Læsetid: 7 min.

Landbrugets krise – der er andre veje

Danske landmænd er under dobbelt pres fra en nådesløs strukturudvikling og forbrugere, hvis tillid smuldrer i kølvandet på striden om landbrugspakken. Men så længe landbrug og forbrugere råber ad hinanden, lykkes omstillingen til mere holdbare løsninger ikke. Et stort folketræf i næste måned – Det Fælles Bedste – vil bane vej for en ny samtale og dermed nye svar
Danske landmænd er under dobbelt pres fra en nådesløs strukturudvikling og forbrugere, hvis tillid smuldrer i kølvandet på striden om landbrugspakken. Men så længe landbrug og forbrugere råber ad hinanden, lykkes omstillingen til mere holdbare løsninger ikke. Et stort folketræf i næste måned – Det Fælles Bedste – vil bane vej for en ny samtale og dermed nye svar

iBureauet/Mia Mottelson

2. marts 2016

Dansk landbrug fik i sidste uge licens til at hælde yderligere 50-60.000 ton kvælstof ud over markerne samt et ordentligt læs møg hældt ud over sit omdømme.

»Vores image har virkelig, virkelig lidt skade de seneste to uger,« sagde direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup til Berlingske lørdag. Og uddybede samme aften i DR’s Deadline: »Der er blevet stillet en mistillid, ikke kun til ministeren, men også til det danske landbrug. En mistillid til om vi overhovedet fra landbrugserhvervet kan finde ud af at forvalte og passe på vores natur.«

Så efter en treårig imagekampagne til mindst 60 mio. kr., som angiveligt forbedrede danskernes syn på erhvervet, er Landbrug & Fødevarer og de danske landmænd slået tilbage til start. Forholdet mellem landbrug og forbrugere er på ny stærkt polariseret, ikke mindst takket være regeringen og blå blok, der med landbrugspakken sender et signal om fremtidens landbrug som ét, der skal øge sin konkurrenceevne og effektivitet i en accelereret strukturudvikling ved bl.a. at gøde mere og producere flere svin. Man skal fortsætte den nådesløse strukturudvikling, der i snart mange år har lukket to landbrug om dagen, bragt antallet af heltidsbedrifter ned på 10.000 og påført erhvervet en samlet gæld på over 370 milliarder kr. – trods fortsat massiv støtte fra både EU og statskassen.

Så Danmarks hårdtarbejdende landmænd er dobbelt klemt: Underlagt en benhård, konkurrencebestemt udvikling mod fortsat industrialisering af produktionen og samtidig intenst kritiseret af forbrugere, der udtrykker stigende afsmag for denne industrialiserings konsekvenser for naturen, dyrevelfærden, sundheden, fødevarekvaliteten og trivslen på landet.

Folketræffet i Lejre

Det er ikke bæredygtigt. Hverken for erhvervet, for miljøet eller for relationen mellem fødevareproducenter og -forbrugere. Der må andre svar og nye strategier til. Og det kræver en samtale på tværs af tillidskløften. Det siger folkene bag Det Fælles Bedste.

»Der er gravet meget dybe grøfter, og der er stor frustration over måden, tingene foregår. Hvis landbruget skal have den folkelige opbakning tilbage, skal man ikke bare fortælle om sig selv, men også lytte efter, hvad borgerne siger,« mener Trine Krebs.

Hun er formand for Landsforeningen Praktisk Økologi og én af initiativtagerne til det store folketræf under overskriften Det Fælles Bedste, som otte organisationer i fællesskab er ved at forberede. Det finder sted i Bededagsferien den 22.–24. april i Lejre, ’Danmarks økologiske kommune’, og ventes at samle et meget stort antal græsrødder, økologiske jordbrugere, ngo-repræsentanter og nysgerrige enkeltpersoner til tre dages dialog om vejen frem mod bæredygtige løsninger, herunder for landbruget og fødevareproduktionen.

Folketræffet i Lejre er en opfølgning på det første folketræf, der i 2014 samlede 400 mennesker på Samsø til en weekend med workshops og diskussioner om samarbejde og strategier for at fremme den grønne omstilling.

»Alle forlod det møde med en rigtig stor oplevelse i bagagen og et stærkt ønske om at mødes igen. Det er dét, der nu sker i Lejre,« fortæller Trine Krebs.

