Læsetid: 6 min.

Fyret uden at vide hvorfor

Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring
Thomas Højrup, Danmarks eneste professor i etnologi, fik i februar besked om, at han er en af de godt 200 ansatte, som Københavns Universitet afskediger.

Thomas Højrup, Danmarks eneste professor i etnologi, fik i februar besked om, at han er en af de godt 200 ansatte, som Københavns Universitet afskediger.

Ulrik Hasemann

23. marts 2016

Thomas Højrup er kommet under tvungen deltagerobservation, som han kalder det. Danmarks eneste professor i etnologi fik i februar besked om, at han var en af de godt 200 ansatte, som Københavns Universitet (KU) bliver nødt til at afskedige.

»Nu rammes min hverdag selv af økonomiens flygtighed under globaliseringen,« siger Thomas Højrup med et glimt i øjet, for det er netop forholdet mellem folks hverdag og midlertidighedens paradoks i det globale marked, som han forsker i for tiden.

Etnologiprofessoren har ligesom de øvrige fyrede været inde i en partshøringsfase, hvor de kan give deres mening til kende om ledelsens beslutning, men i modsætning til de fleste andre afskedigede vil Thomas Højrup ikke svigte sit ansvar for etnologien ved at gå stille med dørene. Derfor har han søgt aktindsigt i sin sag, er blevet interviewet i norske medier, og kolleger, studerende og udenlandske forskere har protesteret til ledelsen over beslutningen. Thomas Højrup mener, det er vigtigt at vide ikke bare for ham selv, men også de øvrige ansatte, hvad kriterierne er, så indtrykket ikke bliver, at ledelsen bare prikker folk efter forgodtbefindende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Anne Albinus
  • Niels-Simon Larsen
  • Flemming Berger
  • Jørgen Steen Andersen
  • Mihail Larsen
  • Jan Weis
  • Torben R. Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Sup Aya Laya
Anne Eriksen, Anne Albinus, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Mihail Larsen, Jan Weis, Torben R. Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Sådan er oplevelsen af nedskæringer: Den ene sæson er man den bedste medarbejder, men når krybben er tom, bliver man i den næste sæson til en mulig løsning på problemet.
Arbejdsgiveren giver og tager.
Den loyalitet, man gennem mange år har opbygget til en institution, er ikke gensidig, når der skal spares. De siger naturligvis at de er kede af det.

med venlig hilsen
Lennart

Henrik Klausen, Hans Aagaard, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Lars F. Jensen, Ejvind Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Men er det en klog beslutning at skære ned på forskningen og uddannelsens kvalitet???
Vil det være godt for Danmarks fremtid - er det ikke mere det der bør være et hovedemne.

Kan disse besparelser ikke blive for dyre i fremtiden. Fx eksemplet i artiklen om de ekstrerne forskningsmidler og tiltrækningen af udenlandske "kvikke" hoveder var det ikke et af hovedmålene for få år siden ???
Hvorfor denne slinger kurs - hvad med at politikerne bliver "voksne" og vil se længere frem end en valgperiode.

Einar Carstensen, Hanne Ribens, Jørgen Steen Andersen, Bill Atkins og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Det er meget svært at forstå rationalet bag universitetsfyringerne, både hvad angår den politiske motivation og administrationens prioriteringer, men det er måske planen.

Einar Carstensen, Steffen Gliese, Sup Aya Laya, Jørgen Steen Andersen, Lars F. Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Etnologi, (fra græsk ethnos, folk, og logia, lære) er læren eller videnskaben om hvorfor og på hvilken måde, en person og en befolkningsgruppe udvikler en fælles bevidsthed om samhørighed som nation eller folk og hvorledes, denne viser sig i form af fælles træk med hensyn til sprog, klædedragt, redskaber, byggemåde, dagligliv og højtider. I den nyere udvikling af etnologien lægges i stigende grad vægt på at belyse emner som livsformer, etnicitet, sundhed og klimaforhold, hvor vægten lægges på spørgsmål om hvorledes, sociale grupper og individer i samfundet fungerer, forandres og udvikler sig, samt hvorledes forskellige kulturmønstre dannes.
Er det noget vi har brug for I disse tider ? Jeg mener at vi har brug for det nu mere end nogensinde - vi har brug for at kende og forstaa os selv og vores kultur og andre og deres kultur, hvis vi skal leve fredeligt med hinanden. Men da vor regering og stoette partierne ikke lader til at forstaa det paa nogen made, ja saa fyrer de altsaa den eneste professor I faget paa, hvad der anses for at vaere DKs foerende universitet.... !!!!
Jeg tror jeg laeste forleden at faget Geriatri (studiet af at vaere laege for gamle mennesker) ogsaa er nedlagt... altimens vi faar flere og flere gamle, der har det skidt .... man skaerer ikke bare I ydelserne til de gamle men ogsaa I selve det at kunne behandle dem helbredelses maessgt med stoerre viden og forstaelse (altimens de believer fyldt med dyr medicin ) - - - Vi ender med universiteter der bare er tekniske laereanstalter for production/industry og (maaske) landbrug....
- - det goer Danmark fattigere - paa alle maader fattigere..... ER DET DET VI VIL ? JEG MENER FOLKET ?
ER VI BLEVET SPURGT ? DET ER JO VORES PENGE DE SIDDER OG "ADMINISTRERER".... Har vi mere brug for kampfly til 30 milliarder nu og saa videre 90 milliarder I vedligeholdelse ? 120 milliarder fra nu til 2030 ??? Mere brug for kampfly - og gaa I krig med USA I Iraq og nu maaske Syrien? End vi har brug for at forstaa os self og hinanden unge og gamle og forstaa den verden vi lever I saa vi kan leve sammen I fred ????

