Læsetid: 5 min.

Dine sædceller husker din livsstil

Usund kost, manglende motion, rygning og stress. Sædcellerne kan huske de dårlige vaner og muligvis overføre dem til børnene. Ida Donkins forskning sætter fokus på en overset evolutionsteori
Med Ida Donkins forskningsresultater er vejen banet for en øget bevidsthed omkring livsførelsen op til forplantningen, og hun håber, resultaterne giver mulighed for handling frem for hovedpine.

Sigrid Nygaard

1. april 2016

Ida Donkin er højgravid. Om få dage vil hendes førstefødte komme til verden og afsløre, hvis øjne, ører og ansigtstræk, der er givet videre gennem generne. Men forældre giver meget mere end gener videre til det nyfødte barn. Det er det, Ida Donkin har brugt de sidste fem år på at forske i.

Vores kønsceller bærer ikke blot vores arvemasse videre, men præges også af den livsstil, vi har. Vores dårlige vaner kan altså afspejles af sædcellerne, og sandsynligvis derigennem påvirke ufødte børn og deres risiko for at udvikle sygdomme.

Det er en helt ny vinkel på evolutionsteorien, som Ida Donkin og resten af hendes forskningsgruppe har været med til at sætte fokus på.

»Et er, at vi selvfølgelig arver gener fra vores forældre, men vi arver faktisk også nogle molekyler, som kan bestemme, hvilke gener der skal være relevante,« forklarer Ida Donkin, der er uddannet læge og ph.d. fra Københavns Universitet.

Den epigenetiske arvelighed, som fænomenet kaldes, fungerer ved, at nogle molekyler, der sætter sig omkring arvemassen og genmaterialet, kan tænde eller slukke for forskellige gener.

Molekylerne ændrer sig alt efter den livsstil, man har, og det miljø, man færdes i. På den måde sætter man en personlig signatur på sin arvemasse, og gennem sædcellerne kan signaturen nedarves til den næste generation, har Ida Donkins forskning dokumenteret.

Fedmeoperation ændrede sædceller

I sit ph.d.-projekt har Ida Donkin kigget på to grupper af overvægtige mænd. Den ene gennemgik en fedmeoperation, mens den anden deltog i et længerevarende og intensivt træningsforløb.

Hos begge grupper kunne hun konstatere, at epigenetikken forandrede sig markant. Allerede en uge efter operationen var sædcellernes epigenetik påvirket, og efter et helt år med vægttab er den helt anderledes end ved udgangspunktet. For de motionerende mænd ændrede epigenetikken sig på blot seks uger, men de fleste af ændringerne forsvandt igen i løbet af tre måneder, efter motionsforløbet var afsluttet.

Ændringerne sker interessant nok primært i forhold til gener, der styrer vores appetitregulering. Det kan derfor muligvis forklare, hvorfor børn af overvægtige fædre oftere udvikler fedme, selv hvis deres mødre er slanke.

»Sædcellernes epigenetik ændres aktivt af vores livsstil, og nogle af disse ændringer er så dynamiske, at de relativt hurtigt springer tilbage til udgangspunktet, når livsstilsændringen ophører. Andre ser ud til at blive påvirket mere permanent,« siger Ida Donkin.

Og det er ikke bare det, man spiser, der påvirker den individuelle signatur på kønscellernes arvemasse. Også rygning og traumatiske oplevelser sætter et aftryk, og måske gør både gestik, humør og andre karakteristika også.

»Det tror vi, de gør, men forskningen er endnu ikke nået så langt på det her felt, og derfor har vi heller ikke styr på, i hvor høj grad den næste generation påvirkes. Eller på, hvilke elementer af ens livsstil der kan påvirke signaturen,« siger Ida Donkin.

Indtil videre har forskningen på dette felt koncentreret sig om kræft og psykiske lidelser. Det er nemmere at få forskningsmidler til, og de nye indsigter har synlige effekter. Men epigenetikken kan bidrage til at forklare samspillet mellem arv og miljø.

»Det er det ‘missing link’, vi længe har ledt efter, for det gør os klogere på, hvordan ens mange forskellige gener kommer til udtryk og hvorfor,« siger Ida Donkin. Og opdagelsen af, at epigenetikken også kan overføres til de følgende generationer, er helt ny.

Den glemte evolutionsteoretiker

Det var den franske evolutionsteoretiker Jean-Baptiste Lamarck, der i starten af 1800-tallet lancerede forestillingen om epigenetisk arvelighed med sin teori om, at giraffer fødes med lange halse, fordi de forrige generationer havde strakt sig efter træernes blade og derfor påvirket generne til at udvikle halsmuskulaturen hos de efterfølgende generationer.

Teorien blev dog aldrig rigtigt anerkendt, og da Darwin kom på banen med den klassiske evolutionsteori, der forklarede giraffernes hals med en genetisk udvikling over tusindvis af år, blev den glemt.

Først i 1999 blev tankerne om epigenetisk arvelighed genoplivet, da forskere påviste, at de små krebsdyr dafnier fik unger med en hjelmlignende skal, hvis de levede i nærheden af rovdyr, men ikke gjorde, hvis der ikke var nogen trussel i omgivelserne. Siden har studier f.eks. påvist, at hanrotter giver en øget risiko for overvægt, sukkersyge og andre livsstilssygdomme videre, hvis man feder dem op inden parring.

Med Ida Donkins forskningsresultater er vejen banet for en øget bevidsthed omkring livsførelsen op til forplantningen, og hun håber, resultaterne giver mulighed for handling frem for hovedpine.

»Det her emne kan hurtigt resultere i skyldfølelse hos folk, fordi man kan blive bange for, at man har givet nogle sygdomme videre ved at have en dårlig livsstil. Men vi håber på, at vores viden gør os i stand til at udvikle nogle gode råd til kommende forældre, så man får mulighed for at beskytte sine børn,« siger Ida Donkin.

Samtidig kan man begynde at kigge på, om nogle af de uhensigtsmæssige dispositioner kan modvirkes medicinsk.

»Hvis man finder ud af, præcis hvilket molekyle i sædcellen der går ind og påvirker fostret eller øger risikoen for en udvikling senere hen, kan man godt forestille sig, at man på et tidspunkt bliver i stand til at manipulere det. Men det er ikke lige næste år,« siger Ida Donkin.

Svensk forskning har vist, at den kost, man indtager i løbet af ungdommen kan påvirke de to følgende generationers risiko for hjerte-kar-sygdomme, og Ida Donkins resultater viser også, at der over kort tid kan skabes store ændringer i sædcellerne. Det rejser en masse interessante og fortsat ubesvarede spørgsmål om, hvor meget af vores livsstil der sætter aftryk på generne, og hvor hurtigt det sker.

»Der må være noget af signaturen i sædcellerne, der har en lang hukommelse, og noget, der er meget mere dynamisk, men lige nu aner vi ikke, om det betyder noget, at man weekenden inden man undfangede sit barn havde tømmermænd og spiste en burger,« siger Ida Donkin.

Barnet i hendes mave har en slank, rask og ikkerygende far, og selv håber Ida Donkin, at hendes epigenetik har taget det bedste fra hendes livsførelse med sig.

»Jeg håber, at mit mod på livet og min lyst til at tage udfordringer og min selvtillid på en eller anden måde har smittet af,« siger Ida Donkin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Leffers

Jeg må vist bedrøve Ida Donkin... Den viden der findes omkring hvordan "livsoplevelser" kan gives videre til ungerne (hos mus) viser, at det tilsyneladende kun "nedarves" fra hannerne. Men det er er faktisk ret dramatisk ny viden, som har potentialet til at ændre på, hvordan vi ser på nedarvning af egenskaber. Men jeg vil opfordre til, at Ida breder studiet lidt mere ud, og måske også interesserer sig for andre aspekter af det, f.eks. hvorfor så mange børn ender med jobs, der meget ligner deres forældres (fars...) job. Link til den første artikel om nedarvning af "indlært viden" i mus er: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24292232, og jeg mener videnskab.dk også havde en artikel om det, dengang Nature Neuroscience artiklen udkom, men jeg har ikke linket.