Læsetid: 10 min.

’Der er ikke tid til at være den lærer, man ønsker at være’

Ni minutters forberedelse til hver times undervisning og ingen penge til kaffe til forældresamtaler. Sådan ser hverdagen ud for nyuddannede Elisa Middelbo, der elsker at være lærer, selv om det ikke helt er, hvad hun forventede. ’Det gør ondt på mig, når der ikke er tid til de børn, der har det dårligt’
At være folkeskolelærer for de mindste klasser handler mere om det menneskelige og sociale end om det faglige, siger Elisa Middelbo. Foto: Ulrik Hasemann

At være folkeskolelærer for de mindste klasser handler mere om det menneskelige og sociale end om det faglige, siger Elisa Middelbo. Foto: Ulrik Hasemann

18. februar 2016

Klokken er 7.30, da Elisa Middelbo tager imod os ved indgangen til Højmeskolen i Odense, hvor hun underviser de mindste klasser i dansk og matematik. I dagens anledning, hvor Højmeskolen fejrer fastelavn, er hun klædt ud som pirat med stribet bluse, et tegnet ar på kinden, og en plasticdolk stukket ned i sit brede bælte.

De fleste af Elisa Middelbos arbejdsdage begynder klokken 7 med et planlægningsmøde, men i dag er mødet aflyst, så hun går direkte ned mod lærernes forberedelsesrum. På vejen møder hun David fra 1.b, der sidder på gulvet i sin udklædning og er ved at tage sutsko på. Da han ser Elisa, går han straks i gang med at snakke.

»Min mor har købt det her tøj til mig i en butik, men jeg har allerede sagt til hende, at jeg ikke vil være kung fu-mester igen næste år,« siger David helt tørt til Elisa Middelbo, der roser hans udklædning, inden hun låser sig ind i forberedelseslokalet.

Skrivebordene står tæt, og det er her, Elisa Middelbo har sine to ugentlige timer til at forberede op mod 25 undervisningslektioner af 40 minutter hver.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Christian Mondrup
  • Line Nielsen
  • Margit Tang
  • Dorte Sørensen
ingemaje lange, Christian Mondrup, Line Nielsen, Margit Tang og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis læreren skal være en autoritet i moderne børn og forældres øjne, så må man nødvendigvis være forberedt, nærværende og i balance med sig selv. Det er der, som det fremgår af ovenstående artikel, ikke noget der understøtter med de nye 10 min. forberedelse pr. lektion. Ved siden af mit arbejde som lærer, synger jeg lejlighedsvis som kordegn i vores lokale kirke. Ved en højmesse udløser denne opgave 4. timers forberedelse til en times sangarbejde. Her skal man så tillægge at præsten sørger for ro og orden, kirkegængerne sjældent skal evalueres, endsige have brev med hjem. Ingen skal have udarbejdet planer for deres fremtidige aktive deltagelse i kirkegangen endsige deres sociale adfærd i forbindelse med altergang og udgang, Jeg ønsker ikke at ødelægge nogen kordegns arbejdsforhold, jeg vil dog gerne meget tydeligt påpege den sparsommelighed der har ramt skolen er helt aldeles uforskammet både over for børn, forældre og i sagens natur også os lærere. Det står vel også efterhånden klart for alle, at lærergerningen det er ikke nogen loppetjans og det bliver i højere og højere grad udført af studenter og vikarer - læreren der prøver at tage ansvar for helheden i dette her - de bør hjælpes med at være det vi alle regner med en lærer skal. For den forventning om, hvad en rigtig god lærer er, den kendes af alle og det bør bestemt overleve denne svære krisetid fra 2008 og frem til nu. Det kan godt være vi skal blive billigere, men kunne man ikke åbent have sagt at nu skal der spares? Sig dog sandheden!

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Søs Dalgaard Jensen, ingemaje lange, René Skov og Ulla Søgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Problemet er vel i virkeligheden hvor lærerne (m.fl.) sætter krydset når der valg.
Og det er ikke et udtryk for underkendelse af problemet!

