Læsetid: 6 min.

Fyret uden at vide hvorfor

Fyringerne af mere end 200 ansatte på Københavns Universitet foregår i stilhed, men professor Thomas Højrup finder det ikke ansvarligt at være stille. Hvis de ansatte ikke får klar besked om den historisk store fyringsgrunde, bliver alle ramt af tvivl og frygt, lyder budskabet fra Danmarks eneste professor i etnologi, som nu står over for fyring
Thomas Højrup, Danmarks eneste professor i etnologi, fik i februar besked om, at han er en af de godt 200 ansatte, som Københavns Universitet afskediger.

Thomas Højrup, Danmarks eneste professor i etnologi, fik i februar besked om, at han er en af de godt 200 ansatte, som Københavns Universitet afskediger.

Ulrik Hasemann

Indland
23. marts 2016

Thomas Højrup er kommet under tvungen deltagerobservation, som han kalder det. Danmarks eneste professor i etnologi fik i februar besked om, at han var en af de godt 200 ansatte, som Københavns Universitet (KU) bliver nødt til at afskedige.

»Nu rammes min hverdag selv af økonomiens flygtighed under globaliseringen,« siger Thomas Højrup med et glimt i øjet, for det er netop forholdet mellem folks hverdag og midlertidighedens paradoks i det globale marked, som han forsker i for tiden.

Etnologiprofessoren har ligesom de øvrige fyrede været inde i en partshøringsfase, hvor de kan give deres mening til kende om ledelsens beslutning, men i modsætning til de fleste andre afskedigede vil Thomas Højrup ikke svigte sit ansvar for etnologien ved at gå stille med dørene. Derfor har han søgt aktindsigt i sin sag, er blevet interviewet i norske medier, og kolleger, studerende og udenlandske forskere har protesteret til ledelsen over beslutningen. Thomas Højrup mener, det er vigtigt at vide ikke bare for ham selv, men også de øvrige ansatte, hvad kriterierne er, så indtrykket ikke bliver, at ledelsen bare prikker folk efter forgodtbefindende.

»Hvis ingen kender begrundelsen for fyringerne, og hvad der skal til for at beholde jobbet, så opstår der tvivl og frygt, og det bliver et giftigt miljø for forskning og undervisning,« siger Thomas Højrup.

Læs også: Ulla Tørnæs: ’Jeg siger ikke, det bliver nemt’

Kriterier for afskedigelse har før i tiden været, om man som videnskabsmand bidrager med grundforskning og er en god underviser. Februar måneds fyringer på KU gør det umuligt at gennemskue kriterierne, fordi de faglige kvalifikationer, ledelsen i sit høringssvar skriver, den har set på, handler om, hvorvidt medarbejderen har en uddannelse, taget kurser, har erfaring og særlige funktioner – hvilket intet siger om, hvordan man varetager sine opgaver som videnskabsmand.

Dyr fyring

I Højrups partshøringer fremgår det blandt andet, at Det Humanistiske Fakultet står til miste et par millioner kroner i eksterne forskningsmidler, hvis Højrup bliver fyret. Som forskningsleder for grundforskningsprojektet om livsformernes udvikling under globaliseringen står og falder bevillingen fra Velux-fonden frem til 2017 med, at Højrup er fastansat på et universitet. Thomas Højrup er nødt til at tage forskningsmillionerne med sig til en fast ansættelse på et andet universitet for at leve op til forudsætningerne for bevillingen, da Veluxfonden udtrykkeligt giver den til at styrke en af et universitetsmiljø højt prioriteret forskning. Problemet er bare, at der endnu kun er ét sted i Danmark, hvor faget etnologi eksisterer, og det er på KU.

At KU bryder bevillingens forudsætninger ved uden begrundelse at afskedige en projektleder, der skal være fast del af forskningsmiljøet, kan efterlade yderligere tre medarbejdere og en halvt færdig ph.d.-studerende uden finansiering af den igangværende forskning.

»Det er helt bagvendt, når fyringerne er begrundet i økonomi, medmindre KU er ligeglad med eksternt finansieret forskning,« siger Thomas Højrup.

