Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kvinder er nøglen til integration

Beskæftigelsen blandt indvandrere, flygtninge og deres efterkommere kommer aldrig på niveau med de etniske danskeres, så længe kvinderne halter bagefter. Løsningen er et mere fleksibelt arbejdsmarked
Indland
26. marts 2016

Politikere på tværs af Folketinget er pludselig blevet enige om én ting: Beskæftigelse er den hurtigste vej til integration af flygtninge.

Regeringen har landet en delaftale om integration af flygtninge som led i trepartsforhandlingerne med arbejdsgivere og lønmodtagere: Flygtninge skal i arbejde fra dag ét.

Men hvis indsatsen skal have en effekt, kræver det en særlig indsats over for én bestemt gruppe af flygtninge: Kvinder.

Ifølge de seneste tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er 44 pct. af mandlige flygtninge og familiesammenførte i aldersgruppen 25-34 år i beskæftigelse efter tre år i Danmark. Det samme gælder for kun 13 pct. af kvinderne i samme aldersgruppe.

Et kig i Danmarks Statistik viser, at kønsforskellene også er synlige på længere sigt. I 2013 var 59,2 pct. mandlige indvandrere fra ikkevestlige lande i beskæftigelse, mens det kun gjaldt 49,3 pct. af kvinderne i samme gruppe. Beskæftigelsen blandt mænd og kvinder med dansk oprindelse lå på 78,4 og 75,2 pct.

Forskellene har ifølge forskere en række årsager: Mange af de kvinder, der kommer hertil som flygtninge, har et lavere uddannelsesniveau, begrænset erfaring fra arbejdsmarkedet og er vokset op med en forventning om at være hjemmegående. Derfor er det hårde odds, der møder dem i et land som Danmark med et højt uddannelsesniveau, høj løn og en høj grad af netværksbaseret jobsøgning.

Socialt arbejdsmarked

Anika Liversage er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og har forsket i beskæftigelse og kønsroller blandt tyrkiske indvandrere i Danmark. Risikoen ved ikke at få kvinder i beskæftigelse er ifølge hende, at de ender i isolation og fattigdom.

»Mange kvinder vil selvfølgelig gerne have den selvstændighed, der følger med et job,« siger hun.

Men de nichearbejdsmarkeder, der er opstået i de etniske netværk i Danmark, er typisk mere tilgængelige for mændene. Nogle af mulighederne for de kvinder, der kommer hertil uden uddannelse eller erfaring, vil ofte være natrengøring eller sosu-området. Men sidstnævnte kræver også, at man behersker dansk på et nogenlunde niveau.

»For nogle af de lidt ældre kvinder vil et ordinært arbejdsmarked ikke være aktuelt,« vurderer Anika Liversage.

»Hvis de er analfabeter og oppe i 40’erne, er der ikke mange arbejdsgivere, der vil tage dem på ordinære vilkår. Dermed kan der være brug for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, for eksempel med flere socialøkonomiske virksomheder,« mener Anika Liversage.

Læs også: ’Min mand skal ikke betale alting’

På den anden side er der også brug for en kulturændring i nogle familier, understreger hun. Både i forhold til kønsroller og i forhold til det selvbillede, nogle af kvinderne bekræfter hinanden i.

»Jeg sad engang med en gruppe af tyrkiske kvinder, der var blevet familiesammenført,« siger Anika Liversage. »De sagde, at ingen ville ansætte dem, fordi de var for dårlige til dansk. Men i gruppen sad også en nyankommen kvinde, som talte meget dårligere dansk end alle de andre. Hun var nødt til at komme i beskæftigelse for at få sine to børn fra et tidligere ægteskab herop, så hun var meget motiveret for at finde arbejde og var netop blevet ansat i et rengøringsjob på en skole. De andre kvinder sad nærmest og tyssede på hende, fordi de var så vant til, at nederlagene lå lige om hjørnet og ventede,« fortæller Anika Liversage.

Sænk forventningerne

Professor Bent Greve fra RUC har netop skrevet bogen Integration – Dynamikker og drivkræfter. Ifølge ham bør vi sænke forventningerne til, hvor mange af de kvinder, der kommer til landet som flygtninge, der vil kunne finde et almindeligt arbejde. Tal fra Verdensbanken viser, at beskæftigelsen blandt syriske kvinder toppede omkring 23 pct. i midten af 1990’erne. Siden borgerkrigens udbrud i 2011 har tallet ligget stabilt omkring 13-14 pct.

»De kommer ikke til at nå samme niveau som kvinder, der er født i Danmark. Men beskæftigelsen kan godt blive højere, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dem på vej,« siger Bent Greve.

Han og Anika Liversage er desuden enige om, at beskæftigelse ikke nødvendigvis er det columbusæg for integrationen, som nogle politikere forsøger at gøre det til.

»Det er en sandhed med modifikationer,« siger Anika Liversage.

»Der er for eksempel ikke meget integration over at gøre rent på et kontor om natten helt alene.«

Derfor er begge forskere enige om, at sprogundervisning, deltagelse i foreningslivet og frivillige organisationer er mindst lige så vigtigt for integrationen.

»På den måde kommer deres børn også til at vokse op i en familie, hvor de kan se, at det er naturligt at være en del af et socialt fællesskab,« siger Bent Greve.

Langsomt fremad

Beskæftigelsen blandt både mandlige og kvindelige efterkommere af indvandrere med ikkevestlig baggrund er højere end hos deres forældre.

»Men det går meget langsomt fremad,« siger Bent Greve.

Ifølge Danmarks Statistik er beskæftigelsen blandt mandlige og kvindelige efterkommere henholdsvis 57,6 og 56,8 pct. De er altså også mere ligestillede end deres forældre. Til gengæld ligger de omtrent 20 procentpoint lavere end etniske danskere.

En del af forklaringen er, at efterkommernes gennemsnitsalder er meget lav, og mange af dem er derfor under uddannelse og tæller ikke med i statistikken. Det forklarer dog ikke hele forskellen.

Løsningen er både simpel og kompliceret, siger Bent Greve: »Det er sprog og uddannelse, der er helt afgørende. Jo tidligere, vi sørger for, at de kan deltage på lige fod med andre børn i den danske folkeskole, jo større er sandsynligheden for, at de rent faktisk også klarer sig bedre på længere sigt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

»Der er for eksempel ikke meget integration over at gøre rent på et kontor om natten helt alene.«
Derfor er begge forskere enige om, at sprogundervisning, deltagelse i foreningslivet og frivillige organisationer er mindst lige så vigtigt for integrationen.

Jeg er helt på linie med, at det at gøre arbejdsmarkedet til den eneste form for fællesskab man kan pege på i Danmark, det er en sørgelig falliterklæring.
Arbejdsmarkedet eskluderer lige så mange som det inkluderer, når man tæller syge, stressramte gamle og børn med.
Skulle det virkelig være alt, hvad vi har at byde mennesker på?

Helene Kristensen, Kasper Malskær , Ebbe Overbye, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu har Kloge Åge igen haft fingre i statistikkerne - forskellen er reelt 10% for indvandrere og 3% for etnisk danske (hvis statistikken passer). Har man forøvrigt en for ledige?
Nej, det er også lige meget...
Man bruger et argument, der ligner 180 grader - og ensidigt og uden tanke for kultur og strabadserne ved rejsen. Igen en uigennemtænkt "hurraløsning", der vil bringe en masse problemer med sig.
Skal folk have opholdstilladelse/ asyl først?

