Nyhed
Læsetid: 5 min.

Ministerier overskrider stadig svarfrister på aktindsigter

På trods af den ny offentlighedslovs fokus på korte svartider overskrider 60 procent af ministeriernes svar på aktindsigter stadig tidsfristen, akkurat som for fem år siden. Det viser en ny undersøgelse, Information har gennemført
De fortsatte forsinkelser på aktindsigter møder også kritik fra politisk side. SF’s retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, vil gerne inddrage svartiderne, når Justitsminister Søren Pind indkalder til næste møde.

De fortsatte forsinkelser på aktindsigter møder også kritik fra politisk side. SF’s retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, vil gerne inddrage svartiderne, når Justitsminister Søren Pind indkalder til næste møde.

Melissa Kühn Hjerrild

Indland
21. marts 2016

Tre ud af fem aktindsigter besvarer ministerierne først efter udløbet af offentlighedslovens tidsfrist på syv arbejdsdage.

Det fremgår af en stikprøveundersøgelse, Information netop har gennemført af 435 svar på aktindsigt, som ministerierne har afgjort i henholdsvis marts og oktober sidste år. Kun 176 af sagerne svarende til 40 procent er afgjort inden for fristen.

For tre år siden gennemførte Information en lignende undersøgelse af ministeriernes svartider i 936 sager fra 2011-12. Resultatet dengang var akkurat det samme: Kun 40 procent af sagerne blev før den nye offentlighedslov afgjort inden for fristen, som dengang var 10 kalenderdage.

Til trods for at Folketinget med den nye offentlighedslov i 2013 ville sætte fokus på svartiderne, er andelen af sager, som ministerierne afgør inden for den frist, altså ikke blevet større i løbet af de forløbne fem år. Konklusionen er derfor, at i dag som for fem år siden trækker 60 procent af ministeriernes svar ud over den frist, loven har som udgangspunkt.

»Informations undersøgelse viser, at ministerier ikke overholder lovens krav til svartider, som ellers blev strammet med den nye offentlighedslov. Ifølge loven må svar kun undtagelsesvis tage mere end syv arbejdsdage,« siger tidligere medlem af Offentlighedskommissionen Oluf Jørgensen, der peger på, at syv arbejdsdage gennemsnitligt er meget tæt på 10 kalenderdage.

Fire gange længere end frist

Det fremgår også af Informations nye undersøgelse, at ministerierne gennemsnitligt har været 28,7 arbejdsdage om at besvare de 435 sager om aktindsigt. Det er mere end fire gange så lang tid som lovens frist.

Professor i forvaltningsret Carsten Henrichsen fra Københavns Universitet betegner de uændrede forsinkelser og en gennemsnitlig svartid på knap 30 dage som »selvsagt helt utilfredsstillende«.

»De stadige forsinkelser må formentlig ses i lyset af de nye regler om ministerbetjening og forhandling af forlig i Folketinget foruden en generelt mere kompliceret offentlighedslov. Da denne lov netop også samtidig sætter øget fokus på svartiden, er dette dog ingen undskyldning, men kunne i stedet være en anledning til at sætte nogle mere realistiske svartider i loven, hvis man da ikke vil gå skridtet videre og søge at forenkle lovens betingelser for at opnå aktindsigt,« siger Carsten Henrichsen.

De fortsatte forsinkelser på aktindsigter møder også kritik fra politisk side.

SF var med i forligskredsen bag den ny offentlighedslov i 2013. Siden har partiet på linje med De Konservative og Radikale Venstre bedt justitsministeren indkalde forligspartierne for at få ændret loven. SF’s retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, vil gerne inddrage svartiderne, når Søren Pind indkalder til næste møde.

»Vi vil gerne diskutere, hvad der skal ske, når et ministerium har gentagne markante overskridelser af svartider. Det er uholdbart med lovgivning, der ikke bliver fulgt i forhold til svartiderne, og det er ikke rimeligt, at man bare igen og igen siger, at man gør sit bedste,« siger Lisbeth Bech Poulsen, der finder det »helt uacceptabelt«, at Justitsministeriet og Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet har gennemsnitlige svartider på mere end 50 arbejdsdage.

Mere positiv er Jan E. Jørgensen (V):

»Der er plads til forbedringer, primært i enkelte ministerier. Det overordnede indtryk er, at det er et par ministerier, der trækker tiden i langdrag. I langt de fleste fungerer det ret godt og i enkelte forbilledligt.«

Han ser ikke grund til »at bringe himmel og jord i bevægelse, fordi nogen er 10 og ikke syv arbejdsdage om at svare. Men i de ministerier, hvor der er tale om lange fristoverskridelser, bør det give anledning til, at man i ministeriet kan gøre det bedre. Der kan være gode forklaringer på den lange svartid, men så må de komme med dem,« siger Jan E. Jørgensen.

Læs også: Ministerier er fire gange så lang tid om at besvare aktindsigter, som fristen dikterer

Da Information i 2013 før vedtagelsen af den nye offentlighedslov påviste, at 60 procent af ministeriernes svar trak ud over den dagældende 10-dages-frist, var Jan E. Jørgensen mere kritisk: »Det er nedslående. Det er langt værre, end jeg havde forventet«, og »der skal i hvert fald være pænt mere end halvdelen af sagerne, der klares inden for 10-dages-fristen,« sagde han dengang til Information.

I dag siger han, at målet selvfølgelig er, at svartiderne bringes så langt ned som muligt.

»Men man er også nødt til at erkende, at der er forskel på sagerne. Nogle er simple, andre kan være komplicerede, fordi det skal overvejes, om dokumenter kan udleveres eller ej, eller om dele af dokumenterne kan eller ikke kan udleveres. Det tager længere tid, og der kan godt være forskel på kompleksiteten af sagerne, afhængig af hvilket ministerium der er tale om. Når først en pukkel er opstået, kan den være svær at slippe af med,« siger Jan E. Jørgensen og tilføjer:

»Jeg ved, at ministrene har fokus på det, og det er bestemt ikke ond vilje.«

Pind må svare for sig

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen finder det kritisabelt, at ministerierne i løbet af fem år ikke er blevet bedre til at overholde svarfristen.

»Ministerierne har været fuldstændig klar over, at der var et problem, som de skulle kigge på. Det skal de blive bedre til,« siger han og tilføjer, at han nu vil rette henvendelse til justitsministeren for at høre, om denne kan bekræfte undersøgelsens resultat.

»Der kan sagtens være krævende sager, der kræver ekstra tid, men når man tidligere er gjort opmærksom på en udfordring, som man skulle bringe i orden, så må det give anledning til at kigge indad i systemet for at finde ud af, hvad man kan gøre bedre. Vi må have ministrene til at svare på, hvad de kan gøre,« siger Peter Kofod Poulsen.

Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance er skuffet over, at »de forsikringer, der blev givet i forbindelse med den ny offentlighedslov, om at der skulle være større overholdelse af svarfristerne, ikke er indfriet,« som han siger det.

»Der er en tendens til, at den til enhver tid siddende regering ikke tager de regler alvorligt nok. Det er udtryk for manglende vilje til at gøre noget ved det, for hvis der var et reelt ønske om at øge antallet af rettidige svar markant, så ville man også kunne levere på det.«

Simon Emil Ammitzbøll vil tage svartiderne op i forhold til regeringen: »Vi er fuldstændig farveblinde i forhold til, hvilken farve regering der sidder. Der skal leveres på det her,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

Intet nyt under solen, som vi venter på brænder ud

Det er konstruktivt og prisværdigt, at Information fastholder fokus på Offentlighedslovens elendighed. Det er desværre også forudseligt, at det er gået, som det er.

En af de væsentligste årsager er, at det med de ansvarlige politikeres velvilje er straffrit for embedsmændene at krænke Offentlighedsloven. Embedsmændene bruger loven til at danne et beskyttende hegn om politikerne - et såkaldt frirum.

En anden årsag er, at folkets ret til indseende i offentlige sager i manges bevidsthed skal forsvares af institutionen "Folketingets Ombudsmand". Det er ikke en reel mulighed, da de Folketingets Ombudsmand er Folketingets mand. Han skal bl.a. vige, hvis sagerne bliver politiske, som den aktuelle sag er blevet det.

Offentlighedsloven har i de senere år blot bevæget fra en ringe lov til en stadig mere ubrugelig lov. Kun folket kan sætte sig til modværge over for de politikere, som vi midlertidigt har lånt magten under forudsætning af en række beskyttende forholdsregler mod magtmisbrug.

En velmenende presse kan formentlig ikke fremkalde en afgørende forskel. I den forbindelse må vi huske, at store dele af pressen sad med ved bordet under udarbejdelsen af grundlaget for det demokratiske makværk, som i folkemunde med rette kaldes Mørkelægningsloven.

Åbenhedskomitéen
/v. Kurt Loftkjær

Morten Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Carsten Mortensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

De tidligere 10 kalenderdage ligner vel de nugældende 7 arbejdsdage.

Så hvis vi lige tænker "ud af boksen" ( som man er nødt til i "det private" med en benhård konkurrence om markedet) - kunne det så være, at arbejdsprocesserne med en aktindsigt er uændrede , og i så fald er er det vel et spørgsmål, om disse processer er unødige i et eller andet omfang ?

Hvis processerne er velbegrundede ( hensynet til 3.mands ret til beskyttelse, tavshedspligter o s v o s v), så er der vel ikke noget at gøre, med mindre man bare imødekommer uden forudgående gennemegang af materialet og så bare tager kritik og erstatningssager som det falder sig bagefter ?

Har iøvrigt hørt om et eksempel , hvor en virksomhed bad om aktindsigt i nogle støtte-sager - ikke for at checke om alt var gået ordentligt til, men blot for gratis at få adresser på eventuelle nye potentielle kundeemner i det pågældende branche-område, som man så kunne sende reklamer til og sende sælgerne ud til..

Aktindsigtsbegæringer kan formentlig med lidt "smart" koordination, kreativitet og omtanke bruges i vidt omfang til at få underbygget markedsundersøgeser, salgsstrategier , finde nye medlemmer til NGO'er o m a ???