Læsetid: 4 min.

Iført kansas og kokkehue mødte antropolog erhvervsskoleelever i øjenhøjde

Hvis vi vil se verden fra de oversete unges perspektiv, må vi stille os i deres sted. Det gjorde antropolog Anne Mia Steno med sit ph.d.-projekt om erhvervsuddannelsernes udfordringer
’Mit primære formål var at give en stemme til nogen, der var overhørt i debatten om ungdomsuddannelserne. Det er et problem, hvis gymnasiet opleves som den eneste naturlige vej’, siger Anne Mia Steno.

Thomas Nielsen

1. april 2016

Egentlig ville Anne Mia Steno være skuespiller, ind på en produktionshøjskole eller ud i verden på opdagelse. Men hun var, som hendes mor formulerede det, ‘dygtig nok’ til at tage en studentereksamen, og i en familie, hvor det ikke var almindeligt, var det hævet over diskussion den vej, hun skulle.

Sådan er det for mange.

Har man hovedet til det, overvejer de færreste, at der kunne være alternativer til gymnasiet. I uddannelseshierarkiet er gymnasierne i toppen og erhvervsskolerne i bunden.

På gymnasierne bliver de studerende behandlet som nationens blomstrende ungdom og videnssamfundets fremtid, på erhvervsskolerne bliver man mødt med en forventning om, at man nok snart dropper ud, eller – hvis man er boglig – en påmindelse om, at der jo også er andre muligheder.

Taberdiskursen er et problem for erhvervsskolerne, og det er det, Anne Mia Steno gerne vil ændre.

»Mit primære formål var at give en stemme til nogen, der var overhørt i debatten om ungdomsuddannelserne. Det er et problem, hvis gymnasiet opleves som den eneste naturlige vej,« siger Anne Mia Steno.

Hun ville svare på, hvordan verden egentlig ser ud, når man »har fødderne plantet på et gråt laminatgulv på en teknisk erhvervsuddannelse«.

»Jeg tror på, at den type viden kan bidrage til at ændre praksis og skabe bedre rammer og en bedre fortælling om erhvervsuddannelserne,« forklarer hun.

Antropolog i øjenhøjde

For at komme så tæt som muligt på livet og selvforståelsen hos de studerende på erhvervsuddannelserne trak Anne Mia Steno henholdsvis en kedeldragt og en kokkehue på og lod sig indskrive på de to grundforløb til automekaniker- og gastronomiuddannelserne.

I stedet for blot at være flue på væggen blev hun på den måde nærmest en del af den gruppe, hun forsøgte at undersøge. Den tilgang havde nogle klare fordele, mener Anne Mia Steno, der er uddannet antropolog fra KU.

»Man får blik for noget andet, når man er sammen om noget fælles tredje. Samtidig er interviewsituationen dybt ubehagelig for mange mennesker, og ofte får man heller ikke det mest klare indtryk på den måde,« siger hun.

Men når man står og skifter oliefilter eller smager sovsen til, kommer der nogle mere naturlige og ærlige refleksioner og tanker, der giver svar, som man ikke kan spørge sig frem til i et interview.

Under overfladen kunne Anne Mia Steno konstatere, at der på trods af den stærke fortælling om uddannelseshierarkiet findes en stor andel unge, som forbinder tekniske erhvervsuddannelsesforløb med drømme. Unge for hvem, de boglige uddannelser repræsenterer inaktivitet, og som ser det fysiske arbejde som dynamisk og relevant.

På automekanikeruddannelsen lykkes det f.eks. at få drenge, der altid har været i opposition til skole og læring, og som har gjort en dyd ud af ikke at være dygtige, til at engagere sig. Pludselig var det sejt at være den bedste, og taberagtigt at være dårlig.

Thomas Nielsen/100HEADS

»Den traditionelle maskuline modkultur til skolen, som har præget de her unge tidligere, synes ikke at være gældende for autodrengene på erhvervsuddannelsen,« siger Anne Mia Steno.

