Socialdemokraterne vil forstærke kamp mod ulighed

Socialdemokraterne skal skrive et nyt principprogram. Pennen er overladt til den tidligere fødevareminister og europa-parlamentariker, Dan Jørgensen, som slår fast, at én ting skal stå »tydeligere«: At partiet stadig kæmper for at gøre forskellen mellem rige og fattige mindre
Dan Jørgensen står i spidsen for Socialdemokraternes arbejde med at lave et nyt principprogram. Det seneste er fra 2004. Siden dengang er der ifølge Dan Jørgensen sket meget. Nye ting kommet til, og gamle er pludselig blevet nye igen.

Dan Jørgensen står i spidsen for Socialdemokraternes arbejde med at lave et nyt principprogram. Det seneste er fra 2004. Siden dengang er der ifølge Dan Jørgensen sket meget. Nye ting kommet til, og gamle er pludselig blevet nye igen.

Carsten Snejbjerg
12. februar 2016

»Vi kalder det Danmarks største politiske samtale,« siger Dan Jørgensen og slår ud med armen mod det whiteboard, som hænger på hans kontor på tredje sal på Christiansborg.

Her har Socialdemokraternes integrationsordfører med en sort tusch optegnet den proces, der gennem oplæg, møder og diskussioner en dag skal føre til vedtagelsen af et nyt principprogram. 

En proces, Dan Jørgensen forudser, bliver den »mest inddragende nogensinde« i forbindelse med vedtagelsen af et socialdemokratisk principprogram takket være internettet og de sociale medier.

Siden starten af året er de socialdemokratiske partiforeninger og kredse blevet bedt om på møder at svare på tre spørgsmål: Hvad står vi for? Hvad står vi i? Og hvad gør vi nu?

Svarene skal partimedlemmerne skrive ned på såkaldte debatduge, der affotograferes og sendes til Dan Jørgensen. Som facilitator, eller sekretær for principprogramudvalget, samler han op på dem, inden kongressen i september sætte overskrift og underafsnit på principprogrammet, hvorefter skriveprocessen starter for alvor.

Udkast til principprogram følges af ændringsforslag og ændringsforslag til ændringsforslag, inden et nyt program kan vedtages på næste års kongres.

Når Socialdemokraterne overhovedet bruger tid og kræfter på arbejdet med et nyt principprogram, skyldes det, at det nuværende af slagsen, »Hånden på hjertet«, er fra 2004. Siden dengang er der sket meget. Nye ting er kommet til, og gamle er pludselig blevet nye igen.

En sådan gammel/ny diskussion handler om, hvor stor forskellen bør være mellem samfundets rigeste og fattigeste. Senest har organisationen Oxfam regnet ud, at de 62 rigeste i dag ejer lige så meget som den fattigste halvdel af verdens befolkning, og fra at have været det mest lige vesteuropæiske land i 2001 er Danmark for længst rykket ud af Top 10 og vil i 2020 være på niveau med Rumænien, hvis tendensen fortsætter.

»Det har aldrig været Socialdemokraternes politik, at de rigeste i Danmark ikke godt må tjene penge,« siger Dan Jørgensen og fortsætter: »Det synes vi kun er godt, både for dem og samfundet. Men problemet er, at bunden ikke følger med, og uligheden derfor bliver større«.

Sass-huset i Køge

Det er andre socialdemokratiske toner, end da Henrik Sass Larsen i 2005, i denne avis, forklarede, at »bistandsklienten i den anden ende af Køge bliver jo ikke fattigere af, at prisen på min bolig stiger«. Eller for den sags skyld, da samme Henrik Sass Larsen sammen med Mette Frederiksen, Bjarne Corydon og Carsten Hansen, efterfølgende, i en kronik i Politiken, konstaterede, at »i 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele økonomisk fra rig til fattig«.

Selv om den daværende SRSF-regering nedfældede i sit grundlag, at »regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden«, medførte de mange reformer da også, at forskellen mellem rig og fattig, målt på gini-koefficienten, voksede under den tidligere regering ligesom den havde gjort det under VK-regeringen i 00’erne.

»Jeg har ikke noget imod, at der er ulighed i et land, men det er vigtigt for mig, at man har lige muligheder«, som den daværende socialdemokratiske gruppeformand, Leif Lahn Jensen, i 2014 forklarede til TV 2.