Henrik Günther, Erik Feenstra, peter fonnesbech, Mathilde Hoeg, Mads Berg, Sup Aya Laya, Torben Skov, Flemming Berger, Hanne Ribens, Jørgen Steen Andersen, Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, Anders Graae, Helene Kristensen, John Rohde Jensen, Per Klüver, Steffen Gliese, Lars F. Jensen, Torben R. Jensen, Ejvind Larsen, Torben Kjeldsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

med 90 studerende hvoraf 25 er fra udlandet, så kan man undre sig over om der er et behov for denne uddannelse i Danmark. I disse internationale tider, kan man med sikkerhed finde den tilsvarende uddannelse udenfor landets grænser, måske endda i et miljø med flere studerende, flere lærere, professorer og derfor med sikkerhed et højere niveau.
At være den eneste professor indenfor et fag er ikke nødvendigvis ensbetydende med at der er behov for at opretholde uddannelsen.
Det er da aldrig rart at blive fyret, men at påstå at arbejdsgiver er illoyal og implicit at medarbejder derfor er loyal er en forkert konklusion. Fyringer er aldrig rare at gennemføre hverken for den der bliver fyret eller den der fyrer.
Det handler ikke om hvilke uddannelser der er mere værd end andre, men om søgningen til studiet afgør rentabiliteten i at opretholde et studie.

Maj-Britt Kent Hansen

Kunne Information ikke undersøge, hvorledes partshøringer behandles andre steder, og hvad udgangen på dem bliver?

Medarbejdere har set varslede kolleger bruge mange kræfter på denne "redningsplanke", der ovenfor betegnes som "en tom ceremoni", og uden at den havde den ringeste effekt. Den varslede medarbejder blev afskediget uanset.

Anne Eriksen, Sup Aya Laya og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Det er åbenbart en for svær opgave for nogen.
Hvem har samfundet mon bedst råd til at undvære - en forsker eller en skrivebordsgeneral ...

Anne Eriksen, Einar Carstensen, Torben Skov, ulrik mortensen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Lars F. Jensen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Hvor må det være hårddt, når virkeligheden rammer de højtlønnet i det offentlige, der troede, at de var sikker i alt evighed.
At blive fyret, uden egne grund,har ramt den almindelige befolkning, i mange år, uden at så meget en forske har udtrykt sit støtte, til de fyret.
At almindelige folk, dem på bunden af samfundet, har oplevet panthørering, som en narresut, uden reel indhold, har aldrig fået så meget som en forske til at røbe op.
At blive fyret, på grund af, at kapitalen tror, at de kan tjene flere penge, i andre lande, er også hverdag for arbejderne, uden det kar fået så meget, som bare en forske, til at råbe op.
Så hvorfor, forske, skal vi støtte jer, når I aldrig, har støtte os, i vores kamp?

Jeg ved godt man ikke kan stille det helt så skarpt op og samfundet bliver da også fattigere ved at fyre professorer.
Men når der er mangel på penge, så kan han alt andet lige bedre undværes end de varme hænder.

Der er så adskillige steder i de enorme mellemled/kontrolled, man kunne sætte ind allerførst. Det er jo en gigant man har fået opbygget af djøffere(med al respekt) hvis værdi er umulig at få øje på. Hvor kunne der ansættes mange til pleje om omsorg for de penge vi kaster i hundedyre kontrolled. Af en eller anden årsag vokser det led bare uhæmmet uanset hvad

Einar Carstensen, Keld Henriksen, erik mørk thomsen, Steffen Gliese og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Erik Mørk Thomsen - hele Thomas Højrups fordkning har i den grad handlet om almindelige mennesker, ligesiden han i 1983 udgav bogen "Det glemte folk", der handler om, hvordan fiskere, landmænd, små virksomheder etc. i Nordjylland oplever, hvordan de beslutninger, der bliver taget af "dem i København" påvirker deres hverdag - og hvor langt de føler, der er mellem "dem" og "os".
Lige nu er han aktiv med i at opretteholde livsgrundlaget for fiskerne ved Thorup Strand.
Så din bemærkning burde rettes til DJØF'erne, der stort set de sidste par årtier har været de eneste offentligt ansatte, der har haft en form for tryghed i ansættelsen.
Men det er selvfølgelig altid lettere at skrive en automatreaktion.

Erik Feenstra, peter fonnesbech, Mads Berg, Sup Aya Laya, Niels Duus Nielsen, Mihail Larsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen og John Rohde Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Peter Nielsen, forskning foregår i miljøer på konkrete institutioner i konkrete lande med bestemte videnskabstraditioner, kultur og verdensforståelse. Det vil sige, at forskning fra andre lande ikke med nogen videre sandsynlighed vil være oplysende eller brugbar for os.

Peter Nielsen

Steffen Gliese, ekstremt mange studerende tager med fordel deres uddannelser eller dele af deres uddannelser i udlandet, og med så spinkelt et studie som det her, burde man overveje om der ikke findes bedre og mere kompetente miljøer hvor de studerende kan få en bedre uddannelse.
jeg er overbevist om at KU, og andre universiteter er meget kede af situationen, men når de nu er pålagt at skulle spare, så er det jo naturligt at man tager et nærmere kig på de uddannelser der har laveste søgninger.
Jeg mindes at der rundt i landet ( kan ikke huske om det var i Aalborg), var et studie hvor der var under 10 studerende tilmeldt til studiestart.
Det er naturligvis trist for vores eneste professor i etnologi, men fyringer sker hver dag, og livet giver en gang imellem knubs.