I disse uger er et stort antal frivillige fra de otte organisationer ved at forberede folketræffet via en række arbejdsgrupper. Et par hundrede deltagere har allerede tilmeldt sig, og af dem har næsten halvdelen tilbudt at afholde workshops. Om fremtiden for dansk landbrug, om økologisk jordbrug, permakultur og skovhaver, om en ny grøn økonomi, om bæredygtige husbyggerier og bofællesskaber, om den internationale omstillingsbevægelse og meget mere.

»Vi er stadig så tidligt i processen mod en bæredygtig omstilling, at der er brug for at få alle tanker og meninger i spil. Vi har sådan set de teknologiske løsninger – det, vi er bagud med, er den demokratiske dimension og måden, hvorpå menneskers engagement kan spille med. Det er først og fremmest det, som Det Fælles Bedste forsøger at komme videre med.«

»Men dermed kan Det Fælles Bedste også ses som en stor opfordring til landbruget om på ny at bringe sig selv i en samtalesituation. Jeg er opvokset på landet, og den form for samtale, jeg kan huske 40 år tilbage, er i dag blevet til krisehåndtering og indsatser for at få lukket munden på kritiske røster. Med den attitude er der ingen forbrugere og borgere, der har lyst til at hjælpe landbruget,« siger Trine Krebs.

»Hvis landbruget i stedet åbner op og erkender, at man har lavet fejl og nu gerne vil gå i en ny retning, så tror jeg, at forbrugerne er klar til at gå med dem. Det oplever vi jo f.eks. i de nye fødevarefællesskaber: Når man bliver del af samtalen og får indblik i den komplekse proces, det er at drive en fødevareproduktion, så bliver man også åben for, at det kan slå fejl engang imellem, og at det er et fælles ansvar at få det til at fungere. Hvis vi får en demokratisk samtale – ikke mindst på lokalt niveau – om hvordan landbruget, fødevareproduktionen og naturbeskyttelsen skal indrettes, så bliver borgerne også mere villige til at betale, hvad det koster,« pointerer hun.

Konkurrenceforvridning

Trine Krebs ser Det Fælles Bedste som et sted, hvor nye ideer kan lægges på bordet, via diskussioner modnes og derefter bæres ud for at blive testet på virkeligheden.

Blandt dem, der møder op i Bededagsferien, er også Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening, der begge medbringer mere konkrete visioner og forslag til en ny og bæredygtig landbrugspolitik som inspiration til processen.

»Som økologiske landmænd står vi med det ene ben solidt plantet i den pragmatiske virkelighed, men samtidig vil vi gerne være med til at kaste snøren længere ud, og det er jo det samme, man vil med Det Fælles Bedste,« siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

»Landbrug & Fødevarer har med en reklamekampagne forsøgt at genskabe dialogen med forbrugerne, men det er nok os, der har fat i den lange ende, fordi vi står for det, folk beder om: At slippe for giften og lægge hovedvægt på miljø, dyrevelfærd osv. Vores rolle er at konkretisere talen om bæredygtighed i form af en ny praksis.«

Økologisk Landsforening kalder blå bloks landbrugspakke »konkurrenceforvridende«, fordi tilladelsen til at gøde mere skal sikre en indkomststigning til den konventionelle sektor – estimeret af regeringen til 1,3-1,8 mia. kr. årligt – som økologerne ikke kan få andel i. Det er faktisk sådan, at selve væksten i det økologisk dyrkede areal, hvor man gøder mindre med kvælstof, har skabt et råderum for øget gødskning, som altså nu de konventionelle producenter kan drage økonomisk nytte af.

»Hvis vi skal have fair konkurrence mellem økologi og konventionelt landbrug og miljøgennemskuelighed for forbrugerne, så bør det konventionelle landbrug og dets forbrugere selv betale alle omkostninger ved at dyrke arealerne med mere gødning og pesticider hektar for hektar,« mener Per Kølster.

Han taler også for at genetablere det politiske mål om fordobling af det økologisk dyrkede areal, som Eva Kjer Hansen var med til at definere under sin første periode som fødevareminister under VK-regeringen, men som hun og Venstre-regeringen droppede sidste efterår.

Ved at gøre sig fri af fordoblingsmålet, og hvad det måtte forpligte til af økologistøtte, har regeringen gjort det lettere for sig selv at skaffe økonomisk råderum til at hjælpe det konventionelle landbrug som beskrevet i landbrugspakken.

Det bobler af nye ideer

Danmarks Naturfredningsforening taler for en ny kurs, hvor natur, miljø og klima tænkes sammen med landbruget, så erhvervet bliver en del af processen mod bæredygtighed, snarere end en bremse for den. Man ser en økologisk omlægning af hele erhvervet som det langsigtede mål, men her og nu argumenterer man for at justere den vedtagne landbrugspakke via den tillægspakke, som De Konservative har forlangt.

Indholdet kan ifølge foreningen hentes i anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, som partierne bag landbrugspakken indtil nu har valgt at se bort fra: Omlægning af dele af landbrugsarealet til vedvarende græs, stop for intensiv drift af arealer ved ådale, søer og vandløb, jordfordeling, mindre grødeskæring m.m.

For initiativtagerne til Det Fælles Bedste er det afgørende at genskabe den demokratiske samtale.

»Det bobler med så mange nye ideer,« siger Trine Krebs med henvisning til de stadig flere fødevarefællesskaber, nye bylandbrug, projekter med at dele jorden, andelsorganiserede økosamfund, lokale jordbrugsfonde m.m.

»Det er lidt som dengang for omkring 35 år siden, da nogle unge mennesker købte Svanholm Gods og lavede det første økologiske landbrugskollektiv. De vidste ikke ret meget, vidste kun at de ville flytte på landet og lave et giftfrit landbrug. Jeg kan mærke, at den stemning er på vej igen. F.eks. unge mennesker, der flytter ud af byen for at realisere nye løsninger,« siger Trine Krebs.

»Men hvis det alt sammen skal kunne føre til noget og bane vej for mere decentrale, bæredygtige løsninger, så kræver det, at borgere og landmænd i fællesskab vinder noget af den beslutningskraft tilbage, som i dag i høj grad er parkeret i Bruxelles. Og forudsætningen for det er, at vi kan begynde at tale åbent med hinanden og samarbejde. I dag råber landbrug og forbrugere ad hinanden – det er nødt til at stoppe.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Torben Arendal
  • Estermarie Mandelquist
  • Christian Curdt-Christiansen
  • Herman Hansen
  • Flemming Berger
  • Anne Schøtt
  • Bill Atkins
  • Jørgen Steen Andersen
  • Anne Eriksen
  • Niels-Simon Larsen
  • Kirsten Mindegaard
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Nielsen
Ejvind Larsen, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Christian Curdt-Christiansen, Herman Hansen, Flemming Berger, Anne Schøtt, Bill Atkins, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Niels-Simon Larsen, Kirsten Mindegaard, Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Trond Meiring:

"Trine Krebs (er) formand for Landsforeningen Praktisk Økologi og én af initiativtagerne til det store folketræf under overskriften Det Fælles Bedste, som otte organisationer i fællesskab er ved at forberede. Det finder sted i Bededagsferien den 22.–24. april i Lejre, ’Danmarks økologiske kommune’, og ventes at samle et meget stort antal græsrødder, økologiske jordbrugere, ngo-repræsentanter og nysgerrige enkeltpersoner til tre dages dialog om vejen frem mod bæredygtige løsninger, herunder for landbruget og fødevareproduktionen.

Folketræffet i Lejre er en opfølgning på det første folketræf, der i 2014 samlede 400 mennesker på Samsø til en weekend med workshops og diskussioner om samarbejde og strategier for at fremme den grønne omstilling."

Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Godt med nye initiativer til nytænkning. Men idealister må se i øjnene at de konventionelle bønder nok er meget langt væk her. Jeg er helt på det rene med at de "store" bønder har ladet sig lokke af effektivitet og jordspekulation, men vi må også indse at interessen for at binde sig til de gamle dyrkningsmetoder og forskellige dyr er gået tabt. meget få ønsker at skulle malke morgen og aften 365 dage om året. Økologi ja endelig, men hvad med protein indhold i korn og så prisen? Husk vi har tusinder af fattige efterhånden og de har altså ikke råd til kød der koster omkring 70 kr kiloet.

Det er et supergodt initiativ. I et land, hvor en regering ikke leder os fremad, men baglæns og i grøften, må borgerne jo tage affære, prøve at begrænse skadevirkningerne af regeringen, og lægge grund til at noget bedre kan komme frem.

Når det er sagt, så ville de i mine øjne være fantastisk hvis man - måske ikke til dette møde, men i anden regi - kunne få en samtale op at stå med dem, man IKKE i forvejen er videst set enig i. Som artiklen beskriver, er den konventionelle landmand jo ikke 'fjenden', men sidder selv i en knibe.

Hvordan kan man hjælpe den konventionelle landmand til at gøre noget mere meningsfuldt end trykke sig længere ned i den nuværende onde spiral?

Hvordan ville man kunne justere spillereglerne således, at omsorg med naturen og god naturpleje ikke var en belastning for landmænd, men en interessant og givende - og lukrativ - del af deres arbejde?
Hordan får vi mere forarbejdning og kvalitetsprodukter, istedet for at eksportere råproduktionen (den konventionelle landbrug i DK ligner jo en ren udviklingsøkonomi i det henblik)? Det er jo i forarbejdning og forædling, der bliver skabt værdier og arbejdspladser!

Hvordan kan man få forburgerne til at være parat til at betale en ordentlig pris for god mad? Forbrugerne akcepterer komplet vanvittige priser og prisstigninger - især for tøj - men priser for mad har ikke ændret sig meget over de sidste årtier - og det vil sige, at det også handler om prioriterigner (til inspiration anbefales Redanes korte video: https://vimeo.com/82118155) Hvordan får vi supermarkeder til at trække med?

Viggo Okholms kommentar vedr. 'dyr' mad har selvfølgelig sin berettigelse. Men spørgsmålet om, hvordan fattige kan sikres ordentlig mad skal ikke løses ved at sikre dumping-priser for mad - men ved at sikre ordentlige forhold til fattige - og endnu bedre, sikre at der ikke opstår så meget fattigdom!

Jørgen Steen Andersen, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Ditlev Nissen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Sup Aya Laya, Hanne Ribens, Flemming Berger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Det er direkte utåleligt, at bønderne skal have lov til at hælde lort i vores allesammens vand - både drikkevand og havvand.

JyllandsPosten gennemgår i dag referaterne af fødevareministeriets forhandlinger med EU-Kommissionen om landbrugspakken incl. de møljøkompenserende tiltag.:

https://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE8481293/eu-v...

Der er risiko for, at EU stopper for den danske del af det såkaldte landdistriksprogram, hvilket vil betyde en manglende indtægt på kr. 1,3 mia for landbruget - håbet er da lysegrønt.

Ifølge Ida Auken har Eva Kjær Hansen i offentligheden præsenteret forhandlingerne med EU kommissionen lige modsat referatet.
Så måske har de konservative ret i, at hun er fuld af løgn.

Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Flemming Berger, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Hørte interviewet med Grundtvig-missionæren, Esben Lunde Larsen i aftes. Han skulle være blevet ved præstegerningen. Med den messende stemmeføring ville han kunne tale selv den mest religiøse i søvn på få minutter. Og med hans præk, lød det som om, han havde fået møggreben under de konservative. Og ubeskriveligt, som TV havde sat scenen, som om det var en revystjerne de havde fået op på halmballerne. Hvis manden taler sandt, hvad vel ingen venstrefolk gør, så er de konservative igen dumpet politisk set i mine øjne. Jeg var på Samsø i 2014, håber det i Lejre bliver bedre. Håber på at der kommer en del Gyllebønder med til festen dersteds. Desværre er jeg nok i et eller andet krigshærget Land i Bedeferien. Og Gylleministerenskal vel præke for sin menighed på denne hellige dag?
Katho

Karsten Aaen, Estermarie Mandelquist, Helene Kristensen, Flemming Berger, Janus Agerbo og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Det aktuelle sammenrend af blå partier har lyttet for meget til ekstremisterne i "Bæredygtigt Landbrug". de konservative må ikke få for meget vind i sejlene, men skal aflevere lidt af "sejren" til den lille svindler og hans tapre flok af misinformatorer.
Skal der skabes en fremtid for dansk landbrug må støtten lægges om så forbrugerne kan få råd til de varer de efterspørger.
En moms reduktion på økologisk fremstillede basis-fødevarer og en forureningsafgift på industrielt fremstillede fødevarer sammen med fuld moms. Forureningsafgiften skal ikke kun være i produktionsleddet, men også en CO2 afgift på al transport til slagterier for den animalske produktion. Det kan sikre danske arbejdspladser i slagteri branchen i stedet for i Holland og Tyskland.
Kun landbrugsproduktion der er i økologisk balance med den omgivende natur skal støttes.
Resten skal behandles som industri virksomheder og den dertil hørende lovgivning.
Det kan kun gå for langsomt.

Peter Haag, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Sup Aya Laya, Helene Kristensen, Flemming Berger, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Fjern momsen for økologiske vegetariske færdig retter og resturanter, så skal landbruget nok ændre sig i en mere bæredygtig retning - det vil forbrugerne sørge for.

Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Herman Hansen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Det ender nok med, at vi skal takke for denne møgpakke - fordi den fik os op af stolene :)

Torben Arendal, Hanne Ribens, Flemming Berger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Dansk landbrug har begået fire kæmpe brølere:

De har misbrugt begrebet "bæredygtig" ved at vende det på hovedet (en kunst svindler holdet tror de mestre).

De er kun gået efter hensynsløs profit i en tid med klimaændringer på verdens dagsorden.

De er gået i trav med en arrogant fornægtende minister, der ikke begriber spillet.

De tror befolkningen er en flok lallende idioter, som hopper på den.

Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Flemming Berger, Janus Agerbo og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Den bedste måde at sætte en stopklods op for bæredygtigt landbrug projekt er at købe økologisk. Omend det nok ikke vil påvirke mega eksporten af konventionelle landbrugsvarer, som er en hovedårsag til griseriet - Men det er en markering.

...Alle være med her og nu.

Estermarie Mandelquist og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Peter Haag stiller dette spørgsmål:
Hvordan kan man hjælpe den konventionelle landmand til at gøre noget mere meningsfuldt end trykke sig længere ned i den nuværende onde spiral?

Ved i stor skala at gå over til økologisk og biodynamisk jordbrug.

Det er en større omlægning, der skal til af hele den måde vi tænker fødevareproduktion på, og desuden også af arbejde, løn og socialt liv.
Indtil for nogle få år siden havde vi landbrugskultur med sammenhæng i tingene, og landboerne stemte på Venstre. Nu har Venstre udslettet familiebruget, og de 10.000 gårde, der er tilbage, efterlader sig kun udpining af jord, dyr og fællesskaber. Det er ikke kun socialdemokraterne, der har sejret sig selv ihjel. Det har Venstre og konservative også i betydningen overlevet sig selv.

Derfor vokser der sådan noget som Det fælles Bedste og andre lignende fællesskaber op. Folk vil have, at der sker noget, noget ordentligt. De vil ikke se spild og udpining. De vil også gerne betale lidt ekstra for at undgå det.
Forbrugeren (rædsomt ord) køber ikke ind med hovedet under armen. Nogle gør, men nu ser mange også, hvor varen kommer fra og vil have grundig besked om produktionsforhold. Den bevidste indkøber er et menneske, der køber de produkter, andre mennesker har bragt til veje og flere og flere forlanger sammenhæng i tingene. Man kan ikke stå på sin egen lille ølkasse og tale om udnyttelse i verden og så købe produkter af dem, der udnytter andre. Det er selvfølgelig en længere årsagskæde, man her har fat i, og man kan ikke forlange, at alle lande skal være lige langt fremme, men et sted skal man begynde, og et land skal begynde, og hvem andre end Danmark kan gå foran? Derfor skal vi vise fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.
Det fælles Bedste er bare en af de mange nye spillere på banen. Giv dem en hånd!

Jørgen Steen Andersen, Bent Gregersen, Ejvind Larsen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Anne Schøtt, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Flemming Berger og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Landbruget er tynget af en enorm gæld. Ingen tvivl om det. Så måske det kunne aflaste ved at starten går ind og overtager gælden helt eller delvis og lader landbruget afdrage gælden uden renter. For vise landbrug kunne en gældssanering måske komme på tale.

At omstille til bæredygtighed inden for alle felter er en investering i fremtiden og den er naturligvis ikke gratis. Men den er nødvendig. Regningen bliver kun dyrere jo længere vi venter.

Niels-Simon Larsen

Problemet med at lade de store firmaer eje vores landbrug er, at de har skatteeksperter til at unddrage sig skat. Tænk på hvor meget det danske skattevæsen tømmes for i forvejen. Plat og svindel er der masser af i DK. Det hedder bare noget andet. Hele retorikken omkring landbrugspakken vidner om det. Nu har vi en ny minister på pladsen, uddannet teolog, en mester i fordrejningens kunst, allerede berygtet. Vågner folk ikke snart op, eller vil de bare bedrages?

Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Bent Gregersen, Ejvind Larsen, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Sup Aya Laya og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Nogen havde 60 millioner til en imagekampagne.

Man får lidt fornemmelsen af, at når huset er ved at skvatte sammen, så bruger man pengene på et nyt lag maling, for at skjule revner, i stedet for at reparere skaderne.

En ting der især gælder for landbruget, lav ikke bugetter baseret på vækst.
Dyr og planter kommer ikke til at vokse hurtigere / modne mere, end sidste år.
Jeg har ikke det mindste imod landmænd, men som der også antydes i kommentarerne er der forskel på en landmand og en landmand.
Kunne være sjovt at se en troværdig statistik over hvor landmændene ligger politisk. For jeg tillader mig at antage, at der hvor der er mere venstremand end landmand er der hvor man har det "hårdest" :)

Jørgen Steen Andersen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Viggo Okholm, det er intet i vejen med det danske korn. Det er en skrøne Venstre-politikerne og "Bæredygtigt" Landbrug har hylet ud i alle medier, og ikke en eneste journalist har gidet sætte sig ind i emnet, og spørge kritisk. Du kan læse mere om dansk korn her:

http://www.organictoday.dk/intet-i-vejen-med-dansk-brodkorns-kvalitet/

Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Et meget banalt spørgsmål i dag hedder: Hvor skal pengene komme fra? Med det menes der selvfølgelig, hvor de skal komme fra til noget godt. Ingen spørger, hvorfra pengene skal komme fra til noget dårligt fx de 370mia. som landbruget skylder. Nå, de er jo brugt, men hvor kom de fra? SKAT er blevet snydt for 7 mia., og hvor kom de penge fra. Snart stiller regeringen forslaget at bruge 50mia. til nye kampfly. Hvor i alverden skal de milliarder komme fra - det skulle vel aldrig være fra skatteyderene?
Al den hylen og skrigen over, at vi ikke har nogen penge, gælder kun i de tilfælde, hvor der skal gøres noget menneskevenligt. Det er der nemlig ikke råd til, og det er jo klart, når pengene er brugt på forskellige former for gyllespredning.

Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Herman Hansen, Ejvind Larsen, Peter Haag, Torben Arendal, Helene Kristensen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Sup Aya Laya, Ib Christensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Noget tyder på at landmændene med de store gældsposter hellere har villet betale bankerne for fradrag end risikerer, at bidrage med skat til landet. Så jeg går bestemt ikke ind for gældssanering på skatteydernes regning. Lad bankerne selv bære omkostningerne for deres anbefalinger til landmændene.
Ellers lad dem konkurs. Den fri konkurrence er jo noget de borgelige går højt op i, officielt.
De ukvalificerede skal forlade markedet for at der kan blive plads til de kvalificerede. Ikke naturens skyld at man skylder milliarder, samme gælder for skatteyderne. I ved dem uden store fradrag, fordi de selv betaler omkostningerne for deres behov.......

Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Herman Hansen, Torben Arendal, Helene Kristensen, Kim Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvis man lige hæver sig over den dagsaktuelle politiske meningsudveksling så

-er dansk landbrug og dansk fødevareindustri efter internationale standarder leverandør af særdeles gode madvarer
-er madproduktion af stadig større betydning i en verden , hvor antallet af mennesker øges og klimaproblemerne reducerer landbrugsarealer i mange lande
-er det en super luksus at bo i et land som Danmark, hvor det ikke er et problem at få god og rigelig mad og drikke

så målet må være at
-få bevaret det danske landbrug og den danske fødevareproduktion,
-at få forbedret kvaliteten yderligere for at bevare konkurrenceevnen
-at få lavet realistiske tiltag til bevarelse af naturen ( f eks bruge penge på at lave store nationale parker og havområder , hvor landskabelige og maritime værdier og fauna bevares effektivt ( - istedet for at "fedte" og smøre det hele næsten 100% af på landmændene og fiskerne) .