I dag understreger Dan Jørgensen, at han ikke kritiserer den tidligere regerings politik. Det er nemlig mere kompliceret end som så, mener han. Ligheden i samfundet er også afhængig af velfærdsstaten, som omfordeler fra de rige til de fattige.

»Uanset hvordan man vender og drejer det, så koster det jo altså penge. Og når der er nogle udfordringer i forhold til alderssammensætningen, sammenholdt med at vi skal kunne sælge det, vi laver, i en verden, der bliver stadig mere konkurrencedygtigt, så er det klart, at det altid vil være en balance, som afgør, hvor man lægger sig. Så det skal ikke tages som et argument for, at Socialdemokraterne har svigtet eller ikke været tro mod vores værdier. Det synes jeg bestemt, at vi har. Men jeg synes, at det har fyldt for lidt i den offentlige debat, og det er jo nok blandt andet, fordi Socialdemokraterne, som er den stærkeste stemme imod ulighed, ikke har været tydelige nok. Eller vi kan i hvert fald blive tydeligere,« siger Dan Jørgensen.

Gimleprogrammet

Da Socialdemokraterne i 1876, på partiets første kongres, vedtog »Gimleprogrammet« (opkaldt efter forsamlingsbygningen Gimle på Frederiksberg), fastslog den første sætning i det første principprogram, at »Arbejdet er Kilden til al Rigdom og Kultur, og bør hele Udbyttet tilfalde dem, som arbejder«.

Men Dan Jørgensen mener, at lighed i dag lige så meget handler om en samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse såvel som om en højere retfærdighed. I de senere år har flere og flere undersøgelser vist, at mere lige samfund, som det danske, klarer sig bedst. De har mindre kriminalitet, folk lever længere og har mere tillid til hinanden. Og ikke bare det. Det gavner såvel fattige som rige, at der kommer større lighed. Begge grupper vil leve længere, om end de fattige absolut får en større fremgang.

»Dengang var det et rent solidarisk argument – ulighed var skidt for de svageste, og af solidariske årsager skulle vi bekæmpe uligheden,« siger Dan Jørgensen og fortsætter: »Det er selvfølgelig stadig tilfældet, men nu er der kommet et ekstra argument. Man havde jo kun drømmen om et lige samfund. Man havde ikke et lige samfund, så man vidste ikke, om det egentlig var et velfungerende samfund. I dag har vi empirisk bevis for, at lige samfund, naturligvis, ikke bare er mere solidariske. De er faktisk bedre for alle, rige som fattige«.

Stem på Dan

Mens Henrik Sass Larsen er kendt for at have et fotografi af H. C. Hansen hængende på sit kontor på Christiansborg, og Mette Frederiksen favner bredere med sit valg af Hans Hedtoft, Anker Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen og Jens Otto Krag, så venter et fotografi af sidstnævnte i festtøj sammen med Helle Virkner samt Lyndon B. Johnson og ’Lady Bird’ under en middag i Det Hvide Hus, på at blive hængt op hos Dan Jørgensen.

I Socialdemokraterne har det længe heddet sig, at man vil komme til at høre mere til Dan Jannik Jørgensen. Lige siden den dengang 29-årige fynske statskundskabssstuderende ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Frit Forum i 2004 med 10.350 personlige stemmer overraskende vandt det fjortende og sidste, danske mandat ved europaparlamentsvalget. Otte ud af 10 af Dan Jørgensens stemmer faldt i Aarhus, hvor hans politiske mentor, Svend Auken, på meterhøjde plakater optrådt sammen med ham under sloganet: »Gør som Svend, stem på Dan«.

Det gjorde Socialdemokraternes Christel Schaldemose, der blev slået med 1.000 stemmer af Dan Jørgensen, nu ikke:

»Han er god til at ramme de rigtige medier, flyde ovenpå og tage de lette sager,« forklarede Christel Schaldemose til Jyllands-Posten, mens Dan Jørgensens tidligere medstuderende på Institut for Statskundskab, Folkebevægelsens Ditte Staun, kaldte medkandidaten med det runde ansigt og de smalle øjne for »lidt af en charmør«, som de kvindelige vælgere faldt for: »Jeg tror ikke, at det er med vilje, men han udstråler selvsikkerhed, så pigerne bliver vilde i varmen«.