9 minutters forberedelse per lektion? Jeg kunne godt tænke mig at se det regnskab. Pga. De "ekstra" ferieperioder har en lærer typisk en 40 timers arbejdsuge (og det kan udmøntes forskelligt fra kommune til kommune, skole til skole). Elisa har 25 lektioner a 40 minutter, dvs. 16,67 timers undervisning og dermed ca. 23 timer til forberedelse, møder, gårdvagt, forældresamarbejde you name it - men kun 9 minutters forberedelse per lektion? Så må der være noget andet, der fylder for meget...

9 minutters forberedelse per lektion? Jeg kunne godt tænke mig at se det regnskab. Pga. De "ekstra" ferieperioder har en lærer typisk en 40 timers arbejdsuge (og det kan udmøntes forskelligt fra kommune til kommune, skole til skole). Elisa har 25 lektioner a 40 minutter, dvs. 16,67 timers undervisning og dermed ca. 23 timer til forberedelse, møder, gårdvagt, forældresamarbejde you name it - men kun 9 minutters forberedelse per lektion? Så må der være noget andet, der fylder for meget...

Peter Andersen

Peter Bach, det ærinde du er ude i der, det er i virkeligheden bare noget knep, som det hedder på moderne dansk.
Dit "regnestykke" er lige præcis grunden til, at tingene går så galt som de går.
Hør nu på kvinden for fanden!!!!
Har selv dage, som ligner lærerens i artiklen, og så kan det godt være, at man 100 km væk med et regneark kan konstruere sig til, at der er oceaner af tid....
Den er bare så rammende den der med, at hun den dag stoppede 15.55, så det var en god dag! Når man er dernede, når man er SÅ maxet ud af sit arbejde, at de skide 5 minutter i enden er det man hænger sig i!!!
Det fatter folk som dig ALDRIG, og I fatter ikke, hvor menneskeligt krævende et job i folkeskolen, sundhedssektoren, plejen you name it er, fordi man HELE TIDEN ER PÅ!

Hvad kan jeg bruge 30 minutters pause til på en dag, hvis det er 20 x 1,5 minutter? Og når du ved hver "pausestart" aldrig ved, om denne pause bliver på 1 eller 5 minutter? I regnearket står der 30 minutter - men virkeligheden er bare en anden!

Nå, det kommer folk som dig aldrig til at fatte...
Må vist hellere holde mig ude af den her debat - dit pis af et "regnestykke" tændte mig virkelig bare af!
/P

Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Søs Dalgaard Jensen, Karsten Aaen, Line Nielsen, Tony Thomsen og Anders Hede anbefalede denne kommentar

Man fik virkelig ødelagt folkeskolen. Det er ligefør man håber der kommer bunkevis af privatskoler, for børnenes og lærernes skyld, for sådan som det kører på folkeskoleområdet kan ingen være tjent med

Tak for at bruge kræfter på igen at forsøge at trænge igennem muren af bedrevidenhed!

Jeg pakker selv sydfrugterne her i næste uge. Jeg har været lærer siden 1997 men aldrig undervist med så ringe kvalitet og været så meget bagud med papirsbunkerne - og det endda inden at målstyringstyraniet nu kommer som tredje bølge hen over folkeskolen.

Vi er tre, der stopper pr.1/3. De nåede at ansætte en ny. Nu er der kommunalt ansættelsesstop.
Der skal spares for 6. år i træk. Uagtet det øgede uv.timetal reformen medførte.
I dette skoleår har 8 lærere fundet noget andet at lave på vores skole ud af 40 lærere.

Min familie skal til Tyskland. Min søn i 2.klasse kommer hjem kl.12 eller 13 hver dag fra den tyske indskoling. Min søn i 6.klasse på Realschule kommer hjem kl.13 hver dag.
Fælles for dem er, at de begge undervises 9 timer mindre om ugen!
De 5 af dem er lektiecafé og usu.
Jeg frygter ikke, at de kommer bagud i forhold til niveauet i DK.

Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Søs Dalgaard Jensen, Line Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

Øehh.. Britt.. der blev for et par år siden henvist flittigt til den tyske succes med indførelse af heldagsskolen. Du må vist lige kigge på deres skemaer igen?

