Læsetid: 9 min.

15 års V-K-strid om planlov og storcentre tilspidses

Hvor Venstre nu vil liberalisere planloven og sætte markedets kræfter i centrum, vil De Konservative bevare livet i bymidterne og de mindre byer. Endnu en borgerlig armlægning er på vej
Striden mellem Venstre og De Konservative handler   om, hvor meget kysterne skal beskyttes mod nybyggeri og erhvervsaktiviteter, og hvor meget både landskabet og bycentrene skal værnes mod nye og større storcentre. Venstre vil rulle en del af lovens restriktioner tilbage, De Konservative prioriterer fortsat beskyttelse.

Striden mellem Venstre og De Konservative handler   om, hvor meget kysterne skal beskyttes mod nybyggeri og erhvervsaktiviteter, og hvor meget både landskabet og bycentrene skal værnes mod nye og større storcentre. Venstre vil rulle en del af lovens restriktioner tilbage, De Konservative prioriterer fortsat beskyttelse.

Mathias Svold

23. marts 2016

Planloven har vi haft i 25 år. Og gennem de seneste 15 har Venstre og Konservative jævnligt været på kant med hinanden om lovens styrker og svagheder.

Det er de også nu, i forhandlingerne om den liberalisering af loven, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) vil have som led i regeringens vækstpakke.

De angiveligt markante uenigheder mellem de to borgerlige partier er måske grunden til, at ministeren og regeringen ikke synes at have særlig travlt: Der er åbenlys risiko for at genoplive den konflikt, der brød ud i lys lue med først diskussionen i december om Danmarks klimamål og efterfølgende februar-slagsmålet om landbrugspakken og daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens håndtering af den.

»Der er ikke rigtig sket noget med planlovsforhandlingerne, siden kvælstofsagen brød ud,« siger en kilde tæt på forhandlingerne.

Regeringens dilemma er, at den også skal håndtere forhandlingerne om den ny naturpakke, der som en tidsindstillet bombe kan genstarte V-K-striden om landbrugspakkens miljøeffekt. De første sonderinger mellem parterne i den sag fandt sted forleden – De Konservatives udgangspunkt er her, at man vil have den tillægsaftale om bedre vandmiljøbeskyttelse, man ikke fik forhandlet på plads sammen med landbrugspakken.

Grundlæggende handler V og K’s aktuelle planlovsuenigheder om dét, der alle dage har været konfliktpunktet: Ønsket om at lade markedskræfterne råde kontra ønsket om at værne bestående værdier. Hvor Venstre i sit principprogram betoner, at »fri markedsøkonomi er et ubetinget gode«, understreger Konservative »generationskontrakten«: Pligten til at aflevere et bedre samfund med intakt miljø og natur til næste generation.

Konkret handler det om, hvor meget kysterne skal beskyttes mod nybyggeri og erhvervsaktiviteter, og hvor meget både landskabet og bycentrene skal værnes mod nye og større storcentre. Venstre vil rulle en del af lovens restriktioner tilbage, Konservative prioriterer fortsat beskyttelse.

Mange V-forsøg

Storcenterstriden kan spores tilbage til 2001, hvor daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V) foreslog planloven ændret, så kommuner overtog amternes beslutningskompetence omkring butikscentre i byzoner. Det skulle bane vej for et opgør med de grænser for butikkernes størrelse, som tidligere miljøminister Svend Auken (S) med det såkaldte ’storcenterstop’ fik stadfæstet i en revision af planloven i 1997: Dagligvarebutikker måtte ikke bygges større end 3.000 kvadratmeter og udvalgsvarebutikker – dvs. boligbutikker, boghandlere, tøjforretninger, isenkræmmere etc. – ikke større end 1.000 kvadratmeter.

Formålet med disse grænser var at bremse tendensen til stadig større storcentre uden for byerne og døde bymidter i de små og mellemstore danske byer.

»Jeg synes, det er naturligt at kigge på, om de kvadratmeterstørrelser nu lige er de rigtige,« sagde Hans Christian Schmidt i 2001 og kaldte dermed straks De Konservatives politiske ordfører Pia Christmas-Møller på banen med en melding om, at hendes parti ville blokere Venstres mærkesag om at få ophævet stoppet for storcentre.

