Læsetid: 3 min.

Flygtningebørn kæmper for at bo med slægtninge i Danmark

Ifølge Røde Kors ankommer flere og flere uledsagede flygtningebørn til Danmark forskudt af deres forældre eller slægtninge og må vente måneder i asylcentre, før de kan bo med deres familie. Det er belastende for børnene, siger kritikere
29. marts 2016

Det sker oftere, at børn flygter alene til Danmark, fordi de har forældre, der allerede er flygtet herop og har fået opholdstilladelse i landet. Bare de seneste måneder har Røde Kors fået 20 nye sager, hvor flygtningebørn fra primært Syrien er kommet til Danmark efter deres forældre, men som endnu ikke kan bo med dem. Til sammenligning skønner Røde Kors, at 40 børn kom alene til Danmark i 2014, fordi de havde familie i landet.

»Det hænger selvfølgelig sammen med, at borgerkrigen i Syrien udvikler sig. De bliver nødt til at flygte på egen hånd i stedet for at vente på at få familiesammenføring,« siger Jens Dyhr, der er konsulent i Røde Kors. Han har igennem mange år beskæftiget sig med såkaldt privat indkvartering af uledsagede flygtningebørn i Danmark for Røde Kors.

Når børnene kommer uden deres forældre eller slægtninge, kan de ikke umiddelbart flytte ind hos dem. De skal vente i asylcentrene, indtil de har fået behandlet deres asylsag eller har fået godkendt en ansøgning om privat indkvartering.

Ifølge udlændingeloven skal der gå seks måneder, fra uledsagede flygtningebørn ankommer til Danmark, til de kan søge om privat indkvartering hos slægtninge. Et krav, der ifølge Røde Kors bør fjernes.

»Alt peger på, at det er belastende for børnene at være i den situation. Hverken familierne eller børnene kan forstå det. At have familiemedlemmer, der er så tæt på, som de ikke kan bo med af nogle grunde, der er helt uforståelige,« siger Maja Rettrup, leder af Kommunikation, Fortaler og Frivillighed i Røde Kors’ asylafdeling.

Økonomi står i vejen

Biologiske forældre, der har fået opholdstilladelse i Danmark, har mulighed for at søge om dispensation fra kravet om, at de skal vente seks måneder på at søge om privat indkvartering. Men selv hvis de får det, kan det blive vanskeligt for dem at have deres børn boende, så længe børnene ikke har fået asyl i landet.

Det skyldes, at forsørgelsespligten af børnene overgår til familiemedlemmet, og børnenes kontante ydelser og sygeforsikring frafalder. Forældrene skal således forsørge deres børn på deres egen økonomiske ydelse.

Den nye integrationsydelse for enlige uden børn ligger på 5.945 kr. om måneden. Det er cirka 10.000 kr. mindre end den ydelse, som flygtninge med børn har ret til, og som forældrene først vil få, når børnene har fået asyl. Ifølge Jens Dyhr stiller det mange forældre, hvis børn flygter hertil på egen hånd, i et uværdigt dilemma. De skal vælge imellem at have deres børn boende på et meget spinkelt økonomisk grundlag eller fortælle dem, at de må bo på et asylcenter alene i et ukendt antal måneder.

»Det nytter ikke noget at give forældre lov til at have deres børn boende, hvis de alligevel ikke kan sikre et minimum af forsørgelse, adgang til sundhed og fritidsaktiviteter,« siger Jens Dyhr.

Han fortæller, at forældrene derfor tøver med at lade deres børn flytte ind og i stedet prøver at presse på for at få en afgørelse på deres asylansøgning.

»Men vi taler måske om tre måneder, før børnene får en interviewsamtale og så halvanden til to måneder, før sagen færdigbehandles. I gennemsnit risikerer de at vente op til et halv år. Det er rigtigt svært for de børn, der oplever den usikre ventetid,« fortæller Jens Dyhr, der har sin daglige gang på Asylcenter Gribskov, der tager imod uledsagede mindreårige.

Et smertefuldt hul

Røde Kors skriver i en erfaringsopsamling fra 2015, at målgruppen af børn, der er flygtet alene, som søger om privat indkvartering, er nogle af de mest sårbare af en generelt udsat gruppe. De skriver, at der i denne gruppe jævnligt er behov for, at der hurtigt etableres et trygt tilbud med udgangspunkt i barnets behov.

Ifølge Jonas K. Lindholm, generalsekretær i Red Barnet, er det ikke de økonomiske ydelser, der skal være afgørende for, hvorvidt børn kan bo med deres forældre.

»Generelt har Danmark forpligtet sig til, at børn, der er adskilt fra deres forældre, bringes sammen med dem på en positiv, human og hurtig måde. Hvis der er nogle lovgivnings- eller forvaltningsmæssige sten på vejen, der forhindrer dette, må man fjerne dem,« siger han.

Udlændingestyrelsen har et servicemål om at behandle sager om familiesammenføring på højst fem måneder. Red Barnet i Danmark har tidligere kritiseret servicemålet for at være uambitiøst. Jonas K. Lindholm mener, at man bør se på servicemålet, når der er tale om slægtninge eller forældre, der oven i købet befinder sig i landet.

»I de her sager kan man hurtigt lukke et smertefuldt hul,« siger Jonas K. Lindholm.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at kommentere sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Else Marie Arevad

De er da i det mindste i sikkerhed her, mens de venter på at flytte sammen med deres familie. Det er mere, end man kan sige om utallige børn i Syrien.