsager.«

Svaret videresendte han til en presserådgiver i Udenrigsministeriet, der skrev:

»Tak. Vi svarede også helt generelt på henvendelsen. Og ved, at TRM (Transportministeriet, red.) også har sendt et svar.«

Det var den officielle version af begivenhederne indtil i går, hvor Søren Pind altså efter en fodfejl måtte bekræfte, at flyet var ude efter den amerikanske whistleblower.

Justitsministeriet har ikke ønsket at udtale sig yderligere om sagen eller om kritikken fra Enhedslisten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Toke  Karstens
    Toke Karstens
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Jan Pedersen
    Jan Pedersen
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
Kurt Nielsen, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Toke Karstens, Niels Nielsen, Jan Pedersen og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen
Ole Chemnitz Larsen

Abstrakte skriverier,
når fakta ikke tåler dagens lys,
er almen praksis i disse kredse.
Dette viser fakta på fakta desværre.

uffe hellum, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Mortensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Hvis Pind fik uinskrænket magt, ville vi nok være mange lurvede og forrædderiske snuskebasser, der måtte gå den tunge vej til skafottet!

Thomas Toft, Kurt Nielsen, Martin Madsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Hvis udtalelsen fra Søren Pind er korrekt gengivet, er det uforeneligt med at være Venstrepolitiker og de værdier om borgernes frihed, som partiet vil stå som vogter af for såvel demokrati som for borgerene.

Søren Pind optræder jo ikke anderledes i forhold til Erich Honecker, der som leder af Østtyskland gjorde hvad alle de gamle vasalstater underkommunismen gjorde i sin til, og som blev kritiseret nådesløst fra Vestens side, både som vasalstater, og uden egen selvstændig stillingstagen til regeringsførelsen for folket i demokratisk forstand.

Nu ser vi imidlertid også den danske justitsminister Søren Pind gøre det samme for Amerika, som en Vesteuropæisk land, der skulle have sine egne meninger, hvilket så alligevel ikke er egne meninger om demokratiet og folket, så det har den frihed som et demokrati bør have.

En sammenligning er ganske retfærdig i det lys, men med Sørens Pinds bemærkninger om andres ønske for landet selvstændige politiske føring af demokrati, er en direkte hån mod såvel danskernes frihed og tro på demokratiet.

Søren Pind er, og kan. selv en undergravende "muldvarp" i fremmed tjeneste imod demokrati og frihed.

Torben Arendal, Søren Thuesen, Carsten Mortensen, Toke Karstens, Torben Skov, Mads Berg og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Det er altid godt at kunne høre når modstanderen er ramt lige i solarplexus, og ordene hvisler ud gennem de sammenbidte tænder: Enhedslistens snuskede muldvarpe...

;-)

Anne Eriksen, Tue Romanow, Vibeke Hansen, Torsten Brinch, Kurt Nielsen, Søren Thuesen, Carsten Mortensen, Toke Karstens, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tue Romanow

Når man føler sig kaldet til at bruge et udtryk som "snuskede muldvarpe" om de mennesker, som afslører sandheden, hvad skal vi så kalde dem, som ikke vil have sandheden frem?

uffe hellum, Thomas Toft, Bodil Waldstrøm, Ulf Johannesson, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Bill Atkins, Torben Arendal, Kurt Nielsen, Niels Engelsted, Jan Pedersen, Kirsten Svejgaard, Hans Larsen, Anders Graae, Martin Madsen, Kasper Kjær, Holger Madsen, christian clausen, Carsten Mortensen, Einar Carstensen, Toke Karstens, Elisabeth Andersen, Ib Christensen, Trond Meiring, Torben Skov, Mads Berg, Espen Bøgh og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Berg

@Tue Romanow

Hvad med arrogante, løgnagtige, totalitært lænende, antidemokratiske amerikanske marionetter?