Berlingske Tidende kårede Dan Jørgensen som »et af landets nye, unge politiske talenter på den politiske scene«, og da Poul Nyrup Rasmussen fem år senere ikke genopstillede, blev han Socialdemokraternes spidskandidat ved europa-parlamentsvalget i 2009 og genvalgt med 233.266 personlige stemmer.

Helle Thorning-Schmidts beslutning om at hente Dan Jørgensen hjem fra Bruxelles i 2013 for at gøre ham til fødevareminister blev dog ikke lige vel modtaget i og uden for folketingsgruppen, hvor flere følte sig forbigået.

»Jeg er overrasket og forundret over, at Dan Jørgensen bliver minister. Jeg ved ikke, hvilke resultater der har ført til det valg,« lød det fra Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, til DR. Dan Jørgensen nåede i sin tid som fødevareminister at trække overskrifter med sit forbud mod dyresex, sin afstemning om Danmarks nationalret og opfordringen til en »madrevolution«, ligesom hans forhold til først en fotomodel og siden en skuespillerinde heller ikke gik ubemærket hen i ugebladene.

En som sagde det første gang

Dan Jørgensens opgave med at skrive principprogrammet har allerede fået den socialdemokratiske netavis Pio til at drage en parallel til Ed Millibands arbejde med Labours ditto, der var så karrierefremmende, at det banede vejen for den yngste Milliband-bror kunne vinde formandsposten (altså inden denne efterfølgende førte partiet til et historisk valgnederlag og måtte forlade politik i vanære).

Dan Jørgensen citerer gerne Svend Aukens ord om, at »midt på vejen findes ikke andet end hvide striber og døde fluer«. En henvisning til, at selv om den nu afdøde tidligere socialdemokratiske formand foretrak brede politiske forlig, så udspringer enhver politisk dynamik fra et klart ideologisk grundlag til enten venstre eller højre.

»Normalt laver man jo et principprogram af interne årsager – for at få en god proces og en god guideline for partiets beslutninger,« siger Dan Jørgensen, når han i dag skal forudskikke resultatet af Socialdemokraternes kommende principprogram.

»Men jeg tror, at der i disse tider, hvor man taler om politikerlede og manglende visioner, måske er et rum for Socialdemokraterne til at promovere, at vi faktisk har det mest sammenhængende værdigrundlag. Det er også motiverende at tænke på, at der på et tidspunk var én person, der første gang sagde frihed, lighed og solidaritet i sammenhæng. Der var jo én, som sagde det første gang!«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for erik mørk thomsen
Brugerbillede for Herdis Weins
Brugerbillede for Søren  Johannesen

Kunsten at TALE om forandring uden faktisk at gøre noget som helst!
Dan og hans kolleger har masse vis af muligheder for at reducere uligheden i deres daglige arbejde, det har de ikke gjort og gør stadig ikke.

Stem mod forslag som øger uligheden og for forslag som mindsker den! - så enkelt
- men man vælger i stedet en feel good process, for at finde frem til det man ved i forvejen og så vælge en anden løsning.

Svaret og løsningen er at finde i socialdemokratiets program fra 1876
"Arbejdet er kilden til al rigdom og kultur, og bør HELE udbyttet tilfalde den som arbejder"
- men det er så revolutionær en tanke i vores "moderne" samfund at ikke en soc.dem. tør sige det højt endsige tænke tanken ....

At påstå at vores egen tid er så forandret og speciel er at føre sig selv og andre bag lyset. Det er i virkeligheden et skjult forsvars for det system vi har i dag og som Dan og alle hans kolleger lever godt, fint og trygt af, mens de på daglig basis sidder og omfordeler alle de fattiges midler ....

Vi lever i et fælleskab som generer værdi til den fælles kasse, når produktionsomkostningerne er betalt fordeles overskuddet ligeligt blandt alle borgere, for de ved at bankmanden ikke kan gøre sit uden at skraldemanden gør sit .....

Men den ledend klasse vil gerne fastholde os i troen på at nogle (få) menneskers arbejde er meget mere værd end alle andres og derfor har DE fortjent en meget større del af kagen, faktisk kun begrænset af deres egen moral .....

