Analyse
Læsetid: 3 min.

Ud med Gud! Nej, ikke af grundloven

Folkekirkens medlemstal siver. Menings-målinger viser flertal for at skille stat og kirke. Men det spærrer grundloven for, og den er nærmest umulig at ændre. Snildere greb er på tale
Ifølge en rundspørge foretaget af Epinion svarer 55 procent, at de er helt enige i eller enige i, at stat og kirke skal adskilles. Kun 16 procent er uenige eller helt uenige.

Joachim Adrian

Indland
3. marts 2016

Folkekirken siver. De sidste ti år har 6,1 procent af alle danskere forladt den. I 2006 var 83,0 procent af befolkningen medlem. I år er tallet 79,6 procent. Det oplyser Danmarks Statistik.

Hvorfor dette fald? Døden er en årsag. 90 procent af landets årlige afdøde er medlemmer af folkekirken, sådan som ældre generationer har for vane.

I den modsatte ende modtager folkekirken nye medlemmer gennem dåben. Den er der stadigt færre børn, der bliver båret til. Selv fraregnet tilkomne indbyggere med anden tro end folkekirkens er der underskud på dåbskontoen. Antallet af døbte er nu 64 procent af en fødselsårgang.

Summa summarum: Folkekirken siver mere end en halv procent om året. Kun forsynet ved, hvor medlemstallet vil stabilisere sig.

Over for Danmarks Radio vover religionssociolog Peter Lüchau dog en profeti: »Hvis man sammenfatter medlemstallet med andelen af danskere, der tror på Gud, må man forvente, at faldet i folkekirkens medlemstal vil stoppe et sted mellem 60 og 70 procent.«

Mod denne spådom kan man indvende, at det er svært at vide, om gudstroen falder yderligere, og om de troende fortsat vil føle sig hjemme under det store statslige kirketelt, som folkekirken er.

Individuel tro

Om disse spørgsmål siger ovennævnte religionssociolog Lüchau: »Danskernes tro er gået fra at være fælles til at være individuel. Det betyder, at folkekirken skal indstille sig på, at forskellige medlemmer forventer sig forskellige ting af den, hvilket ikke tidligere har været tilfældet.«

Om folkekirken vil formå denne tilpasning, er det også forsynets eneret at have en holdbar vurdering af.

Samtidig med de statistiske tal om folkekirken har Danmarks Radio offentliggjort tal fra en meningsmåling: Ifølge en rundspørge foretaget af Epinion blandt 1.095 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år svarer 55 procent, at de er helt enige i eller enige i, at stat og kirke skal adskilles. Kun 16 procent er uenige eller helt uenige.

Så skulle sagen jo være klar til politisk handling: Ud med Gud. I hvert fald ud af det danske statsapparat. Så nem er sagen imidlertid ikke. Folkekirken er nemlig naglet fast i grundloven. Den bestemmer i sin § 4: »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«

Umisforståelig tekst. Og grundloven er praktisk talt umulig at lave om. Ændringer kræver ifølge § 88, at et vælgerflertal på mindst 40 procent af alle stemmeberettigede sætter kryds ved ja. Den tilslutning er usandsynlig, hvis der blot er nogen uvilje. Og Dansk Folkeparti er frydefuld modstander af en hvilken som helst ændring af grundloven og af folkekirken. Derfor vil intet flertal på Christiansborg spilde kræfter på en grundlovsændring.

Ud alligevel

Alligevel kan folkekirken glide ud af grundloven, så stat og kirke adskilles. Tilmed på en overraskende måde. Kirkeretsekspert og tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har påvist vejen til skilsmissen. Det har Gammeltoft gjort i sit bidrag til ’Folketingets Festskrift i Anledning af Grundlovens 150-års-jubilæum.’ Her fastslår Gammeltoft: Uanset grundloven må folkekirken skilles fra staten, »såfremt kun halvdelen af befolkningen eller derunder opretholder medlemskabet af folkekirken«.

Altså: Hvis under halvdelen er medlem, er det ikke længere folkets kirke. Denne tolkning har ingen stats- eller kirkeretseksperter gjort indvending imod. Så den får stå til troende: På et eller andet tidspunkt falder kirken af sig selv ud af staten. Indtil da kan fornuftige reformer gennemføres inden for grundloven.

Ifølge Kristeligt Dagblad er Liberal Alliance på vej med et beslutningsforslag, der vil bringe orden i den nuværende sammenrodning af finansieringen af folkekirkens administrative opgaver og dens forkyndende mission. Forslaget går ud på, at staten kun skal betale for offentlige ydelser som fødselsregistrering og vedligeholdelse af kirkegårde og kulturarv. Derimod skal præste- og bispelønninger og kirkelige handlinger fremover betales via kirkeskatten og dermed kun af folkekirkens egne medlemmer.

I dag er det sådan, at danskere uden for folkekirken må tåle, at de over skatten betaler 40 procent af folkekirkepræsternes løn og hele deres pension samt fuld løn og pension til biskopperne.

Det rimer dårligt med en anden – meget klar – bestemmelse i grundloven. Nemlig dens § 68, der bestemmer: »Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.«

Ifølge Kristeligt Dagblad stiller kun Dansk Folkeparti og De Konservative sig afvisende over for dette forslag om at respektere grundlovens ordlyd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

»Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.«
ifølge grundloven § 68
Hvordan får man vækket partierne i folketinget til at sørge for at det bliver overholdt?
Og hvor kan man henvende sig for at få 40 års indbetalinger tilbagebetalt?

