DONG i nyt stormvejr: Mangler blæst til store havvindmøller

Nedenstående artikel var Informations aprilsnar 2016

Blæsten går frisk over Limfjordens vande, hedder det i den gamle sang. Men selv om det ifølge Danmarks Metereologiske Instituts officielle vindmålinger blæser mere i Danmark i dag end for 70 år siden, da sangen blev skrevet, så er manglende vind blevet et stedse mere mærkbart problem for energiselskabet DONG Energy.

I hvert fald når det gælder de store havbaserede vindmølleparker, som DONG i de seneste ti år i samarbejde med finansielle investorer som f.eks. PKA og Lego har gjort til sit speciale.

Det viser sig nemlig, at de forreste møller i de enorme vindmølleparker så at sige suger kraften ud af vinden. Det er forklaringen på, hvad mange sikkert har bemærket, at de bageste møller ofte snurrer betydeligt langsommere end de forreste, hvis de da ikke står næsten stille.

Uden særlig teknisk indsigt kan det måske være svært at forstå, at vinden sådan kan løbe tør for kræfter. Men ifølge en af Danmarks førende forskere inden for vindenergi er forklaringen ret enkel:

»Vindmøllerne til havs er i dag så store, at der skal enorme kræfter til for at få vingerne til at snurre rundt. Set i forhold til vindtrykket er det derfor ikke svært at forstå, at vinden bliver svagere, når den først har fået sat de forreste møller i en havpark i gang,« siger Niels Ejnar Alstrøm fra Energinet.dk.

Energinet.dk’s beregninger viser således, at større vindmølleparker yder mellem 18 og 23 procent mindre elektricitet end forudset.

Det manglende vindtryk var ikke erkendt som et problem, da DONG og andre forsyningsselskaber for snart 20 år siden søsatte de første havbaserede vindmøller. f.eks. ved Middelgrunden med 20 møller, Tunø Knob med 10 møller eller Rønland med otte møller.

Problemerne har først vist sig i takt med, at vindmølleparkerne er vokset som f.eks. Anholt med 111 møller, Horns Rev med 91 møller og Rødsand II med 90 møller, hvor den beregnede effekt er steget til mange hundrede megawatt.

Afstand fastholder vindtryk

Manglende vind til de største havmølleparker kan næppe undgå at påvirke den planlagte børsintroduktion af energikoncernen negativt, forudser børsanalytiker Johnny Quatsch fra Goldman Sachs.

»Det er kommet som lidt af en overraskelse for os, at havmøllebaserede vindmølleparker kan blive for store,« erkender han.

Han mener dog stadig, at den amerikanske investeringsbank fik valuta for pengene, da den i 2014 overtog 19 procent af energikoncernens aktier. Den officielle begrundelse for aktieoverdragelsen, som medførte omfattende folkelige protester, var ellers et tiltrængt kapitalbehov netop til anlæg af stadig større havmølleparker som f.eks. den planlagte ved Kriegers Flak, hvor den forventede effekt er beregnet til 600 MW.

Ifølge Niels Ejnar Alstrøm er der dog ingen grund til at skrinlægge store vindmølleparker til havs. Men fremover skal der være betydelig større afstand mellem møllerne, så vinden kan nå at genvinde sine kræfter.

»Hvor man i dag regner med en afstand på mellem 40 og 50 meter mellem hver mølle, må man i fremtiden fire- eller femdoble deres indbyrdes afstand,« siger Niels Ejnar Alstrøm og understreger:

»Vores nyeste beregninger viser, at med en så stor afstand mellem møllerne vil der være vindtryk nok til at drive dem alle, i hvert fald med de mølletyper og -størrelser, som vi kender i dag.«

Men hvis kommende vindmølleparker skal anlægges med betydelig større afstand mellem møllerne, vil flertallet af de allerede udpegede områder som f.eks. Jammerland Bugt og Nissum Bredning være for små.

Derfor skal det afsatte areal enten udvides betragteligt, eller også må planlægningen af projekterne opgives, mener kontorchef Søren Kuller fra Center for Energiressourcer under Energistyrelsen, der er ansvarlig myndighed for de danske vindmøller.

Går ud over fuglehabitater

»Hvis det afsatte areal til havs skal udvides så meget, som Energinet.dk’s beregninger viser, vil de fleste planlagte projekter brede sig ind over fuglehabitatsområder, der er essentielle for at bevare bestanden af bl.a. knopsvaner, skarver og sortænder. Men hvis det er dét, der skal til, så er der ingen vej udenom,« lyder det fra Søren Kuller, der peger på, at vindenergi fra havmølleparkerne spiller en altafgørende rolle i Danmarks vedtagne energiplan, der sigter mod at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer senest i 2050.

Skarven er i forvejen totalfredet i EU, og omkring halvdelen af verdens bestand af sortænder lever i havområderne ud for Danmarks kyster. Hvis kommende havvindmølleparker skal brede sig ind over deres habitater, kommer to forskellige miljøhensyn derfor til at konflikte: På den ene side hensynet til at bevare fuglebestandene, på den anden side ønsket om at imødegå den globale opvarmning.

»Det bør være regeringen og politikerne på Christiansborg, der træffer det overordnede valg. Det kan ikke overlades til private energiselskaber,« mener direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Linda Pladegaard.

Hun foreslår øget forskning i f.eks. store havbaserede læskærme, der kan lede overskudsvinden hen mod de bagerste møller.

»Det kunne være en måde at forhindre, at vindmølleparkerne breder sig ud over det hele,« som hun siger.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har tidligere slået til lyd for, at det er »tid til en ny realisme på energiområdet. Grøn realisme.« Det er dog ikke lykkedes at få en kommentar fra ministeren.