Torben Kjeldsen

Peter Nielsen
Du har åbenbart, som mange, valgt at 'følge' tidens markedsgørelse, alt skal kunne betale sig, selv det enkelte individ lignes efterhånden alene som økonomisk værdi, homo economicus. Det er ret nemt, vi er uenige og ikke bare uenige, men fundamentalt uenige. For mig er universitet en samfundsinstitution hvis hovedopgave er fri forskning, som udøver forskningsbaseret undervisning og som til alle tider udgør samfundets kritiske stemme. Og det er især kritik af den herskende magt både politisk, men også økonomisk til enhver tid. Den frie kritik er hjørnestenen i et civiliseret og demokratisk samfund. Så hermed giver jeg universitet en særlig selvstændighed, frigjort fra den daglige politik, hvor selvbestemmelse er den bærende kraft. Jeg beklager på demokratiets vegne, at de sidste 15 års politik har stækket både universitets eget demokrati og dets kritiske røst. Jeg beklager også at universitet ikke har formået at skabe en folkelig opbakning. Noget skyldes selvfølgelig de herskende diskurser, som har indlejret sig i 'folket'. Det er lykkes at sælge budskabet, at forskere er elitære, at kritik af samfundet er skadeligt, at forskning ikke kan betale sig med mindre det skaber erhvervsknyttet eller salgsbare produkter. Jo markedsgørelsen er lykkes. I mit syn er det altså et frihedstab, et kæmpe videns tab, at nedskæringer fører til fx lukning af etnologi. Fag skal ikke måles i i forhold til størrelse, men i forhold til deres forskningsgenstand. Etnologi er jo ikke kun et fag for sig, men fag der indgår ’tværfagligt’ i næsten alle andre fag, både humanistiske og samfundsvidenskabelige. Og lige præcis tværfaglighed kræver mere end noget andet, en sikker videnskabelighed genstand, ellers får vi bare et amorft roderi. (eller den herskende relativisme som er markedsgørelsen giftige dråber) For mig ville det være fyringsgrund hvis man som universitetsledelse, ikke varetager og slås for de enkelte fag. Løsning på kort bane, fortynd andre fag (og lidt DJØF mopping er vel på sin plads, skær lidt mere på økonomi, samfundsvidenskab og jura, så er der lidt færre i koret til Admiralens vise) og kæmp hårdt for flere midler, tag de studerende med og engager befolkningen. Men nuværende ledelse synger sikkert også med på Admiralens vise, ….Fordi de gnubbede for dem, der sidder højt på strå, så endte de med kors og bånd og stjerner på.. De er så en udbredt hitsang i det offentlige i disse tider. Skal vi endelig se på det samfundsøkonomiske og det skal til, men som sekundært (Jep lige præcis, for det var sådan universitetet blev grundlagt) så udgør den samlede offentlige forskning kun ca. 1% af BNP, det nåede lige at være 1,06% i 2011. I kroner svare det til ca. 19 milliarder kr. Det svare til ca. 3392 kr. pr år pr. dansker eller 283 kr. om måneden. For det lille beløb får man ikke kun en fantastisk værdiful viden i sig selv om livet, samfundet, naturen og udvikling af teknologien, man får også en helt fantastisk guldgrube som livgiver demokratiske værdier; dannelse, etik og æstetik, hele meningen med livet. Og 100%, på den lange bane tjener vi ’flere’ gange det investerede beløb tilbage. Det kan kortsigtede markedsregnemaskiner ikke regne ud. Nuværende regering skaber videns tab og økonomisk tab. Det ser vi i de næste rapporter fra Det økonomiske råd. Helt 100. Regn selv, hvad skaber mest vækst sænkning af midler til forskning eller øgning? Selv DI klandre regeringen. Og jo der skal også udvikles og forbedres sammenhænge imellem universitets forskning og uddannelse og erhvervsliv. Men friheden skal stå forrest, intet fag skal underligges erhvervslivets behov og det er så forskellen, en fundamental forskel der skiller; et universitet er for sig og frit, altid.

Jan Weis, Erik Feenstra, Helle Abel, Mads Berg, Sup Aya Laya, Mihail Larsen, Flemming Berger, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

NEJ; det har intet med miljøets størrelse at gøre - og det er bestemt interessant og givende at studere en periode i udlandet og blive bekendt med andre traditioner og metoder, samt styrke sit internationale netværk, så man kan gøre sit akademiske arbejde: at være den sluse, hvorigennem dansk forskning siver ud, og udenlandsk forskning siver ind..
Antallet af folk på et studium har nu ikke så meget at gøre med ansøgerantallet, men med allokeringen af midler. Når et fag derfor ikke er så stort, har det som regel at gøre med, at der skal være sammenhæng imellem den opgave, man har i forhold til samfundet mht. forskning og undervisning.
Og der er altså forskel på at fyre en PR-mand, der løser nogle opgaver, som andre kan løse ligeså godt, og så de eksperter, der bibringer væsentlig viden til vores forståelse af vores samfund og dets udvikling. Det er der ikke brug for mange til at varetage.
Da Søren Egerod i sin tid grundlagde sinologi i København, havde han været nødt til at studere i udlandet, læse beslægtede fag m.m., før han fik sin krig igennem. Det fag er vist i dag ikke alene meget søgt, men også ekstremt vigtigt. P1 lavede et portræt af ham i sin tid, da han var flyttet ind i Carlsbergs Æresbolig, over tre afsnit, men desværre er det ikke lykkedes mig at lokke bonanza-komiteen til at lægge den på nettet. Det ville ellers være en lære for dem, der tror, at man kan slippe afsted med at rationere viden.

Det der måske kan komme ud af denne smalsporede rindalistiske besparelsespolitik er en forståelse hos universitetsfolket af, at de ikke anses som tilhørende eliten, og at de nødvendigvis derfor må fodre den politiske debat med deres specialviden om samfundets og økonomiens malfunktion. Eks.v. ...at KU blot skal være et kortsigtet projektuniversitet, der vil løse konkrete problemstillinger ud fra, hvad der lige nu er aktuelt...

Lad os få dystopien beskrevet så enhver kan indleve sig - evt. anonymt eller under pseudonym.

Anne Eriksen, Einar Carstensen, Henrik Klausen, Sup Aya Laya, Torben Skov, Flemming Berger, Torben Kjeldsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Jaja, så skal man igen høre de glade stemmer der fryder sig når "eliten" rammes med deres: "nu kan de selv prøve hvordan det er". Hvad ved de om hvor Thomas Højrup står politisk, hvad ved de om hvorfor vi andre græmmes når videnskabeligt personale afskediges. Det er ikke de personlige skæbner vi begræder, Thomas Højrup o.a. kan sagtes finde ansættelse andetsteds, nej det er videnstabet, der flytter med ham. Det er ganske dyrt at lave en professor, men de er ret billige at have gående, særligt i forhold til det de kan. Man kunne næsten driste sig til at påstå at de ligefrem skaber merværdi for samfundet, når de leverer svar til ministerier og presse og bidrager med forskning og uddannelse af fremtidens professionelle. Når an fyrer videnskabeligt personale, bliver samfundet dummere og det er det der er så trist.