Er det i øvrigt ikke ulovligt for en minister at lyve bevidst for Folketinget?

uffe hellum, Thomas Toft, Bodil Waldstrøm, Ulf Johannesson, Tue Romanow, Jacob Jensen, Vibeke Hansen, Torben Arendal, Kurt Nielsen, Søren Thuesen, peter fonnesbech, Flemming Berger, Jan Pedersen, Ole Frank, Carsten Mortensen og Toke Karstens anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Jeg er målløs over at han overhovedet indrømmede det ! Det plejer jo ikke at være til at vriste et ord ud af disse USA fetichistiske lakajer, for nu at matche det lort Pind lukker ud.

Thomas Toft, Torben Arendal, Kurt Nielsen, Jan Pedersen, Mads Berg, Ole Frank, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

@Tue Romanow
06. februar, 2016 - 00:28

Jeg sad netop og tænkte det samme. Det er jo ikke EL der har villet hjælpe fremmede magter i det skjulte.
Mon det var en freudian slip.

Thomas Toft, Kurt Nielsen, Torben Skov, Bill Atkins og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Sørensen
Anders Sørensen

Hellere en snusket muldvarp end et dumt Pind-svin.

Thomas Toft, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Kurt Nielsen, Niels Nielsen, Jan Pedersen, Kirsten Svejgaard, Hans Larsen, Anders Graae, Espen Bøgh, Chr. Mondrup, Anne-Marie Krogsbøll og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

Sjovt at høre en sådan udtalelse fra en minister, der selv roder og regerer i mørket, godt skjult af Mørklægningsloven.

Thomas Toft, Bodil Waldstrøm, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, peter fonnesbech, Jan Pedersen, Torben Skov og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll

"Jeg er målløs over at han overhovedet indrømmede det ! Det plejer jo ikke at være til at vriste et ord ud af disse USA fetichistiske lakajer, for nu at matche det lort Pind lukker ud."

Ja, det var sjovt at høre den debat.

Pind kom også med en anden fortalelse, nemlig at han godt kunne forstå, at DANSKE myndigheder var interesserede i at retsforfølge Snowden. Ak ja - Hvad hjertet er fuldt af......

Kristian Luis, Thomas Toft, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Niels Nielsen, jens wolff, Jan Pedersen, Torben Skov, Kirsten Svejgaard, Hans Larsen, Ib Christensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Var det ikke er S,RV og SF regering der sad i 2013 ? eller var Pind ved roret dengang. Æres den der æres bør. Bødskov.

Kurt Nielsen, Jan Pedersen, Torben Skov, Kirsten Svejgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Søren Pind virker mere og mere som værende i en form for indre opløsning ...

Den seneste inden var denne her: Faktisk gælder det kun i situationer, hvor flygtninge medbringer ... en kuffert fuld af diamanter.

Brugerbillede for Bill Atkins

Gad vide hvad Liberal Alliance - og ikke mindst deres unge vælgere - siger til at være det parlamentariske grundlag for den rene kafakanske statsindblanding.

Blå politik er et spørgsmål og skat eller 'ikke skat' - glem idealerne ...billige biler bon'er

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Jeg husker ikke at EL forsøgte at vælte regeringen Thorning-Schmidt, da den havde gang i denne ikke udførte aktion ?? Enhver kan da regne ud at Pind ikke er ulykkelig over at sende denne oplysning ud om SRDSF-regeringens kalamiteter.

Brugerbillede for Chr. Mondrup

I samdrægtighed med jeres åndsfæller i Socialdemokratiet burde det være en smal sag for jer i regeringsblokken at kriminalisere alle os snuskede muldvarpe. Tænk på det løft for 'beskæftigelsen' et blomstrende fængselsvæsen kunne give. Brug nu jeres momentum!

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Jan Pedersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders  Hede

Man kan som borger acceptere mangt og meget af staten, men jeg har sjældent været mere klar til at demonstrere end hvis Danmark udleverer en mand der skulle have en nobelpris i stedet. Det er for fandennda USAs ledere der skal retsforfølges for deres vanvittige overvågning.