Poul Brunhøj

Robert.

Når det nu er den almindelige danske skatteborger der skal betale for bagsiden af medaljen.
Ville det så ikke også være rimeligt at det er den almindelige danske skatteborger, der bestemmer hvordan den regning skal fordeles.
Det har i alle andre sammenhænge, været højt besunget. Hvis det ikke er en god forretning, så må den jo lukke. Det regulere markedet. Hvorfor gælder det ikke for landbrug, fiskeri og banker.
Det gælder da for alle os andre private erhvervsdrivende.
Hvor tilføre de førnævnte merværdi til samfundet, som kan retfærdiggøre at jeg skal betale for bagsiden af deres produkt. nationaløkonomisk er det jo ikke noget der batter til fællesskabet.

Jørgen Steen Andersen, Helene Kristensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Kære Poul Brunhøj. ( kl 21.42)

Du kan jo checke værdien af landbrugets og fødevareindustriens bidrag til dansk økonomi og eksport - og så læg værdien af den følgeindustri ( food processing udstyr m v), der kun eksisterer som følge heraf.

Og så er værdien af en eksportkrone i landbrugs- og fødevaregruppen større end i de fleste andre eksportgrupper, hvor man skal importere en masse (råvarer, hel- og halvfabrikata) for at lave en "eksport-krone".

I øvrigt, så er det svært at godtgøre, at skatteborgerne har tabt penge på fødevaresektoren og bankerne - tvært i mod, men når en forkert historie gentages igen og igen, så bliver den pludselig til "sandhed".

Kim Houmøller

Landbruget har spillet højt spil med L.A. i seng med Bæredygtigt Landbrug. Dårlig ledelse koster altid medlemmerne dyrt i den sidste ende.

Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Her er lidt tal og fakta, altså rigtige fakta - ikke "bæredygtig" landbrug fakta:
Fakta er, dansk landbrug kunne udfases i morgen og ville give et mindre tab for Danmark end krisen i 2008.

http://www.information.dk/512628
Søren Kjeldsen-Kragh er professor ved Københavns Universitet

Jørgen Steen Andersen, Poul Brunhøj, Kurt Nielsen, Herman Hansen, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Kent Thomsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Meget enig i meget af det, du siger, Niels-Simon! Især dine tanker vedr. 'Hvor skal pengene komme fra'.
Iøvrigt indeholder gyllepakken jo et eklatant løftebrud: Det må ikke blive dyrere at være dansker? Hvad så med alle brugerne af dansk vandværker, der i fremtiden skal betale kompensation til landmænd, der imod folketingets tilladelse alligevel ikke må smide deres gylle i vores brønd?
Iøvrigt afhænger svaret på spørgsmålet om rentabilitet jo altid af horisonten men bruger: ser man på et firma-kvartalsregnskab - eller ser man på, hvad tingene rent faktisk koster? Klimarådet har netop fastslået det åbenlyse, nemlig at det bliver MEGET dyrere at forholde sig til klimaomstillingen jo længere det varer. Hvem betaler de mereomkostninger?
At et firma burger den mest egoistiske og kortsigtede horisont som loven tillader er måske dumt, men forståeligt. Men at en regering, som skal tage sig af vores land for ALLE dens borgere - inklusive de fremtidige - (og ikke kun nogle få klientelgrupper) gør det samme, er ikke kun MEGET dumt, det er også utilgiveligt!

Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Herman Hansen, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Kim Houmøller og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ang. gylle så er det mærkelig afstumpet at smide lort ud på markerne. Hvad mon mikroorganismerne i jordoverfladen siger til det? Jeg så engang en film om en gammeldags landmand, der lavede kompost og spredte den ud på sin mark. Det så selvfølgelig oldnordisk ud, men var jo den rigtige måde. Jeg er godt klar over, at vi bliver nødt til at gøre det forkerte i dag. Vi bliver også nødt til at leve på en forkert måde. Vi bliver nødt til at være forkerte. Det kræver...? Ja, hvad er det nu, der kræver det?

Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Herman Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Lonely Planets guide fremhæver Danmark som et landbrugsland, som leverer råvarer af topkvalitet, med kokke i verdensklasse...

Sandheden er nærmere som beskrevet af Knud Sørensen, Den sidste bond:
Engang havde ejendommen været hans. En ganske almindelig gård ... så var lettelserne begyndt at komme ... EDB styring af et automatisk fodringsanlæg var noget af det første, og det var en lettelse, bestemt var det det. Det var også dyrt, men en enhver kunne læse sig til, at det ville svare sig ... han fik udarbejdet ikke bare fodringsplaner, men også gødningsplaner, planer for markarbejdet, regnskaber og budgetter med daglig budgetkontrol ... Han havde set naboejendommene blive jævnet med jorden, havde set nye bygninger rejse sig, havde set nye medhjælpere komme... Selvejet er en illusion havde de sagt efter den fjerde udvidelse, og vist ham den trecifrede milliongæld. Han prøvede sådan at huske, hvordan det hele havde været før, men kunne ikke helt.

Det der undrer mig mest er hvorfor disse økonomisk slavebundne industribønder er så hadske mod økologisk landbrugsdrift, når det er det billede forbruger ønsker at have på nethinden og det billede industribønderne sminker deres produkter med. Måske er det inderst inde også det billede de helst så som deres virkelighed.

Det vil gå op for flere og flere industrilandmænd at de bare har været stepstone for de kommende fondskapitalistiske megalandbrug - kaldet "Blokvognslandbrug":

www.information.dk/540151

Peter Haag, Jørgen Steen Andersen, Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Der skal forskes MEGET mere i det bæredygtige og cirkulære samfund frem for det konventionelle, som sidder på alle de økonomiske midler. Intet må gå til spilde.

Alene inden for madspild kasseres millioner af tons fødevare hvert år på EU plan. Mere end det danske landbrug producerer.

...Vanvittigt og utilgiveligt.

Herman Hansen

Hvad enten vi taler om landbrugspakker, kontanthjælpsloft, SKAT's manglende ressourcer, dårlige ældrepleje eller daginstitutioner o.s.v. så er der en rød tråd som over skygger alt andet.

...Løkkes & Co's svindeler projekt.

Med alle midler går det ud på deregulering og liberalisering af Danmark. Uanset omkostninger. Det er KUN projektet, som tæller lige nu.

Det drejer sig om indførelsen af minimalstaten. Et projekt iværksat af Anders Fogh Rasmussen.

Fase 1: De danske værdier om lighed og velfærd skal nedbrydes

Fase 2: Det offentlige og velfærdssamfundet skal nedbrydes

Fase 3: Genopbygning af Danmark som en liberal minimalstat efter tysk eller
amerikansk forbillede

...Punktom.

Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Og hvor var det så lige Søren Gade blev af? Når jo, han er jo igen placeret som medlem af det stolte danske folketing på svindler holdets side :-(

...Det hold er en noget anløben samling efterhånden.

Herman Hansen

"Videncenter for Svineproduktion"

Man kan let få den mistanke, at den slags private foretagender kun er oprettet for at trække penge ud af det offentlige for at finansiere det søde liv for de involverede parter.

...Jeg tror der findes læssevis af den slags kreative private "virksomhed" derude i det skjulte.

Peter Ole Kvint

Altså, der er virksomheder, som låner penge til den amerikanske stat, med sikkerhed i trykte pengesedler, og giver endda 10% overpris. Det er da indlysende at disse virksomheder og mange andre tilsvarende virksomheder heller vil investere i den danske landbrugs jord, da denne er en begrænset resurse.
Men, som investerings objekt så kan dansk landbrug ikke forrente den kapital, som der bliver bundet i jorden. Dette uanset hvor intensivt landmændene dyrker jorden. Og jorden vil derfor blive dyrket af udenlandsk arbejdskraft fra maskinstationer. Og hvis årstiderne skifter for hurtigt, så er der marker som ikke bliver høstet eller tilsået, fordi der var ledige robotter, på det rette tidspunkt. Men det er jo ligegyldigt, jorden er jo bare et investerings objekt.
I det bedste fald vil der i 2020 vil være omkring 8000 heltidsbrug. Disse vil have ganske få arbejdspladser på store landområder.