Interview
Læsetid: 4 min.

Han fanger den store mandedræber

Ved hjælp af en særligt præcis MR-scanner kan Lars Boesen med stor sikkerhed identificere ondartet prostatakræft. 1.200 mænd dør hvert år af kræftsygdommen, men flere af dem kan reddes, hvis kræften opdages i tide. Flere hospitaler er begyndt at tage den nye teknik i brug
Måden, man i dag undersøger for prostatakræft, svarer ifølge Ph.d. Cup-finalist Lars Boesen til, at en kvinde med formodet brystkræft lod sit bryst gennemstikke med 10-12 vævsprøvenåle, hvorefter lægerne så laver billeddiagnostik for at finde ud af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at tage nye prøver.

Thomas Nielsen

Indland
1. april 2016

»Der er en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at vi ikke har fundet prostatakræft. Den dårlige er, at vi ikke kan være sikre på, du ikke har kræft alligevel.«

Denne upræcise udmelding måtte Lars Boesen flere gange give sine patienter, da han for år tilbage arbejdede som ung læge i ambulatoriet.

Prostatakræft er med over 4.400 tilfælde om året den hyppigste kræftsygdom blandt mænd i Danmark, men ofte overser lægerne kræftsygdommen eller kommer til at fejlbehandle patienter, fordi den klassiske diagnosemetode er upræcis. Prostatakræft dræber 1.200 mænd om året, men tallet kan muligvis nedbringes, hvis diagnosticeringen bliver mere effektiv.

Frustrationen over at give uklare svar fik Lars Boesen til at søge i faglitteraturen – og her opdagede han, at flere andre lande bruger MR-scannere til at finde prostatakræft. Han rejste til Nijmegen i Holland for at studere den teknik, og det danner udgangspunkt for hans ph.d.-projekt:

»Ved at bruge en særlig scanningsteknik kan vi få et billede af hele prostatakirtlen og tydeligt se, om der er tegn på kræft. Derudover kan vi mere præcist se, hvor kræften sidder, og vi får et godt fingerpeg om, hvor aggressiv kræften er. Det sidste er vigtigt, for der findes også fredelig prostatakræft, som ikke kræver behandling, men som vi i dag kommer til at behandle med potentielt store bivirkninger til følge.«

Den klassiske diagnostik af prostatakræft bygger dels på ultralydsscanning, blod- og stikprøver, samt fingerundersøgelser. Men teknikkerne er upræcise og har potentielt skadelige bivirkninger, siger Lars Boesen.

Han sammenligner med brystkræft, der ligeledes slår omtrent 1.200 kvinder ihjel om året:

»Det er nærliggende at sammenligne med kvindernes store kræftsygdom for at vise, hvor forskellig diagnostikken er. Undersøgelsen af prostatakræft i dag svarer til, at en kvinde lod sit bryst gennemstikke med 10-12 vævsprøvenåle, hvorefter lægerne så laver billeddiagnostik for at finde ud af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at tage nye prøver. Det tvivler jeg på, kvinder ville finde sig i. Så hvorfor skal mænd udsættes for det?«

Spredehaglsbiopsi

Når sammenligningen giver mening, skyldes det, at prostatakræft i dag diagnosticeres ved først at tage en blodprøve. Hvis den viser tegn på prostatakræft, fortsætter lægerne med at tage biopsier med nåle og foretage ultralydsscanning, men teknikkerne er desværre usikre, forklarer Boesen:

Den scanningsteknik, Lars Boesen har fundet frem til, kunne bruges flere steder, men der mangler ressourcer til at indkøbe scannere og uddanne lægefaligt personale. 

Thomas Nielsen/100HEADS

»Det er lidt som at skyde i blinde – man tager spredehaglsbiopsier, det er ren hit and hope. Vi overser 20-30 procent betydningsfulde kræftsvulster ved første biopsirunde. MR-scanneren kan meget tydeligere vise, hvor de aggressive svulster sidder, så vi præcist kan tage en biopsi frem for at stikke rundt på må og få.«

Ved hjælp af Lars Boesens scanningsmetode kan lægerne mere præcist lokalisere kræftsvulsterne, inden de går videre med den mere invasive behandling.

