Læsetid: 8 min.

Nutidens terrorister er ’lost in translation’

Unge attentatmænd og terrorister kan ikke forstå deres forældres generation, hverken gennem sprog, religion eller fælles erindring. Dét sammen med manglende fremtidsforventninger fører til en generationel nihilisme, som man har set den hos el-Bakraoui brødrene fra Bruxelles såvel som hos Omar El-Hussein på Nørrebro, mener den anerkendte politolog og Islam-forsker Olivier Roy
Ifølge professor Olivier Roy udvikler de rodløse unge et radikalt nihilistisk perspektiv på verden, og bruger derefter en radikal version af islam til at udleve et nihilistisk voldsattentat med størst mulig effekt.

Ulrik Hasemann

31. marts 2016

Når Omar El-Hussein eller attentatmændene fra Bruxelles og Paris begår mord og selvmord, er de repræsentanter for en generation af migranters efterkommere, som ikke forstår deres forældres kultur og ophav eller de forventninger, der er til dem som sønner og døtre.

På samme tid ser de ingen realistiske fremtidsudsigter for et godt liv i Belgien, Frankrig eller Danmark.

Det mener en af verdens førende islamforskere, politologen Olivier Roy, der er professor ved det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, og som gæstede Københavns Universitet tirsdag.

Ifølge Roy udvikler de rodløse unge et radikalt nihilistisk perspektiv på verden, og bruger derefter en radikal version af islam til at udleve et nihilistisk voldsattentat med størst mulig effekt. De er ikke bange for at dø. Og nogen af dem føler, at døden er den eneste udvej fra et liv uden fremtidsudsigter. Derfor er der ikke tale om, at de er blevet radikaliseret af islam, men derimod at de har islamificeret deres egen radikalisering, mener Olivier Roy.

»Der foregår bestemt en radikalisering af islam med salafismen og fundamentalistiske tendenser. Men ser vi på terroristerne i Europa er de ikke produkter af radikaliseret islam. Bruxelles er en bekræftelse af dette. Attentatmændene havde ikke en religiøs baggrund,« forklarer han.

Ligesom danske Omar El-Hussein var de belgiske el-Bakraoui-brødre, der sprang sig selv i luften i Bruxelles i sidste uge, og franske Salah Abdeslam, der kort forinden blev pågrebet for sin medvirken i novembers terrorangreb i Paris, kendt som tidligere kriminelle.

Fælles for dem er, at de er vokset op i et miljø med bandekriminalitet, alkohol og narkotika. Men indtil kort før angrebene blev de af venner og bekendte ikke betegnet som rettroende religiøse.

I den forstand bliver islamificeringen af deres i forvejen radikale liv og levned en anledning til en form for soning.

»De er ikke motiveret af sharia, det er de ligeglade med. De er motiveret af døden. Vi troede, at disse folk opførte sig som fromme salafister, men nu ved vi, at de ikke bad. De bad slet ikke! Da Abbaaoud (den formodede bagmand bag Paris-angrebene, red.) var på flugt og ringede til sin fætter, var han på McDonald’s. Han insisterede aldrig på at spise halal eller noget i den dur,« siger Olivier Roy.

Nihilisme

Den franske islamforsker afviser, hvad han kalder de to førende strukturelle forklaringer på den nuværende terrortrussel: Den ene tager udgangspunkt i ’civilisationernes sammenstød’ og muslimers manglende mulighed for at blive integreret i en vestlig-europæisk kultur, mens den anden forklarer terroren som en reaktion på postkoloniale strukturer, vestlig imperialisme og europæisk racisme og islamofobi.

Når der kun er tale om få tusinder blandt millioner af europæiske muslimer, der støtter op om islamiske terrorhandlinger, er der ifølge Roy nærmere tale om en »generationel nihilisme«, som findes blandt alle grupper af europæiske unge.

»At livet er ikke værd at leve, og at der ingen fremtid er, er et synspunkt, vi finder hos mange unge mennesker – nogle er muslimer og andre er ikke. Jeg tror, denne type nihilisme er langt mere udbredt, end vi tror. Vi ser den bare ikke. Vi ser den kun, når der råbes ’allahu akbar’. Dræber du din nabo, vil det få en smule opmærksomhed, men dræber du ham, mens du råber ’allahu akbar’, vil det være på forsiden næste dag. Det er ikke altid let at definere, om en person er terrorist eller bare skør,« siger Olivier Roy.

