Oven på tirsdagens uafsluttede EU-forhandling om fremtiden for ukrudtsmidlet glyfosat – aktivstof i bl.a. produktet Roundup fra Monsanto – vil medlemmer af Europa-Parlamentet intensivere indsatsen for at forhindre en fornyet tilladelse til stoffet, efter planen gældende helt frem til 2031.
Det siger det socialdemokratiske medlem af parlamentet, Christel Schaldemose.
Samtidig vil flere partier i det danske folketing arbejde for et skærpet mandat til regeringen, så Danmark ved næste EU-møde forlanger højst ét års forlængelse af den hidtidige godkendelse, der udløber 30. juni.
Læs også: Overraskende splid i EU om Roundup
Tirsdagens møde i den ansvarlige EU-komité afslørede ifølge EU-mediet Politico, at 17 af de 28 medlemslande var klar til at stemme for en ny 15-årig tilladelse til sprøjtemidlet, hvorimod Frankrig, Holland, Italien og Sverige ville stemme imod og en række andre lande undlade at stemme. Dermed kunne der ikke skabes det nødvendige kvalificerede flertal, og sagen er nu udskudt til maj.
Uenigheden handler primært om, hvorvidt glyfosat må anses for kræftfremkaldende eller ej. WHO’s ekspertorgan IARC har konkluderet, at stoffet »sandsynligvis« er kræftfremkaldende i mennesker, hvorimod EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, vurderer, at det »ikke er sandsynligt«, at glyfosat kan give kræft hos mennesker.
I striden mellem de to organer bakkes WHO bl.a. op af en gruppe på 96 internationale forskere, mens EU-Kommissionen og den agrokemiske industri støtter sig til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
Stærkt oprørte
Christel Schaldemose er en af dem, der glæder sig over udsættelsen.
»Den giver alle os, der er bekymrede over glyfosat, mere tid til at lægge pres på regeringerne for at få forhindret en forlængelse af godkendelsen,« siger hun.
– Roundup er ifølge Monsanto verdens mest anvendte ukrudtsmiddel. Hvad gør landmændene, hvis det bliver forbudt?
»Der findes ifølge eksperterne mindre skadelige – men måske også mindre effektive – midler, men selv hvis der ikke måtte findes alternativer, er det ikke nogen undskyldning for at bruge et stof, der er skadeligt for miljøet og sandsynligvis også for mennesker.«
Læs også: Overraskende splid i EU om Roundup
Den danske regerings forhandlere deltog i Bruxelles-mødet med et mandat fra Folketingets Europa-udvalg til at sige ja til en forlænget godkendelse, men »så kort som muligt«.
Et mindretal bestående af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF har ønsket en udsættelse af EU-beslutningen, indtil der er skabt videnskabelig enighed mellem IARC og EFSA.
I lyset af EU-mødet har SF’s formand Pia Olsen Dyhr nu bedt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om et samråd om sagen.
»Danmark må ikke gå med til en godkendelse til 15 år mere. Det er grotesk, hvis regeringen overhører nogle af de ledende forskere i WHO’s arbejdsgruppe plus 96 internationale forskere, der bakker deres konklusion op, og så i stedet støtter sig til EFSA, der bl.a. baserer sig på industriens greenwashing af sig selv,« siger Pia Olsen Dyhr.
Internationalt tryk
I øjeblikket er EU’s kemiske agentur ECHA i gang med sin egen undersøgelse af glyfosats sundhedsvirkning og kræftrisiko baseret på EFSA’s rapport, en undersøgelse der ifølge Miljøstyrelsen først ventes klar i løbet af 2017.
»Det kan være et argument for, at en eventuel forlængelse af tilladelsen maksimalt bliver på ét år, så undersøgelsen fra ECHA når at blive klar. Den position vil vi gerne presse regeringen til at indtage. Det er næppe realistisk, at man på kort sigt får et regulært forbud mod glyfosat, og tiden er ikke til symbolpolitik,« siger De Radikales miljøordfører Ida Auken.
– Hvis der bliver videnskabelig enighed om at betegne glyfosat som kræftfremkaldende, og der kommer et forbud, hvor stiller det så landmændene?
»Et forbud vil skabe et enormt internationalt tryk for at få udviklet flere alternativer.«
Ifølge Miljøstyrelsen eksisterer der i dag alternative sprøjtemidler til en række anvendelser, hvis glyfosat forbydes, men nogle af alternativerne er mere miljøbelastende og mindre effektive, og på andre områder er der p.t. ingen alternativer. Det kan nødvendiggøre mekanisk ukrudtsbekæmpelse i visse afgrøder, mens det andre steder kan indebære risiko for mindre udbytte.
Kommer der ikke inden udgangen af juni en forlængelse af godkendelsen, vil glyfosatprodukterne kunne sælges i endnu seks måneder, hvorefter landmændene har yderligere 12 måneder til at bruge det. Så det er først fra dyrkningssæsonen 2018, at et glyfosatforbud får konsekvenser for landmændene.
Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Ifølge landbrugt er Roundup ganske uskadeligt. Så uskadeligt at en lille smule i drikkevandet ifølge landbrugsministeren, ikke er noget vi skal bruge undersøgelser og penge på. Gad vide, om han har interesser i flaskevand?
OPLYSNING: Det er meningen/påstanden, at Glyfosat nedbrydes til uskadelige stoffer af bakterier i muldjorden.
Hvis det regner eller giften falder på steder hvor der er ingen eller lidt muldjord, løber giften ud i vandløb og ned grundvand.
Giftvirkningen vurderes ved rotteforsøg. Hvis ikke over 50 % af rotterne skades/dør, vurderes giftstoffet som ikke giftigt.
Det er useriøst, da der så ikke tages højde for faktorer som langtidsvirkning og synergieffekter/skade ved samvirken med andre (gift)stoffer.
Giftf-undersøgelserne udføres ikke af statslige myndigheder; men af gift-firmaerne selv; men de snyder overhovedet ikke, siger de.
Nåmmen det er da godt, at der findes modstand blandt politikere.
Man kunne jo gå hen og blive et gran optimistisk..
Eskild Nielsen:
"Hvis ikke over 50 % af rotterne skades/dør, vurderes giftstoffet som ikke giftigt."
Jeg er rystet - er det rigtigt?
Det skal man da så have i baghovedet, når man forsøger at vurdere, om man skal tro på myggeteorien eller på pesticidteorien, når man skal finde grunden til Zika-microcepahlus.
Og når man skal vurdere miljøstyrelsens holdning i denne sag:
http://www.dr.dk/levnu/krop/miljoestyrelsen-vi-mangler-dokumentation-for...
Absolut ingen ting forsvinder af sig selv, og det gør heller ikke glyfosat, der både sættes i relation til flere cancerformer. Og i andre lande kan glyfosat på en eller anden mystisk måde registreres i biologisk renset spildevand, der udledes til naturen.
1. "Hvis ikke over 50 % af rotterne skades/dør, vurderes giftstoffet som ikke giftigt."
Den er direkte forkert. Det definitionen på LD50 du oplister, men den er altid dosisafhængig. Så uden dosisangivelse er en LD50 nytteløs. Og så er der også forskelle på organismers LDS50. Samme stof har vildt forskellige virkninger i forskellige organismer. Jeg nævner bare sådan chokolade i mennesker vs. i hunde.
2. Nyeste forskning viser at det ikke er glyfosaten der er det mest giftige stof i RoundUp, men den blanding af hjælpestoffer der er med i miksturen
http://ing.dk/artikel/forskere-hjaelpestofferne-i-roundup-er-langt-vaerr...
Thhomas Holm:
Tak for vigtig uddybning. Men er det så rigtigt forstået, at den højeste dosis, hvor ikke over 50% af rotterne skades eller dør, er den højeste dosis, som vurderes som ugiftig?
Mht. glyphospat:
Det er selvfølgelig godt at vide, at det er hjælpestofferne, men i praksis må man vel bare konstatere, at RoundUp er giftig?
Anne-Marie,
du skal langt lavere ned i skadevirkning før et stof bliver forbudt. Jeg har hørt om tilfælde hvor en skadet rotte i 1000 udløste stop for udvikling af lægemidler. Så der er intet sammenhæng med halvdelen. Som sagt LD50 bruges som beskrivelse af et stofs giftighed per kropsvægt, ikke til en forsimplet giftig/ugiftig vurdering. I øvrigt er alle stoffer giftige/skadelige, selv vand og dioxygen, det kommer kun an på dosis/kg kropsvægt.
Glyphosat har en LD50(rotte) på 5600mg/kg kropsvægt. For at sammenligne, NaCl, køkken-/bordsalt har en LD50(pattedyr)på omkring 3000mg/kg kropsvægt, koffein fra kaffe har en LD50 på omkring 200mg/kg kropsvægt.
