Læsetid: 3 min.

Borgerligt opgør om natur, miljø og klima

I sin iver efter at tilbagerulle lovgivning, der ’skader konkurrenceevnen’, bringer Venstre sig i konflikt – ikke bare med opposition og grønne organisationer, men også med sit konservative støtteparti
18. marts 2016

Venstres offensiv mod lovregler til værn af natur, miljø og klima ruller over flere forskellige fronter. Tre dage inden Esben Lunde Larsen blev udnævnt til at afløse Eva Kjer Hansen som miljø- og fødevareminister, tweetede han en lovprisning af den ’landbrugspakke’, som Venstre netop havde fået igennem Folketinget.

Lunde Larsen skrev: »Det er fantastisk, at vi for første gang i årtier har fået taget et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj.«

Lunde Larsen vælger her at se bort fra, at Venstre selv igennem årene har stemt for reglerne i det »miljøtyranni«, og at en stor del af de aktive i de danske grønne organisationer ikke tilhører ’venstrefløjen’, men er borgerlige, sågar Venstre-folk.

Også Venstres klima- og energiminister, Lars Chr. Lilleholt vender sig imod en grøn politik, der hidtil har været udbredt enighed om. Lilleholt erklærede forleden: »Den samlede regning for den grønne energipolitik er blevet for stor.«

Lilleholt vil have fjernet den såkaldt PSO-afgift, der har udlignet prissvingninger på el-regningen og finansierer nye CO2-frie energikilder. Lilleholt åbner samtidig for at fjerne planlagte store vindmølleparker på havet. Det sker, mens erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i disse dage forhandler med regeringens støttepartier om en stor ændring af planloven.

Ændringen skal åbne for bebyggelse af de danske kyster og opførelse af meget store indkøbscentre.

Både kystbeskyttelse og uvilje mod hypercentre har der ellers hidtil været bred politisk enighed om.

Provokationer

Regeringens forsøg på at nedtromle den hidtidige natur-, miljø og klimapolitik har haft den virkning at samle en ellers splittet opposition. Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SF, Alternativet og Enhedslisten har udtalt sig fordømmende med næsten enslydende ordvalg.

Det interessante – der også kan blive politisk afgørende – er, at Venstre med sin fremfærd også bringer sig på skærende kurs med sit konservative støtteparti.

De Konservative væltede Eva Kjer Hansen, fordi de oplevede, at hun snød med tallene for landbrugspakkens forurenende virkninger. De Konservative reagerede med at forlange hendes afgang og en ’tillægspakke’, der kan mindske landbrugspakkens øgede gyllepres på vandmiljøet.

Det indlod statsminister Lars Løkke Rasmussen sig i daglange forhandlinger med De Konservative om. Løkke satsede på at opnå konservativ accept af Eva Kjers forbliven – mod en kompenserende tillægspakke. De Konservative endte med at trække tæppet under ministeren, hvorpå Løkke trak sit tilbud om tillægspakke tilbage.

Læs også: Grøn politik er evig VK-strid

Den nye minister Esben Lunde Larsen holder De Konservatives krav hen med at henvise til den ’naturpakke’, som regeringen skal i gang med at forhandle med partierne.

Hidtil har ’naturpakken’ ikke haft noget med landbrugets forurening at gøre, og det er tvivlsomt, om den får det.

Esben Lunde har i hvert fald afvist at sætte flere penge af. Om det får De Konservative til at lade sig lokke af oppositionens forslag om at gå med på en ’rigtig’ kompensationspakke, er et af forårets spændende indenrigspolitiske spørgsmål.

Med oppositionen

Indtil videre har De Konservative vist vilje til at stå sammen mod oppositionen, når det drejer sig om klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholts angreb på den grønne omstilling af energiforsyningen.

PSO-afgiften er en del af et politisk forlig, som alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance er med i. Her kan De Konservative læne sig op af forligspartiers vetoret mod ændringer, så længe forliget løber. På linje med SF har De Konservative fremhævet, at der ikke er noget nyt i de tal, som Lilleholt nu kalder alarmerende.

De Konservative efterlyser lige- som oppositionen, at regeringen nu fremlægger en længe bebudet og udskudt analyse om energiafgifternes samlede virkninger.

Når Venstre har spillet så hårdt ud med forslag om at ændre planlovens bestemmelser om kystbeskyttelse og forbud mod meget store indkøbscentre, har det sammenhæng med, at den konservative partileder Søren Pape Poulsen i forbindelse med sin tiltræden ytrede sig kritisk om planlovens »regeltyranni«.

Det skyldtes, at Pape i sin tid som Viborg-borgmester – imod sin forvaltnings råd – havde ladet hånt om loven for at opnå lokal yndest.Efter at Pape er kommet blandt partifæller i Folketinget, har han skiftet tilgang. Nu siger Pape: »For De Konservative er kystlinjerne arvegods.«

Samtidig ytrer De Konservative stor betænkelighed over de konsekvenser, som nye store indkøbscentre vil have for handelslivet i bymidterne.

Hvor fast De Konservative vil stå mod Venstres offensiv, vil være afgørende for dens succes. En konservativ fasthed – inspireret af den folkeyndest som partiet vandt sig ved sin urokkelighed i kravet om Eva Kjer Hansens afgang – kan få Lars Løkke til at gøre alvor af den trussel, han alligevel ikke fulgte op i forsøget på at forsvare Eva Kjer Hansen: At udskrive nyvalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
  • Kurt Loftkjær
  • Hans Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Dorte Sørensen
Mihail Larsen, Kurt Loftkjær, Hans Larsen, Niels-Simon Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Researchet og velskrevet

Det er desværre ikke hver dag, man har indtrykket af, at journalister betragter deres læsere som intelligente væsener. Det gør David Rehling heldigvis. Tak for det.

Måske som følge af TVs nyhedsformidling, måske som følge af de sociale mediers ditto, er alt for megen journalistik blevet telegramagtig. Frie postulater uden kritisk opfølgning - og næsten altid uden historisk dybde. Man får fornemmelsen af, at nyhederne redigeres af teenagere uden livserfaring og hukommelse. Ofte er det imidlertid voksne mennesker, der burde vide bedre, men altså fungerer som talerør uden refleksion. I overmorgen er de erstattet af menneskelignende robotter, og ingen vil bemærke forskellen.

På min gamle arbejdsplads, RUC, oprettede man tilbage i slutningen af 70'erne en kommunikationsuddannelse, der definerede sit genstandsfelt som 'faglig formidling' (jeg var selv institutleder i 80'erne). Det var muligt, fordi man på RUC havde/har en kombinationsuddannelsesstruktur, hvor f.eks. kommunikation kan kombineres med et andet (natur-, samfunds- eller humanvidenskabeligt) fag. Hensigten var at opgradere fagligt det vidensflow, der er vitalt for et moderne 'kommunikationssamfund', så det ikke regredierer til monologisk og ureflekteret 'information'.

David Rehling har ikke gået på RUC, men hans journalistik lever fint op til målsætningen om 'faglig formidling'.

Estermarie Mandelquist og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

For mig er Rehling et af fyrtårnene på Inf. med en aldrig svigtende sans for svigt, når det gælder natur landbrug og kirke.
Takker igen mange gange.