Læsetid: 4 min.

Det angstfremkaldende møde med medierne

Forskning skal formidles, så folk kan forstå det, men mødet med medierne kan forvrænge og forsimple forskningen for meget. Det mener flere af deltagerne i Informations Ph.d. Cup 2016. Men forskernes billede af mediernes magt og mål er ofte forkert, påpeger ph.d. i videnskabsjournalistik
For Lars Boesen, der er ph.d. i medicin har det mest grænseoverskridende været at skulle forsimple forskningsprocessen for meget, når resultaterne skal formidles.

Thomas Nielsen

1. april 2016

De fem deltagere i Informations og DR’s Ph.d. Cup 2016 vil gøre os alle sammen klogere på deres forskning i alt fra epigenetik til børns sprogindlæring, men mødet med medierne kan også være grænseoverskridende og angstfremkaldende.

Når mere end tre års forskning skal skæres til journalistisk i artikler og tv-indslag, så ryger detaljerne og de forsigtige anskuelser ofte ud til fordel for den gode historie.

Ida Donkin, der er ph.d. i medicin, mener, at forskningens kompleksitet og langsomhed er svær at bevare, når forskningen skal formidles.

»Man føler lidt, at man gør vold på alt, hvad man har lært i forskerverdenen, men jeg er også med på, at hvis jeg vil fortælle folk om, hvad jeg laver, så skal det gøres forståeligt og enkelt. Det nytter ikke noget stædigt at holde fast i fagtermerne og detaljerne,« siger Ida Donkin.

Når detaljerne og mellemregningerne i forskningen bliver siet fra, så virker det grænseoverskridende, fordi det er så forankret en del af det at være forsker, forklarer Anne Mia Steno, der er ph.d. i psykologi og uddannelsesforskning.

»I kontakten med medierne er der et fokus på resultater og hurtighed, som er nyt for mig, og selv om det er enormt vigtigt at kunne kommunikere på den måde, så kan jeg også mærke, at det rykker ved mine grænser. Jeg bliver nervøs for forskningens autoritet, når alle mellemregningerne bliver fjernet,« siger Anne Mia Steno.

For Lars Boesen, der har en ph.d. i medicin har det mest grænseoverskridende været at skulle forsimple forskningsprocessen for meget, når der skal formidles i forbindelse med Ph.d. Cup: »Forskning fremstilles ofte som noget meget personligt, men det er jo ikke mig, der har lavet det hele selv, og det bliver lidt for selvpromoverende og giver et forkert billede af, at forskere sidder alene og tænker alle de store tanker selv, selvom vi er en del af en større forskergruppe,« siger Lars Boesen.

Også Lars Boesen ser en fordel i at blive bedre til at kommunikere sin forskning, både for at vise offentligheden, hvad forskerne er nået frem til, men også i forhold til at skulle tale med patienter.

»Det er en god øvelse at skære ind til benet. Hvad er det reelt set ens projekt viser, selvom det let bliver for forenklet, men det er klart, at man ikke kan få alle aspekter med, når der skal kommunikeres mere bredt,« siger Lars Boesen.

Læs også: God formidling er forskerens ansvar

Justin Markussen-Brown, der er ph.d. i sprogpædagogik, har allerede været både på morgen-tv og i avisen som forsker.

»Folk, der læser om ens forskning i en avisoverskrift, har ikke nødvendigvis forståelse for, hvor mange år og timer man har brugt på det her, så man kan godt komme følelsesmæssigt lidt i klemme, når man ser, hvordan ens forskning bliver formidlet og forstået, men det kan man ikke styre, for en del af at være forsker i medierne er, at ens budskaber bliver skarpvinklet,« siger Justin Markussen-Brown.

Misforstået rolle

Gunver Lystbæk Vestergaard, der har en ph.d. i videnskabsjournalistik, mener, at mange forskere misforstår mediernes rolle og magt. Forskere vil gerne bruge medierne som formidlingskanaler i deres tjeneste, men det skal helst også lægge meget tæt på forskningens resultater.

»Her går det nogen gange galt, for journalister tænker mere i, hvad læserne får ud af det her. For forskerne bliver det nemt lidt for poppet, hvis man er citeret for noget, der kunne lyde som om, det stod i Ekstra Bladet, mens journalisterne godt ved, at det giver troværdighed at sige tingene enkelt,« forklarer Gunver Lystbæk Vestergaard. Især yngre forskere har en overdrevet tro på mediernes magt, og hvor store konsekvenser det kan få, hvis man siger noget forkert.

»Men sådan fungerer medieverdenen jo ikke. Læserne deler budskaberne med deres omgangskreds og tolker dem ind i deres egne forståelsesrammer. Derfor er der ingen grund til den overdrevne angst for, at medierne maltrakterer ens budskaber, for de har en begrænset direkte effekt på læsernes adfærd,« siger Gunver Lystbæk Vestergaard.

Fejl og usikkerhed

At kommunikere sin forskning ud til et bredere publkum, som deltagerne får mulighed for under Ph.d. Cup’en, er et must som forsker, men det kan også være en øjenåbner for forskeren.