Ifølge Olivier Roy kan nihilismen komme til udtryk gennem alt fra stofmisbrug til forskellige varianter af vold, og lige nu udgør radikal islam altså en af de bedste muligheder for at udøve en nihilistisk vold, hvor udøveren både er sikret overvældende eksponering samt heltestatus i visse kredse.

Han peger på, at man for eksempel ikke registrerer en særlig stor mængde syrienskrigere fra den franske by Marseille, der har en stor muslimsk befolkning, mens en stor gruppe af syrienskrigerne kommer fra Nice, der er langt mindre. Én af forklaringerne på dette kan være, at der er udbredt bandekrig i Marseille, som de unge kan involvere sig, og når den mulighed ikke findes i Nice, rejser flere til Syrien i stedet.

»Det er ikke rigtigt, at ghettoerne er kontrolleret af salafister. Som oftest er de kontrolleret af bander, og hvis bandemedlemmer først bliver salafister, tager de ikke del i kontrollen. Men de holder til her, for politiet kommer her ikke så ofte. Det er ikke fordi, du hører om en stor tilslutning til Islamisk Stat eller jihad i Molenbeek for eksempel. Der er en del propalæstinensisk graffiti og en del antisemitisk graffiti, men der er ikke sociologisk belæg for, at det er en vrede over forholdene i ghettoerne, der afføder terror. For så havde vi set en større mobilisering og protester i ghettoerne,« siger Olivier Roy.

Ingen overførsel

Den 66-årige professor fokuserer på, at størstedelen af de formodede gerningsmænd bag islamiske terrorangreb i Europa ligesom Omar El-Hussein er andengenerationsindvandrere. Mens der stort set ikke findes ’førstegenerationsjihadister’, så tæller tredjegenerationsindvandrere – som for eksempel el-Bakraoui-brødrene – et meget lille mindretal.

Forklaringen findes ifølge Roy i en manglende overførsel eller videregivelse fra første til anden generation af migranter. De europæiskfødte efterkommere har levet en vestlig livsstil, og de forstår ikke deres egne forældre.

»Vi har at gøre med en kulturel kløft. En mangel på generationel overførsel. De afviser deres forældres religion. For andengenerationsindvandrere er der ofte en sproglig kløft til deres forældre. Størstedelen taler fransk, engelsk eller et andet europæisk sprog, mens forældrene taler deres modersmål. Denne lingvistiske kløft skaber ofte en psykologisk kløft, fordi man ikke forstår hinanden. Og forældrene har et problem med at videregive deres religion,« siger han.

Fordi forældrenes religion er kulturelt rodfæstet, tiltaler den ikke de europæisk-fødte efterkommere, for de forstår ikke forældrenes ophav. Derfor søger efterkommerne ofte efter en type religion, der kan virke identitetsopbyggende for dem selv. Og føler de sig tilmed i opposition til det omgivende samfund, kan de moderne salafistiske doktriner, som er tilpasset, så de er overførbare på globalt plan, være en fristende vej at gå.

»Da jeg var skolelærer i Paris, oplevede jeg, hvordan elever med muslimsk baggrund var forvirrede omkring deres religion. Når jeg talte med deres forældre, som endda var rettroende, forklarede de mig, at børnene fandt deres version af islam mærkelig og forældet. Så selv når forældrene var lærde og havde omfattende religiøs viden, kunne de ikke videregive det til deres børn. Der er ingen tillid til den ældre generation,« forklarer Roy.

Ifølge Olivier Roy kan islamificeringen af attentatmænds i forvejen radikale liv også være anledning til en form for soning efter en syndig tilværelse. Denne blanding mellem et nihilistisk ønske og håb om døden over for en søgen om frelse kan virke paradoksal.

Olivier Roy mener, at det paradoks gør, at de, der fortryder midt i et terrorangreb, senere har svært ved at agere eller blive anvendt som troværdige vidner af efterretningstjenester, for hvorfor lod de sig værge i første omgang?

Nogle forsøger sig med forklaringen, at det var det rigtige at gøre på det bestemte tidspunkt, men at situationen i dag er en anden, mens mange ikke vil udtrykke anger, ligesom man har set det hos medlemmer af tidligere europæiske terrorbevægelser.

»For ligesom et medlem af De Røde Brigader i Italien tidligere forklarede mig, så kunne han ikke bede om tilgivelse og sone nu, for så ville det ophæve al mening med hans hidtidige liv. Han havde jo været militant i ti år og skulle efterfølgende afsone 26 år i fængsel. Så indrømmer man ikke, at man har fortrudt. Så er det nemmere at sige, at man var skør i gerningsøjeblikket, eller at en bestemt politisk kamp ikke længere er relevant.»

