Folketinget drager Rønn til ansvar for statsløsesagen

Et flertal i Folketinget overtager nu, hvor Statsløsekommissionen slap, og retter en skarp kritik mod forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech
Et flertal i Folketinget overtager nu, hvor Statsløsekommissionen slap, og retter en skarp kritik mod forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech
Sofie Amalie Klougart
5. marts 2016

Fem år efter at Birthe Rønn Hornbech blev afsat som integrationsminister på grund af statsløsesagen, er det nu tid til, at Folketinget tager stilling til hendes ansvar i sagen. Og det sker med eftertryk.

Omkring påske vil Folketinget sætte punktum i hele sagskomplekset med en beretning fra Udvalget for Forretningsordenen, hvor partierne forholder sig til Statsløsekommissionens ni bind lange beretning, der udkom i august.

Mens kommissionen fandt grundlag for at drage to ledende embedsmænd til ansvar, er det alene op til Folketinget at vurdere Birthe Rønn Hornbechs ansvar i sagen.

Ifølge Informations oplysninger har udvalget delt sig i et flertal (S, EL, LA, R, F og Alt.) og et mindretal (DF, V og K).

Kort fortalt er forskellen, at flertallet finder den tidligere ministers rolle »stærkt kritisabel« og derfor udtaler »alvorlig kritik«, mens mindretallet kun finder den beklagelig og kritisabel.

Flertallet lægger vægt på, at Birthe Rønn Hornbech »ikke levede op til sit ansvar for at sikre«, at VK-regeringen overholdt to FN-konventioner, som skulle give statsløse unge født i Danmark en særlig adgang til statsborgerskab.

Birthe Rønn Hornbech: Juridisk embedseksamen 1971, vicepolitichef i Rigspolitiet 1981-2012, valgt til Folketinget for Venstre 1984-87 og 1990-2015. Udnævnt til integrations- og kirkeminister i november 2007.

Afskediget af Lars Løkke Rasmussen den 8. marts 2011 som følge af statsløsesagen. Birthe Rønn Hornbech genopstillede ikke efter valget juni 2015.

Et flertal i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen »finder Birthe Rønn Hornbechs ageren i sagen stærkt kritisabel«.

Det sker i et udkast til beretning, som vil blive vedtaget omkring påske og sætte politisk punktum for sagen, som blev afdækket af Information i 2011.

Flertallet kritiserer for det første, at ministeren svigtede sit ansvar for at sikre sig, at ministeriets praksis overholdt FN-konventionerne, for det andet at Folketinget ikke i tide blev informeret og dette på en forståelig måde, og for det tredje at hun ikke i tilstrækkelig grad bl.a. med vejledning rettede op på de skete skader.

Konventionsstridig og hemmeligholdt

Kommissionen tilsidesatte på flere punkter den tidligere ministers forklaringer og slog fast, at hun med sin ageren i sagen var skyld i, at Integrationsministeriet administrerede i strid med konventionerne i mere end halvandet år, og at sagen blev hemmeligholdt for Folketinget.

Samtidig nåede kommissionen frem til, at den ikke »med den nødvendige sikkerhed« kunne fastslå, om Birthe Rønn Hornbech forstod konsekvenserne af sine beslutninger.

På den baggrund konstaterer folketingsflertallet, at Birthe Rønn Hornbech under alle omstændigheder »havde tilstrækkelig mulighed for at forstå konsekvenserne«.

Professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter bakker op om flertallets position.

»Ud fra sagens materiale og sund fornuft – og i betragtning af, at der er tale om en juristuddannet minister, der bør være i stand til at lægge to og to sammen – er der efter min vurdering meget fornuft i flertallets argumentation,« siger han.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen understreger, at der er tale om »en meget kraftig kritik«.

»Det afgørende er ikke, at Birthe Rønn Hornbech som person får en stor næse. Hun er gået på pension og blev også afskediget som minister. Det afgørende er, at Folketinget nu slår fast, at hvis ministre opdager ulovligheder og konventionsbrud, skal der rettes ind og orienteres prompte,« siger hun.