Men det er en fint konstrueret artikel, med tilpas mange følelsesmæssige trickere, til at man næsten glemmer virkeligheden ...... soc.dem. kunne sammen med ligesindede partier skabe et lige samfund lige nu, så det stod klar til efteråret, men de gør INTET, absolut INTET

Vi hører det vi gerne vil høre og så lukker vi øjnene for virkeligheden
- præcis som personer fanget i et voldeligt forhold, påtager sig skylden for overgrebe, fordi de dybestset ikke menerde har fortjent bedre eller kan klare sig uden overgrebsmanden

Brugerbillede for Søren  Johannesen

Dan arbejder for STATEN
Staten findes i virkeligheden IKKE, det er en konstruktion af love og regler, som behandles med en slag religiøs ærefrygt.

Lige nu tæsker STATEN løse på de svageste og spreder frygt og angst for fremtiden blandt hovedparten af den øvrige befolkning, mens alle STATEN villige tilhængere ser passivt til.

Hvornår går det op for OS at VI er flertallet!?

Brugerbillede for Hasse Poulsen

Det bliver socialdemokraterne nødt til at skrive med meget store bogstaver. Jeg tror ikke at der er nogle der kan huske hvornår de sidst gjorde noget for at formindske den økonomiske ulighed.... Eller andet der kunne forveksles med venstrefløjs politik.

Brugerbillede for Mads Berg

Nå nu forsøger S at råde bod på deres i 10 års renden efter DF, kulminerende med (skam)støtten til L87 ved at minde alle om, at de skam altid har været vældig meget for mere lighed og vil kæmpe for endnu mere lighed. Fra nu af..

Jamen det er det godt. Lidt sent måske al dens stund S har lagt stemmer til den ene mere ulighedsforøgende lov efter den anden. Efterløns- og pensionsreformen som bare én af mange, da uligheden steg mere under den seneste S-ledede regering, end den nogensinde før har gjort.

Men som sagt: Dejligt at deres strateger og fokusgrupper er noget frem til visdommen i at modarbejde den stigende ulighed. Når nu al almindelig anstændighed røg ud med badevandet sammen med L87...

Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi er trætte af manipulationer, stil tingene enkelt og overskueligt op!
Lad os begynde med "vi afskaffede fattigdomsydelserne ved at fjerne kontanthjælpsloftet", hvor det er tydeligt, at man i stedet forarmede mange flere med 1) gensidig forsørgerpligt for ugifte par, 2) forringelser af offentlige ydelser for de under-30-årige, 3) forringelse af dagpengene, 4) forringelse af førtidspensionen, 5) indførelse af arbejdspligten. Altsammen stik imod rationalet i velfærdsstaten.

Brugerbillede for Steffen Gliese

PS.: Hvor meget er arbejde værd i forhold til løn? Så meget, at skiftende regeringer har villet kompensere erhvervslivet for at ansætte folk uden fuld arbejdsevne eller i den såkaldte arbejdskraftreserve.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

...de rigeste i Danmark må godt tjene penge,« siger Dan Jørgensen og fortsætter: »Det synes vi kun er godt, både for dem ....og samfundet.

Samfundets finansiering skal åbenbart ske gennem indkomsthamstring, uanset at indkomstmodtagere med de højest indkomster også er de, der altid vil kunne rage mest til sig.

...troen på liberalismens løgn om trickle down effekten - når de rige får mere, kommer det de fattige tilgode - kombineres ikke med den erfaring at uligheden i samfundet er konstant stigende.

Hvorfor ikke skabe et samfund, der mest er betalt af afgifter, virksomheds- og formueskatter, således at lønniveuet - og dermed prisniveauet - ikke konstant bliver trukket op af stigende bidrag til skatter, sundhedsforsikring og pensionsopsparing.

Det er denne tåbelige filosofi der kaldes "vækst".

Brugerbillede for Lars Bækgaard

I løbet af de næste 10 år vil vi opleve en friværdifest og en jagt efter hurtige arbejdsfri gevinster på ejendomsmarkedet uden sidestykke i danmarkshistorien. Den finansielle sekter vil folde sig ud med tvivlsomme aktiviteter og skabe finansielle produkter uden forankring i den værdiskabende virkelighed. Det hele vil eksplodere i et gigantisk økonomisk sammenbrud om ca. 10 år.

