Stadig stort flertal af mandlige kilder i Information

Det står grelt til med ligestillingen i Dagbladet Information. En optælling af alle artikler mellem 1. og 14. februar viser, at blot 29 pct. af kilderne i det gamle oplysningsprojekt er kvinder. Dermed er Information kun marginalt mere ligestillet end øvrige danske medier, hvor 25 pct. af kilderne er kvinder ifølge rapporten Who Makes The News for 2015, der blev udgivet af Global Media Monitoring Project i slutningen af januar måned.

Optællingen viser også, at kvinder oftest optræder som ‘erfaringskilder’ (40 pct.), der fortæller om eget liv, mens det står grellest til med hensyn til ‘ekspertkilder’ (21 pct.), hvor det altså i fire ud af fem tilfælde er mænd, der udlægger teksten for læseren. Der er ingen stofområder eller kildetyper, hvor kvinder optræder oftere end mænd.

Informations resultater overrasker ikke Hanne Jørndrup, lektor i journalistik på Roskilde Universitet, der har været med til at udarbejde den danske del af Who Makes The News-rapporten. De to undersøgelser er ikke direkte sammenlignelige, da Information kun har talt kilder, der er direkte citeret i spalterne, mens RUC-rapporten også inkluderer kilder, der omtales indirekte i medierne. Men ifølge Hanne Jørndrup svarer Informations data til alle andre undersøgelser, der er lavet i Danmark de senere år:

»Det afspejler den medievirkelighed, vi også dokumenterer igen og igen: Kvinder fylder meget lidt i danske medier, men de optræder lidt oftere som erfaringskilder. De optræder sjældent på indlandssektionen og endnu sjældnere i udlandsstoffet. Jeres resultater er helt forventelige,« forklarer hun og sætter ord på problemet:

»Det er først og fremmest et demokratisk problem, hvis medierne kun spørger en lille del af befolkningen om, hvad samfundets problemer og løsninger er. Skævheden gælder ikke kun kvinder, men også unge, indvandrere og folk i provinsen, som fylder alt for lidt i danske medier.«

»Vi almindelige mennesker går på arbejde, vi har ikke tid til at sætte os på Christiansborg og lytte med. Den opgave har vi udliciteret til jer journalister, og hvis I giver et fortegnet billede af virkeligheden, gør det måske også, at mange læsere stopper med at købe jeres produkt, fordi de ikke kan genkende sig selv i det.«

De foreløbige resultater af undersøgelsen skuffer Informations chefredaktør Christian Jensen:

»Det er ikke godt nok. Verden er sat sammen at kvinder og mænd, og hvis vi skal give et korrekt billede af verden derude, så skal der også være en større balance mellem kønnene. Med undersøgelsen sætter vi et spejl op for os selv – og foreløbig må vi erkende, at det ikke ser for kønt ud.«

A Man’s World?

Informations undersøgelse blev iværksat som reaktion på Who Makes The News-rapporten. I de første 14 dage har fagredaktørerne givet håndslag på at prøve at få flere kvinder i avisen, og problematikken er blevet drøftet på det daglige redaktionsmøde blandt alle journalister. Foreløbig viser undersøgelsen dog, at der er stor intern forskel på kønsfordelingen mellem redaktionerne. Bedst ser det ud på kulturredaktionen, hvor 46 pct. af kilderne er kvinder. Omvendt gælder det kun 17 pct. af kilderne i udlandssstoffet.

Ifølge Hanne Jørndrup er den klassiske forklaring, at kvinder fylder mere i såkaldt ‘bløde’ stofområder – et ord hun personligt ikke bryder sig synderligt om:

»Udlandsstoffet afslører måske, at det I finder nyhedsværdigt på en eller anden måde er ‘a man’s world’. Det er jo ikke fordi, der er færre kvinder i udlandet end mænd. Så det kan have noget at gøre med, at I har fokus på statsledere og chefen for centralbanken, altså et elitært fokus i nyhederne, som så smitter af på kildevalget.«

Chefredaktør Christian Jensen tror ikke, det er en fyldestgørende analyse:

»Jeg vil helst ikke konkludere for meget på en undersøgelsesperiode, der foreløbig kun har varet 14 dage, og som vi fortsætter med. Men det er jo ikke fordi, vi ringer op og taler med masser af statsledere. Vi interesserer os selvfølgelig for mennesker, der har stor politisk indflydelse – men vi kan lige så godt få kvindelige eksperter til at forklare og perspektivere på, hvad de mandlige statsledere udtaler sig om. Så jeg tror ikke, det er en udtømmende forklaring.«

Information regner i første omgang med at fortsætte undersøgelsen i yderligere 14 dage, forklarer Jensen:

»Når vi er åbne omkring denne undersøgelse, så er det også for at tage vores egen medicin i håb om, at det kommer til at flytte noget i vores bevidsthed. Hvis vi mener, nogen gør noget, der ikke er i orden, så laver vi journalistik om det. Det er det samme, vi gør med os selv nu. Og samtidig skal vi tage en fornyet og grundig drøftelse af, hvad vi kan gøre for at få en bedre balance fremadrettet.«

Men ifølge Hanne Jørndrup viser tallene, at de gode intentioner ikke er nok, når det gælder ligestilling:

»Det er ikke nok at ‘ville’ det, for kønsskævheden er i høj grad et strukturelt problem. Det er lige som en slankekur, man går i gang med, men man vejer sig igen og igen og har ikke tabt sig det mindste. Så ligger der noget andet under overfladen, som gør, at I ikke kan tabe jer?« spørger hun og svarer selv:

»I må prøve at gøre det sværere for jer selv, f.eks. lave et benspænd der hedder, at I ikke vil trykke artikler, hvis der ikke er en ligelig fordeling af mænd og kvinder i kildematerialet. Det ville tvinge jeres journalister til at tænke uden for boksen.«

Christian Jensen er dog ikke klar til at lade kvoter diktere valget af kilder og nyhedsindholdet:

»Det afgørende er, at vi oplyser vores læsere bedst, mest kvalificeret og tilbundgående om de emner, vi beskæftiger os med. Vi skal forsøge at skildreverden så mangfoldigt som muligt, men hvis vi står med valget mellem en mandlig kilde, som er den førende ekspert på et bestemt område, og en kvinde, som ikke har undersøgt samme emne til bunds, så skal vi jo ikke vælge den kvindelige kilde frem for den mandlige. Derfor er kvotetanken for mig ikke løsningen på den her udfordring.«