Læsetid: 3 min.

Hvilke problemer kan man løse med en løgn?

Engang kunne man regne med, at faglige udmeldinger fra det offentlige var saglige og velbegrundede – i dag kan man roligt regne med, at de er politisk manipulerede. Tilsyneladende vurderes det ikke længere som særlig vigtigt, hvordan tingene egentlig hænger sammen
16. marts 2016

I sidste uges kommentar havde jeg lejlighed til at udtrykke min tvivl om, hvorvidt den demokratiske debat og vores måder at kommunikere med hinanden på i dag er modne nok til, at vi kan slippe godt fra håndteringen af samtidens mange alvorlige problemer i Danmark og verden. Der er flere problemer i dette.

Tilsyneladende vurderes det ikke længere som særlig vigtigt, hvordan tingene egentlig hænger sammen. Den sidste tids polemik om landbrugets kvælstofbelastning af vandmiljøet er et fint eksempel – men er i realiteten kun en ganske lille dråbe i havet i hele denne problemstilling, som efterhånden i mine øjne ligner en epidemi. Data, analyser og forskningsresultater behandles efterhånden ligesom debatindlæg på de sociale medier – de er interessante, hvis de støtter mine synspunkter, ellers ikke! Resultatet er, at næsten al kommunikation manipuleres til spin, der skal støtte bestemte interesser, ideologier og holdninger etc.

I min ungdoms arbejdsliv kunne man regne med, at faglige udmeldinger fra det offentlige i høj grad var saglige og velbegrundede – i dag kan man roligt regne med, at de er politisk manipulerede i bestemte retninger afhængig af afsenderen, og at de offentlige fagfolk enten ikke tør protestere, eller at de, der måske kunne gøre det med en vis vægt, er gået på pension eller har fået andet arbejde.

Eksempler: De fleste danske kommuner og byer har ambitioner om at blive CO2-neutrale, men de regner generelt kun med CO2-emissioner fra energiproduktion og -forbrug, der kun udgør en vis del af de samlede CO2-emissioner – resten stammer fra forbrug, og import-eksport-balancen af varer og produkter og medregnes ikke, men udgør ofte en mindst lige så stor andel som emissionerne fra energiforbruget.

Panik i systemet

Vi lyver altså for hinanden og for os selv for at se godt ud på papiret – men det får vi jo ikke løst problemerne af! Alle byer vil også være smarte, men da de færreste er det, udnævner man i flæng alle nye projekter til at være smarte, selv om de bliver udført, præcis ligesom det har været tilfældet i de seneste ti år. Faktisk ved vi rigtig meget om rigtig mange områder i dag, men jeg fornemmer stærkt, at al denne viden kun i ret begrænset omfang bliver brugt til de mange politiske reformer i disse år. Det gælder i høj grad på miljøområdet, på klima- og energiområdet og tilsyneladende også på uddannelses- og skoleområdet, integrationsområdet og andre steder. Men hvorfor gør vi det, det holder jo ikke. Er der panik i systemet?

Frækhed og smart retorik

Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg oplever det stærkt foruroligende i den turbulente og uoverskuelige verden, vi i dag befinder os i, at vi tror, vi kan klare os uden at have blot nogenlunde styr på fakta og sammenhænge, blot vi har godt med frækhed og smart retorik. Er det den øgede kommercialisering, der indebærer, at hovedparten af al kommunikation efterhånden reelt har karakter af spin for ikke at sige reklame?

Nogle fagtidsskrifter, som jeg i mit tidlige arbejdsliv havde meget glæde af, fordi de var pluralistiske, seriøse, nysgerrige og åbne for forskellige faglige synspunkter og erfaringer, er i dag degenereret til designede talerør for udgiverne med et indhold af ’tygget mad’ i form at korte, indholdsløse og overfladiske artikler – tidsskrifter eller tilbudsaviser, er der forskel? Hvor tit læser du en artikel i et medie, der åbent og samvittighedsfuldt tilstræber at gøre dig klogere på et vigtigt og komplekst spørgsmål? – og som ikke reelt har karakter af en ’reklame’ for nogen eller noget?