Anne Eriksen, Mikael Velschow-Rasmussen, Peter Larsen, Henrik Klausen, Mads Berg, Sup Aya Laya, Mihail Larsen, Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Herdis Weins, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Jan Weis, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det største kup imod den danske arbejderklasse var, da man fratog den et oplysende og udviklende DR.

Einar Carstensen, Erik Feenstra og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Og hvornår var det lige, at det skete, Steffen Gliese? Du tænker vel ikke på den gang, hvor bl.a. Georg Metz sad bedrevidende og forklarede den danske befolkning hvordan tingene hang sammen?

Ib Christensen

AFR sagde at han havde indrettet det Danske uddannelses system efter erhvervslivets behov. Direktøren hvor jeg arbejder sagde til mig, at medarbejdere med høj intellektuel kapacitet er en udfordring for ham. Og nu den her "udrensning".
Det får mig til at tænke på de her ynkelige væsner, der har opgivet at hæve sig selv, og så søger at trække andre ned på deres niveau i stedet.

Tanken om at man ønsker skrædderer til at undervise folk i at kejseren ikke er nøgen trænger sig på. :)

Anne Eriksen, Einar Carstensen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det har jeg nu ingen erindring om, at Georg Metz har gjort; men nej, jeg tænker på glimrende litterære programmer som dem, Jørgen Thorgaard stod for, historiske programmer med Ejnar Johansson og Kjersgaard, folkelige og brede debatter i forskellige former, magasinprogrammer med ekspertpaneler, hvor folk kunne spørge om alskens spørgsmål til jura og forvaltning, transmissionerne fra Det Kgl. Teater og TV-Teatret, samt den lange række af underholdningsprogrammer, hvor DR faktisk præsenterede det bedste, landet formåede indenfor alle genrer. Kort sagt et fjernsyn, der ikke talte ned til seerne (eller lytterne), men gav dem ægte og brugbar service til at kunne følge med tiden og navigere i et samfund under udvikling.

Erik Feenstra, peter fonnesbech, Kristian Rikard, erik mørk thomsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- foruden gennemgangen af lovforslag på forhånd i TV-avisen, så folk kunne danne sig en mening om dem selv og deltage i en evt. utilfredshedstilkendegivelse.

Anne Eriksen, Erik Feenstra, Sup Aya Laya, erik mørk thomsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men tænk, Mikkel Bech, jeg synes faktisk at det er fint, at folk med en stor viden om ting formidler dem, og det er hverken bedrevidende eller arrogant. Det er faktisk generøst.

Erik Feenstra, Helle Abel, Mads Berg og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Etnologi, mand? Det er der ingen, der ved, hvad er. Det kan man da godt pløje ned ligesom randzonerne. Nu er der fx en del motorveje, der ikke er rigtig brug for. Det er for dårligt, at man ikke har tilpasset folk til motorvejene. Det var jo det, der var meningen. Hypermarkeder er på vej, og hvis der ikke er brug for dem, så må vi gøre brug for dem, hvis I forstår mig. Det er ligesom med alle de foreslåede vandlande, dem bliver man da også nødt til at skabe brug for. Og det der med at Højrup vil forske i globalisering, det er der overhovedet ikke brug for. Han kan finde noget arbejde i et hypermarked eller et vandland og hjælpe landet på fode på den måde. Vi er jo langt bagefter de vækstlande vi plejer at sammenligne os med, og hver dag kan vi læse om, at der mangler vækst. Fremmede folk? De rager os ikke. Vi har ikke brug for dem. Det er godt at vi har Løkke og kompagni med ministre, der har indsigt i det, der er brug for. Bare frem med sparekniven. I virkeligheden er der ikke ret meget, vi har brug for ud over vækst. Hvor længe skal vi vente på den?

Einar Carstensen, Erik Feenstra, Mathilde Hoeg, Sup Aya Laya, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Kære Hedis
Som vendelbo, født deroppe, og opleve min barndom, ungdom deroppe, kan jeg oplyse, at den bog, du henviser til, skreg vi af grin over.
Det var da bedre, end at græde over, en idiot, skriver/udtaler sig om noget, vedkomme ikke ved en skid om.

Erik Mørk Thomsen - jamen det er da fint, at I skreg af grin over en bog, der om nogen har været med
til at åbne "elitens " øjne for, hvilke livsbetingelser, "udkantsområderne " har.
Tillad mig en teori om , at I, der skreg af grin, ikke har fattet en millimeter af, hvilken betydning Thomas Højrups forskning har haft for andres forståelse udkantsområdernes vilkår og problemer.
Tillad mig at mene jeres " skrigen af grin" er uden forståelse for, at I ikke lever i et automont univers, men er afhængige af omverdens forståelse for jeres livsvilkår - og uden forståelse får I fandme hverken støtte til egnsudvikling, landbrug etc.
Din "skrigen af grin" udstiller din totale mangel på evne til at se 1 centimer længere end egen navle.
Men jeg ser spændt frem til din gendrivelse punkt for punkt af hans forskning.

P.S. Jeg voksede op med en familie på min mors side af vest- og midtjyske småbønder. Jeg genkender i den grad deres verdensbillede og tankeunivers i Thomas Højrups forskning.

Erik Feenstra, Mathilde Hoeg, Mads Berg og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Erik Mørk Thomsen
Har du talt hvor mange der stod og grinte? Måske blot en hypotese; det sker at mennesker af forlegenhed griner når de opdager at de er opdaget. Skal vi ikke bare sige at Hørups bog giver et ganske godt indblik i livet nord og vest på. Alle undersøgelser rækker jo ikke hele vejen rundt. Så måske kunne du give et par konkret eksempler.

Torben Kjeldsen - præcist. Mange af fornægtelserne af etnologiske forskningsresultater skyldes forlegenhed over at se egen selvforståelse mildt sagt udfordret af kendsgerninger.
Vi elsker, når et amerikansk TV selskab har været 48 timer i landet og bringer et kærligt portræt af os.
Så klapper vi begejstret i hænderne og siger, at - ja, sådan er vi.
Når udenlandske forskere tilbringer længere tid i landet - eller udlændinge, der har boet her i årevis - via deres erfaringer giver et billede, der ridser vores selvforståelse, så reagerer vi ved at mene, de ikke har forstået os rigtigt i stedet for at tænke over, om de måsske har lidt ret.