Det er en af de succeser, man bør fokusere på, hvis erhvervsskolerne skal tales op og blive anset som et ligeværdigt uddannelsesvalg, mener hun.

En anden succes bliver ofte fremstillet som et problem. Mange kommer gennem en erhvervsuddannelse uden stærke læse- og skrivefærdigheder, men i virkeligheden er det positivt, at man sagtens kan få en god uddannelse, selvom man ikke er boglig.

»En stor del af de unge, som har haft problemer i folkeskolen, gennemfører faktisk en erhvervsuddannelse og klarer sig efterfølgende godt på arbejdsmarkedet,« siger Anne Mia Steno og understreger, at erhvervsskolerne også fordrer en helt anden selvstændighed og styrke end gymnasierne. Den historie, håber hun, man bliver bedre til at fortælle.

Fællesskab forhindrer frafald

For at forstå det store frafald på erhvervsuddannelserne var Anne Mia Steno også optaget af de studerendes sociale liv både på og uden for studiet. Det var derfor, Anne Mia Steno interviewede på bilturen i de studerendes nabolag, flyttede ind på et skolehjem og tog med, når de unge snød sig ind på byens Crazy Daisy benovede over at være i følgeskab med en, der faktisk var over 18 år.

Som flere andre forskningsprojekter også har peget på, kunne Anne Mia Steno tydeligt se, at risikoen for frafald hænger tæt sammen med, hvor god ens sociale tilknytning til de andre på uddannelsen er.

I gymnasiet er der fredagsbar og fester, et tæt klassetilhørsforhold og et sammenhold på fag, der strækker sig over flere år. Omvendt har erhvervsuddannelserne en stor udfordring.

»Erhvervsuddannelserne har ikke samme fokus på sociale fællesskaber, og de korte skoleophold og mange praktikforløb gør det svært at få solide venskaber,« siger Anne Mia Steno.

Halvandet år efter grundforløbets start kunne hun konstatere, at 19 ud af 21 på gastronomuddannelsen var faldet fra. En af forklaringerne til det manglende sociale liv er en grundlæggende anderledes samtalekultur, viser Anne Mia Stenos forskning.

»Man undgår at dvæle for længe ved samme emne og må ikke spørge for meget ind til det, der snakkes om. Man er i fare for at miste sin position i gruppen, hvis man bliver opsøgende og søger at udvide fællesskabet til at have en anden og længerevarende karakter,« siger Anne Mia Steno og peger på, at en mulig forklaring er, at flere af de unge på erhvervsuddannelserne er trænede i at svare på spørgsmål fra sagsbehandlere, undervisere og andre voksne autoritetspersoner, fortæller hun.

Omvendt understreger Anne Mia Steno, at frafald ikke nødvendigvis er en katastrofe. Langt de fleste af de frafaldne kokke var nemlig gået i gang med andre uddannelser bagefter. Det er en vigtig pointe:

»Frafald er ikke en entydigt dårlig ting. Det er også udtryk for, at der sker en modning og en afklaring, som er rigtig vigtig,« siger Anne Mia Steno og håber, at hendes forskning har været med til at give en mere nuanceret forståelse af erhvervsuddannelserne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

"»Frafald er ikke en entydigt dårlig ting. Det er også udtryk for, at der sker en modning og en afklaring, som er rigtig vigtig,« siger Anne Mia Steno....."

Sikkert rigtigt; men der er også en ikke så helt ringe kontanthjælps/SU-tænkning i de mange skift i erhvervsuddannelsesretningerne.

Torben Lindegaard

Jonas Sloth Bach

Det er mystisk, at du i din artikel ikke ét eneste sted differentierer "gymnasiet".

Tænker du STX, HF, HHX eller HTX???

De 2 sidstnævnte ungdomsuddannelser finder altså sted på erhvervsskolerne.

En institution som CPH West underviser i alle 4 gymnasiale uddannelser; mens du i din artikel vel nærmest fokuserer på det almene gymnasium, STX.