Hvis S vil gøre noget for at forhindre dette, er partiet nødt til at indse, at boligmarkedet og det øvrige ejendomsmarked er en tikkende bombe under økonomien. En bombe der skaber ulighed, uproduktive investeringer, kriser og social elendighed.

Hvis vi som samfund vil gøre noget for at forhindre dette, er vi nødt til at gentænke forholdet mellem det private og det fælles. Vi kan ikke længere tillade os at forstå os selv som små baroner, der har en umistelig ret til at indkassere jordens samfundsskabte beliggenhedværdi uden at røre en finger til gengæld. Vi har afskaffet kongens og kirkens magt - det er på tide, at vi afskaffer små og store ejendomsbesidderes magt til at leve på andres bekostning. Dette vil gøre ondt, for de fleste af os har vænnet os til - som boligejere - at få del i de samfundsskabte milliarder uden modydelse.

Den eneste effektive løsning, jeg kender, er en løbende afgift på jordens beliggenhedsværdi. Afgiften skal svare til den årlige økonomiske fordel, der er knyttet til et jordstykke. Dette gælder også jorden under ejerlejlighederne. Dette vil afmontere muligheden for den vanvittige kamp om de bedste beliggenheder og de dertil hørende økonomiske fordele. Det vil sikre, at alle får del i den samfundsskabte del af det økonomiske fremskridt.

Brugerbillede for peter fonnesbech

Selvfølgelig er de nødt til at stable hele denne kampagne på benene for på troværdigvis at markere et kursskifte.

Giv dem nu en chance for det kan jo være at det er ærligt ment.

For man har et synspunkt indtil en række vigtige ræsonementer nødvendiggør, at man er nødt til at ændre samme synspunkt. ( lettere omskrivning af et ældre socaidemokratisk citat)

Brugerbillede for randi christiansen

Ok dan, eet er at ligne den gode sherif som med sin forsorne charme ordner paragrafferne, noget andet er rent faktisk at undgå impotente kompromiser med banditterne. Du fik meget goodwill med dig fra svend auken, og nu har du/I påtaget jer en opgave som, hvis det lykkes at få socialdemokratiet tilbage på rette spor, vil indbringe jer hæder og tilgivelse for fortidens fejltagelser.

Den største af disse er jeres accept af konkurrencestaten som et uundgåeligt vilkår. Det er den midterbane, som I må afvige fra. Om det så bliver sneglesporet eller overhalingsbanen afhænger af jeres mod og evne til at læse tidens udfordringer, men af dig dan forventes forståelsen for, at fremtiden handler om at respektere planetens cirkulære økonomi, og at det derfor er nødvendigt at implementere miljø-og socioøkonomiske løsninger i den kontekst.

Så kommer vi i overhalingsbanen og genindtager pladsen som foregangsland. Den konkurrence er ok. Og satser I på at blive en del af den bevægelse, som alternativets fremgang viser, har vi chancen for, at det er partier med en dagsorden, der ikke underlægger sig konkurrencesamfundets junglelov, som vinder næste valg. Det er den rationelle løsning, som også erhvervslivet i stigende grad synes at erkende.

Hep hep cowboy, skuf os ikke, tiden er inde til at satse - kan du fortsat leve med den fesne mellemvej, eller har du samme mod og visionære intelligens som din mentor svend auken ? Elsket og savnet, æret være hans minde.

Brugerbillede for Keld Albrektsen

Fra artiklen:
"...det skal ikke tages som et argument for, at Socialdemokraterne har svigtet eller ikke været tro mod vores værdier. Det synes jeg bestemt, at vi har. Men jeg synes, at det har fyldt for lidt i den offentlige debat, og det er jo nok blandt andet, fordi Socialdemokraterne, som er den stærkeste stemme imod ulighed, ikke har været tydelige nok."

Det nærmer sig forsøg på historieforfalskning. Som flere andre har påpeget, så hjælper det ikke en sk*d at have de rigtige meninger, hvis man stemmer stik modsat.

Men okay; jeg håber at det er et alvorligt ment ønske om at få S på ret kurs!