Etnologi-studiet er med sit optag på 65 studerende og 25 internationale studerende om året i forvejen underbemandet med kun otte fastansatte ud over Thomas Højrup. Når universitetet vælger at skære et fags eneste professor væk, så anerkender ledelsen ikke længere faget som en videnskab, der fremover skal forsvares fra en lærestol med ansvar for fagets varige eksistens, forklarer Højrup:

»Det er afgørende, at der er én eller flere, der har et af universitetet anerkendt ansvar for at fastholde og udvikle et fag videnskabeligt.«

Trods de mange gode argumenter fik Thomas Højrup i torsdags den endelige afgørelse fra ledelsens side, hvor en specialkonsulent tørt konstaterer, at »ledelsen (har) foretaget en vurdering af medarbejdergruppen med henblik på at beholde den til de fremadrettede arbejdsopgavers bedst kvalificerede medarbejdergruppe«.

Thomas Højrup undrer sig over, hvad det er for en beskrivelse af de fremadrettede arbejdsopgaver, som afskedigelsesbrevet henviser til, og hvorfor de videnskabelige medarbejdere ikke er involveret i en sådan planlægning af fagets fremtid. At fyre et fags eneste professor er for Thomas Højrup at se at bane vejen for at nedprioritere eller fusionere et fag med andre, men brevet giver ikke et svar på det spørgsmål.

»Det er reelt ikke en partshøring, men en tom ceremoni. Svaret virker meget nøgternt og koldt juridisk formuleret uden hverken at tage højde for den videnskabelige legitimitet eller det humanistiske hensyn til en medarbejder igennem 34 år,« siger Thomas Højrup.

Leif Søndergaard, der er fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på KU, er enig i, at det er ren jura med partshøringsprocessen.

»Det er ikke i orden, at ledelsen ikke giver et fagligt ræsonnement for fyringerne. Vi er på et universitet og har at gøre med dybt specialiserede personer. Selv Danish Crown forklarer jo, at fyringerne sker, fordi det er billigere at flytte produktionen til udlandet,« siger Leif Søndergaard, der er enig med Højrup i, at en fyring af et fags eneste professor er en måde at nedtrappe et fagområde på.

Dårligt ry internationalt

Når man fyrer en velrenommeret professor, vækker det også genklang internationalt. Formanden for det internationale forskningsprogram Transformations in European Societies, dr. Johannes Moser, skriver i et brev til KU’s rektor, at det er »chokerende« og vil få »katastrofal betydning« for KU’s offentlige image. Det vil gøre det langt mindre attraktivt for talentfulde forskere at gøre karriere på KU, »når universitetet fyrer en internationalt anerkendt forsker uden forklaring«.

Også formanden for den britiske rangliste Times Higher Education (THE), Phil Baty, mener, at fyringerne på længere sigt risikerer at føre til hjerneflugt, skriver Universitetsavisen.

Leif Søndergaards erfaring fra tidligere afskedigelsesrunder er, at det er med til at give et dårligt ry i udlandet.

»Selv om ledelsen forsøger at putte med det, vil det komme ud i den internationale forskningsverden, når der er så store besparelser,« siger Leif Søndergaard.

Fællestillidsmanden er enig med Højrup i, at kriterierne for fyringerne er for vage. Pointen med de uspecifikke kriterier for fyringer er dog, at man ikke ønsker at stemple folk som dårlige medarbejdere, når fyringer skyldes politisk bestemte nedskæringer på uddannelse og forskning, forklarer tillidsrepræsentanten.

»Men det kommer nemt til at virke tilfældigt, så det ville være mere reelt, hvis ledelsen sagde, at nu nedlægger vi det og det fagområde, fordi vi ikke har råd til dem fremover,« siger Leif Søndergaard.

At Thomas Højrup og andre fyrede ikke får flere svar eller ændrede beslutninger ud af partshøringsfasen, skyldes ifølge Leif Søndergaard, at de bliver vurderet af den samme leder, som har indstillet til afskedigelse.

