Nyhed
Læsetid: 3 min.

Folkebevægelsen mod EU trues på livet af Enhedslisten

’Enhedslisten er en del af Folkebevægelsen, men bestemt ikke hele Folkebevægelsen,’ lyder det fra bevægelsens EU-parlamentariker Rina Ronja Kari, som afviser, at det er et ’dødskys’, hvis – når! – Liste Ø vælger selv at stille op til Europa-Parlamentet
Indland
12. marts 2016

Når Folkebevægelsen mod EU lørdag indleder sit landsmøde på Grønnemose Skole, i Søborg, vil det samtidig være starten på en underskriftsindsamling for at få en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU. Som Folkebevægelsen konstaterer, er det EF, danskerne sagde ja til 1972, politiske lysår fra dagens EU. I Storbritannien bliver vælgerne nu spurgt, så hvorfor ikke også spørge de danske? Et spørgsmål, som Folkebevægelsen tror, at både EU-tilhængere og -modstandere i det mindste bør kunne enes om at svare ja til.

Optimismen kan dog ikke skjule, at Folkebevægelsen er truet på livet, fordi Enhedslisten sandsynligvis beslutter for første gang at stille op til Europa-Parlamentet ved det kommende parlamentsvalg i 2019. I forvejen skal Folkebevægelsen kæmpe med SF og Dansk Folkeparti om de danske EU-modstandere, ligesom Alternativet måske også kan tiltrække nogle af disse (selv om Uffe Elbæk & Co. går ind for EU, går de ind for et »bedre« et af slagsen).

Da spærregrænsen er 7,7 procent – og Folkebevægelsen fik 8,1 procent ved europaparlamentsvalget – har det fået BT til i en leder at kalde den nye konkurrence for »et dødskys«.

’Vi lever stadig’

I et interview med Folkebevægelsens enlige EU-parlamentariker, Rina Ronja Kari, kalder hun dog rygterne om Folkebevægelsens død for stærkt overdrevne. Ifølge Rina Ronja Kari, som selv er medlem af Enhedslisten, er der både et liv med og uden Liste Ø.

»Det er blevet sådan en tradition. I hvert fald hvert femte år – op til europaparlamentsvalgene – skal vi gerne erklæres for døde. Men vi lever i bedste velgående.«

– Vil der være plads til både Enhedslisten og Folkebevægelsen?

»Vi blander os ikke i Enhedslistens diskussion af, om partiet skal stille op eller ej – og vi er heller ikke i gang med at planlægge, hvordan der skal være plads til os begge. Om der skal være plads. Enhedslisten må træffe sin beslutning, og så ved vi, hvordan landskabet kommer til at se ud til det næste parlamentsvalg. Jeg kan kun sige, at Folkebevægelsen har det rigtig godt for tiden. Vi har det største landsmøde i flere årtier, vi har lige vundet en folkeafstemning om retsforbeholdet, og vi har flere medlemmer end i mange år.«

– Hvor stor en del af Folkebevægelsen udgør Enhedslistens medlemmer egentlig?

»Enhedslisten er en del af Folkebevægelsen, men bestemt ikke hele Folkebevægelsen. Folkebevægelsen er en tværpolitisk organisation med folk fra flere partier og en hel del, som slet ikke er medlemmer af et parti. Så vi har selvfølgelig nogle dobbeltmedlemmer. Men det er en håbløs diskussion, for er et lokalt medlem i København, som både er medlem af Folkebevægelsen og Enhedslisten, én fra den ene eller den anden af de to? Og i hvilken sammenhæng er man det ene eller det andet? Men der snakkes jo heller ikke i Enhedslisten om at melde sig ud af Folkebevægelsen,« siger Rina Ronja Kari.

– Selv om Folkebevægelsen stemmer for forslag, som fremmer en ’nordisk velfærdsmodel’, så mener nogle i Enhedslisten, at jeres tværpolitiske udgangspunkt efterlader behovet for en venstreorienteret stemme i Europa-Parlamentet?

»Man kan selvfølgelig diskutere, om forsvaret af velfærdssamfundet er tværpolitisk. Men når jeg er i tvivl om tingene, så går jeg til Folkebevægelsens landsledelse, og der sidder jo en god blanding af folk. Jeg tror ikke, at det giver mening at sætte navne på, om det er centrum-venstre eller mest venstre eller centrum. Det er et forsvar for den nordiske velfærdsmodel, og det er der bred opbakning til i Folkebevægelsen«.

– Men kan en tværpolitisk bevægelse repræsentere en venstreorienteret EU-politik?

»Andre må svare på, om det er centrum-venstre eller venstreorienteret at forsvare velfærdssamfundet. Det er jo arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder, miljøet og klimaet, som vi forsvarer. Det er nogle af de områder, vi beskæftiger os meget med i det daglige arbejde i Europa-Parlamentet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her