Det er et vildt eksempel på hvordan stater kan agere udenom al demokratisk fornuft. Danmark skulle i denn grad beskytte den mand. Hvis vi var skyld i at han blev fængslet for good i USA vil det betyde langt mere for min agtelse af Danmark end diverse regler for selvforsørgelse blandt flygtninge etc. Det er legitime og dog sikkert ubehagelige regler, men de kan laves om. Hvis man fandt på at fange Snowden vil det for evigt være en skamplet

Thomas Toft, Torben Arendal, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Torben Skov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Fra The Guardian:
The Danish government has always insisted that it would cooperate with requests by its allies to help bring criminals to justice. However, the revelation that Denmark was prepared to cooperate with the extradition of Snowden from Scandinavia is embarrassing to the former coalition government led by Social Democratic prime minister Helle Thorning-Schmidt.
Skulle vi nu ikke ære den som æres bør!!!

Torben Arendal, Kurt Nielsen, Niels Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Hvordan kunne Danmark være med til at udleverer Edward Snowden til USA. USA har dødsstraf og "vi" høre ellers altid at Danmark ikke udlevere folk til lande hvor de kan risikere dødsstraf.

Thomas Toft, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kirsten Svejgaard
Kirsten Svejgaard

jens peter hansen: Det er jo først nu, vi ved, hvad flyet skulle anvendes til. Jeg er sikker på, at Enhedslisten ville have reageret når som helst, sandheden kom for dagens lys.

Brugerbillede for Erik Karlsen

Man kan med rette kritisere Søren Pind for en masse, men i det mindste indrømmede han jo, at han var kommet med forkerte oplysninger, som han efterfølgende rettede.
Det havde da været langt mere typisk for enhver minister at have benægtet alt. For mig virker det, som om kommentarerne mere retter sig imod, at SP indrømmede noget.

I øvrigt var det jo under den forrige borgerlige regering, at flyet stod i Kastrup, under ikke under nuværende.

Brugerbillede for Bill Atkins

Erik Karlsen, jeg synes nu de fleste har fanget, at det er Pinds bitre og usaglige udfald mod Enhedslistens beskyttelse af Snowden, artiklen drejer sig om...

Thomas Toft, Tue Romanow, Flemming Berger, Mads Berg, Kurt Nielsen, Hans Larsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Snowden afslørede at USA aflyttede deres egne statsborgere uden dommerkendelse, og afslørede metoderne. Hans afsløringer har ikke ændret praksis for alle andre af jordens borgere, da aflytning af dem ikke kræver dommerkendelse. Det er værd at bemærke. Det handler kort og godt om USAs egne statsborgeres rettigheder og ikke andres.
Dernæst skal vi vel også anerkende at Snowden som privat ansat ind i USAs sikkerhedsbranche har været i kontakt med statshemmeligheder og dem har han afsløret. Det er jo naturligt nok at der derfor sættes en arrestordre på ham. Danmark havde gjort det samme.
Indenfor få år forsvinder Snowden nok fra jordens overflade, og det sker for hånden af en efterretningstjeneste. Det er prisen han betaler for sine afsløringer.
Jeg er reelt set ligeglad med Snowden, men han bliver jo hypet til en form for helt, og helt ærligt - hans afsløringer er jo ikke unikke. Hvem var overrasket over at USA kan aflytte gud og hver mand? Tror I at Kina, Rusland, UK, Frankrig, Tyskland osv. er helt uden evner?
Det er påtaget forargelse.

Brugerbillede for Vibeke Hansen

Jens Peter Hansen. Lige nu handler det jo om en løgn fra landets justitsminister, og ikke om hvorvidt det var en moralsk eller amoralsk handling.
EL stillede spørgsmål i 2014 og fik svar fra ministerierne. Disse svar gav ikke noget at bygge videre på, og indeholdt ikke løgnagtige påstande. EL har så åbenbart ikke fundet det værd, at forfølge det spor. Så når det kommer til løgn i forhold til folketinget, er problemet alene Søren Pinds.
En løgn burdes vægtes ens, uanset partifarve eller beskyttelse for at bevare regeringsmagten, synes jeg.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Pind kommer med en løgn, men hele regeringen Thorning Schmidt står så gu da med ansvaret for at dette fly ville, kunne have været brugt til at hente Snowdon. Ikke Pind.