Striden førte i den omgang til en revision af planloven i 2002, hvor kommunerne fik overdraget planlægningskompetencen for byzone, hvor nye dagligvarebutikker dog stadig højst måtte være på 3.000 kvadratmeter, men hvor grænsen for udvalgsvarebutikkerne blev hævet fra 1.000 til 1.500 kvadratmeter. De Konservative erklærede sig »meget tilfredse« med kompromisset.

»Med den ny grænse sikrer vi, at der ikke bliver givet los for, at nye storcentre kan skyde op i ukontrolleret omfang. Men samtidig sikrer vi, at mindre butikker kan udvide med henblik på at give kunderne større varesortimenter og bedre service,« sagde partiets miljøordfører Helle Sjelle.

En ny opblussen af V-K-konflikten kom i 2005, da daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) afviste at sige god for et Bilka-varehus i Horsens på over 10.000 kvadratmeter, ifølge Højesteret opført i strid med planlovens bestemmelser. Sagen blev imidlertid af Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen taget fra Hedegaard, fordi hun i efteråret 2004, mens sagen endnu verserede, havde udtalt sig imod en lovliggørelse.

Samme år nedsatte VK-regeringen et detailhandelsudvalg, som i 2006 barslede med en anbefaling om at hæve grænserne for dagligvarebutikker fra 3.000 til 3.500 kvadratmeter og for udvalgsvarebutikker fra 1.500 til 2.000 kvadratmeter. Det accepterede Connie Hedegaard og inddrog det i 2007 i endnu en planlovsrevision.

Nok en styrkeprøve mellem V og K fulgte så i 2008, da Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen testede grænserne i Berlingske med udtalelsen:

»Det er forkert, at planloven har kvadratmetergrænser, som udelukker forbrugerne fra at handle i storcentre.«

Udfordringen blev håndfast afvist af De Konservatives miljøordfører Per Ørum Jørgensen.

»Vi ønsker ikke svenske tilstande i Danmark, hvor storcentre skyder op omkring indfaldsvejene til byerne, mens der stort set intet liv er i bymidten. Den galej er vi ikke med på,« sagde han til Ritzau.

Danskere imod hypermarkeder

Et nyt forsøg blev gjort af Venstre i 2010 via VK-regeringens Vækstforum, der med statsminister Lars Løkke Rasmussen for bordenden og med afsæt i en rapport fra det globale konsulentfirma McKinsey – Creating Economic Growth in Denmark Through Competition –lagde op til at »reducere regler, der hindrer konkurrence i den private sektor«, herunder »ændre planloven, så der åbnes for tilgang af f.eks. hypermarkeder, som man kender dem fra udlandet.«

Sådanne hypermarkeder i andre lande er ofte på 10-30.000 kvadratmeter.

På ny afviste De Konservative.

»Vi frygter butiksdød i udkantsområder, og så får vi skabt et nyt problem. Vi frygter også, det vil ødelægge vores bymidter og de gågademiljøer, vi har i dag, hvis man samler alt i storcentre,« sagde partiets erhvervsordfører, Carina Christensen, til Ritzau og blev suppleret af partiformand Lene Espersen: »Det er ikke noget, regeringen har truffet beslutning om overhovedet. Der er en skepsis, som vi skal tage meget seriøst.«

Espersen kunne støtte sig til en meningsmåling fra Epinion: 65 pct. af danskerne sagde nej til hypermarkeder, kun 22 pct. ja.

I maj 2011, hvor Venstre med Karen Ellemann havde overtaget miljøministerposten, fik man via endnu en lovrevision opnået, at hver kommune i én af sine små byer fik lov at anlægge én udvalgsvarebutik på mere end 2.000 kvadratmeter i bymidten, mens man i større byer fik lov at anlægge tre sådanne større udvalgsvarebutikker.

I 2012 nedsatte den nye SRSF-regering en Produktivitetskommission til at belyse, hvordan de faldende vækstrater for produktiviteten i Danmark kunne vendes via bl.a. skærpet konkurrence.

