Læsetid: 5 min.

Stor EU-bekymring over dansk landbrugspakke

EU-Kommissionen advarer mod at lempe gødskningsregler nu og først indføre modregulering om flere år. EU-bekymringen er ’fuldstændig logisk’, siger juraprofessor
Eva Kjer Hansen sagde i går under samrådet i Folketinget, at hun ikke var bekymret for, at Danmark kan løbe ind i en EU-sag for brud på vandramme- og nitratdirektiverne. Sent i aftes udtrykte De Konservative mistillid til ministeren.

Jacob Ehrbahn

24. februar 2016

Lige siden miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i sensommeren 2015 indledte arbejdet med den ny landbrugspakke, der skal give landmændene lov at gøde mere, har EU-Kommissionen råbt vagt i gevær. Det fremgår af en række dokumenter netop offentliggjort af ministeriet på begæring fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Professor i miljøret, dr. jur Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, kalder EU-Kommissionens bekymring »fuldstændig logisk«. Hun tror, regeringen med åbne øjne løber en kalkuleret risiko for en EU-sag.

Bekymringen i Kommissionen handler om Danmarks evne til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet og nitratdirektiv om at beskytte grund- og overfladevand mod nitratforurening.

Repræsentanter for Miljø- og Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet mødtes den 17. september første gang med repræsentanter på »højt niveau« for EU-Kommissionens Generaldirektorater for landbrug (DG AGRI) og miljø (DG ENVI) for at få respons på regeringens planer om et »fundamentalt paradigmeskift« i den danske strategi for vandmiljøet. Paradigmeskiftet handler om at give landmændene lov til fra i år at øge gødskningen med kvælstof for så omkring 2019 at blive underlagt en ny målrettet regulering af de enkelte bedrifter bestemt af lokalområdets forhold og følsomhed.

Den målrettede regulering skal suppleres med en række frivillige tiltag fra landmændene for at modvirke negative effekter af det forhøjede gødskningsniveau.

Det blev »meget entydigt tilkendegivet fra begge DG’ers side, at et helt centralt ’bekymringspunkt’ er, at beskyttelsesniveauet ikke sænkes med paradigmeskiftet,« hedder det i Udenrigsministeriets referat af dette første møde. Kommissionen understregede, at en ny dansk strategi vil stille store krav til overvågning og kontrol, så påvirkningen af vandmiljøet ikke begynder at løbe løbsk.

»Kommissionen var ligeledes forbeholdne over for især ’frivillighedselementet’, da dette synes at kunne medføre øget risici for manglende målopfyldelse.«

I den forbindelse advarede man Danmark om »de væsentligt øgede omkostninger for offentlige myndigheder ved overgang til mere frivillig regulering.«

’Det er utrygt’

Ved et efterfølgende møde med DG ENVI i Bruxelles den 27. november påpeger kommissionen ifølge referatet, »at det er utrygt, at Danmark arbejder på lempelser, før den kompenserende indsats er udviklet.«

Her sigter Kommissionen til, at landbrugspakken starter med at tillade øget gødskning allerede i dette forår, mens den målrettede regulering, der skal dæmpe gødskning fra en del af landbrugene kommer med ca. tre års forsinkelse.

»Kommissionen fremhæver, at der vil være behov for en risikoanalyse af de tiltag, der udgør reguleringen, for at se om den samlede regulering er ’robust’ nok.«

Specielt om nitratdirektivet, der foreskriver en nedbringelse af nitratforurening fra landbruget, anfører Kommissionen, at »hvis ikke Danmark udarbejder en nitrathandlingsplan, som sikrer tilstrækkelig effekt, som er mindst lige så god som i dag eller bedre, kan der blive et retligt problem.«

Den hidtidige danske nitrathandlingsplan udløb med udgangen af 2015, men regeringen meddelte i december, at man forlænger handlingsplanen, indtil en ny kan fastlægges i forlængelse af landbrugspakken i foråret 2016.

Ved endnu et møde den 16. december udtrykte EU-Kommissionen ifølge Miljøstyrelsens »stor bekymring for den kommende regulering i Danmark særligt på grund af, at Danmark dropper gældende, bindende foranstaltninger i nitratdirektivet, som har været effektive, og erstatter dem med frivillige ordninger med stor usikkerhed for effekten.«

»Også stor bekymring for at en ny reguleringsmodel kan bevirke midlertidige forringelser af grundvand, fordi vi endnu ikke har udviklet modellen for beskyttelse af grundvand,« hedder det.

Kommissionen går op i, at Danmark har brug for en undtagelse under Vandrammedirektivet for at kunne trække tidsfristen for at opnå god økologisk vandmiljøtilstand fra 2021 til 2027.

»Problematisk i forhold til undtagelsen, som Kommissionen kun vil drøfte, hvis vi har nitrathandlingsplanen på plads, og Kommissionen vil kun forelægge forslag til undtagelse for Nitratkomitéen, hvis Danmark har en regulering på et sikkert retligt grundlag med foranstaltninger, der med stor sikkerhed kan lægges til grund for en undtagelse uden risiko for miljøet,« hedder det.

