Kommentar
Læsetid: 3 min.

Farlig forbindelse

Danmarkshistoriens største byggeprojekt, Femern-forbindelsen, blev i går vedtaget i Folketinget. Politikerne bag understreger, at det ikke kommer til at koste skatteyderne penge, men det er mildest talt usikkert
Indland
5. marts 2016

Femern-forbindelsen bliver brugerfinansieret og er tilbagebetalt på 36 år. Det lyder jo helt fantastisk – og i går stod glade politikere fra det brede flertal i Folketinget stolt frem og fortalte om den store beslutning. Desværre er det usikkert, om det passer.

Politikerne – som tæller alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet – nævner konstant Storebæltsbroen og i lidt mindre grad Øresundsbroen i deres argumentation. Det er sandt, at Storebæltsbroen er en kæmpe succes – den er blevet brugt langt mere end forventet, og de færreste danskere ville i dag undvære den.

Øresundsbroen er blevet brugt markant mindre end forventet i de oprindelige beregninger og datoen for, hvornår forbindelsen er tilbagebetalt, er blevet skubbet. Om den er en succes eller ej er svært at svare entydigt på – man kan godt argumentere for det. Men skal man drage en lære fra de to broer, så må det være, at det er umuligt at forudsige trafikken – man har regnet markant forkert begge gange.

Da Information skrev om forbindelsen i sommer sagde Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn: »Man kan sige, at hvis den ene var for negativ, og den anden var for positiv, så er der måske en chance for, vi kan ramme rigtigt denne gang.«

Det kan man kalde politisk optimisme. En optimisme, som er typisk for processen omkring Femern-forbindelsen: Selv om der var begrænset interesse for privat medfinansiering, selv om Tyskland ikke ville stille statsgaranti og selv om EU-tilskuddet i første omgang blev markant mindre end forventet, har de danske politikere været optimistiske og holdt fast i fortællingen om, at det er en god investering.

Det er tilsyneladende eftertragtet at bygge store ting, som ikke skal finansieres, og som fremtidens generationer hæfter for risikoen ved.

For der er en risiko, selv om politikerne får det til at lyde som det rene trylleri. Selv om renten lige nu er lav, så kan forbindelse lide rentedøden, dvs. at de faste udgifter til renter og vedligehold er større end indtægten fra trafikken. I det tilfælde ender danskerne med regningen – potentielt på mange milliarder. At det ikke skete på Storebælt og formentlig heller ikke sker på Øresund er ikke argumenter for, at det ikke kan ske på Femern.

Dyr bro, billig færge

Selv om trafikprognoserne er svære, så har der ad flere omgange været relevant kritik af Femern-forbindelsens prognoser fra flere eksperter. De væsentligste argumenter er, at det kommer til at koste omkring 1.000 kroner retur at krydse Femern-bælt, hvilket kan gøre den billigere færge attraktiv for trafikanter, som ikke har travlt samt for lastbilchauffører, som alligevel skal overholde hviletidsbestemmelserne.

Beregningerne af økonomien for Femern-bælt forudsætter at færgeruten lukker – men intet tyder på, at det vil ske. Et andet argument er, at mange, der rejser over Femern, er på lange ture, mens mange krydser Storebælt på kortere ture. Derfor er den procentvise tidsbesparelse ved at benytte en fast forbindelse større, når det kommer til Storebælt end Femern.

Man kan jo sagtens mene, at vi skal bygge forbindelsen lige meget hvad. At det er vigtigt for Syd- og Østdanmark, at der kommer en tunnel under Femern, så vi kan komme hurtigt til Puttgarden. Men så må man sige det i stedet for at dække sig ind under nogle mildest talt skrøbelige tal og en god erfaring fra et usammenligneligt projekt.