Så hvis man bare sådan erklærer glyphosat for giftig, så skal man også forbyde køkkensalt og kaffe, for de er jo hhv. dobbelt så giftige og 50x så giftige som det.
Thomas Holm:
Tak for uddybning. Men hvad er LD50(pattedyr) for hjælpestofferne i Roundup? Og hvad er den akkumulerede LD50 for alle disse stoffer i samspil?
Det er jo ikke nok at beregne de enkelte giftigheder - der kan jo ske ting og sager, når man blander det hele sammen.
Her er et godt sted at starte, når det drejer sig om GMO:
https://www.youtube.com/watch?v=69bLgOgbZVk
AnneMarie,
LD50 for glyphosat i pattedyr ligger ved de 5600 mg/kg. Dvs. den gennemsnitlige dansker skulle indtage/drikke omkring 400 g ren glyphosat, eller ca. 800 mL af den koncenterede professionelle RoundUp for en 50% chance at dø.
Mht. de andre indholdsstoffer, så har jeg for lidt data at kunne sige noget med mere end 95% troværdighed. Det tal jeg har hørt ligger i linket til ing.dk foroven.
Thomas Holm:
Nu handler det jo ikke kun om den akutte giftvirkning, men også de langsigtede effekter af små mængder. Og dem undersøger man, så vidt jeg ved, som regel ikke særligt godt.
interview med MIT forsker Stephanie Seneff:
https://www.facebook.com/MarchAgainstMonstanto/videos/1146776425340876/?...
I er alt for negative, prøv nu at se på de fantastiske forretningsmuligheder der åbner sig, når vi ikke længere kan drikke urenset grundvand.
Nu har der lige været debat om giftdepotet på høfde 42, er der egentlig nogen der tænker over hvor mange arbejdspladser det skabte i Danmark, at det var så nemt at komme af med giften.
Anne-Marie,
både langtidsvirkninger og blandingsvirkninger er meget oversete felter. I dag er det normalen at vurdere ud fra det aktive stof og nærmest ignorerer hjælpestoffer. Derfor er RoundUp pga glyphosat i kl. 5, den laveste klasse. Men den nye forskning viser at nogle af hjælpestofferne hører hjemme i klasse 2 eller 3, langt mere toksiske.
Så er vi enige, Thomas Holm :-)
Der burde herske et forsigtighedsprincip - det gør der desværre ikke.
Anne-Marie,
det betyder så også at en blanding af glyfosat i saltvand med brun sæbe som hjælpemiddel skal accepteres som nærmest ugiftig. ;)
Lars Bo Jensen 20:58
Nu skriver jeg noget, som ikke kan blive mere uartigt, frækt og utugtigt.
BNP vokser jo mere lort vi laver i overført betydning.
Det er frækt, fordi borgerlige økonomer skelner ikke mellem lort og lagkage, forstået på den måde, at hvis halvdelen af produktion og tjenesteydelser bestod af oprydning, så ville BNP stige til det dobbelte.
Det er i en nøddeskal højreorienteret nationaløkonomi, som tydeligvis ikke er en eksakt videnskab.
Jørgen Steen A. Når det lykkedes for gødnings- og kemikalieindustrien at ødelægge danskernes mulighed for at drikke urenset grundvand, vil der åbne sig helt nye forretningsmuligheder for at tjene penge på renset vand. Mon ikke de samme industrier er klar til at udnytte dette. Det vil, som du skriver, være et stort plus for vores BNP.
Thomas Holm:
"det betyder så også at en blanding af glyfosat i saltvand med brun sæbe som hjælpemiddel skal accepteres som nærmest ugiftig. ;)"
Det er muligt, du har ret.....Er det det, man sprøjter med?
Nej, men den blanding burde opfylde alle kravene for ugiftighed i kat. 5.
I realiteten bruger man en anden type sæbe for at åbne plantecellerne, POEA, fremstillet af oksetalg, ethanol og ammoniak. Og det er den som forskerne nu kigger nærmere på. EU er dog et skridt foran og vil have den forbudt i løbet af måneden.
