Læsetid: 4 min.

DONG i nyt stormvejr: Mangler blæst til store havvindmøller

Netop som DONG har måtte opgive udvinding fra Hejre-oliefeltet i Nordsøen, rammes energigiganten nu af problemer i de store havbaserede vindmølleparker: De forreste vindmøller tager vinden fra de bageste
1. april 2016

Nedenstående artikel var Informations aprilsnar 2016

Blæsten går frisk over Limfjordens vande, hedder det i den gamle sang. Men selv om det ifølge Danmarks Metereologiske Instituts officielle vindmålinger blæser mere i Danmark i dag end for 70 år siden, da sangen blev skrevet, så er manglende vind blevet et stedse mere mærkbart problem for energiselskabet DONG Energy.

I hvert fald når det gælder de store havbaserede vindmølleparker, som DONG i de seneste ti år i samarbejde med finansielle investorer som f.eks. PKA og Lego har gjort til sit speciale.

Det viser sig nemlig, at de forreste møller i de enorme vindmølleparker så at sige suger kraften ud af vinden. Det er forklaringen på, hvad mange sikkert har bemærket, at de bageste møller ofte snurrer betydeligt langsommere end de forreste, hvis de da ikke står næsten stille.

Uden særlig teknisk indsigt kan det måske være svært at forstå, at vinden sådan kan løbe tør for kræfter. Men ifølge en af Danmarks førende forskere inden for vindenergi er forklaringen ret enkel:

»Vindmøllerne til havs er i dag så store, at der skal enorme kræfter til for at få vingerne til at snurre rundt. Set i forhold til vindtrykket er det derfor ikke svært at forstå, at vinden bliver svagere, når den først har fået sat de forreste møller i en havpark i gang,« siger Niels Ejnar Alstrøm fra Energinet.dk.

Energinet.dk’s beregninger viser således, at større vindmølleparker yder mellem 18 og 23 procent mindre elektricitet end forudset.

Det manglende vindtryk var ikke erkendt som et problem, da DONG og andre forsyningsselskaber for snart 20 år siden søsatte de første havbaserede vindmøller. f.eks. ved Middelgrunden med 20 møller, Tunø Knob med 10 møller eller Rønland med otte møller.

Problemerne har først vist sig i takt med, at vindmølleparkerne er vokset som f.eks. Anholt med 111 møller, Horns Rev med 91 møller og Rødsand II med 90 møller, hvor den beregnede effekt er steget til mange hundrede megawatt.

Afstand fastholder vindtryk

Manglende vind til de største havmølleparker kan næppe undgå at påvirke den planlagte børsintroduktion af energikoncernen negativt, forudser børsanalytiker Johnny Quatsch fra Goldman Sachs.

»Det er kommet som lidt af en overraskelse for os, at havmøllebaserede vindmølleparker kan blive for store,« erkender han.

Han mener dog stadig, at den amerikanske investeringsbank fik valuta for pengene, da den i 2014 overtog 19 procent af energikoncernens aktier. Den officielle begrundelse for aktieoverdragelsen, som medførte omfattende folkelige protester, var ellers et tiltrængt kapitalbehov netop til anlæg af stadig større havmølleparker som f.eks. den planlagte ved Kriegers Flak, hvor den forventede effekt er beregnet til 600 MW.

Ifølge Niels Ejnar Alstrøm er der dog ingen grund til at skrinlægge store vindmølleparker til havs. Men fremover skal der være betydelig større afstand mellem møllerne, så vinden kan nå at genvinde sine kræfter.

»Hvor man i dag regner med en afstand på mellem 40 og 50 meter mellem hver mølle, må man i fremtiden fire- eller femdoble deres indbyrdes afstand,« siger Niels Ejnar Alstrøm og understreger:

»Vores nyeste beregninger viser, at med en så stor afstand mellem møllerne vil der være vindtryk nok til at drive dem alle, i hvert fald med de mølletyper og -størrelser, som vi kender i dag.«

Men hvis kommende vindmølleparker skal anlægges med betydelig større afstand mellem møllerne, vil flertallet af de allerede udpegede områder som f.eks. Jammerland Bugt og Nissum Bredning være for små.

Derfor skal det afsatte areal enten udvides betragteligt, eller også må planlægningen af projekterne opgives, mener kontorchef Søren Kuller fra Center for Energiressourcer under Energistyrelsen, der er ansvarlig myndighed for de danske vindmøller.

Går ud over fuglehabitater

»Hvis det afsatte areal til havs skal udvides så meget, som Energinet.dk’s beregninger viser, vil de fleste planlagte projekter brede sig ind over fuglehabitatsområder, der er essentielle for at bevare bestanden af bl.a. knopsvaner, skarver og sortænder. Men hvis det er dét, der skal til, så er der ingen vej udenom,« lyder det fra Søren Kuller, der peger på, at vindenergi fra havmølleparkerne spiller en altafgørende rolle i Danmarks vedtagne energiplan, der sigter mod at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer senest i 2050.