Partshøring uden svar

Vicedirektør for HR Lisbeth Møller har svaret en forarget ansat, der har reageret på indstillinger om afskedigelse, at ledelsen nøje skal vurdere partshøringer. Hun erkender dog, at det vanskeligt for de ansatte at komme med indvendinger, når grundlaget for fyringerne er økonomi.

»Men der er enkelte eksempler på, at ansatte får afværget fyringen ved at gå ned i tid, tage en seniorordning eller det kan være, at en forsker har fået tildelt nogle eksterne midler, som gør, at situationen er en anden,« siger Lisbeth Møller.

At det er de samme ledere, som indstillet til afskedigelse, der skal vurdere partshøringerne, ser Lisbeth Møller ikke som noget problem:

» Hvis der kommer nye informationer frem i forbindelse med partshøringerne, indgår disse oplysninger naturligvis også i det grundlag, som den pågældende leder skal træffe sin endelige beslutning på.«

Fordi Thomas Højrup havde regnet med at få reel viden ud af partshøringerne, er han fortørnet over processen. Men det, der bekymrer ham mest, er faget etnologi og mange andre fags fremtid på Københavns Universitet.

»Måske er vi er nået dertil, at KU blot skal være et kortsigtet projektuniversitet, der vil løse konkrete problemstillinger ud fra, hvad der lige nu er aktuelt, men sådan kan du ikke drive langsigtet og nyskabende videnskab. Og projekttankegangen står i stærk kontrast til dannelsesidealet om, at forskningen skal kunne bidrage med ukendte måder at lokalisere og løse konkrete samfundsproblemer på,« mener Thomas Højrup.

Dekan på Det Humanistiske Fakultet Ulf Hedetoft kan ikke udtale sig om fyringerne, da det er personsager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sören Tolsgaard

NB: De lande, som ikke formår at håndtere udforskningen af landets egen flora, fauna, befolkning, etc, har ikke den videnskabelige standard, som Europa har tradition for, og som også vi kan miste, hvis vi tilpasser al forskning efter kortsigtet nytteværdi.

De fleste udviklede lande i verden har et begreb på universiteterne, som hedder tenure. Det betyder, at en professor eller en lektor kun kan fyres, hvis vedkommende har begået alvorlig kriminalitet i forbindelse med udøvelsen af sin gerning. I praksis begrænser det sig til de tilfælde, hvor en lærer har modtaget penge eller seksuelle ydelser til gengæld for høje karakterer. Økonomiske forhold kan ikke begrunde en afskedigelse. Selv hvis et offentligt universitet går fallit og ophører med at eksistere har de ansatte professorer med tenure ret til en tilsvarende ansættelse på et andet universitet. En universitetsansættelse med tenure kan derfor slet ikke sammenlignes med en privatansættelse.

Hvorfor har de fleste lande, men ikke Danmark, indrettet sig på denne måde? Det er ganske simpelt. Det bør ikke være muligt for et ministerium at presse forskere til at afgive en misvisende rapport om fx udledning af kvælstof i havet ved at antyde, at manglende samarbejdsvilje kunne føre til reducerede bevillinger med efterfølgende afskedigelser. Tenure er kort sagt en garanti for den akademiske uafhængighed, som er ganske parallel med, at dommere heller ikke kan afskediges.

Danmark har valgt en helt isoleret politik på dette område, og det er da også rygtedes ude i verden. Manglen på tenure gør det markant vanskeligere for Danmark at tiltrække højt kvalificerede udenlandske forskere.

Birger Hjørland, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Mikael Velschow-Rasmussen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

”Set Science Free”. Citat fra (stadig aktuel artikel): "Med sin misforståede opfattelse af, at der er behov for meget stram styring af forskernes kreativitet og nytænkning, har regeringen bragt dansk forskning i den absurde situation, at historisk mange forskere er fyringstruede trods historisk høje bevillinger til universiteterne de senere år. Man har glemt, at ved enhver investering afhænger de store gevinster af en vis risikovillighed." ... Kloge ord ... https://www.information.dk/debat/2010/09/forskningsfrihed-fyringer

Sider