»Det tvinger en til at tænke over de store linjer og fik mig til at gå tilbage til, hvad det oprindeligt var, jeg blev fascineret af for mange år siden, inden jeg begyndte at forske,« siger Morten Kjærgaard, der med en naturvidenskabelig baggrund er vant til at skulle forklare sig.

»Nogle af de ord, vi bruger, synes folk lyder rigtig svære, så en del af vores opgave som naturvidenskabsfolk er at bruge de ord varsomt og anstrenge os for at bruge et sprog, som er til at forstå. Det kan man sagtens, og for mig at se er nogle af de allerdygtigste forskere rigtig gode til f.eks. at finde hverdags-analogier til det, man forsker i så folk bedre kan sætte sig ind i det,« siger Morten Kjærgaard.

Justin Markussen-Browns erfaring fra medierne er, at man bliver nødt til at se på sin forskning i en større helhed.

»Generelt har reaktionerne på min forskning i medierne været meget konstruktive og samarbejdende, og så er det jo en gevinst at have formidlet sin forsknings budskab ud til gavn for samfundet,« siger Justin Markussen-Brown.

Gunver Vestergaard mener, at der er et stort behov for at åbne laboratorierne og vise offentligheden, at forskning også går galt eller kommer frem til modstridende resultater.

»Forskerne skal ikke være så bange for at vise usikkerhed og fejl, for det er jo med til at fortælle, hvordan forskning i virkeligheden er,« siger Gunver Vestergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • Anne-Marie Krogsbøll
Kristian Rikard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Tak til Information for klart at angive i faktaboksen, at dette arrangement er støttet af Lundbeck-fonden, hvilket kan være med til at skævvride forskningen, ganske som Jyllandsposten netop i dag sætter fokus på:
http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE8550941/forskere-overdriver-deres-r...

Fra JP's artikel:
"Flere undersøgelser viser, at forskere i stigende grad oversælger og udøver spin, når de offentliggør deres resultater. En årsag kan være øget kamp om forskningsmidler.
.....
»Forskningskommunikation er blevet enormt professionaliseret, og derfor kan man sagtens finde eksempler på forskere, der overskrider grænsen, laver decideret spin og sælger resultater i offentligheden, der er usande,« siger Maja Horst, medieprofessor, Københavns Universitet.

»Fantastisk og excellent«
Et studie publiceret i tidsskriftet BMC Medical Research Methodology fra 2015 viser, at 107 af 128 undersøgte videnskabelige abstracts indeholdt eksempler på videnskabeligt spin. En anden undersøgelse publiceret i British Medical Journal viser, at anvendelsen af ord som ”spektakulært”, ”fantastisk” og ”excellent” er nidoblet fra 1974 til 2014 i de videnskabelige abstracts.
.....
»Universiteterne holder medietræningskurser, hvor der kommer journalister og hjælper forskere med at sælge resultater. De kurser tager ofte afsæt i, at vi for guds skyld ikke må komplicere ting. Så hellere sige det, der er lidt forkert, men som alle forstår, og så er vi på vej ned ad en sliske,« siger han."

Kjeld Jensen, Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Altså: Når 'seriøse forskere' under stor mediebevågenhed kan få offentliggjort forskning, der viser, at homoseksualitet er arveligt (hvilket skete for nogle år siden i TV-Avisen), så er de da godt nok selv ude om det.

ingemaje lange

en 'mave-sur' kommentar: færre og færre journalister kender forskel på ligge og lægge. Forleden gjaldt det forsideartiklen i Politiken. Men det virker ærligt talt lettere komisk at Lise Richter, som her skriver om ph.d'ere og kommunikation heller ikke kender forskellen:" (...) men det skal helst også lægge meget tæt på forskningens resultater".

Skæg for sig, og snot for sig. Seriøs forskning har sine metoder, og de skal pinedød respekteres! Lad så være, at de ikke altid kan kommunikeres, så alle synes, det er spændende. Pressens rolle i dag er netop at fremlægge alting for os, så det tager sig lækkert og spændende ud. De fusker ofte, og det forventer læserne nok også. Men seriøse forskere skal ikke engang overveje at hoppe på den galej.
Det skulle miljø- og landbrugsministre for resten heller ikke....

Jørgen Christian Wind Nielsen

Informations ph.d.-cup er jo en god idé. Der er al mulig grund til at styrke forskningsformidlingen, dels for at formidle den nye viden, dels for at legitimere anvendelsen af de penge, vi bruger til forskning. Det er der hårdt brug for. Men hvorfor er det en stribe strålende eliteforskere, der skal være dommere? Det er jo ikke dem, forskningsresultaterne skal formidles til. De er jo ikke målgruppen for forskningsformidlingen. De repræsenterer jo i denne sammenhæng netop ikke folket. Hvorfor gør man ikke som i X-factor? Lader dommerne give Ph.d.-finalisterne nogle professionelle kommentarer med på vejen, og så lader folket afgøre, hvem der er bedst. Via mobiler, apps og sms.