Brugerbillede for Trond Meiring

Var det under den første Løkke-regering eller under Thorning-regeringen, at flyet var i Kastrup?
Vi har fået serveret påstande om begge dele. Selv var jeg ikke i Danmark, og vil således undskyldes, men kan vi få det endelig afklaret?

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Thorning var statsminister fra 2011 til 2015 og flyet stod parat 25. juni 2013. Altså mens Thorning var statsminister og SF stadig var i regeringen. Der er næppe nogen tvivl om hvad Pind ville have gjort, men det er jo sagen uvedkommende. Fakta er at SRDSF-regeringen var parat til at føje USA.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Thorning var statsminister fra 2011 til 2015 og flyet stod parat 25. juni 2013. Altså mens Thorning var statsminister og SF stadig var i regeringen. Der er næppe nogen tvivl om hvad Pind ville have gjort, men det er jo sagen uvedkommende. Fakta er at SRDSF-regeringen var parat til at føje USA.

Brugerbillede for Vibeke Hansen

Jens Peter Hansen. Ja, det var i SR regeringen episoden fandt sted. Det, der nu vil ske er, at "nogle" får sagen vurderet. Såfremt det var ulovligt, var det Thornings ansvar i sidste ende. Ved at lyve for folketinget har Søren Pind unødigt inddraget sig selv. Både at han er taget i en løgn, men også kan opfattes som om der er noget at skjule. Jeg har f.eks undret min over et indlæg fra Snowdon, hvor han skriver om PM Løkke Rasmussens hemmelig. Hvad "aktie" har han haft i den affære?
Umiddelbart går jeg ud fra, at S og V i fællesskab finder en plausibel forklaring, og Pind undskylder han var lidt træt den dag.
Så bliver alle vi andre igen spist af med avisartikler med en beskrivelse af alle de afslag om aktindsigt, som er det materiale medierne kan få fat i.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Transportflyet fra USA som fløj under radaren i Kastrup Lufthavn i sommeren 2013

Det har sat sig på tværs i vort indre univers-univers-univers
det har sat sig sig på tværs i vort univers.
Og når vi kigger ind, kan vi bare se en Pind, se en Pind, se en Pind,
som har sat sig på tværs i vor univers!

Så vidt jeg husker, var det Karen Hækkerup, der var justitsminister i sommeren 2013. Så hvad med til en begyndelse at smutte over på Axelborg og bede om et interview med landbrugsdirektricen, før hun søger politisk asyl i Nato's Ambassade på Dag Hammarskjölds Alle?

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Nej det var ikke i SR-regeringens tid. Det var mens SF sad i regeringen !! Altså i S-SF-R regeringens tid.
For det første refererer Snowden til, at Lars Løkke Rasmussen i november sidste år afviste et forslag fra Alternativet og Enhedslisten om at give den eftersøgte whistleblower asyl i Danmark. Det andet er det med flyet. ( Taget fra JP).
Dette er Løkkes svar på EL og Alternativets ønske om at give Snowden asyl, han ( Snowden hentyder til).
Pind er arrogant, men det er den daværende regering som har håret i postkassen.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Du har ret, Jens Peter Hansen,

Karen Hække afløste jo først Morten Bødskov i justitsminnisteriet, efter at Bødskov var blevet taget i at føre folketingets retsudvalg bag lyset på spørgsmålet om, hvorfor udvalgets planlagte ekskursion til Pusher Street i Fristaden Christiania måtte udsættes til en dag, hvor 'sikkerhedsrisikoen Pia Kjærsgaard' var forhindret i at deltage ..... ;o)

Brugerbillede for Robert  Kroll

P t er der vel ingen jagt på Snowden ?

Hvis Putin nogensinde sender ham ud af Rusland, så bliver det næppe via København, men direkte til USA - det vil så koste USA et par vægtige "politiske indrømmelser" som modydelse.