Venstres Ungdom revser planer om internet-overvågning

Justitsministeriets forslag om at genindføre overvågning af alle danskeres færden på nettet er både illiberalt og uden praktisk anvendelse i virkeligheden. Sådan lyder kritikken fra Venstres eget ungdomsparti, der har lanceret en kampagne mod forslaget
Som retssamfund må vi aldrig ty til masseovervågning for at bekæmpe kriminalitet, siger Venstres Ungdoms formand Chris Preuss, der opfordrer regeringen til at droppe forslaget om sessionslogning.

Som retssamfund må vi aldrig ty til masseovervågning for at bekæmpe kriminalitet, siger Venstres Ungdoms formand Chris Preuss, der opfordrer regeringen til at droppe forslaget om sessionslogning.

Ulrik Hasemann
9. februar 2016

Det er en direkte trussel mod borgernes retssikkerhed, hvis regeringen genindfører overvågning af danskernes bevægelser på internettet – den såkaldte sessionslogning. Det mener formanden for Venstres Ungdom, Chris Preuss. Han og resten af ungdomspartiet har lanceret en kampagne, der opfordrer regeringen til at droppe forslaget.

»Som retssamfund må vi aldrig ty til masseovervågning for at bekæmpe kriminalitet,« siger ungdomsformanden.

»Man vil mistænke alle borgere for at være potentielle terrorister eller kriminelle ved at overvåge dem alle sammen. I stedet for som i dag, hvor man er uskyldig, indtil andet er bevist.«

Hvis Justitsministeriets forslag bliver vedtaget som fremsat, vil teleselskaber og internetudbydere som udgangspunkt skulle indsamle og gemme oplysninger om, hvor folk befinder sig, hvilke sider de besøger, og hvem de kommunikerer med. Herefter vil politiet kunne få adgang til oplysningerne med en dommerkendelse.

»Det er ikke liberalt,« mener Chris Preuss.

»Hvis Venstre genindfører overvågningen, må man sige, at de vender på en tallerken, for de var selv blandt dem, der talte allerstærkest for en afskaffelse af den gamle sessionslogning,« siger han.

Venstres Karsten Lauritzen og Michael Aastrup var begge flittige kritikere af sessionslogningen, da Venstre sad i opposition.

»Det er vist et klassisk eksempel på, at det er let at være tro mod sin ideologi, når man er i opposition, men når man kommer til magten, bliver det sværere. Det skal vi selvfølgelig revse Venstre for,« siger Chris Preuss.

Misbrug

Et andet problem ved at genindføre overvågningen er hensynet til borgernes datasikkerhed. Ungdomsformanden frygter, at de indsamlede data kan blive misbrugt, hvis de falder i de forkerte hænder. Ifølge ham indebærer forslaget en risiko for, at borgernes privatliv bliver krænket.

»Overvågningen vil allerede blive foretaget, inden en dommer godkender den. Det åbner op for kompromittering og misbrug af data og derved en krænkelse af privatlivet, selvom man er uskyldig.«

Internetovervågningen blev afskaffet i juni 2014. En EU-dom fra april samme år havde erklæret EU’s logningsdirektiv for ugyldigt. Men ifølge SR-regeringen var årsagen til afskaffelsen, at overvågningen ikke kunne bruges i efterforskningen af alvorlig kriminalitet og terrorisme.

Netop derfor er det ifølge Chris Preuss mærkværdigt, at Justitsministeriet nu foreslår at genindføre overvågningen. Han understreger, at politiet bør have adgang til at overvåge personer, som de mistænker for at planlægge en alvorlig forbrydelse. Men overvågningen bør først ske, efter politiet har fået en dommerkendelse, mener han.

»Det skal ikke være noget, der sker automatisk,« siger Chris Preuss.

Internetovervågningen blev sidst indført i 2007 som led i Terrorpakke II. Men i 2012 viste en redegørelse, at Justitsministeriet reelt kun kunne finde ét eksempel på, at internetovervågningen havde været brugbar. Og det i en sag, der ikke omhandlede terror.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind (V).