Islamisk diversitet

Olivier Roy mener, der er en række sammenfald mellem for eksempel de folk, der begik attentater i venstreradikale bevægelsers navn i 1960’erne og 1970’erne og unge terrorister i dag. Ifølge ham var attentatmændene dengang ligesom i dag sjældent videre politisk eller religiøst skolede, og et ’generationsopgør’ kunne på samme måde være en bagvedliggende faktor.

»De unge i dag kan sammenlignes med Baader-Meinhof-gruppen. De bebrejdede deres forældres generation for enten at have været nazister eller stiltiende under nazismen. Selvom de lærte om nazismen i skolen, var der stille, når de kom hjem hos forældrene, så deres frustration handlede også om manglende overførsel. Det minder om Frankrigs algieres forklaringsproblem, når deres børn spørger kritisk til, hvorfor forældrene bosatte sig hos kolonimagten efter den brutale selvstændighedskamp. Det svarer forældrene ikke på. Eller også siger de, at de gjorde det for, at børnene skulle få et bedre liv. Men børnene synes ikke, de lever det gode liv. De synes ikke, de har særlig gode fremtidsudsigter. Så problemet med overførslen mellem generationerne handler ikke bare om sprog og religion, men også om erindringer og usagte fremtidsforventninger,« siger han.

Olivier Roy mener helt konkret, at europæerne bør arbejde for, at religion kan få et større og mere legitimt rum i offentligheden, hvor der kan foregå en mere åben dyrkelse frem for »en undergrundsreligion, der kan blive farlig«.

»De unge vil ikke have gamle imamer, der taler marokkansk og tyrkisk, de vil gerne have folk som dem selv. Så vi bør udvikle uddannelser i samarbejde med andre religioner. For eksempel at man åbnede en afdeling for islamisk teologi på det teologiske fakultet, der selvfølgelig skulle ledes af muslimer, men i et intellektuelt samarbejde med kristne institutioner og uden at importere imamer fra Egypten, Marokko og lignende,« siger han.

– Hvordan bør man så sætte ind, hvis man vil undgå, at flere unge europæere bliver tiltrukket af bevægelser som ISIS?

»Vi skal have ISIS’ narrativ til at kollapse. For eksempel ved ikke at italesætte dem som verdens førende fjende nummer ét, for det gør dem bare mere attraktive. Vi skal stoppe med at tale om en krig, for der er tale om sikkerhedsproblemer, ikke regulær krig. Og så skal vi give rum til religiøsitet og spiritualitet. Vi skal lade religion udvikle sig i det offentlige rum frem for at begrænse den til samfundets margener, som vi gør nu. De modreaktioner, vi oplever i øjeblikket, er udtryk for en hypersekularisering af det offentlige rum,« siger Olivier Roy.

»Og så skal vi spille på den store diversitet, som islam rummer, og skabe et åbent marked for dens mange muligheder. Hvis du vil være sufi, skal du kunne blive sufi, vil du være fredelig salafist, skal du kunne blive det. Problemet er, at muslimer bliver fremstillet som én samlet enhed, som de slet ikke er. Vi skal synliggøre diversiteten i udbuddet og arbejde for en demokratisering af de religiøse rum frem for en bureaukratisering af dem,« tilføjer han.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Poul Brunhøj
  • Helge Rasmussen
  • Carsten Søndergaard
  • Kristian Rikard
  • Mihail Larsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Jakob Lilliendahl
  • Marie Jensen
  • Philip B. Johnsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Rasmus Knus
  • Christian Mondrup
  • Nille Torsen
David Zennaro, Poul Brunhøj, Helge Rasmussen, Carsten Søndergaard, Kristian Rikard, Mihail Larsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jakob Lilliendahl, Marie Jensen, Philip B. Johnsen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Knus, Christian Mondrup og Nille Torsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alan Strandbygaard

Det er derfor det er så alvorligt, når generationerne i samfundet glider længere og længere bort fra hinanden. Ved at give ungerne alt hvad de peger på, eller sørge for at de holder mund med en PC, en mobil eller hvad det end er, så kommer den naturlige arv til at mangle. Følelsen af at høre til forsvinder, og erstattes af de værdier der siger: Jeg har alt for travlt til at være fælles med dig.

Niels Jakobs, Steffen Gliese, Rasmus Knus og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

God artikel.

Burde være genstand for indlæring hos de danske politikere - inkl. Statsministeren - som aktuelt er igang med at lovgive om, at indskrænke en - måske op til fem - imamers ytringsfrihed.

Philip B. Johnsen

Terror, Det Arabiske Forår og de udstøtte.

Klimaforandringer, globalisering og stigende økonomiske ulighed, er den underliggende katalysator for proxykrigen, med oprør og desparat terror fra de udstøtte i vores samfund, som et tydeligt symptom på brydningstiden.

Europas politisk holdning til indvandrere, vores krigsflygtninge og tidligere gæstearbejdere og Europas, økonomiske plyndring med militær støtte til illegitime ledere verden over, gældsætning opbygget af dette samarbejde og vores der ud af udsprungne krige, for at fortsat bestemme ledelsen i de af os millitært beskyttede investeringsområder efter b.la. Det Arabiske Forår, er uløseligt forbundet med den tiltagende politiske nymoralisme til beskyttelse af det nuværende hegemoni gennem politisk afvikling af demokratiet og retsstaten i USA og Europa.

En globaliseret verden er en åben og gennemsigtige verden, hvor valid information gennem sociale medier, gør det tydeligt og gennemskueligt for alle hvad der foregår, samt de bagved liggende årsager og det faktum, at enhver med en mobiltelefon og det fra en lerhytte på savannen i Afrika til MP i Kbh. kan gennemskue den kapitalistiske undertrykkelse er afgørende for udviklingen af proxykrigen, der dog kun lige er begyndt.

Antidemokrater som Donald Trump i USA og nyfascismens politiske opblomstring i Europa, kan sagtens nå at få en stor rolle at spille de kommende år, men klimaforandringer og den økonomisk ulighed vil indhente antidemokraterne politisk på sigt.

Søren Kristensen

Nihilisme plejer ikke at have nogen særlig forbindelse til vold. Det er alt det religiøse bavl de muslimske unge vokser op med, der gør dem rundtossede. Og så selvfølgelig,, som det også nævnes, de ringe udsigter til at bryde med deres skæbne - eller sociale arv, om du vil. Generne kan der jo ikke ændres på.

John Rohde Jensen

God og vigtig artikel. Her er endelig en mand, der har studeret problemet ordenligt og tænkt sig om.

Spørgsmålet er om vi vil følge hans konklusioner og handle derefter. Indtil videre har vi fundet det opportunt at udstøde de fremmede og skrue helt vildt op for sikkerheds apparatet. Det er lettere at forstå og tjener magthavernes interesser.

Mads Jakobsen

Det lyder alt sammen meget plausibelt. Men. IRA brugte ikke selvmordsbombemænd. For hvor islam billiger selvmord i troens tjeneste, så fordømmer katolicismen ethvert forsøg på at tage en smutvej til himmelen.

Så indtil videre tror jeg at vi må erkende at terroristers konkrete religiøse dogmer gør en faktisk forskel.

Niels Jakobs, Mikael Nielsen, Jens Nielsen, Dennis Iversen og Signe Brønserud anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen, du har ret i, at religiøse og kulturelle dogmer gør en faktisk forskel. Men denne forskel er kun taktisk.

Kamikazepiloter var et stort problem for de allieredes flådestyrker i slutningen af anden verdenskrig, som vanskeliggjorde forsvaret af skibene på taktisk niveau, men de allierede havde et strategisk alternativ, som de så brugte til at afslutte krigen: Atombomben.

Tilsvarende har Vesten opgivet at bekæmpe selvmordsbombere på taktisk niveau, og udnytter bare panikken til at få mere kontrol med egne borgere. Vesten har nemlig i dag et strategisk alternativ, som bruges til at forlænge krigen, hvilket øger våbenfabrikanternes indtjening samtidig med, at det får BNP til at se pænere ud.

Dette konstante fokus på vækst og profitmaksimering er ganske givet kulturelt bestemt, og det har stor indflydelse på vestmagternes strategiske beslutninger.

War is a racket.

David Zennaro, Steffen Gliese og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lars Hansen, mit bud er at lade være med at føre flere krige i de varme lande, før vi har fundet ud af, hvad der var op og ned i de krige, vi allerede har ført.

Derudover bør vi holde op med at betragte visse religioner og kulturer som årsager til alverdens fortrædeligheder, og i stedet se dem som symptomer på mere grundlæggende almenmenneskelige problemer.

Og så skal vi selvfølgelig bruge de ressourcer, vi lige nu bruger på død og ødelæggelse, til i stedet at at fjerne sult og fattigdom.

Jeg ved godt, at det er nemmere og mere profitabelt at slå en masse mennesker ihjel, end det er at prøve at redde verden, men bare fordi det er nemmere er det vel ikke mere rigtigt?