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund

Dan Jørgensen indser forhåbentlig, at hans flotte hensigtserklæringer kun giver mening, hvis socialdemokraterne til en begyndelse afsværger den konkurrencestatstænkning, som partifællen Bjarne Corydon offentligt har bekendt sig og partiet til, som påpeget af randi c. ovenfor.

Man kan ikke på samme tid som højeste målsætning have optimale vilkår for alle mennesker og den planet, vi lever på - og samtidig have optimale vilkår for private virksomheders bundlinie.

Jorden og dens ressourcer, vandet og luften har vi alle fået givet - og der er ingen forskel i vores afhængighed af disse ting. Det er derfor en forbrydelse mod resten af menneskeheden, når et mindretal "sætter sig på" disse grundlæggende forudsætninger for alt liv og civilisation - og i givet fald med magt vil forhindre andre i at få adgang til dem eller vil misbruge dem i profitmaximeringens hellige navn, som det sker gennem de mange slags miljøødelæggelser, vi er vidne til.

Arveret må naturligvis også være bandlyst, hvis man konsekvent tilstræber et samfund baseret på lige muligheder for alle.

Jorden er rig og vores teknologi er højt udviklet. Så rationelt set er der ingen grund til, at noget menneske i dag skulle behøve at mangle basale fornødenheder som mad, bolig, sundhed og uddannelse. I praksis er der naturligvis store forhindringer: vanetænkning, privilegier, forfængelighed, social blindhed og især den selvmodsigende væksttænkning som livets højeste formål (et pænere ord for grådighed).

A propos lighed, så glæder jeg mig til at se socialdemokraterne gøre op med deres hidtil forvrøvlede lighedsbegreb, ukritisk overtaget fra den store franske revolution, hvor den ene form for ulighed, standsamfundets privilegier, blot blev erstattet af en anden slags ulighed, nemlig det borgerlige samfunds pengefixering, og som vi stadig lider under.

Brugerbillede for Niels Ishøj Christensen

Håber at Dan Jørgensen husker på punkt 3. fra Socialdemokratiets Valg- og Arbejdsprogram 1923, med de ændringer at ordene 'husmandsbrug' og 'ubemidlede Landarbejdere' erstattes med 'økologiske og bæredygtige landbrug': "Der gennemføres en Jordreform, som tilvejebringer fornøden Jord til Husmandsbrug, derunder Tillægsjord til bestående Husmandsbrug, som er for små til at ernære en Famile. I den U, må Ekspropriation foretages fra de store Jordejendomme for at imødekomme Efterspørgslen og for at modvirke den forkastelige Spekulations-Opskruning af Jordpriserne. Staten medvirker ved Sikring af Bygninger og Driftsmidler til ubemidlede Landarbejdere".

Brugerbillede for Kim Houmøller

Lad os nu se. Vi slap af med den dårligste formand partiet nogen sinde har haft. Hvis de begynder at arbejde politisk uden det arbejder fjendtlige Radikale Venstre, kan de modtage min stemme igen. Ellers bliver det igen en blank!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Vil gerne supplere min udtalelse om socialdemokratiets største fejltagelse. Derouten tog for alvor fart, da nyrup & lykketoft for vild i privatiserings-og udliciteringstrenden fra det store udland. Man sælger bare ikke den høne, som lægger æg. Men socialdemokraterne synes aldrig rigtig at have forstået, at man ikke kan ride på to heste samtidig : et retfærdigt samfund for alle parthavere og et samfund, hvor nogen profiterer uforholdsmæssigt på at passe forretningen for de andre. Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs, og abbonnerer man på forestillingen om at eneste drivkraft for rettidig omhu i fællesskabets portefølje er chancen for personlig profit, så er slaget allerede tabt.