En lige så vigtig sidegevinst er, at patienter i risikozonen kan få en langt mere sikker melding, hvis den første blodprøve giver mistanke om prostatakræft.

»Med MR-scanningen kan vi også hjælpe folk med at få aflivet mistanken, for vi kan, modsat hvad der er tilfældet med den ældre teknik, med stor sikkerhed sige, om det er kræft eller ufarlige forandringer. Så selvom patienten har en blodprøveforhøjelse, kan vi sige, at han kan tage det roligt. Og samtidig undgår du at skulle tage unødige vævsprøver, fordi du er bange for at overse noget,« siger Lars Boesen. »Vi kan altså selektere patienter meget bedre, og det giver dem ro. Samtidig sparer vi tid og penge på at lede efter noget, der ikke er der.«

Metoden er taget i brug

Da Lars Boesen påbegyndte sit ph.d.-projekt for fem år siden, kunne patienter i Danmark ikke få tilbudt MR-scanning som led i et prostatakræftforløb. Det skyldes til dels, at det først er for nylig, at MR-scannerne er blevet kraftige nok til at identificere kræftsvulsterne.

Desuden er teknikken avanceret og kræver særlig lægefaglig indsigt for at kunne tolke scanningsbillederne korrekt.

»Vi har lært at skille skidt fra kanel,« som Lars Boesen udtrykker det. Men det kræver specialiserede læger, som indtil videre kun findes få steder i landet i dag:

»Resultaterne er så gode, at de på Herlev Hospital, hvor jeg lavede ph.d.-en, er begyndt at scanne rutinemæssigt. På Skejby Sygehus og i Odense har man siden også taget teknikken i brug,« siger Lars Boesen.

»Men der bliver desværre ikke satset på det i alle regioner. På min nuværende arbejdsplads i Region Sjælland har de ikke ressourcer til at indkøbe scanneren og ansætte eller uddanne de lægefaglige eksperter, det kræver at aflæse billederne korrekt. Hidtil har vi kunnet henvise vores patienter til Herlev Hospital, men de er blevet overrendt, så nu har vi faktisk intet sted at sende patienterne hen. Det synes jeg er et stort politisk problem.«

Lars Boesen håber derfor, at hans ph.d.-projekt kan være med til at igangsætte nye investeringer i MR-scanningsteknikken, som måske kan være med til at redde menneskeliv.

»I urologiske kredse er der stigende efterspørgsel. Både fra patienterne, der hører om teknikken, samt fra os klinikere, der meget gerne vil bruge den. Men det kræver, at området får tilført de nødvendige ressourcer. Hvis vi får det, tror jeg på, vi kan gøre en forskel for prostatapatienter og samtidig spare folk for at leve i unødig frygt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bare ét krigsfly mindre og færre civilister bliver myrdet - og Boesens humanprojekt kan videreudvikles, udbredes og redde menneskeliv ...

Torben Kjeldsen, ulrik mortensen og uffe hellum anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget forkert i kun at have et specialistcenter i et lille land.

Hvis jeg får konstateret en mistænkelig blodprøve, tror jeg godt jag kan tage en billet til Herlev.

Det er derimod absurd at sige, Herlev er "overrendt". Det er helt givet billigere at køre Herlev afdelingen 24x365, end at indkøbe dyre skannere til diverse provinshospitaler.

Det er sgu ikke patienterne, som hellere vil vente til næste år med end scanning, end de vil tage ind til Herlev klokken 03:30 om natten. Og jeg tror faktisk også, det bliver lettere at finde motiverede og kompetente eksperter i hovedstaden, som kan tage en nattevagt, end at finde eksperter i en landsby på bornholm...

Det er ikke godt at vide, men Naturen har måske ikke ment, at vi mænd skulle blive så gamle, som tilfældet er i dag …

Ludvig Holberg (70 år) – man undrede sig i lang tid over, at han under møderne i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab altid satte sig i nærheden af udgangen – rettidig omhu kaldes det i dag - han meddelte selv om sine vandladningsproblemer i 'Epistel 447' …

Jean-Jacques Rousseau (66 år) – noterede et sted i sine ’Bekendelser’, at vandladningen ikke altid var let og voldte ham problemer …