I 2013 barslede kommissionen med en rapport, der anbefalede, »at der gives generel tilladelse til at etablere væsentlig større butikker, og at reglerne for placering af butikkerne lempes væsentligt.«

»Det omfatter, at det igen vil blive muligt at etablere hypermarkeder,« påpegede kommissionen, der bl.a. baserede sig på McKinsey-rapporten fra 2010 med en anbefaling om 15-25 nye indkøbscentre med hypermarkeder i Danmark.

I erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) ministerium var man helt med på den tænkning, mens man i miljøminister Kirsten Brosbøls (S) miljøministerium rasede, og sagen blev lukket, da økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vest- ager (R) i marts 2014 skar igennem og meddelte, »at man lader være med at gøre det.« Altså ingen ny lempelse af planloven.

Intens konkurrence

I sommeren 2015 kom den nuværende Venstre-regering så til, og derfor ruller konflikten med De Konservative nu atter. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen spillede i november ud med en vækstpakke omfattende 100 initiativer, herunder en vidtgående tilbagerulning af planloven.

Hvad butikkerne angår, vil Venstre have mere fleksibilitet på både størrelse og placering for at skærpe konkurrence og produktivitet i detailhandlen og dermed bane vej for lavere forbrugerpriser. Som finansminister Claus Hjort Frederiksen udtrykker det i et svar til Folketingets finansudvalg:

»En stigning i produktiviteten vil skabe et nedadgående pres på priserne, hvis konkurrencen er tilstrækkelig intens.«

»Alle byer skal fremover have mulighed for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger,« hedder det i vækstpakken. Overgrænsen på 2.000 kvadratmeter for tøjbutikker, hårde hvidevareforretninger osv. skal således helt droppes.

Om dagligvarebutikkerne skriver regeringen, at man vil »hæve størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker fra 1.000 til 2.000 kvadratmeter, mens grænsen for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder hæves fra 3.500 til 5.000 kvadratmeter.«

Gevinsten for dansk økonomi ved således at give plads til mærkbart større butikker og varehuse synes til at overse. Om perspektivet frem mod 2025 hedder det i et notat fra Finansministeriet, dateret 1. februar:

»Det skønnes, at regeringens forslag i sig selv vil bidrage til at øge strukturelt BNP med ca. 1,0 mia. kr. (2015-priser).«

Hvis man tog skridtet fuldt ud, fjernede enhver grænse og tillod nye aktører at rykke ind med hypermarkeder på over 5.000 kvadratmeter, så kunne BNP-gevinsten øges til to mia., fremgår det.

Finansministeriet understreger, at skønnet er forbundet »med betydelig usikkerhed.«

Købmænd på barrikaderne

I andre lejre synes usikkerheden om forslagets konsekvenser mindre.

»Butiksdød, færre selvstændige forretningsdrivende, flere arbejdsløse, færre uddannelsespladser, højere udgifter til hjemmehjælp, lavere huspriser, flere usælgelige boliger og større miljøbelastning.«

Det vil ifølge John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd og selv tidligere generalsekretær for De Konservative, blive resultatet af den foreslåede liberalisering, som han i en kronik i Berlingske har kaldt »en bombe under den eksisterende butiksstruktur.«

»En 2.000 kvadratmeter stor butik er ikke en ’nærbutik’ eller et lille supermarked til forsyning af nærområdet – det er en mega-discountbutik.«

De nye, større butikker vil ifølge Wagner kun komme ved de største byer, på bekostning af de mindre der vil opleve butiksdød, døde bymidter og dermed stagnation, affolkning og de øvrige nævnte følgevirkninger. Altså forstærkning af en udvikling, der i tiåret 2004-14 ifølge Scandinavian Retail Institute har reduceret antallet af dagligvarebutikker med over en tredjedel i de små byer under 2.000 indbyggere.

Erhvervs- og Vækstministeriets Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2015 nævner selv, at antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet med næsten 75 pct. siden 1969.

En analyse lavet af COWI for Naturstyrelsen tilbage i 2011 peger på, at det sandsynligvis ville være gået endnu værre uden planlovens beskyttende restriktioner.

»Det er nærliggende at antage, at planlovens krav om bymidtelokalisering og maksimale butiksstørrelser har lagt en dæmper på udbygningen af de større byer og dermed mindsket konkurrencepresset mod de mindre og mellemstore byer,« skriver COWI.