Erik Mørk Thomsen - jeg havde i mange år en vaskeægte nordjyde som bedsteven.
Hans beretninger om livet nordenfjords bekræftigede til overmål Højrups forskning.

erik mørk thomsen

Kære Herdis og Torben
Da Herdis stille konkrete spørgsmål, vælger jeg at svare på dem, ikke dine, Torben, jeg er tros alt medlem af LAP, og ved, at nogle bare ønsker, at hugge pindebrænde.
Hvid du, Torben kommer der oppe fra, ved du, hvad jeg mener.
Herdis, jeg er enig med dig, han beskrev en sandhed, problemet var bare, at den tid, for de fleste, var over.
Hvis du ønsker, at vide noget, så læs da borgen om "Gud Knaldepisk" Jeppe Årkær.
Bogen hedder noget andet, kan ikke huske navn.
Forskellen er, den ene, boede der, hvor han beskrev folket, din "helt" er en udefra, der ikke forstå os!
Hvad vi heller ikke selv gør, men det er en anden sag, som pigen sagde, da man bad hende om at vende numsen til!
GG
Hyg
Erik

Erik Mørk Thomsen - tak for svaret.
Med hensyn til den anbefalede bog bliver jeg lidt forvirret - jeg kender "Guds Knaldepisk " af Egon Clausen ( biografi om Vilhelm Beck), men kan ikke umiddelbart finde frem til, hvilken bog du evt. måtte mene af Jeppe Åkjær.
Men i øvrigt - god påske og hyggelige påskedage.

Peter Nielsen

Torben Kjeldsen, jeg ved nu ikke om jeg følger en trend, men for mig giver det mening at lukke et studie med meget få tilmeldte fremfor et andet større studie.
er det en skam at studiet nedlægges? Fordi viden går tabt? Dør denne viden med den sidste danske professor? Nej vel, det handler om at man er blevet stillet til opgave at spare og herunder vil mm blive nødt til at afskedige medarbejdere, nogen af dem er såmænd de hellige professorer, som igennem tiderne har været nogen af de mest beskyttede ansatte.
Der er virkelig tale om klynkeri. Nu er de underlagt samme regime som alle andre undervisere, de stakler.
Jeg er fortaler for at man vurderer hvilke fag der er søgning til og hvilke der har meget lav søgning, lige som man her gjort her, når det ikke kan være anderledes.

Jeg kan levende sætte mig ind i Thomas Højrups frustrationer.

Jeg blev selv fyret i forbindelse med den massefyring, som fandt sted på Københavns Universitet i 2009-2010. Efter en lukket og Kafkask høringsprocedure blev jeg fyret lige efter min 60 års fødselsdag med fratrædelse den 31. august 2010. Som matematiker ansat på Økonomisk Institut var jeg ikke uden forståelse for, at jeg blev udvalgt i den givne situation og det på trods af, at jeg var en af de mest publicerende forskere ved instituttet og havde opbygget kurser og undervisningsmateriale, som selv efter min fratrædelse blev videreført af eksternt ansatte.

Der var især to forhold, som var utilfredsstillende. Jeg blev aldrig underkastet en faglig bedømmelse og nogle af de personer, som var inde over min fyring, studieleder og dekan, var og er i absurd grad nulforskere, som ikke en eneste gang i deres karriere har fået offentliggjort blot en enkelt artikel i et internationalt anerkendt tidsskrift. Det er højst blevet til et par dansksprogede artikler i tidsskrifter uden peer-review. Det er simpelt hen en skandale, at universitetet giver magt til personer, som ikke har publiceret mindst 30-40 videnskabelige artikler indenfor deres eget fag.

Det andet utilfredsstillende forhold var, at universitetet ikke svarede på skrivelser, som påpegede det faglige tab, som Københavs Universitet ville lide ved min fratrædelse. Nogle af verdens førende forskere fra Princeton University, UCLA, Chinese Academy of Sciences samt fra universiteter i Japan skrev lange støtteerklæringer til rektor for Københavns Universitet på mine vegne. Ingen af dem fik på noget tidspunkt et svar. Dette var højst besynderligt. Jeg havde selv tidligere skrevet en støtteerklæring til en fyringstruet forsker på et australsk universitet. Et stykke tid efter at have sendt brevet fik jeg et meget venligt svar fra dekanen, som gjorde mig opmærksom på, at man efter at have læst min beskrivelse af den pågældende forskers betydning havde ændret opfattelse og trukket fyringen tilbage.

I de følgende måneder fik jeg flere tilbud om stillinger og valgte at lade mig ansætte fra oktober 2010 på et af Japans førende nationale universiteter, først som lektor og siden som professor. Løn og arbejdsvilkår er betydeligt bedre end hvad jeg var vant til som ansat på Københavns Universitet.

Niels Duus Nielsen, Einar Carstensen, Steffen Gliese, Søren Jensen, Henrik Klausen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Hvad skal man med etnologer når man har amerikanske liberale og "uafhængige" tænketanke, Forsvarets efterretningstjeneste og fantastiske dygtige uafhængige dybdeborende danske journalister i globale 'trends' ?

Einar Carstensen, Steffen Gliese, Erik Feenstra og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar

Der er ingen, der er uundværlig og Fanden tager de sidste.