Peter Nielsen

Løsningen er et fleksibelt arbejdsmarked? Er det arbejdsgivernes opgave at løse integrationsproblemerne? NEJ!
Hvis opgave er det så? Det er de uintegreredes egen opgave at tage imod de tilbud der allerede eksisterer i overflod.
Vi lever i et land hvor borgernes eget ansvar er lagt over på staten, og i det her tilfælde også arbejdsgiverne.
Hvis du vil være en del af samfundet, så er det din forbandede opgave at gøre en aktiv indsats selv, Du kan starte med at tale dansk og lade dine religiøse og kulturelle forskelle blive hjemme, således DU kan agere frit og på lige vilkår med andre i det danske samfund. Hvis det er for meget at forlange, så har du hermed meldt dig ud og konsekvensen er at du nu ikke kvalificerer dig til at få nogen form for økonomisk bistand i Danmark.
Problem solved.
Ingen arme ingen småkager.
De uintegrerede skal ikke have fordele fremfor de etniske danskere der så rigeligt overses allerede.

Torben Pedersen

Ja og nøglen til indvandrerkvinderne er at er indvandrermændene holder op med at undertrykke dem.
Tyrkiets Erdogan har for nyligt sagt at kvinder ikke skal ud på arbejdsmarkedet, de skal være der hjemme og passe hjem og børn.
For nogle år siden sagde den daværende formand for Mjølnerparken Muhammed Aslam i et interwiev at hans kone under ingen omstændigheder skal ud på arbejdsmarkedet. Hun skal være hjemme og passe hjem og børn.
Desværre er det en udbredt holdning i indvandrerkredse.

Philip B. Johnsen

Junglen i Calais er beviset på den dedikation vores flygtninge kommer med for, at starte et nyt liv uden krig, død og ødelæggelse.

Krigsflygtninge kan have mange traumer med i bagagen, men som udgangspunkt er de resursestærke mennesker, der skal i arbejde og få nogle danske venner, der ikke er traumatiserede af krig, så børnene kan få en så normal dansk opvækst, som det overhoved er muligt, der ruster børnene til et normalt liv med også danske venner, en god uddanelse og et godt liv.

Anders Jensen

"Junglen i Calais er beviset på den dedikation vores flygtninge kommer med for, at starte et nyt liv uden krig, død og ødelæggelse."

Vold, voldtægt, tyveri, røveri og mord...
Det er det rene anarki, hvor stærke mænd, stjæler nødhjælpsarbejde for derefter at sælge det med profit for øje. Der er en masse god video dokumentation fra dit eksempel på Utopia.
De er ikke flygtet fra dårligdommende, de har bragt dem med sig.

Søg på Calais Jungle Migrants på Youtube og du får en god smagsprøve på hvordan forholdene er dernede.

Philip B. Johnsen

Anders Jensen
Tja..EU der behandler flygtninge som dyr i Junglen i Calais og tænk sig, så opfører flygtningene sig som dyr, men alternativet til det stadig mere fascistiske EU er jo for mange Syrien og Afganistan, så de kæmper for retten til livet i Junglen.

Anders Jensen

@Philip
Så det er systemets skyld?`
De kan jo søge asyl i Frankrig... Men det vil de ikke.

Philip B. Johnsen

"Systemets skyld", nej Anders Jensen årsag og konsekvens ikke skyld.

En konsekvens af ny-moralismen og b.la. Front National, egentlig Front national pour l'unité française, det højreorienterede nationalistisk politisk parti fra Frankrig, der er stærkt indvandrerkritisk der b.la. kræver, at i alt 3 mio. ikke-europæere skal sendes hjem til deres hjemlande og ved præsidentvalget i 2002 forsøgte partiet, at sætte en moraliserende dagsorden med fokus på lov og orden og traditionalistiske familieværdier, hvilket blandt andet afspejles i at partiet er for at genindføre dødstraf og partiet er imod homoseksualitet.
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Front_National

Morten Jespersen

Nixen bixen. Mænd er nøglen til integration. Hvis man bruger kvinder som nøgle får man brudte familier og generationer af frustrerede unge mænd. Bruger man mænd som nøgle får man velfungerende husholdninger, hvor de unge langsomt kan tilvænne sig nye anderledes omgivelser.

Desværre er de mest reaktionære også mænd!

Anders Jensen

@Philip
Ok, det er altså højre-nationalisterne der er skyld i forholdene i Junglen, samt at dens beboer ikke vil søge asyl..