Nyhed
Læsetid: 2 min.

Danske investeringer i det besatte Vestsahara på kant med Folkeretten

En lang række danske pensionsselskaber og banker investerer i virksomheder, der udvinder olie og gas samt importerer fosfat fra det besatte Vestsahara. Investeringerne legitimerer Marokkos mangeårige besættelse af området og kan være i strid med Folkeretten, siger eksperter
Indland
22. marts 2016

Sampension, AP Pension, Danske Bank, Nykredit og Nordea er blandt de 15 danske pensionsselskaber og fem danske banker, der investerer i selskaber, som udvinder olie og gas samt importerer fosfat fra det besatte Vestsahara. Det viser en ny rapport fra græsrodsorganisationen Afrika Kontakt.

Vestsahara har været besat af Marokko i mere end 40 år, og udnyttelsen af landets naturressourcer sker i modstrid med den oprindelige befolknings ønsker. Det har internationale selskaber og investorer en forpligtelse til at respektere, mener tidligere øverste juridiske rådgiver for FN, Hans Corell.

»De kontrakter om naturressourcer i Vestsahara, som den marokkanske regering aftaler med erhvervslivet, skal være med Vestsaharas befolknings tilladelse og til gavn for dem. Hvis ikke, så er kontrakterne klart i strid med international lov,« forklarer han.

Omtrent halvdelen af Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne, lever i de besatte områder, mens resten hovedsageligt lever i flygtningelejre i det vestlige Algeriet, hvortil de blev fordrevet under Marokkos invasion i 1975.

Boulahi Sid, der er minister for handel og samarbejde i saharawiernes eksilregering i flygtningelejrene, fordømmer de danske investeringer i hans hjemland.

»Det er et angreb på saharawiernes selvbestemmelse og tyveri af deres ressourcer. Det er det samme, om man selv importerer dem eller investerer i selskaber, der gør det – det er stadig tyveri,« siger han.
Investeringerne kan tilmed legitimere Marokkos besættelse og gøre det sværere at finde en løsning på konflikten, mener den tidligere chef for FN’s mission i Vest­sahara, generalmajor Kurt Mosgaard.
»Det kan forlænge konflikten, når der indblandes de her større økonomiske interesser. Og så giver det en form for anerkendelse af besættelsesmagten, at omverdenen ser stort på det internationale regelsæt, så man kan handle alligevel,« siger han.

Flere af de involverede investeringsfonde og banker oplyser over for Information, at de nu vil undersøge selskaberne nærmere, mens enkelte peger på, at udenrigsminister Kristian Jensen (V) i et svar fra januar gjorde det klart, at det ikke er direkte ulovligt for private virksomheder at investere i Vest-sahara. Det bekræfter udenrigsministeren i en mail til Information, men tilføjer: »Men virksomheder og offentlige institutioner bør udvise agtpågivenhed ved aktiviteter i den slags ikke-selvstyrende områder. Ifølge folkeretten skal udnyttelse af naturressourcer i sådanne områder komme lokalbefolkningen i området til gode.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Wegner

Hvor er det dog godt, at der bliver sat fokus på denne glemte konflikt.

Af mange bliver Gdeim Izik-protestlejren (også kaldt den tredje sahrawi intifada) anset for den egentlige start på det Arabiske Forår.

Nedenstående link henviser til de (så vidt jeg ved) eneste videooptagelser af protestlejren, der fandt sted i november 2010. Det starter lidt kaotisk, men retter sig - bare hæng på...

https://www.youtube.com/watch?v=z034H97gvN8