Også Socialdemokraternes Trine Bramsen peger på, at kritikken er »meget kraftig«.

»Vi er oppe i de store tillægsord,« siger hun. »Det er helt centralt for Folketingets ageren og for, at folkestyret kan bestå som demokratisk system, at man kan stole på en minister.

For Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll »har det været vigtigt at få sendt et klart og markant signal til den daværende minister, men også til de til enhver tid siddende regeringer om, at man skal regere efter reglerne og sørge for at informere Folketinget ordentligt«, som han siger.

Kim Lunding: Afdelingschef i Integrationsministeriet, tidligere Indenrigsministeriet og Justitsministeriet.

Statsløsekommissionen skriver, at embedsmænd ikke må anbefale, »at der administreres i strid med gældende ret«, og at Kim Lunding ikke har opfyldt »sin pligt til at rådgive Claes Nilas og Birthe Rønn Hornbech korrekt og fyldestgørende om sagens juridiske spørgsmål«.

Kim Lunding er i dag degraderet til kommitteret i Center for Asyl uden personaleansvar.

Embedsværkets skyld

Mindretallet er mere afdæmpede og kortfattede end flertallet. Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative finder det »kritisabelt«, at orienteringen til Folketinget »ikke skete tidligere«, ligesom det er »beklageligt«, at »praksis ikke blev justeret tidligere i forløbet«.

Det er imidlertid embedsmændenes skyld, at det gik så galt, må man forstå på mindretallet, der bemærker, at Birthe Rønn Hornbech ifølge kommissionen »ikke modtog tilstrækkelig klar rådgivning i sagen fra embedsværket«.

Samtidig hæfter mindretallet sig ved det, der af Statsløsekommissionen er blevet kaldt ’det nordiske spor’: At Integrationsministeriet i stedet for selv at rette op på den ulovlige sagsbehandling, lige så snart man i ministeriet blev opmærksom på problemet i foråret 2008, i stedet brugte over halvandet år på at undersøge de øvrige nordiske landes praksis og forståelse af konventionerne.

Mindretallet mener, at »Birthe Rønn Hornbechs ønske om at skaffe sig et fuldt overblik over de øvrige nordiske landes administration af konventionens bestemmelser understøtter den daværende ministers reelle ønske om at sikre, at meddelelse af indfødsret til statsløse blev administreret korrekt«.

Tilsidesat kommission

Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Carsten Henrichsen konstaterer, at mindretallet tilsidesætter Statsløsekommissionens vurdering af det nordiske spor: At det var meningsløst at undersøge andre landes fortolkning af konventionerne.

På samme måde tilsidesætter mindretallet ifølge Carsten Henrichsen »kommissionens vurdering af bevisets stilling på et helt centralt punkt«. Mens kommissionen vurderer, at ministeren i strid med sin egen forklaring selv var skyld i, at ulovlighederne fik lov at forsætte, mener mindretallet, at det var embedsmændenes skyld.

»Mindretallets vurderinger af ansvarsforholdene kan på denne baggrund forekomme mindre saglige,« vurderer Carsten Henrichsen og tilføjer: »Til gengæld er der næppe grundlag for en strafferetlig forfølgning af ministeren ud fra flertallets – skærpede – vurdering af ministerens ansvar. I så henseende er det mere en kamp om ministerens gode ry og rygte, der er på spil her.«

Claes Nilas: Juridisk embedseksamen 1980. Fuldmægtig i Justitsministeriet fra 1980 og bl.a. ministersekretær for Erik Ninn-Hansen, senere chef for Justitsministeriets Udlændingekontor og for Udlændingestyrelsen 1995-2000. Departementschef først i Familie- og Forbrugerministeriet 2004-05, så i Integrationsministeriet 2007-2011, og derefter i By- og Boligministeriet 2011-15.

Ifølge Statsløsekommissionen gjorde Claes Nilas sig skyldig i »en alvorlig forseelse« og handlede »klart i strid med en departementschefs pligt til at advare og lægge pres på en minister, der er på vej til at handle i strid med retsregler«. Det skete, da han undervejs i forløbet fjernede de advarsler mod konventionsbrud, som embedsmændene havde formuleret i en indstilling til ministeren.