Henning Nielsen

Min søn i 1. kl. har 20 timer om ugen, heraf 15 timers undervisning på vores lille friskole. På den folkeskole jeg er lærer på, har eleverne 30 timer om ugen. Heraf 25 timers undervisning. De har altså 2 timer mere om dagen til læring.
Hånden op, hvis I tror, de bliver dygtigere på folkeskolen, end min søn gør på friskolen.
Og så er Elisas 25 lektioner nådigt sluppet i Odense. Jeg har lige forladt kommunen. Da havde jeg 27, hvilket med pauser og småtid (under 15 minutter ad gangen) resulterede i 8 timers effektiv forberedelsestid/anden tid. Det gav så cirka 24 minutters forberedelse pr. times undervisning, hvis jeg intet andet end forberedelse skulle lave, men desværre er forholdet mere fifty-fifty, så jeg ender mere på ca. 12 minutters forberedelse pr. times undervisning.
Det er en reduktion fra før reformen fra ca. 18 minutter til de 12. Det kan mærkes.

Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Paul Peter Porges og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Henning Wettendorf: Nu er det jo sjældent, at det gælder 100% når folk forsøger at skabe overblik. De tyske skoler har nogle stede ganske rigtigt heldagsskoler. På naboskolen til min søns Realschule, er der indført heldagsskole - det er til kl.15 hver dag. Det er så en time mere end min søn i 6. har nu.

Et andet sjovt faktum i den forbindelse: Da Tyskland blev nævnt i argumntet for reformen, havde man kigget på skoler med stor andel af ikke-etniske tyskere. Her havde man indført heldagsskoler med succes. Den succes skal måles op imod at de ekstra timer bliver brugt til lektiehjælp (af lærere) og at børnene ellers gik hjem til en ikke-tysk mor, som så skulle hjælpe med lektierne, da man ikke har SFO-tilbud. Det var især disse elever, der fik mere ud af at blive to timer mere til bl.a. lektiehjælp og leg, da den jo i sagens natur også understøtter integrationen.

Det er dog helt utroligt, at lærerne har så ondt af sig selv. De lider jo under et totalt forskruet syn på engagement, arbejdstid, pauser osv., osv.

Min arbejdstid (dvs. "kontortid") starter sædvanligvis kl. 8.30 og slutter sjældent tidligere end kl. 18.00. De fleste aftener har jeg så noget arbejde - typisk mails eller læsning, som jeg klarer efter aftensmaden. I weekenden arbejder jeg typisk 5-10 timer.

Når jeg har ferie, checker jeg mails minimum 3 gange i døgnet, og alle mails besvares.

Min mobiltelefon er åben og bliver besvaret altid - med mindre jeg sidder i et møde. Og i de tilfælde ringer jeg naturligvis tilbage.

Er jeg stresset? Synes jeg, at det er en plage? Brokker jeg mig? NEJ, jeg kan ganske enkelt ikke lade være. Jeg er engageret og nyder mit job - og så bliver jeg endda betalt for det. Og jeg er ikke på timeløn.

Hvis Elisa Middelboe og hendes kolleger kastede taxameteret over venstre skulder og viste noget ægte engagement, ville deres arbejdsdag måske nok blive lidt længere. Men langt, langt mere tilfredsstillende - i hvert fald hvis de virkelig interesserer sig for lærergerningen og børnene.

Til Jens Winther

På baggrund af bemærkningen:

"Det er dog helt utroligt, at lærerne har så ondt af sig selv. De lider jo under et totalt forskruet syn på engagement, arbejdstid, pauser osv., osv."

Jeg er lærer. Jeg havde et fleksibelt arbejde frem til lov 409 trådte i kraft i 2013, jeg var glad for mit fag og de rammer der var dengang.

Jeg kunne dengang tilrettelægge mit arbejdet i større grad som du beskriver, med dit arbejde, mails i weekender, om aftenen og efter behov.

