Nyhed
Læsetid: 3 min.

Helmuth Nyborgs uredelighedsdom underkendt igen

Professor emeritus Helmuth Nyborg er blevet frifundet for videnskabelig uredelighed af Vestre Landsret. Det er anden gang på et år, at Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed bliver underkendt i det almindelige retssystem, og det vidner ifølge juraprofessor om, at uredelighedsudvalgene bør nedlægges
Indland
31. marts 2016
Venstre Landsret afgjorde i går, at Helmuth Nyborgs forskning ikke er videnskabelig uredelig.

Casper Dalhoff

Den kontroversielle psykologiprofessor Helmuth Nyborg er efterhånden vant til sværdslag om sin forskning, siden han i 2006 konkluderede, at mænd er klogere end kvinder.

I 2013 konkluderede Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed (UVVU), at Nyborg i en artikel om den vestlige civilisations forfald på grund af indvandring, havde begået videnskabelig uredelighed i to tilfælde.

UVVU’s kendelse blev onsdag underkendt af Vestre Landsret, der ikke mener, at der er tale om videnskabelig uredelighed. I dommen henvises også til frifindelsen af professor Bente Klarlund for at have handlet videnskabelig uredeligt for godt et år siden.

Klarlunds frifindelse fik ministeriet til at nedsætte et ekspertudvalg, der i december kom med anbefalinger til ændringer af retningslinierne for UVVU’s arbejde. Men de to frifindelser understreger ifølge juraprofessor Peter Pagh, at det ikke er nok bare at præcisere reglerne for UVVU.

»UVVU er et misfoster, der har kreeret spektakulære og meget ubehagelige sager. Det traditionelle retssystems almindelige regler tager sig af det, hvis du har begået noget strafbart som forsker, så hvorfor skal vi have et helt specielt organ for forskere? Det ender i helt grotesk formalisme,« siger Peter Pagh med henvisning til at de to uredelighedssager, som nu er underkendt, i realiteten handler om, at forskerne har begået fejl.

Professor Jens Oddershede, der er formand for ekspertudvalget omkring UVVU, håber dog på, at udvalgets forslag om at forenkle reglerne for UVVU’s arbejde vil dæmme op for, at der opstår lignende sager fremover.

»Det er jo ikke godt, at der er flere eksempler på, at man dømmes i UVVU på én måde og i det sædvanlige retssystem på en anden måde. Derfor håber vi også, at politikerne vil følge vores anbefaling om at stramme op på definitionen for uredelighed,« siger Jens Oddershede.

Udvalget foreslår blandt andet at fjerne reglerne om grove brud på videnskabelig praksis som uredeligt, som var de regler, Bente Klarlund blev dømt på. Helt at afskaffe udvalgene, mener Jens Oddershede er en dårlig ide, da den kollegiale bedømmelse af forskningen og universiteternes udvalg for god videnskabelige praksis har svigtet for mange gange. At uredlighedssager skal behandles udelukkende i det almindelig retssystem tro han heller ikke på.

»Det her kræver et helt udvalg af eksperter, og jeg tror ikke retssystemet med sine repressalier er velegnet til det. UVVU er jo netop ikke en del af det almindelige retssystem, fordi du her kun får en dom for at have opført dig ukorrekt,« siger Jens Oddershede og henviser til, at Milena Penkowa-sagen og lignende sager fra udlandet har vist, at der bør være et system, der kan håndtere så komplicerede sager.

Peter Pagh tror derimod ikke på, at præcisering af reglerne vil hjælpe på UVVU’s problem:

»Hvis vi vil have forskere, så skal de udfordre den gældende viden, og det vil altid skabe konflikt, men der er ingen grund til at tro, at forskere er unikummer, der ikke begår fejl, og have et stort hold til at holde øje med det. Hvis de ikke gør deres arbejde godt nok, så bliver de fyret. Hvis de begår noget ulovligt, gælder det almindelige retssystem, men UVVU er et mærkelig forsøg på at gøre forskere til folk med større sandhedsværdi.«

For den 79-årige Helmuth Nyborg er frifindelsen en stor lettelse efter tre år som uredelighedsdømt. Han mener ikke, at UVVU’s virke svarer til den internationale praksis på området, hvor der er en klar skelnen mellem fusk og sjusk.

»Det er en god dag for dansk videnskab. Fremover skal nye unge forskere ikke frygte for overgreb, fordi de har lavet en fejl eller glemt noget,« siger Helmuth Nyborg, der heller ikke er meget for UVVU, som organ.

»Forskning er en åben sag, som kan kritiseres af alle, der skal ikke sidde et filter og trække artikler tilbage efter lokale danske regler. Enhver skal kunne sige, hvad de vil under ansvar, og er der fiflet med data, så bliver der slået hårdt ned på det i forskerverdenen, « siger Helmuth Nyborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her