Claes Nilas er i dag degraderet til kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration med ansvar for implementering på integrations- og arbejdskraftområdet.

Utroligt svævende tale

Ud over at Birthe Rønn Hornbech ikke orienterede Folketinget, mens den ulovlige praksis stod på i Integrationsministeriet, har hun selv erkendt over for kommissionen, at hendes orientering ikke var fyldestgørende, da hun endelig rettede op på sagsbehandlingen og orienterede Folketinget i januar 2010. Det udløser også alvorlig kritik fra flertallet i udvalget.

»Der var ikke gjort tilstrækkeligt klart, at der var tale om konventionsbrud,« lyder det i beretningen.

Flertallet finder også, at ministeren svigtede sin forpligtelse til retvisende orientering af Folketinget, da hun under et samråd om sagen i februar 2011 ifølge flertallet »bevidst undlod at informere udvalget fuldt ud«.

Over for kommissionen har Birthe Rønn Hornbech således også erkendt, at hun ved samrådet sørgede for at tale »utrolig svævende« for at »dække over embedsapparatet så længe, som hun overhovedet kunne«.

Hun var således »ikke interesseret i andet end at holde den svævende over vande«, forklarede hun over for kommissionen og tilføjede, at hun bare »skulle sørge for, at hun ikke løj«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Birthe Rønn Hornbech eller medlemmerne af Udvalget for Forretningsordenen fra Venstre og De Konservative.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup siger til Information:

»Vi føler os ikke overbevist om, at Birthe Rønn Hornbech var i ond tro og bevidst sikrede sig, at Folketinget ikke fik informationer. Vi synes, at hun prøvede at gøre det rigtige, og vi er enige med hende i, at det virker mærkværdigt, at man kan få tildelt statsborgerskab uden om de almindelige regler for statsborgerskab. Beretningen har for meget karakter af at give en næse til én fra den anden side af folketingssalen, som man ikke er så glad for.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tidslinje for statsløsesagen

1961

FN-konvention om statsløshed sikrer særlig adgang til statsborgerskab for statsløse, der er født og opvokset i et land.

1977

Folketinget beslutter, at Danmark skal tiltræde FN’s konvention om statsløshed.

2004

Loven om statsborgerskab, den såkaldte indfødsretslov, ændres, og kravene for at få statsborgerskab strammes. De følgende seks år ser Integrationsministeriet bort fra FN-konventionen, og i praksis får unge statsløse systematisk afslag på statsborgerskab, medmindre de lever op til de almindelige betingelser for at få statsborgerskab. Efter alt at dømme begynder den ulovlige praksis som en simpel fejl. Første ulovlige afslag fra ministeriet kommer i 2004.

2006

Integrationsminister Rikke Hvilshøj forsikrer over for Institut for Menneskerettigheder, at FN-konventionen overholdes, selv om det ikke sker i praksis. Intet tyder på, at ministeren var klar over, at hun gav forkerte oplysninger.

2008

I februar bliver Integrationsministeriets Indfødsretskontor ifølge ministeriets senere redegørelse opmærksom på, at sager om unge statsløse afgøres i strid med FN-konventionen.

I august opfordrer embedsværket integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til at følge FN-konventionen. Men ifølge embedsmændenes forklaring vil ministeren have undersøgt, hvordan de andre nordiske lande fortolker konventionen, før hun vil rette ind efter konventionen. Selv har ministeren senere over for Statsløsekommissionen forklaret, at hun som en selvfølge antog, at embedsmændene med det samme begyndte at følge konventionen – men at hun blev ført bag lyset af embedsmændene, der undersøgte praksis i andre nordiske lande og satte deres egen behandling af ansøgninger fra statsløse bero i stedet for at rette ind efter konventionen. Statsløsekommissionen vælger at tilsidesætte Rønns forklaring og antage, at det var hendes ønske at gennemføre den nordiske undersøgelse. Kommissionen vurderer desuden, at der ikke var belæg for at sætte sagerne i bero.