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det går forslaget ud på

Justitsministeriets forslag går kort fortalt ud på at registrere, hvilke IP-adresser computere og mobiltelefoner forbinder til. Det kan eksempelvis bruges til at finde ud af, hvilke hjemmesider computeren eller mobiltelefonen forbinder til.

Men det kan ikke bruges til direkte at se indholdet af internetbaseret kommunikation.

Med forslaget skal teleselskaber desuden også registrere, hvor en mobiltelefon fysisk befinder sig ved internettrafik. Her er forslaget dog knap så konkret endnu, men at det vil føre til en øget registrering af borgernes bevægelser står klart.

Internetudbydere og teleselskaber skal gemme alle oplysningerne – som ’udgangspunkt’ i mindst et halvt år, som der står i forslaget.

Det vil kræve en dommerkendelse, før politiet eller Politiets Efterretningstjeneste kan få adgang til oplysningerne, som er registreret af teleselskaberne.

Kilder: Mødedokumenter fra Justitsministeriet, retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for John Michael Foley

Det virkeligt skræmmende er at de mange offentlige myndigheder, der allerede har hele befolkningens og den enkelte borgers tvangslagrede personlige oplysninger og data i deres varetægt, er de dårligste til sikre disse. Og dem vil man give yderligere beføjelser med bl.a. udvidet sessionslogning. De skræmmende resultater kan man læse om i de mange og talrige rapporter fra Stat-og rigsrevisorerne, der gang på gang afslører og påviser myndighedernes svigt og ligegyldighed. Nogle af de værste er såmænd politiet selv, men også mange andre offentlige myndigheder er de værste syndere, når det drejer sig om at passe på og sikre de milliader af oplysninger, der allerede findes i talrige databaser. Bemærk i øvrigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cyber(u)sikkerhed igennem de sidste to år allerede har fået mange og udvidede beføjelser, der ikke kræver dommerkendelser.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Politiske og religiøse ungdomsorganisationer er vist udklækningsanstalter for levebrødspolitikere populister og fanatikere.

Lad os lave en lov for 5 år, der gennemfører overvågningen - efter 4 år ser vi på resultaterne og beslutter, om vi skal droppe sagen eller fortsætte.

(Komme der et større terror attentat - med f eks mange døde på et trafikknudepunkt - så fortryder vi nok, hvis vi ikke har overvågningen på plads - terrorbegivenheden kunne jo måske have været afværget med en bred overvågning. Det er surt at se undgåelige men realiserede fejltagelser i bakspejlet.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Robert Kroll:
"Lad os lave en lov for 5 år, der gennemfører overvågningen - efter 4 år ser vi på resultaterne og beslutter, om vi skal droppe sagen eller fortsætte."

Nu er det sådan, at os, der er både fanatiske og paranoide på dette område, ikke mener, at det vil være en realistisk plan. DAMD-basen er ikke slettet endnu......

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Elgaard Larsen

Robert Kroll:

==
Lad os lave en lov for 5 år, der gennemfører overvågningen - efter 4 år ser vi på resultaterne og beslutter, om vi skal droppe sagen eller fortsætte.
==

Men det har vi jo prøvet.

Logningsbekendtgørelsen blev indført den 15/9 2007
Det var med sessionslogning.

I 2014 underkendte EU-domstolen hele logningsdirektivet pga af krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Og kort efter fjernede den forrige regering sessionslogningen, som endda var en overimplementaion i forhold til direktivet.

I de 7 brugte politiet ikke sessionslogningen til noget, udover at finde ud af at en mistænkt for noget netbanksvindel var blevet hacket -- men han var jo forhåbentlig ikke blevet dømt alligevel.

Nu siger politiet, at de er blevet dygtigere til at bruge data og at det kan bruges hvis de får endnu mere logning (NAT logning, størrelse af sessioner, osv). På den måde kan man jo altid lige prøve 5 år mere.

Desuden gør det ingen forskel om man sætter en 5-års prøvetid, for det er alligevel circa den tid EU-domstolen skal bruge på at behandle sagen og underkende loven som krænkelse af vores menneskerettigheder.

anbefalede denne kommentar