Det påpeges også, at »Kommissionen har meget opmærksomhed på baselineberegninger, og at baseline bygger på prognoser, der i sig selv indebærer usikkerhed.«

På dette møde i december gentager Kommissionens miljødirektorat »sin bekymring for at rulle obligatoriske indsatser tilbage og erstatte dem af frivillige tiltag.«

»Kommissionen ser stadig ikke hele billedet og er bekymret for, at kompleksiteten forøges,« påpeges det.

Eva Kjer ikke bekymret

Den 8. januar er der møde igen med baggrund i nyt materiale fra ministeriet til Kommissionen om landbrugspakken. Her siger mødereferatet:

»Tydeligt, at det (fortsat) er en udfordring for Kommissionen i forhold til et samlet overblik og vurdering, at grundvandsaspektet ikke er beskrevet (udfordringer, tiltag, effekt), og at de er skeptiske i forhold til effektiviteten og implementeringen af de frivillige tiltag.«

Repræsentanter for Miljø- og Fødevareministeriet skal på mandag endnu engang mødes med EU-Kommissionen, denne gang med en forventet folketingsvedtagelse på torsdag af lovforslaget L68, der som en del af landbrugspakken åbner for de danske landmænds øgede gødskning med kvælstof.

Eva Kjer Hansen blev under gårsdagens samråd i Folketinget spurgt, om hun er bekymret for, at Danmark kan løbe ind i en EU-sag for brud på vandramme- og nitratdirektiverne.

»Nej, det er jeg ikke,« svarede ministeren.

»Fra første færd har vi jo sørget for at orientere Kommissionen om, hvilke tanker vi overhovedet gjorde os i forhold til at lave en målrettet regulering.

Ministeren har i et svar til Folketinget den 5. februar erkendt, at der er en »EU-risici forbundet med tilgangen, hvor lempelserne gennemføres med det samme, mens den strukturelle udvikling kommer over årene.«

Der kan »ikke med fuld sikkerhed (...) gennemføres en juridisk vurdering, der entydigt afklarer, om EU-Kommissionen og EU-Domstolen vil vurdere, om omlægningen af reguleringen lever fuldt op til alle direktivforpligtelser,« skrev ministeren.

Miljøjurist advarer

Professor i miljøret Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, mistænker, at regeringen og parterne bag landbrugspakken tager risikoen for en EU-konflikt med åbne øjne.

»Spørgsmålet er, om ikke man har sagt, at den politiske risiko tager vi simpelt hen bare.«

Professoren kalder EU-Kommissionens bekymring over planen om at gøre kvælstofudledningen til genstand for frivillighed »fuldstændig logisk«.

»Du aner ikke, hvem der gør noget frivilligt. Staten overlader det til landbruget at afgøre, hvor meget de synes, det er økonomisk rentabelt og interessant at gøde. Du kan ikke lave en indsatsplan, hvor du ved, hvor meget du opnår, lige så snart tingene bliver frivillige,« siger hun.

Ellen Margrethe Basse kalder udfordringen vedrørende det danske grundvand helt særlig.

»Vi har haft udlagt nitratfølsomme områder efter Nitratdirektivet, og det er klart, at hvis det bare siver ned, får både overflade- og grundvand et højere nitratindhold i strid med direktivet. Hvis du har en nedsivning af nitrat til grundvandet, som også har betydning for drikkevandet, tager det lang tid at få retableret igen.«

Miljøjuristen gør opmærksom på, at Kommissionen kan reagere mod Danmark med konkrete indgreb uden domstolsbehandling, hvis man finder det nødvendigt:

»Kommissionen kan reagere i forhold til den dispensation, Danmark har fået for kvægavlere, plus at det kan få konsekvenser i forhold til landbrugsstøtteordningen.«

Samme risiko for Danmark påpeger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening:

»Partierne bag landbrugspakken bør tage EU’s helt berettigede bekymringer mere alvorligt. Jeg forstår simpelthen ikke, at politikerne tør løbe den risiko, at Danmark mister sin undtagelse for kvægavlerne. Det vil være en katastrofe for kvægavlerne, som enten vil blive tvunget til at sælge kvæg eller købe mere jord. Den undtagelse, Danmak har, kan Kommissionen ophæve rent administrativt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kirsten Mindegaard
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
Kirsten Mindegaard, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Falk Rangård

Disse betænkeligheder er ikke klart lagt frem for folketinget, men er ifølge Bæredygtige Landbrugs-Eva stadig genstand for dialog.
Gad vide om der også her er procesmæssige udfordringer som en ny regering kan blive belemret med.

At regeringen også i denne sag (s.m. familiesammenføringsreglerne) er villige til at løbe en risiko for en retssag ved EU-domstolen, fortæller vel hvor desperate Venstre er, og at man bruger næsten alle midler, for at opnå en stemmefremgang.