Jeg ved, jeg lyder som en sur gammel mand! Men jeg tror ikke, vi løser verdens mange uoverskuelige problemer ved at lyve og manipulere med os selv og hinanden. Vi skal holde hovedet koldt og bevare fokus på det væsentlige – så don’t panic!

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i Niras

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
  • Troels Brøgger
  • Niels Duus Nielsen
  • Niels Bent Johansen
  • ingemaje lange
  • Leif Koldkjær
  • Lise Lotte Rahbek
  • Olav Storm Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Erik Feenstra
  • Sup Aya Laya
Torsten Jacobsen, Troels Brøgger, Niels Duus Nielsen, Niels Bent Johansen, ingemaje lange, Leif Koldkjær, Lise Lotte Rahbek, Olav Storm Jensen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Erik Feenstra og Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja sådan er det.
5 + 5 er 12!
Oh nej det er jo forkert.
5 + 5 er 8! Det er det jeg lige nu har brug for.
vh Claus Hjort

Niels Duus Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

"Er det den øgede kommercialisering, der indebærer, at hovedparten af al kommunikation efterhånden reelt har karakter af spin for ikke at sige reklame?"
Hmmm - gætter på at grådigheden har en finger med i spillet. Grådighed efter magt og mammon.

Jørgen Steen Andersen

I krig og kærlighed gælder alle kneb, siger et gammelt ord.
I krig er sandheden det første offer, siger et andet gammelt ord.
Rigtigt er det, at i dagens Danmark kan man ikke stole på myndighederne.
Der skal indhentes oplysninger fra mange kilder, før man kan lægge sig fast på noget, der er sandt.
Jeg har bemærket mig, at en nær tilknytning til den politiske magt er et stærkt indicium på, at her skal man være på vagt, og ikke tage det for gode varer.
Det er meget underligt, at nyliberalister ser kapitalismen som en størrelse, hvor justeringer er nødvendige, men helst skal alle begrænsninger fjernes, så kapitalismen har mulighed for at udøve sine velgerninger helt frit.
Kapitalistiske paradokser ses nærmest som ikke-eksisterende.
I stedet for at se velfærdsstaten som en medspiller, og en helt nødvendig understøtter og miljøvenlig vækstinnovator af bæredygtige tiltag og teknologier, som kan gavne mennesker.
Hvis nyliberalister får magt som de har agt, så vil kapitalismen jage os alle til døde i en Danse Macabre, som ingen har fantasi til at forestille sig.
For den får alt, hvad den kan trække på alle tangenter.
Orkaner, tsunamier, oversvømmelser, forureninger af alle slags, pesticider, tungmetaller, plastic og de krige, vi ser i dag er ingenting imod alle de krige, som kommer i fremtiden.
Den politik, som føres i dag, virker latterlig med alle dens floskler og ligegyldigheder, som "fremadrettet" og "bæredygtig realisme" for bare at nævne et par snæversynede, kortsigtede politisk "korrekte" ikke-ord, som ingen mening giver.

Mit første forsøg på et indlæg i offentlig debat var ang. at man burde måske lovgive om at love skulle kunne holde for 'anden termodynamiske lov' (entropi-loven)', for at kunne vedtages, når nu det faldt så svært at overholde det ... da var jeg vist 17 år og der var oliefilm og sulfoskum i alle søer og åer landet over, så deet ...
..... blev afvist i redaktionen naturligvis, hva' det for nø'j vrøvl, men genkender sig selv i dette udmærkede indlæg.
For styrende organer med et flosset forhold til sandhed har man ikke brug for. Så annulleres 'oplysningstiden' så at sige. Der er ydermere tilkommet problemer af postmoderne facetteret sandheds-definition, der befæster svage sjæle i at tro at de kan 'italesætte' sandheder, efter Joseph Goebbels teori om den gentagede løgns stigende sandhedsværdi i et lukket rum. Men rummet er aldrig lukket nok til at det holder. Heller ikke selvom det er postmoderne.