Læsetid: 4 min.

Tilbagerulning af billigboliglov skader integrationen

Hvis den såkaldte billigboliglov rulles tilbage, vil det resultere i store problemer med at finde boliger til flygtninge. I sidste ende kan det skabe ghettoer og dårlig integration, mener kritikere
Færre nye almene boliger vil resultere i, at der kommer mere pres på de eksisterende almene boliger, som vil blive mere fortættede med mere sårbare grupper som for eksempel flygtninge, advarer professor i byplanlægning fra RUC.

Daniel Hjort

19. februar 2016

Det vil blive endnu sværere at finde boliger til flygtninge ude i kommunerne, og dermed går det ud over integrationen, hvis regeringen ruller den såkaldte billigboligordning tilbage. Det mener Ole Bondo Christensen (S), der er borgmester i Furesø Kommune og tidligere formand for SR-regeringens task force om integration.

»I forhold til udfordringen med at huse de mange flygtninge, der kommer til Danmark, har vi jo ikke brug for, at der kommer færre billige boliger. Vi har brug for det modsatte,« mener borgmesteren.

Loven går ud på, at kommunen kan kræve, at 25 procent af boligerne i et nyt byområde skal være almennyttige boliger. Det betyder for eksempel, at Københavns Kommune kan forlange, at hver fjerde lejlighed i nye områder som for eksempel Carlsbergbyen bygges som almene boliger, der er billigere end resten af områdets lejligheder. Men i forbindelse med forhandlingerne om planloven har den borgerlige blok meldt ud, at de ønsker at rulle loven tilbage.

»Boligplacering er en af de allerstørste udfordringer, vi står med ude i kommunerne, og der er ikke almennyttige boliger nok til flygtninge, så denne boliglov har været et rigtig godt redskab at have,« siger Ole Bondo Christensen. Han mener, at en tilbagerulning af loven kan medføre, at flygtninge i endnu højere grad »klumper sammen« i boligområder med andre ressourcesvage borgere.

Furesøs borgmester bakkes op af John Andersen, der er professor ved Institut for Plan, By og Proces ved Roskilde Universitet.

»Hvis vi ikke får bygget flere almene boliger, lægger det et yderligere pres på de almene bebyggelser, der i forvejen tager en meget stor del af det, man kalder det boligsociale ansvar, herunder når der kommer flygtninge« siger John Andersen.

Dårlig integration

Men en tilbagerulning af billigboligloven vil ikke bare betyde, at det bliver svært at finde billige boliger til flygtninge. På den lange bane vil det også »komme til at påvirke integrationen negativt,« forklarer John Andersen.

»Det er jo som forbundne kar det her, det giver sig selv. Hvis du får færre nye almene boliger, så kommer der meget mere pres på de eksisterende almene boliger, som så vil blive mere fortættede med mere sårbare grupper som for eksempel flygtninge. Hvis man fjerner denne lov, vil man altså ikke bare skabe rigmandsghettoer, men også lægge et yderlige pres på de belastede boligområder, der allerede er,« siger RUC-professoren.

Også Ole Bondo Christensen mener, at det vil skade integrationen af de mange flygtninge, der netop nu kommer til Danmark, hvis man ruller loven tilbage. Derved kan man risikere, at flygtninge kun møder andre flygtninge på gaden, og at deres børn kun går på skoler, hvor størstedelen af de andre børn også er flygtninge eller ressourcesvage etniske danskere.

»Når det kommer til integration, er det væsentligt bedre at lægge almene boliger op af for eksempel ejerboliger i stedet for at have hele områder med billige lejligheder. Vi har begge dele i Furesø Kommune, og min erfaring er klart, at integrationen lykkes bedre, når man blander de forskellige boligtyper,« siger Ole Bondo Christensen.