Men stadigvæk, Thomas: Som du selv tidligere har påpeget, så undersøger man tingene alt for lidt, inden man tillader dem. "... både langtidsvirkninger og blandingsvirkninger er meget oversete felter. I dag er det normalen at vurdere ud fra det aktive stof og nærmest ignorerer hjælpestoffer. "
Så uanset fareklasser kan vi ikke vide, om disse stoffer er farlige - og når der opstår en alvorlig mistanke, som med RoundUp, så bør vi tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet - selv om det måske koster på andre fronter (det burde man gøre, allerede inden man godkender midlerne).
Her er mere elendighed:
http://www.nrk.no/mr/xl/ingen-tar-ansvaret-for-miljokonsekvenser.-1.1281...
Måske skal vi til at boykotte norsk opdrætslaks? Det vil garanteret være effektivt.
Anne-Marie,
Der er forsigtighed og der er skræmt-af-vid-og-sans-af-rygter-og-kemisk-dumhed.
Som f.eks. i dit link hvor de taler om millioner af tons hydrogenperoxid der bliver hældt ud i miljøet. Af alle stoffer er hydroenperoxid nok det mildeste da det bare bliver til vand og dioxygen.
kan du nævne mig nogle miljøfare ved de to stoffer, vand og oxygen?
Det er den sædvanlige propaganda om at alt hvad der lyder kemisk må være giftigt. Et trick som antivaccinebevægelsen gerne udnytter mht deres anstregelser at få gamle sygdomme bragt i omløb igen.
Thomas:
Nu ville det hjælpe, hvis du læste hele artiklen. Så ville du opdage, at den omtaler mange andre stoffer end hydrogenperoxid...
Jeg ved ikke, hvilke økonomisk interesser der kan få folk til at mane til forsigtighed med kemiske stoffer og overdreven medicinforbrug. Jeg ved til gengæld, hvilke økonomiske interesser der kan få folk til at underspille og nedtone farerne ved disse stoffer...
Problemet med hydrogenperoxid er at det slår organisk liv ihjel, ikke fiskene men alle mikroorganismer. Det er jo derfor at vi under navnet brintoverilte bruger det til at rense sår. At det så bare består af ilt og brint gør ikke at man kan se bort fra dets indvirkning på vandmiljøet.
Hilsen fra en ikke kemiforskrækket kemiingeniør, som på nogle punkter er et meget forskrækket menneske, også over lemfældig omgang med kemi.
Tak for at komme mig til undsætning, Lars Bo Jensen :-) Jeg tænkte nok, at Thomas Holm kom lidt let om ved det, men har ikke selv kemisk indsigt til at kunne sætte ham stolen for døren på det punkt.
Hydrogenperoxid er dog så reaktiv at det reagerer med alt og dermed nedbrydes ekstremt hurtigt. Så de store mængder bliver til store mængder vand og dioxygen. Igen, der er lemfældig omgang med kemikalier og der er lemfældig omgang med fakta.
Og at henlede alt til økonomiske interesser er bare spil for galleriet. Der er økonomiske interesser i alt, også og især i økologi og alternativ behandling.
Men det er dog i vandet længe nok til at slå lakselusene ihjel....
Ja, og det er også formålet med det. Og iblandt alle de oplistede stoffer så er det det mildeste og det mindst miljøfarlige. Derfor jo også dens frie tilgængelighed (i 3-6% fortyndelse) som husholdningsdesinfektionsmiddel. Det nedbrydes meget nemt og villigt til vand og dioxygen.
Det skal foruden lige tilføjes at hydrogenperoxid optræder naturligt i vand der udsat for sollys. Så det er også et naturligt dannet og naturligt optrædende stof.
Mht. de andre stoffer i listen, jo mindre jo bedre. Men lige akkurat nok til at det virker uden at skabe resistencer. For lige resistensdannelser er nu en af grundene til at glyphosat nok er i begyndelsern af sin 'bust'-fase. Der er flere og flere planter der har skabt naturligt-GMO afkom der er resistent imod det.
Eller også må man finde helt andre måder at "dyrke" disse laks på, hvis man ikke kan undgå at forurene med kemikalier og medicin, sådan som man gør det nu.
Intet landbrug eller vandbrug er kemikaliefrit. Selv de økologiske.
Thomas Holm. Hvorfor skriver du ikke bare ilt i stedet for dioxygen, når du godt kan finde ud af at kalde hydrogendioxygen for vand.
Har du nogen viden, eller nogen links, der sandsynliggør at britoverilte ikke skader vandmiljøet omkring laksefarme. Selv om brintoverilte hurtigt reagerer med alle stoffer der kan oxideres, kan det godt have store negative konsekvenser lokalt.