2009

I februar bliver det i Integrationsministeriet besluttet at genoptage sagsbehandlingen af ansøgninger om statsborgerskab fra statsløse personer. Beslutningen i ministeriet er imidlertid at behandle sagerne ud fra de almindelige retningslinjer og dermed i strid med Statsløsekonventionen. Ifølge embedsmændenes forklaring er det en beslutning, Birthe Rønn Hornbech træffer. Omvendt hævder Birthe Rønn Hornbech, at embedsmændene endnu en gang fører hende bag lyset, og at hun ikke er klar over, at de tilsidesætter konventionen. Statsløsekommissionen vælger at antage, at Birthe Rønn Hornbech traf beslutningen, men ikke forstod rækkevidden af den. Kommissionen kritiserer kraftigt, at Integrationsministeriet træffer en beslutning, der fører til klare brud på konventionen.
I november beslutter ministeren at lovliggøre sagsbehandlingen.

2010

I januar orienteres Folketingets Indfødsretsudvalg om, at ministeriet har fejlbehandlet sager om statsløse. Dagen forinden sendes det sidste ulovlige afslag fra ministeriet.

I februar genoptager ministeriet en række forkert afgjorte sager, men ministeriet oplyser ingen steder om reglerne for statsløse ansøgere om statsborgerskab – hvilket Statsløsekommissionen senere vurderer er i strid med princippet om god forvaltningsskik.
2011

I januar skriver Information den første af en række artikler, der afdækker statsløsesagen.

I marts afskediges Birthe Rønn Hornbech efter at have udarbejdet en redegørelse om sagen til statsministeren, der derefter ønsker en undersøgelseskommission nedsat.

Undersøgelseskommissionen nedsættes i august. Kommissionen modtager mere end 750 konkrete sager, hvor statsløse personer omfattet af børnekonventionen eller konventionen om begrænsning af statsløshed siden 1991 har ansøgt om indfødsret, mails samt en række generelle sager. Kommissionen modtager ca. 80.000 sider og afhører frem til december 2013 44 vidner, navnlig embedsmænd og ministre, der har haft berøring med sagen.

17. august 2015

Kommissionens beretning offentliggøres.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Pia Qu

Utroligt der skulle gå så lang tid, - og gad vide om de ramte personer nu får en officiel undskyldning, samt kompensation for deres udgifter?
K's holdning er uforståelig ovenpå deres mistillidserklæring til Eva Kjer, - det er da mindst lige så oplagt at BRH får den næse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Man ventede vel mere end blot en næse ?

Men det viser vel bare , at kommissioner i grunden er et både fagligt, sagligt og politisk dårligt og langsommeligt stykke værktøj - som i øvrigt ikke giver garanti for at alt "opdages" og blotlægges.

Skal man have noget efterforsket, så skal der erfarne politifolk på opgaven - det giver den bedste mulighed for holdbare resultater - "hyggesnak" i et kommissionslokale duer ikke.

Brugerbillede for uffe hellum

Hvordan kan man vide, om der var tale om ond tro? Tjah, når hun nu tilstår, at hun forsøgte at dække over embedsmændene så længe som muligt, så har hun jo implicit tilstået, at embedsmændene handlede i modstrid med folketingsflertallets interesse, og at hun frygtede, sandheden ville få konsekvenser.

Hun har tidligere fremstået som mindre løgnagtig end den typiske venstre-minister, men det er vist bare en illusion.

Det næste skridt må være at flertallet tildeler ofrene en passende erstatning for den tid, de har spildt på sagen, mistede offentlige ydelser, tabt arbejdsfortjeneste, hvis de har mistet jobmuligheder, osv. osv.

Naturligvis er det mest rimeligt, at tabet dækkes af de ansvarlige, da der jo var tale om at forhale processen i ond tro.

Nåh-nej. Skatteyderne skal ALTID betale regningen efter venstres udskejelser. Venstre er altid klar til at bruge andre menneskers penge...

Følelsen af foragt for den lille svindler og de mere hårdkogte løgnere fra Venstre, følelsen bider sig mere fast med hver eneste lortesag, hvor skatteyderne sidder tilbage med regningen for krigen, for Farum, for ulovlig diskrimination.

anbefalede denne kommentar