Jeg kan dog i modsætning til dig, ikke i samme grad anprise det grænseløse arbejdsliv - da det er min klare oplevelse, at skal jeg være nærværende i de 7. klasser, af ca. 25 elever og forældre og ca. 40 kolleger og det tempo der er når man er PÅ, så er det bare nødvendigt at komme helt væk fra arbejdet, for at komme parat tilbage. Jeg tror ikke, at du ud fra et kontorjob eller hvad du arbejder med kan forestille dig den belastning jeg oplever i det daglige. Netop det AT VÆRE PÅ, eller om du vil, lede slagets gang, kan måske bedst sammenlignes med en børnefødselsdag eller en spejderleders arbejde, det indbefatter mange skift, meget nærvær, meget overblik og ofte improvisation - der sker ofte uventede ændringer, som kræver både en plan b og c.

Jeg kan forstå at du har dårlige erfaringer med de lærere du har mødt, men dem jeg arbejder sammen med knokler som gale, for at prøve at få en ret dårligt planlagt reform op at flyve, som det skønmaleri, en hverdagsfjern regering kun nødtørftigt har kunnet presse økonomisk trængte kommuner til at gennemføre.

Lov 409`s kardinalpunkt var netop at lærerne fik fast tilstedeværelsestid på skolen, nogle steder endda stempelkort. På den måde blev lærerfaget med loven, stærkt imod skolens tradition, nedgjort til et uselvstændigt fag, som herfra kun møder lærerne med mistillid og skepsis på linje med den du tilsyneladende føler dig i din gode ret til at kaste efter os som var det harmløs konfetti.

Generaliseringerne angående skolen og lærerne er ikke som skolerne er. Der er kæmpe forskelle fra skole til skole, fra kommune til det enkelte lærerteam. En ting der ikke hjælper på skolen er udenforståendes nedsættende holdninger eller flere gode råd, om hvordan man bare lige kan løse dette her morads vi står med, af et hav af velmenende tiltag, forandringer, ekstra opgaver, osv. - det er kun forstyrrende og yderst hånligt, over for os som faktisk prøver!

Torsten Jacobsen

Jens Winther,

Nu ikke så sky. Hvad laver du og hvad tjener du? Hvis du vil sammenligne dig med lærerne, må du spille med åbne kort.

Torsten Jacobsen, jeg er ikke sky. Hvad jeg tjener er sådan set ligegyldigt, for det er jo hverken min eller lærernes løn diskussionen handler om. Det, vi diskuterer, er sammenhængen mellem det engagement (herunder de timer), man lægger i arbejdet - og ens tilfredshed med arbejdet.

De fleste er enige om, at høj tilfredshed med jobbet medfører et højere engagement. Men overraskende mange overser, at sammenhængen også går den anden vej: at et stort engagement i arbejdet giver større jobtilfredshed. Og da jeg læste Elisa Middelbos indlæg, bemærkede jeg hendes meget skarpe distinktion mellem arbejdstid og fritid, hendes store fokus på, at arbejdstiden ikke må gå ud over de formelle grænser, og at det lyder, som om hun ikke bryder sig om at have travlt. Naturligvis er der "tid til at være den lærer, man gerne vil være" - det beslutter hun faktisk selv. Og det burde heller ikke overraske en lærer, at man som lærer ikke bare er en undervisningsmaskine, men også har en lige så vigtig social funktion som lærer ("jeg troede, at det faglige ville fylde 90%").

Jobtilfredshed har derimod ikke ret meget med løn at gøre. Og det er i hvert fald ikke sådan, at man automatisk bliver mere tilfreds med sit job, hvis bare man får en højere løn. Og det er egentlig også trist, hvis den eneste årsag til at man går på job, er lønnen.

Jeg synes, at mit eget job er vildt sjovt - og jeg ville lave det samme, uanset om lønnen var den halve eller mindre. Mange ville sikkert synes, at jobbet er udholdeligt, hvis de prøvede det.

Eftersom jobbet er projektorienteret og jeg er selvstændig, svinger min indtjening rigtig meget. I dårlige år er indtjeningen negativ - i gode år adskillige gange en lærerløn.

Men igen: det er ikke lønnen, der er det vigtigste. Hverken for læreren eller for mig!