Janus Agerbo, Henrik Leffers, Søren Bro og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Folkekirken er en genial konstruktion. Enhver trussel fra religiøse mod staten fjernes, idet dogmerne udvandes og kirken dermed bliver en ritual-institution. Hvis en folkemoske kunne oprettes ville det være fremragende. Så kan religiøs ortodoksi forhåbentligt bringes til et absolut minimum.
Principielt kan man påpege at gud skal tages ud af grundloven, men den nuværende ordning er så favorabel for en ateist som mig at den er værd at bevare.
Med venlig hilsen
Lennart

Christian De Thurah, Troels Larsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Poul Anker Sørensen, det overholdes. Men selvfølgelig skal staten overholde sine aftaler, og hvad staten betaler, er omvekslet med jord.

Steffen Gliese

Selvom folk er stærke benægtere, kan der ikke peges på én vellykket stat, der har afskaffet Gud. Frankrig klarer den kun, fordi den katolske kirke trods alt står så stærkt endnu - hvilket jo også er den direkte årsag til øvrighedens krig mod kirken: at den ikke "er statens".

Poul Sørensen

Før kristendommen kom til Europa med deres hippie udlægning af åndeverden (at gud er en mand med et hvidt skæg som er retfærdig), der troede menneskene at guderne var onde og jeg tror at det er safe, at sætte penge på, at denne udlægning af guderne som en flok nisser, kommer tilbage....

Steffen Gliese

Leo Nygaard, i 1918 overtog staten meget af kirkernes jordbesiddelser imod at afholde dele af de præstelønninger, som denne jord hidtil havde været brugt til. Der er intet grundlovsstridigt i det, det er bare en anden aftale, hvor staten har forpligtet sig.
Og Du skal bytte om på leddene: Den danske folkekirke er den evangelisk-lutherske.

Lennart Kampmann

@ Steffen Gliese
Du bor jo i en nation, der de facto har lagt gud i graven. Det er ikke skrevet helt ud af loven endnu men....
Danskere er simpelthen de mindst troende mennesker jeg har mødt.

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

Hvis man satte folkekirken fri, ville den styrtbløde medlemmer og der ville blot være en håndfuld tidehvervsfolk tilbage.
Alternativt ville den transformere sig til en super pragmatisk alle-er-velkomne-vi-tror-ikke-rigtigt-på-noget-for-alvor fredsfestival, helt uden indflydelse på noget og nogen.
Det er sidstnævnte spor den nuværende folkekirke kører i , og det er populært og aldeles ufarligt for samfundet. En fremragende ordning, der sikrer at religion forbliver tæmmet og kontrolleret.

Det sidste vi har brug for, i min optik, er religiøst inspirerede ledere i folketinget, der kan vedtage love baseret på religøse bøger. Vor Herre Bevares, vil jeg så sige, med et stort glimt i øjet.

Med venlig hilsen
Lennart

Der er intet galt i den nuværende positionering. Da der kun er 2 monoteismer i verden er der ingen grund til at hægte sig på den anden ... som er og bliver den ringere, den kommercielle, efternøleren, den konservative af dem...
Der er heller ingen grund til at juble officielt pantheonisk over ethvert pagant spøgelse nogen måtte have lyst at fejre...
Og mindst af alt er der grund til at grfundlpvs-fæste, at der ikke findes dette samfund uafklaret viden eller ukendte naturkræfter - eller hemmelige tjenester der ikke oplyser alt ved forespørgsel...
Forfatningsmæssig 'ateisme' er vidensfjendtligt stasi-barbari, og ikke at forveksle med sekularitet.
Iagttag lige at USA - foregangslandet og udstillingsvinduet for den slags, har 'markedsstyret religions-system', men det politiske liv er absolut ikke mindre rodet ind i 'hellige' antagelser af den grund.

'Skat' ?
Er pr. def. aldrig et 'personligt bidrag'.
Længere er den ikke med den kære paragraf 68.

Når Gud ryger ud af grundloven kunne man passende smide Kongen samme vej.

Leo, der findes lykkeligvis ikke personlig beskatning i Danmark, således at folk med et bestemt udseende eller overbevisning skal betale mere eller mindre. Kopskat og det rædderlige muhammedanske beskyttelsespenge-system kender vi ikke. Al beskatning er almen, og går til de formål som lovgivningen fastsætter, herunder også administrationen af landets overordnede hensigt.
Det er heller ikke Ole Steensens strategi for at ophøje Løkkedrengens regering til højeste officielle 'gude-status' til landets primære åndelige forsyn .Hellige Elbæk, hellige Trump, hellige Linse B. Olsen.... Det er folkeligt og fornøjeligt, men er det også venstreorientering for det nye årtusind ? Nej - meget gammelt sand.

@odd bjertnes
Det nye årtusind!? For mig at se begyndte problemerne allerede for ca. 10000 år siden, da agerbruget startede, og de (problemerne) er endnu ikke løst.

Steffen Gliese

Selvfølgelig kan det betales igen og igen, da jorden jo yder hvert år. Derfor er det ikke et forhold, staten kan komme ud af, det var en omlægning af præsters forsørgelsesgrundlag indtil Dommedag. ;-) Det burde du, Leo Nygaard, af alle forholde dig positivt til, for her ser du faktisk grundskyld udformet i praksis.

Gud skal ud, fordi vi - hvis vi skal tro Første Mosebog,3,22:
Og Gud Herren sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt." - allerede er som Gud, og derfor ikke længere behøver Gud til at skelne mellem rigtigt og forkert.
Men hvorfor ikke modernisere grundloven, når vi nu er i gang? Ud med kongen og ind med demokrati, sikring af magtfordelingen, reel ytringsfrihed og menneskerettigheder.

'Kan' kende ... ja, men gør den det, fiskeaben ? Er intelligens-potensen 'fuldbragt', Ole S. ?
Tag et lille kig på verden ... det er et spinkelt potentiale - men i øvrigt et godt tilbud.