Skarven er i forvejen totalfredet i EU, og omkring halvdelen af verdens bestand af sortænder lever i havområderne ud for Danmarks kyster. Hvis kommende havvindmølleparker skal brede sig ind over deres habitater, kommer to forskellige miljøhensyn derfor til at konflikte: På den ene side hensynet til at bevare fuglebestandene, på den anden side ønsket om at imødegå den globale opvarmning.

»Det bør være regeringen og politikerne på Christiansborg, der træffer det overordnede valg. Det kan ikke overlades til private energiselskaber,« mener direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Linda Pladegaard.

Hun foreslår øget forskning i f.eks. store havbaserede læskærme, der kan lede overskudsvinden hen mod de bagerste møller.

»Det kunne være en måde at forhindre, at vindmølleparkerne breder sig ud over det hele,« som hun siger.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har tidligere slået til lyd for, at det er »tid til en ny realisme på energiområdet. Grøn realisme.« Det er dog ikke lykkedes at få en kommentar fra ministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Keld Albrektsen

"børsanalytiker Johnny Quatsch", " kontorchef Søren Kuller", "direktør Linda Pladegaard" - ROFL!

@Steffen: Arh - killjoy :-)

Aksel Gasbjerg

Jeg har hørt at Information arbejder på en anden epokegørene afsløring, der angår de store solcelleanlæg, hvor solcellerne står i lange rækker. Her er arbejdshypotesen, at de forreste solceller skygger for alle de bagvedstående og dermed er der heller ikke økonomi i solceller. Information regner vist med at offentliggøre denne afsløring om præcist et år.

Sascha Olinsson, Lise Lotte Rahbek, Torben Lindegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvorfor tager vindmøller ikke kraften ud af vinden? Ligesom et læhegn gør. I øvrigt er det en gammel nyhed.

Anne Eriksen, Torben Skov og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Selvfølgelig et det en aprilsnar. Men niveauet svarer nogenlunde til det sædvanlige klimabenægtervås som vi får serveret dagligt, år ud og år ind bl.a. fra regeringens to støttepartier LA (Ref. Villum) og DF (Pia K) . Så hvis artiklen havde stået et andet tidspunkt kunne den såmænd godt have optrådt på prominent plads i f.eks. Weekensavisen eller Morgenfascisten Jyllandspesten eller hvad der nu er den hedder og være blevet citeret vist og bredt blandt LA ungdom og andre umodne tosser.

Jo, møller skygger for hinanden - men ganske lidt. Og det er ingen nyhed men noget man har styr på.

Torben Skov og john andy houbo Pedersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Jamen kan man da ikke bare sende alle syge og ledige ud på nordsøen og puste. Så kan man da i det mindste hente et par kilowatt nytte ud af dem.

Herman Hansen

...Eller Alternativet kan være at grave hele England væk som jo skygger for den nyttige vind :-)

Herman Hansen

...Omvendt kan man også sige at for en gangs skyld er de, med omtrendtlige 99% sikkerhed, menneskeskabte klimaforandringer til en vis fordel, da de er spået at forårsage flere storme og blæsevejr for fremtiden.

Jørgen Steen Andersen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar

En 1. aprilfælde :-))))) OK!

Men teksten under Torben Skovs foto er fra februar 2016:
"Det unikke billede fra havmølleparken på Horns Rev viser de turbulenser eller ‘wakes’, som vindmøller skaber for hinanden – og som dermed nedsætter energiproduktionen. Ifølge specialister på Risø DTU opstår fænomenet i et vejr med høj luftfugtighed. Når vinden blæser hen over vingerne, vil trykfaldet på bagsiden af disse få vanddampen i luften til at fortætte og dermed blive synlig."

@Bill
Korrekt, det er et unikt foto, altså et sjældent det der fra Horns Rev. For de to vindparker, Horns Rev I og II er faktisk de absolut mest produktive vindparker vi har herhjemme, idet produktionen for Horns Rev I (opstillet i år 2002) ligger på årsbasis på små 50% af den installerede effekt, mens Horns Rev II (opstillet i år 2009) er lidt højere, nemlig på knapt 54%.

Til sammenligning så er produktionen for de tyve møller på Middelgrunden (opstillet i 2002 og som er af samme mølletype som dem der står på Horns Rev I) ud for København kun på cirka 22% og det svarer cirka til hvad vindmøller på land producerer ... og hvad kan vi lære af det? At det som virkelig betyder noget, det er hvor i landet vindmøller opstilles, såvel på land som på hav, hvis vi som samfund skal have god gavn af den kapital, som det nu en gang koster at etablere vindkraft ... cirka 8-10 mio. kr. pr. installeret MW.

Go' weekend

Torben Lindegaard

@Jan Weis

Herligt link.

Det er da godt de tekniske spøgefugle slår gækken løs med tildeling af navne til de involverede personer og projekter - ellers ville det for os ikke alt for teknisk begavede mennesker være ret umuligt at gennemskue joken.

Men sjovt er det.