Som én af de første erfaringer ved ansættelse i det liberale erhverv, den rådgivende ingeniørbranche, var, da grundlæggeren af foretagendet, som stadig eksisterer, under ansættelsessamtalen højtideligt deklamerede, over for den håbefulde nybagte ingeniør, at man måtte være klar over – at ingen er uundværlig og at man blev ’vejet’ hver dag – men for øvrigt velkommen i firmaet …

Truslerne var ikke til at tage fejl af og eneste værn mod vilkårlighed var den obligatoriske ansættelse efter reglerne i Funktionærloven og til dels et medlemskab af DIF – Dansk Ingeniørforening, i dag IDA som aldrig har været ment som en genuin fagforening, men mere en selskabelig sammenslutning af både arbejdskøbere og arbejdssælgere …

Men et helt arbejdsliv senere, henimod slutningen af en beundringsværdig karriere i dansk erhvervsliv i kun fire forskellige firmaer, dvs. en næsten daglig overlevelseskamp i diverse ingeniørstillinger i henved fyrre år, som burde belønnes med en medalje, blev afdelingen bare lukket over natten, fordi ’Brian Direktør’ ikke kunne få biksen til at løbe rundt med et tilfredsstillende økonomisk resultat til de tyske globaliserede ejere (Siemens), og de, det gik værst ud over, var dem, der have vandret årevis i illusionernes verden og af én eller anden grund havde tillid til de alt for ofte psykopatiske ’ledere’, som systemet benytter sig af for at forsøge overleve …

Her blev der ikke givet nogen begrundelser, men alle vidste, at man havde problemer med profitten i afdelingen, så kom ikke her og pral med en ’uretfærdig’ opsigelse – sådan er betingelserne derude i deres virkelighed – man må til enhver tid sørge for at have én eller flere udgange, sagde ræven og pissede på det store hykleri og alle søndagstalerne – den ene dag er du en skattet ’medarbejder’, den næste en såkaldt ’omkostning’ uden menneskerettigheder i den store totalitet af kapitalens dominerende voldsregimente – her gælder det for langt de fleste ’bare’ om at overleve …

Et oplagt tema i undervisningen, oplysningen og forberedelsen af alle de unge mennesker, hvis uddannelse i dag er målrettet dette opreklamerede og eksistenstruende såkaldte arbejdsmarked …

erik mørk thomsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Henrik Klausen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Jan Weis
Nogle gange så hjælper andres klare analyser, som du skriver; totalitet af kapitalens dominerende voldsregimente – her gælder det for langt de fleste ’bare’ om at overleve ….dem det gik værst ud over, var dem, der havde vandret årevis i illusionernes verden og af én eller anden grund havde tillid til de alt for ofte psykopatiske ’ledere’, som systemet benytter sig af for at forsøge overleve …Ja det er vel præcis forskellen på at være ansat under markedsbestemte vilkår eller ansat som medarbejder i folkets tjeneste. Eller burde være, for det er lige præcis det som er ved at udviskes ved markedsgørelsen. Forskellen hårdt sat, markedet handler irrationelt, du bliver fyret selvom du var verdens bedste ingeniør. I det offentlige forsøger vi at fastholde verdens bedste ingeniør af rationelle grunde. Her en professor. Kampen går i virkeligheden på at forankre vores samfund på klogskab, intelligens og viden og ikke på psykopati og spilleglade hjerner. Hvis vi følger vores klogskab, jeg sagde hvis, så vil vi om 100 år have et samfund hvor vi kun spiller for sjov og ingen vil blive fyret. (Sjovt nok kan det være vi vender tilbage til vores oprindelige stammesamfund hvor der 'næsten var plads til alle' og ingen blev fyret. Jo mennesker kan godt leve socialt intelligent)

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Peter Nielsen
Jeg har åbenbart ikke været klar nok. Nej et fag skal ikke lukkes på grund af efterspørgsel. Det er præcis logikken i markedsgørelse. Bestemte jeg så brugte jeg fortyndingsmodellen på alle fag. Og som anden indsats ville jeg støtte de små fag med at skaffe eksterne ressoucer for at komme igennem de næste par vanskelige år.

Søren Jensen

@ Jan Weis, det handler jo ikke om undværlighed kontra uundværlighed. Jeg kan godt se at du blev fyret og Thomas Højrup blev fyret, men derfra er lighederne altså ganske små. Et universitet er ikke en privat arbejdsplads og formålet med et universitet er ikke at generere maksimal profit til en lille gruppe ejere men derimod at genere og formidle viden, til gavn for studerende, industri og samfundet som hele. Centralt i maskinrummet på et universitet finder man forskere og underviserer, som mange gange er de samme personer. På nogle felter, som fx etnologi er der så få videnskablige personaler at fyringen af bare en professor, må betragtes som nedlæggelsen af en hel gren indenfor vidensskaben. Videnskab er jo der hvor man tager springet fra at tro tingene hænger sammen på en eller anden måde til at have undersøgt om der er en sammenhæng og i givet fald hvordan sammenhængen måtte være. Når du fyrer videnskabeligt personale, er der viden som går tabt for samfundet både eksisterende og viden som man først ville finde ud af i fremtiden. Ja, man kan på et senere tidspunkt finde den samme viden igen, så de er jo ikke ligefrem uundværdlige, men udgiften ved at holde en professor ansat er for det første meget lav og for det andet meget mindre end udgiften hvis man skal starte forfra. I blandt er der endda videnskabsmænd og -kvinder der er ekseptionelle og opdager ting vi andre først kan nærme os adskillige årtier ud i fremtiden. Vi kan ikke på forhånd forudsige hvem de er, hvornår de lyser op eller hvad der inspirerer dem, men vi ved at de tiltrækkes af universitetet og at de viser sig gennem deres arbejde. Vi ved også at de samfund med de bedste universiteter klarer sig forholdsmæssigt bedre end andre samfund. Når man fyrer videnskabeligt personale giver samfundet afkald på viden, som samfundet iøvrigt selv har investeret i at generere, det er tåbeligt. Det er muligvis også tåbeligt at fyre en ingeniør i en privat virksomhed og kan ganske givet blive starten på et skråplan, hvor virksomheden mister konkurrenceevne og dermed fremtidige opgaver, men at "Brian Direktør" er en tåbe betyder jo ikke at man skal være lige så tåbelig på universitetet.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Herdis Weins og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar

@ Torben Kjeldsen – vi er mere enige, end dine kommentarer lader formode – men du har åbenbart endnu ikke sluppet idealerne, og heldigvis for det, mine kommentarer er udsprunget af tingenes udvikling, privat eller offentligt, og den tydelige konvergens de seneste henved tyve-tredive år hen imod ’havnearbejdertilstande’ på det danske arbejdsmarked, hvor der efterhånden ikke er den helt store forskel på ansættelsesbetingelserne både for indianere og høvdinge, lighederne træder tvært imod tydeligere og tydeligere frem, som denne udvikling inden for NPM understøtter og fortsætter – hende HR-damen, blot én af deres ’Brian Direktør’ på KU, er jo så venlig selv at gøre opmærksom på sagens ’pekuniære dna’ og kræmmernes ’kategoriske imperativ’ vendt imod alt og alle uden persons anseelse …

Uanset, hvor der smides folk ud af organisationerne, sker der et samtidigt et tab af viden, det kan både være konkret viden i det private eller teoretisk i det offentlige – og glemmer du ikke ingeniørernes langt større indflydelse på samfundets aktuelle projektafvikling inden for eksempelvis hospitaler, broer, vejnet, fødevaresikkerhed og alt det andet ude i det virkelige samfund til direkte gavn for os alle - end de dér ’boglærde’, der tror de er noget og henslæber en tilværelse som ’Stubenhockere’ bag nedrullede gardiner, 'eksperter' udi støvede discipliner såsom 'filosofiens historie' eller 'vandmøllernes røgt og pleje' nede i Ditmarsken …

Det sidste er et forkølet forsøg på en polemisk ingeniørvittighed – at DTU også onduleres økonomisk med jævne mellemrum er også totalt ude i skoven, men så længe V-indianerne skalter og valter med samfundet hen over hovederne på de ægtefødte høvdinge, skal det jo ende galt … ;-)

Så vær ikke i tvivl om, hvad man har gang i – forbered dig mentalt, malk systemet så snart og så længe du har mulighed for det og spil aldrig med åbne kort – så er der mulighed for, at du overlever lidt længere end de andre – indtil pensionen lægger beslag på din ægte ’frie forskning’ – og alt imens hende skipperdatteren fra havnebyen ’Jyllands Røvhul’ og hendes lige så lidt sympatiske efterfølgere skal i færd med at nedbryde og ødelægge, hvad andre ordentlige folk har bygget op …

Niels Duus Nielsen, Torben Kjeldsen, Einar Carstensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Fraserne i fyringsbegrundelserne kommer fra Moderniseringsstyrelsen og er beregnet på at være så vage og juridisk korrekte, at det bliver vanskeligt at lave et høringssvar eller for fagforeningen at gøre noget. Er selv fyret for RUC og der fik man heller ikke noget klart svar andet end et, der var løgn! Mit indtryk er, at ledelserne bruger chancen til at slippe af med folk, de har set sig sure på, af den ene eller anden grund!

Kristian Jensen

@ Jan Weis - Jo tak, jeg forstod at ingeniørerne var heltene og kan tilskrives æren for nærved alt, men mon ikke nogle af ingeniørerne har modtaget undervisning af "de der boglærte", måske på DTU. Dit svar var rigeligt dækkende for mig.

@Kristian Jensen - at der ude i det private skal genereres et overskud og i det offentlige ikke bør genereres et underskud er vel to sider af samme sag - boglærde eller ej ... ;-)

Sören Tolsgaard

Jeg har i mange år arbejdet indenfor et lille hjørne af zoologien, et fag, der som helhed er skåret langt ind til benet, om end der er tale om naturvidenskabelig grundforskning. Denne forskning skæpper ikke særlig meget i kassen, og derfor er det kun at forvente, at den nedprioriteres i krisetider.

Men ligesom mht. etnologien efterlader det i værste fald et videnskabeligt vakuum i den forstand, at man ganske vist kan studere zoologi ude i den store verden, mens den danske fauna må studeres lokalt og bliver ikke studeret, hvis faget nedlægges helt.

Der findes dog i dette fag en tradition for, at amatører og voluntører gør en stor indsats, så selv om universiteternes forskning nedtones eller på visse områder ophører, vil der alligevel blive forsket, foredrag vil blive holdt og samlinger vil blive vedligeholdt, con amore, for så vidt som det traditionelle samspil mellem institutioner, emeritusser og voluntører blot kan opretholdes på vågeblus.

Den slags kommer vi nok til at se meget mere af, ligesom i Østblokken under kommunismen, hvor akademisk arbejde var lavt lønnet, mens engagerede forskere trods alt holdt fast ved de traditioner, de opfattede som en vital videnskabelig indsats for samfundet og en personlig tilfredsstillelse - i lighed med et spil skak.

Lønarbejde bliver en mangelvare, mens overførselsindkomster (inkl. arv og pension) bliver en livsform, som stadig flere må vænne sig til, og derfor bliver det af stadig større betydning, at vi som voluntører og pensionister vedbliver at deltage i samfundets vitale funktioner, især de, som magthaverne forsøger at unddrage sig ansvaret for i bestræbelserne på at forgylde sig selv.

Frank Hansen, Torben Kjeldsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Sören Tolsgaard, hvis vi rejser ud i verden for at forske og opdage nye arter, nye befolkningsgrupper ( er der flere ukendte tilbage?) osv. så er vi jo med til at bekræfte at et studie ikke nødvendigvis skal være i danmark, for at studiet skal have en berettigelse.
Uden at forklejne dit speciale eller andres for den sags skyld, men jeg er overbevist om at der findes tilsvarende studier i udlandet på mindst samme niveau.
De berørte er i en tilstand af chok og afmagt, men det er der mange andre der har prøvet før. Nu appellerer man til at man ikke kan spare på viden, og det kan antænde en heftig debat hvor følelser spiller ind. Når de værste dønninger har lagt sig, så handler det alene om at en given professor kun har kunnet finde beskæftigelse indenfor universitetsverden og nu skal finde praktisk anvendelse for sin viden.
Etnologi er sikkert en fantastisk felt indenfor videnskaben, men det er der ikke ret mange andre der mener, hverken studerende eller universiteterne. Derimod er der mange andre studier der har større søgning og sikkert en større anvendelse i praksis efter afslutning af studiet.
Jeg er ikke nødvendigvis uenig med at man skal passe på med hvilken slags viden man mister, men jeg er uenig præmissen om at ved at tage studiet i udlandet så kan man ikke fordybe sig i danske særheder, faunaer osv.
Jeg er da bekendt med en dansk ornitolog der har opdaget en ny fugleart i Afrika indenfor de seneste år. Det gik da meget fint, og han er uddannet i Danmark, og med ovenstående argumenter fra modstandernes side, så skulle det jo ikke kunne lade sig gøre for en dansk uddannet ornitolog at finde en ny fugleart i Afrika....