Lars Benjaminsen, der forsker i det boligsociale område hos Det nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, bakker John Andersen og Ole Bondo Christensen op. Han mener, at en tilbagerulning af loven vil opdele ressourcesvage fra ressourcestærke yderligere, da ressourcesvage ikke har råd til at bo i de nye boligområder.

»Det er en stor udfordring at etablere boliger, som udsatte grupper og lavindkomst grupper i det hele taget kan betale. Det er især i de store byer. Når man skruer på de værktøjer, der gør det muligt at bygge de her almene boliger, så vil det ramme udsatte og lavindkomstgrupper og herunder potentielt altså også flygtninge,« siger SFI-forskeren.

Kommunens ansvar

Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, er en af de blå politikere, der er med til at forhandle den nye planlov på plads. Han er stor tilhænger at rulle billigboligloven tilbage.

»Vi har ikke noget imod almene boligbyggerier, men vi har noget imod, at man tager andres jord og siger, at det skal bruges til almennyttige formål, uden at de får en erstatning for det,« siger han.

– Men vil det ikke være på bekostning af god integration, hvis man fjerner denne lov?

»Jo, det kan man sige. Men hvis man tager udgangspunkt i, hvad den lov egentlig sikrer, så er det, at kommunerne kan få råderet over en del af en privat jordejers arealer. Det er ekspropriering uden erstatning, og det er ikke i orden,« siger Hans Kristian Skibby.

Han mener i stedet, at kommunerne selv skal gå forrest og sikre, at de har billige boliger, ved at benytte noget af den jord, som kommunerne selv ejer.

»Jeg kan ikke se, hvorfor flygtninge skal bo de dyreste steder i Danmark. Vi står over for at skulle finde 50.000 nye boliger til flygtninge inden 2020, og hvis vi skal have en chance for at gøre det, så nytter det ikke noget, at vi vælger partout de dyreste områder for flygtninge at bo i,« siger Hans Kristian Skibby.

Det har hverken været muligt at få en kommentar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen eller Venstres erhvervsordfører, Britt Bager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Dorte Sørensen
Svend Erik Sokkelund og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er vel ikke kun flygtningene tilbagerulning af billig boliglov skader???
Hvad med den meget opreklamerede "sammenhængskraft" - vil den ikke mindskes, hvis de store byer bliver forbeholdt "velhavene mennesker" og andre områder må tage de mindre velhavene, der ikke kan betale huslejerne mv.
Hvad med al den tale om, at ghettoer er af det onde og skal afskaffes ved at få en bredere sammensat beboergruppe?????

Helene Kristensen, Vibeke Hansen, Svend Erik Sokkelund og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Bolig er et basisbehov. Privat erhvervsliv er elendigt til at få mest for pengene på basisbehovs områder. Det er ikke dets metier, lige så lidt som kernefysik er advokaters. Det er godt til pinnochiokugler og barbiedukker.
Men undertegnede ville være en bedre formand for Socialdemokratiet end den elendige studine med joggingstriber på trøjen. Hun kan bare ikke det der med populisme, så hun vil næppe kende sin besøgelsestid her.

Helene Kristensen

Der er jo heller ikke almennyttige boliger nok til de danske borgere. Men man kan selvfølgelig bede kommunerne om at stille telt- og containerbyer rundt om storbyerne, når flygtningene er færdige med dem. Så er der klar til den nye danske underklasse, alle dem der har været uheldige at blive arbejdsløse eller syge - så vil der også være boliger til dem.

Vivi Rindom, Jannik Sørensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Flygtninge og billige boliger har ikke en dyt med hinanden at gøre. Jeg ved ikke hvilke vande Information fisker i?

Socialt boligbyggeri er skattefinansieret boliger til socialt udsatte, og jeg kan kun garantere, at det er et helvede bo blandt folk som ikke har respekt for samfundets regler om affald og vedligeholdelse, eller for at smadre eller stjæle fra de som ved en tilfældighed skal være med til at betale. Kommunen betaler jo huslejen.