Men så længe der er liv, er der håb, og vi kan håbe på, at stadig flere vælgere indser at og hvorfor, konkurrencesamfundet er vejen til helvede. Fordi man er god til at samle, er man ikke nødvendigvis god til at sprede. Det er derfor fuldstændig knald i roen at overlade til enkeltpersoners vurdering, hvordan fællesejets ressourscer skal administreres. Det kræver et særligt bevidsthedsniveau at forstå, at fordi vi lever i en biotop, hvor alt er indbyrdes forbundet, så er egeninteresse lig med fællesskabets interesse. Det kendetegner en sand leder at handle derefter. Når, og først når dette princip respekteres, vil den enkelte få frihed til at følge sin personlige udviklingsvej. En win win

Brugerbillede for Grethe Preisler

Udarbejdelse af et nyt socialdemokratisk partiprogram
(eller beskæftigelsesterapi for viderekomne i bengnaveriets kunst)

Har dyre- og damevennen Dan Jørgensen, som gerne lader sig forevige i uge- og dagspressen med små søde marcipangrise i favnen, nogen sinde haft anden lønnet beskæftigelse end forefaldende jobs som vellønnet partifunktionær for Socialdemokraterne, efter at han i 2004 bestod sin eksamen som cand scient pol på Aarhus Universitet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen

Sandheden er at vi aldrig har været rigere som land, aldrig. Vi havde en gang en fantastisk velfærdsstat og en udvikling af den. Vi er ved at afvikle den. Af uransagelige grunde åbnede verden et vindue i 70'erne, der skabte et fantastisk samfund, frie universiteter, fagforeninger der havde demokratisk magt, udbygning af kulturinsititutioner, en gryende arbejdsmiljøordning, en øget miljølov, ordentlige lønninger med fælles overenskomster, øget ligestilling, byggede bedre boliger osv osv.
Nu lukker vi vinduet, mærkeligt at opleve, at vi skruer udviklingen tilbage. Der er mange grunde til nedbrydningen, men en er simpel, vi betaler mindre i skat. Længere er den ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Torben, som jeg ser det, blev det vindue, du taler om, åbnet pga finansieringen, som blev hentet via en hæmningsløs udnyttelse af naturressourcerne. Også de menneskelige ressourcer blev tappet til det yderste med kvindernes entre på arbejdsmarkedet og institutionaliseringen af hjemmets opgaver. Da så hele det maskineri var sat på skinner, blev det klart, at for at fortsætte måtte det lånefinansieres - og vi kom for alvor i kløerne på privatkapitalisterne.

Socialdemokraterne 'glemte' dengang at tage opgøret med konkurrencesamfundet, man forstod ikke, hvor afgørende ød var. Jeg ved det, for jeg er vokset op i en efterkrigstidsfamilie - min far var smed, min mor hjemmegående, og da jeg blev gammel nok til at diskutere politik med dem, opdagede jeg hurtigt, at selvom min far stemte s og senere sf, så havde ingen af dem rigtig forstået, at problemets kerne er at finde i et opgør med konkurrencesamfundets ødelæggende kraft, og hvordan denne er forbundet med forståelsen af fællesejet - herunder miljøbeskyttelse - ifht den private ejendomsret. Det kom der mange gensidigt hovedrystende samtaler ud af dengang i sluttresserne i velfærdssamfundets spæde start.

Lønarbejderne tabte slaget om ød, men selvom vi havde vundet, så var der ingen bevidsthed om, at velfærd baseret på rovdrift på naturressourcerne var en stakket frist. Og et flertal synes stadig ikke at have forstået disse sammenhænge. Socialdemokraterne sælger stadig ud af fællesejet (tdc, dong mv) og de abbonnerer stadig på konkurrencesamfundet - og udviser dermed en kastrofal mangel på forståelse for præmissen for som menneskehed at indgå i et bæredygtigt kredsløb i vores biotop/habitat - den blå planet.

En mangel på bevidsthed som også har sine forfærdelige konsekvenser i storpolitisk sammenhæng, når man ser på natos territoriehåndtering, som jo er et udtryk for mental kolonialisering, i fht rusland, til putin styret. De glade tider med gorbatjov og jeltsin er forbi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Socialdemokratismens gode hensigter blev forvrænget af mutationer, som voksede ukontrolleret..
Det medførte skatteplyndring og lokkende uddeling til folket, indviklet bureaukrati, grobund for spekulanter, opdragelse til systemudnyttelse, - alt som førte til en enorm offentlig sektor.
Medførte den kedelige konsekvens, at materialismen sejrede og lønarbejdet blev guden - tilbedt af politikere og mennesker.
Her står vi nu med ofre på stribe - børn, stressramte, jagtede ledige - og rådvilde, magtbegærlige politikere.
Og med vores lille andel i en truende global fremtid.

anbefalede denne kommentar