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, viden er en værdi i sig selv, at grundforskning derudover kan vise sig at indgå i viden med en mere praktisk anvendelse, er en tillægsgevinst. I mange år var atomteori blot spændende tankespind uden praktisk relevans.

Og hvis det skulle være søgningen, der afgør, hvilken viden, der er relevant, skulle man måske opgradere humaniora og nedgradere matematik og naturvidenskab.

Peter Nielsen

Jeg har aldrig påstået det modsatte. Nu er det heller ikke gratis at have et studie kørende, og ud fra økonomiske betragtninger har man truffet visse afgørelser, som naturligvis ikke er en rar oplevelse for de berørte. Man kan diskutere om pengene der tildeles er tilstrækkelige, såvel som man gør det på alle andre områder under statens budgetter.
Debatten om hvilke studier der er mere værd end andre er fyldt med følelser og det er forståeligt. Er der et studie der er mere vigtig end andre, det tror jeg ikke vi får nogen saglig afklaring på.
Argumentationen for at vigtig viden går tabt fordi et studie nedlægges holder ikke. Så vidt jeg ved så skulle den viden der er tilegnet være registreret. Der er tale om at udviklingen af studiet / specialet går i stå, men det gør det kun i Danmark såfremt fagområdet nedlægges som studie. Såfremt man ønsker at fordybe sig i uddannelser der ikke findes i Danmark så er det muligt at gøre det i udlandet. Hvis man vil specialisere sig i Dansk etnologi, eller Dansk Zoologi, så kan man fortsat dette, og man kan sågar ende som professor i det, under samme kriterier som man kunne på en dansk universitetsuddannelse.
Det handler ikke om viden der går tabt, men om en fremtidig viden som måske ikke opdages, og så handler det om at de berørte ikke aner hvad der skal ske med dem nu hvor deres fagområder lukkes.
Der er altid den mulighed at søge ind som underviser / professor på udenlandske universiteter - det er set og sket før.

Peter Nielsen

Niels Nielsen, det danske uddannelsessystem med optagelseskvoter er snedigt indrettet. herigennem undgår vi at uddanne til arbejdsløshed. Jeg ved godt at mange står uden job efter endt uddannelse, men i andre lande har de ikke den indbyggede tilpasning. Det er ret beset ganske smart. Samtidig sikrer karakterkravene også en vis faglighed ( jeg er selvfølgelig tilhænger af karaktergivning).
Vores system er slet ikke så dumt når det kommer til stykket.

Kristian Jensen

@ Jan Weis - Der er mange måder at gøre overskud op på. Fx. afhænger det både af hvornår man gøre regnskabet op, hvem man mener overskuddet skal tilfalde og hvilken kapital man regner i. Tager du fx folkeskolen, så ligner det på papiret en ren underskudsforretning og alligevel nyder samfundet særdeles god af overskuddet fra den underskudsforretning.

Niels Duus Nielsen, Søren Jensen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Peter Nielsen: Jeg forholder mig ikke til, hvorvidt den konkrete sag er udtryk for en generel eller en personlig problemstilling, dertil kender jeg for lidt til den. Den kunne være interessant at få belyst fra flere sider, men åbenhed synes ikke at kendetegne proceduren.

Det, jeg gør gældende, er grundlæggende, at skal den danske fauna (eller flora, befolkning, etc.) studeres, så befinder studiemarken sig i her i landet. En forsker eller studerende kan naturligvis, for at tjene penge eller højne sit niveau, søge ind på et oversøisk universitet, men derfra vil han næppe få midler eller realistisk mulighed for at foretage konkrete undersøgelser af den danske fauna, men derimod mulighed for studier af den derværende fauna, hvilket absolut gavner hans faglige udvikling og videnskaben mere generelt, men næppe bidrager til videnskabelig indsigt i den danske fauna, som i værste fald, hvis studiet nedlægges helt, kommer til at ligge hen i videnskabeligt mørke.

Da der er stærke traditioner for frivilligt arbejde på dette felt, vil selv en nedlæggelse dog ikke umiddelbart medføre totalt mørke, men naturligvis en nedtonet indsats, og man kan da frygte, at konkurrencestatens brødnid og kravet om produktionsorienteret forskning i værste fald smækker døren i for frivilligt arbejde, hvorved en fuldstændig mørkelagt situation kan blive konsekvensen. Der kan faktisk udmærket være politisk motiverede grunde til, at man ikke ønsker fokus på den danske faunas tilstand.

Et historisk eksempel: Under oplysningstiden i 1700-tallet erkendte mange fyrster (som endnu var enevældige), at videnskaben kan være en væsentlig kulturfaktor, ikke mindst i henseende til økonomisk udvikling. Botanik og zoologi fik således også en hidtil uset opblomstring, ikke mindst kendetegnet ved Linneus' systematik og opbygningen af videnskabelige samlinger. I kølvandet på krigene omkring 1800-tallets begyndelse nedtonede mange fyrster så igen disse tendenser, idet man mente at havde fået styr på tingene og ikke behøvede at vedligeholde de mindre produktive videnskabsgrene. De zoologiske samlinger i København gik således for en stor del tabt, ikke fordi det ville have kostet ret meget at bevare dem, men pga. slendrian og langvarig misligholdelse.

Den mulighed for indsigt, som lå i disse samlinger, er definitivt tabt, og noget lignende kan gøre sig gældende når- og hvorsomhelst, videnskabelig forskning negligeres.

@Kristian Jensen – der tænkes naturligvis på ’den løbende drift’ – ’nødvendige investeringer’ er som regel en anden cigarkasse …

Sider