Smadrede bymidter

Men denne udvikling mod færre, større butikker, afspejler ifølge et svar fra Troels Lund Poulsen til Folketingets erhvervsudvalg blot, »hvor forbrugerne vælger at handle ind«. Derfor er det ifølge ministeren logisk, at man fortsætter udviklingen og hæver planlovens grænse for butiksstørrelser for at opnå »den optimale etablering af detailhandelsbutikker i forhold til kundernes ønsker og kundegrundlaget.«

Det er næppe spiseligt for De Konservative. Man vil ifølge Informations oplysninger gerne være med til at rette nogle mindre og åbenlyse uhensigtsmæssigheder i planloven omkring detailhandelsplanlægningen, men partiformand Søren Pape har allerede i medierne markeret, at man er imod at åbne for større butikker.

Partiets tidligere socialminister og politiske ordfører, nuværende borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær, sender samme signal.

»Det er en del af vores kulturarv, at vi fastholder vores bymidter og vores købstæder, så jeg synes, man skal tage det med ro. Man behøver bare at tage over Øresund for at se, hvordan man på den anden side har givet den gas og fuldstændig smadret bymidter,« siger borgmesteren, der ser det som en klar trussel mod Helsingør, hvis butiksgrænserne hæves som foreslået af Venstre: Det kan føre til investorers placering af nye store centre i Hillerød på bekostning af de mindre byer i regionen.

Hvor fast De Konservative står, kan afhænge af Socialdemokraterne: S-formand Mette Frederiksen har som ultimativ betingelse for at deltage i planlovsforhandlingerne krævet, at Venstre opgiver sit forslag om at skrotte en gældende regel i loven om op til 25 pct. almene boliger i nye boligområder, hvis kommuner forlanger det. Vil Venstre ikke opgive dette forslag, er S angiveligt ude af forhandlingerne, og så skal V have K med for at skabe flertal for en planlovsmodernisering. Føjer V omvendt S på dette punkt, kan K til gengæld undværes – men så bliver spørgsmålet, om Socialdemokraterne kan forestille sig at droppe arven efter Svend Auken og lukke op for de nye store butikker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Curdt-Christiansen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Philip B. Johnsen
  • Ejvind Larsen
Christian Curdt-Christiansen, Jørgen Steen Andersen, Philip B. Johnsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Planloven dræber de små forretninger med ekspertise i mindre nicher af høj kvalitet, det føre til salg af underlødige produkter af ringere kvalitet, færre ansatte i forretningerne, med ringere specialviden der resultere i dårligere service, som om det ikke var nok, får Danmark samtidig forøget affolkning af landområderne og forbrugerne, må pga. de store forretninger placeres midt i ingenting, mellem storbyerne, køre længere efter skidtet og forurene hele vejen og dertil kommer oven i købet, at Venstres påståede positive effekter bygger på misvisende tal.

Prøv at læse side 4/5, men meget gerne det hele, af Produktivitetskommissionen- Historien om en fejltagelse. Af Christen Sørensen Fhv. overvismand.

Link: https://drive.google.com/file/d/0B58Ucvh1Xl_3UC12QUhzSGVabnc/preview?pli=1

Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Stå fast C, det vil være ægte konservativ politik.
Det svarer lidt til dengang, købstadsforordningen af 1422 udgik fra kongens kancelli. Den gav købstæderne eneret på handel og håndværk. Det forhindrede storhandel direkte på godserne (ofte af hanse - købmænd), og sikrede opbygningen af et levende handelsmiljø i byerne, og et borgerskab til at stå for det.

Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

De konservative har altså ingen eksistensberettigelse, hvis ikke de standser de liberale med Venstre i spidsen i deres centraliseringsmani og forurening, som kun er til glæde for profitmagerne i dette land.
De konservative vil gøre en fædrelandskærlig gerning ved at standse disse meningsløse liberaliseringer, som kun er til skade på det lange sigt.
Vores børn og børnebørn vil være taknemmelige, hvis de konservative er med til at bremse den menneskefjendske udvikling, så det kan blive nemmere at være dansker.

Vibeke Hansen, Anne Eriksen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar