Læsetid: 4 min.

God formidling er forskerens ansvar

Det er vigtigere end nogensinde, at forskerne formår at trænge gennem informationsstøjen og kommunikere med befolkningen i øjenhøjde. Informations Ph.d. Cup sætter fokus på formidling af forskning
Sidste års vinder af Ph.d. Cup var biokemiker Johan Andersen-Ranberg fra Center for Syntesebiologi ved Københavns Universitet.

Jakob Dall

1. april 2016

Danske forskere leverer solide resultater, men de er ikke gode nok til at få opmærksomhed, og det skader både videnskabens forankring i samfundet og forskernes mulighed for at få finansieret deres arbejde.

Derfor er der brug for et stærkere fokus på formidling, mener både dommerpanel og tovholdere på Informations Ph.d. Cup 2016, som igen i år sætter fokus på dygtige, unge forskere, der er forrygende til at formidle.

»Vores krav til formidlingen er steget, fordi vi har så mange tilbud i hverdagen, at hvis det skal fange os, skal det leveres ordentligt. Derfor er der brug for en endnu mere professionel tilgang til formidlingen,« siger astrofysiker Anja C. Andersen, der er medlem af den dommerkomité, der blandt 56 ansøgere har udvalgt de fem finalister, som tørner sammen i en dyst på formidling i DR Byen.

Konkurrencen, som kan ses på DR2 den 16. april, skal præsentere seerne for noget af den mest interessante nye forskning i Danmark og samtidig minde forskningsverdenen om, hvor afgørende det er, at man gør sig umage for at levere sine resultater på en skarp og vedkommende måde.

For forskningen får ikke den opmærksomhed, den fortjener og behøver.

»Det er vigtigt, at den brede befolkning er klar over, hvad der bliver forsket i, kan forstå det og får en oplevelse af, at vi er et land, hvor der bliver forsket. Den folkelige forankring er rigtig vigtig, for hvis den forsvinder, forsvinder bevillingerne også,« siger Lars Rønnow Torp, der er videnskabsredaktør på DR og en af hovedmændene bag konkurrencen.

Mellem katte og clickbait

I et medielandskab, der spytter nye historier ud hvert sekund, har journalisterne mindre tid til at sætte sig ind i forskningen, og derfor vokser forskernes ansvar for at kunne formidle på en god måde, mener Lars Rønnow Torp.

»Medierne kan ikke gøre det alene, og det er vigtigt, at forskerne ikke bare regner med, at der kommer en journalist og oversætter det hele for dem. Det ligger ikke i kortene, at der bliver tid og penge til den slags,« siger han.

I den digitale tidsalder er den nyeste forskning aldrig mere end en google-søgning og et klik væk. På en måde har det aldrig været bedre. Nye podcast skyder frem, TED-talks får solid forskning til at gå viralt i velproducerede videosekvenser, og deciderede videnskabsstjerner får rigeligt med taletid i medierne. Men samtidig konkurrerer forskerne også hårdere end nogensinde med underholdning om opmærksomheden.

»Problemet er så bare, at nu er der så meget, at det kan være svært for folk at finde signalet i al støjen. Der er rigtig mange kattekillinger og middagsretter på de sociale medier,« siger Anja C. Andersen.

Men der cirkulerer også vidensformidling af høj kvalitet, som kan komme ud til et publikum, man ellers ikke kunne nå, hvis forskerne tager formidlingsopgaven alvorligt, siger hun. Forskerne skal med formidling i øjenhøjde hjælpe den brede befolkning med at skelne mellem nybrud og nonsens.

»Der er kommet rigtig meget støj, og sjove ahahistorier blander sig med seriøse forskningsartikler. Derfor er det ofte svært at vide, hvad der er vrøvl, og hvad der er valideret forskning,« siger Lars Rønnow Torp.

– Risikerer man ikke, at der kun kommer fokus på den forskning, der er nem at formidle og glemme den, der er mere kompleks?

»Det er der fare for. Grundforskningen har særligt hårde vilkår, fordi der altid er fokus på, hvad den kan bruges til. Så jeg tror, at det at kunne formidle og forklare relevansen af grundforskning og andre mindre salgbare og farvestrålende områder er endnu vigtigere end de andre områder,« siger Lars Rønnow Torp.

For fremtidens skyld

Også forskerne selv har en interesse i at blive bedre til at skabe opmærksomhed om deres resultater andre steder end i den akademiske verden. Formidlingen er altafgørende, når der skal søges fondsmidler eller sættes en dagsorden, mener Lars Rønnow Torp.

»Hvis forskningen ikke kommer ud at leve, er den ikke så meget værd,« siger han.

Samtidig er forankringen i samfundet vigtig for at undgå, at forskningen mister sin legitimitet. For gør den det, kan det hurtigt blive i orden at skære ned på midlerne, mener Anja C. Andersen. »Vi har en forpligtigelse til at gøre os umage med formidlingen, fordi vi forsker for skatteborgernes penge og derfor også skal give noget tilbage til skatteborgerne,« siger hun.

Derfor håber hun, at Ph.d. Cup 2016 ved at give taletid til de mange dygtige ph.d.-studerende kan være med til at inspirere forskere, så de opdager, at det ikke er en umulig opgave at formidle sin forskning til et bredt publikum.

»Jeg håber også, det giver et fokus på, at man skal formidle med samme professionalisme, som den man går til sin forskning med. Man skal gøre det ordentligt, det skylder man både sig selv og andre,« siger Anja C. Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu