Nyhed
Læsetid: 4 min.

Meroffentlighed afvist af minister i syv ud af ti sager

Offentlighedslovens bestemmelse om meroffentlighed lever fortsat en stille tilværelse, viser Informations nye undersøgelse af ministeriernes afgørelser om aktindsigt
Indland
22. marts 2016

I marts og november sidste år skulle ministeriernes embedsmænd 187 gange overveje, om der i forbindelse med deres afgørelser om aktindsigt også skulle gives såkaldt meroffentlighed. Selv om embedsmændene 55 gange sagde ja til at udlevere enkelte eller flere dokumenter helt eller delvist, sagde de langt oftere klart nej: 132 gange, svarende til 71 procent.

Læs også: Ministerier er fire gange så lang tid om at besvare aktindsigter, som fristen dikterer

Det fremgår af Informations nye stikprøveundersøgelse, der på baggrund af temaaktindsigt analyserer ministeriernes afgørelser efter offentlighedsloven i de udvalgte to måneder.

Med den nye offentlighedslovs § 14 har myndighederne fået pligt til at overveje, om der trods muligheden for afslag alligevel kan gives adgang til oplysninger eller dokumenter, der indgår i en sagsbehandling. Offentlighedsloven er konstrueret som en minimumslov, og meroffentlighedsprincippet åbner for, at myndigheder kan give indsigt i oplysninger og dokumenter, med mindre der er et »sagligt og reelt« behov for ikke at gøre det. Principielt kan myndighederne give indsigt i alle oplysninger bortset fra de, der måtte være omfattet af tavshedspligt eller fortrolighed.

Den nye offentlighedslov har derfor medført »en tydeliggørelse af meroffentlighedsprincippet, ligesom vigtigheden af bestemmelsen er betonet ved Folketingets behandling af lovforslaget«, som det hedder i forordet til Justitsministeriets vejledning til loven. Og som Ombudsmanden sagde på en høring i Folketinget i november, skal meroffentlighedsprincippet kort og godt »sikre mod alt for urimelige resultater i de enkelte sager«.

Men at dømme efter tallene lever meroffentlighedsprincippet en ret stille tilværelse. 11 af de 18 ministerier giver oftere afslag end adgang, mens kun tre gør det omvendte. Værst klarer uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs sig (se boks).

Læs også: Ministerier overskrider stadig svarfrister på aktindsigter

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, henviser til, at som loven er udformet, har ministerierne »et frit skøn«, når de skal overveje, om der kan gives meroffentlighed eller ej. I lovbemærkningerne til den ny offentlighedslov understreges det således endda med kursiv, at »myndighederne efter bestemmelsen ikke er forpligtet til at give aktindsigt.«

»Med den nye lovs brede undtagelser kan vigtige oplysninger om grundlag for politiske beslutninger hemmeligholdes. Det er ikke overraskende, at der gives meroffentlighed i flere sager efter den nye lov, men ministerier har et frit skøn,« siger Oluf Jørgensen og tilføjer:

»Offentlighed om grundlag for beslutninger kan ikke sikres med meroffentlighed, uanset om der bliver givet visse oplysninger i 10, 30 eller 75 procent af sagerne.«

Transportministeriet rykker

Bedst blandt de 18 ministerier klarer Hans Christians Schmidt sig i Transport- og Bygningsminsteriet, der har givet meroffentlighed i seks ud af 10 afgørelser.

Ministeriet har i maj – altså i forgængeren, socialdemokraten (og journalisten) Magnus Heunickes korte ministertid – som det eneste imødekommet en anbefaling, som Offentlighedskommissionen i sin tid fremsatte. Kort fortalt går det ud på at vende sagsbehandlingen på hovedet: I stedet for først at lede efter de paragraffer, der kan bruges til at hemmeligholde et dokument, vurderes det overordnet, om dokumentet overhovedet behøver at være hemmeligt.

Lin Gønge Hansen fra ministeriet oplyser således, at »Transport- og Bygningsministeriet indleder sagsbehandlingen af aktindsigtssager med grundlæggende at vurdere – uden at skele til undtagelsesmuligheder i offentlighedsloven – om der sker noget ved at udlevere oplysninger eller dokumenter.«

Hvis det ikke vurderes at være tilfældet, udleveres dokumenterne, med mindre de som i visse sager først sendes i høring.

Det stemmer overens med Informations undersøgelse: I marts sagde ministeriet således kun ja til meroffentlighed i én sag, mens ministeriet i november sagde ja i fem afgørelser. I disse fem sager har embedsmændene anvendt en standardvending, nemlig at »ministeriet har i den forbindelse ikke taget konkret stilling til, om de enkelte akter er omfattet af mulighederne for at undtage akter fra aktindsigt efter offentlighedsloven«, men har i stedet »ved behandlingen af din sag taget udgangspunkt i princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14.«

Ifølge Oluf Jørgensen bruger Transport- og Bygningsministeriet meroffentlighed »fornuftigt«, men »desværre forsinker ministeriet aktindsigterne ved at foretage unødvendige høringer af andre myndigheder.«

Svag forbedring

Ja til meroffentlighed i tre ud af 10 sager er trods alt et fremskridt i forhold til, hvordan ministeriene før den nye offentlighedslov anvendte meroffentlighedsprincippet, som ikke var et lovkrav dengang. I 2013 gennemgik Information således 212 sager fra syv ministerier, men kun i hver ottende blev der givet meroffentlighed.

Information har også sidste år undersøgt, hvor ofte § 14 er blevet brugt til at kompensere for offentlighedslovens to omstridte mørklægningsbestemmelser, nemlig reglen om ministerbetjening (§ 24) og reglen om folketingspolitikere (§27, nr. 2). For ministerbetjeningsreglen var der givet mere eller mindre meroffentlighed i 19 procent af sagerne, mens tallet for politikerreglen var en anelse højere, nemlig 26 procent.

Graden af meroffentlighed er altså en smule mindre i de afgørelser, hvor dokumenter undtages med henvisning til ministerbetjenings- eller politikerreglerne.

Fælles for de tre undersøgelser, som Information har gennemført, er, at et ja til meroffentlighed sjældent betyder, at en borger eller et medie får adgang til samtlige ønskede dokumenter.

Ofte er der tale om udlevering af en eller flere oplysninger fra dokumenter, hvor resten af indholdet er overstreget, mens der andre gange kan være tale om udlevering af hele dokumenter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

Flot arbejde