Det ville klæde politikere bag aftalen, hvis de slet og ret sagde: »Det her er hamrende usikkert, men af politiske årsager mener vi, at det er vigtigt.«

Så ville det være en ærlig beslutning, som danskerne kunne forholde sig til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

'Det ville klæde politikere bag aftalen, hvis de slet og ret sagde: »Det her er hamrende usikkert, men af politiske årsager mener vi, at det er vigtigt.«'

Bingo!

Men så lad som om de har sagt det, og spørg lidt så ind til de politiske årsager.

Femern-forbindelse er den dummeste nogensinde beslutning taget i det danske folketing.
Projektet er komplet vanvittigt, totalt unødvendigt og helt utroligt dyrt. Bortset fra Svenskerne, der er de eneste der får gavn af broen, findes kun et eneste argument med nogen rimelig validitet: Projektet vil tilføre lidt midler og beskæftigelse til en landsdel der virkeligt har brug for det.

Vi har i dag en rigtig god forbindelse til Tyskland fra Rødby i dag. 45 minutter er alt hvad det tager og hvis man ikke gider vente på færgen kan man køre over Fyn.
Hvis folketinget ønsker at styrke trafikken over denne forbindelse, kan der indsættes ekstra færger så overgangen bliver helt flydende.

Det er ekstremt bekymrende at vores repræsentanter handler så ufatteligt dumt og uovervejet i et så gigantisk projekt.
Det kunne retfærdiggøres hvis en længere række lande stod klar med bidrag til finansiering og vedligehold. Men vi står i den præcis modsatte situation, Danmark er helt alene med sit optimistiske syn på projektet mens alle andre interessenter enten har afvist at bidrage fordi det er idiotisk, eller nøler systematisk i håb om at fornuften genfinder sig på den danske side inden det er for sent.
Det er der absolut intet der tyder på.

jens peter hansen

Det er muligt at Femernforbindelsen ikke er et økonomisk forsvarligt projekt, men skulle beslutningstagerne have rettet sig efter Information havde vi siddet i kø ved Storebæltsfærgen endnu og sejlet med flyvebådene til Sverige.

Storebæltsbroerne blev jo som bekendt bygget, så københavnerne kunne få frisk mælk om morgenen fra de jyske køer.
Men københavnerne drikker jo også øl, så det er vel rimeligt, at de får en forbindelse, så de hurtigt kan komme ned til grænsebutikkerne i Puttgarden, ikke?

Samtidig får man endnu en grund til at sylte trafikale ting i det vestlige Danmark, så som elektrificeringen af jernbanestrækninger og færdiggørelsen af den to-sporede jernbanestrækning i Sønderjylland (den er stadig en-sporet mellem Tinglev og Padborg).

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Næste projekt må så være en kanal mellem Kollund og Højer. Så det ikke er nødvendigt at sejle hele den lange vej gennem kielerkanalen eller være, rundt om Skagen. Det ville give god beskæftigelse i lokal området såvel med anlæg som drift. Og naturligvis uden det koster skatteborgerne en krone.

...Særligt den russiske flåde ville få gavn af den forbindelse, samt salget af gummibåde :-)

Erik Karlsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis politikerne understreger nogetsomhelst, så er der ugler i mosen.

Der er også brug for arbejdspladser i Værstjylland, så lad os omgående få bygget en tunnel til England.

jens peter hansen

Men københavnerne drikker jo også øl, så det er vel rimeligt, at de får en forbindelse, så de hurtigt kan komme ned til grænsebutikkerne i Puttgarden, ikke?
Nåh, mon ikke det var fordi al Carlsberg/Tuborgs øl blev/bliver brygget vest for Storebælt ??

jens peter hansen

Da man i 1868 bestemte at bygge Esbjerg havn, sagde en masse gode mennesker at den jernbane der skulle forbinde en nærmest ikke eksisterende by med den østjyske længdebane vel kunne nøjes med et enkelt spor, hvor de par stude, der skulle udskibes derfra, selv på skift kunne trække hinanden til havnen.