Steffen Gliese og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Mads Jakobsen

Det er en sandhed med modifikationer, når du skriver:

”islam billiger selvmord i troens tjeneste, så fordømmer katolicismen ethvert forsøg på at tage en smutvej til himmelen”

Historisk set er islam lige så fordømmende over for selvmord, som katolicismen er det, og Koranen er utvetydigt klar på dette punkt.

De jihadistiske selvmordsbombere er et moderne fænomen, der ikke har rødder hverken i islamisk tænkning eller i islamisk historie. Det er således først op gennem 1980erne og 1990erne, at først Hizbollah i Libanon og siden hen Hamas i Palæstina påbegynder anvendelsen af selvmordsbombere i, hvad de ser som de svages kamp mod overmagten (Israel).

Anvendelsen af selvmordsbombere er imidlertid på ingen måde generelt anerkendt bl.a. nutidige islamiske teologer – tværtimod. Den pakistanske teolog Muhammad Tahir ul-Qadri, som nogle måske husker fra Minhaj-ul-Quran bevægelsen, der også er repræsenteret i Danmark, har eksempelvis udsendt en Fatwa on Terrorism and Suicide Bombings, der eksplicit fordømmer selvmord og selvmordsbombninger som værende uislamiske. Den førende sunnimuslimske autoritet Al-Azhar Universitetet i Cairo har støttet denne fatwa.

Derfor har du utvivlsomt alligevel ret i, at ”terroristers konkrete religiøse dogmer gør en faktisk forskel”. Men det er ikke, fordi ”islam billiger selvmord i troens tjeneste”. Det er på grund af moderne omfortolkninger af islam.

Niels Jakobs, David Zennaro, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Henrik Plaschke.
Tak for den historiske opdatering. Interessant at Islam åbenbart kan moderniseres. Har du eksempler på andre moderniseringer af mindre voldelig art?

Henrik Plaschke

Lars Hansen:

Naturligvis kan islam moderniseres. Det er et spørgsmål om magtbalancer – inden for islam som andetsteds. Men en modernisering kan jo sagtens være både konfliktfyldt og voldelig – det var den kristne reformation jo også.

Men ellers er de fleste muslimer, jeg er bekendt med, vist ligeså moderniserede som os andre og ikke specielt voldelige. I hvert fald ikke mere end så mange andre mennesker.

Der en endda eksempler på muslimske medborgere, som går ind og udøver fornemme bedrifter i civilsamfundet. Næppe fordi de er muslimer – ej heller på trods af dette, men fordi de vælger at udfylde deres rolle som borgere i samfundet.

Et par nylige franske eksempler er to muslimer, der begge bidrog til at frelse et betragteligt antal gidsler under terrorangrebene ved det jødiske supermarked og i Bataclan – begge to i Paris sidste år (januar og november):

Den unge Lassana Bathily fra Mali bidrog til at frelse et antal gidsler fra det jødiske supermarked, hvor han var ansat.

Ved angrebet på musikklubben Bataclan spillede en vagtmand af algerisk oprindelse (”Didi” – han optræder kun ved fornavn og ønsker at forblive anonym) en næsten tilsvarende rolle og frelste et stort men ukendt antal gidsler ved sin personlige indsats.

Hverken Lassana Bathily eller ”Didi” taler om religion. De taler om menneskelighed – de gjorde bare deres pligt.

http://www.ibtimes.com/who-lassana-bathily-muslim-immigrant-who-saved-je...

http://www.npr.org/sections/parallels/2016/02/05/465551737/in-france-a-q... (denne historie har mig bekendt ikke været omtalt i den danske presse)

Steffen Gliese

Mit gæt vil være, at der nok ikke er så mange, der har hørt om det, Lars Hansen. Ligesom vi for indtil få år siden ikke anede, at der var en cyklist i Delhi, der kørte over for rødt.

Mads Jakobsen

Er der muslimer der opfører sig godt? Uden tvivl.

Er der ikke-muslimer der opfører sig dårligt? Uden tvivl.

Sådan. Nu har vi fået de nemme spørgsmål af vejen, så nu kan vi tage hul på de svære.

Er der muslimer som opfører sig godt og som opdrager deres børn til at tro at koranen er objektivt sand?

Kan man, hvis man tror koranen er objektivt sand, med rimelighed komme frem til samme konklusioner som de voldelige islamister ved at læse koranen og de sekundære muslimske retskilder?

Henrik Plaschke

Mads Jakobsen

Jeg forstår nok ikke helt, hvorfor du stiller de spørgsmål, du stiller. I alle tilfælde bør vi nok starte med en vigtig konstatering: de fleste muslimer aner ikke, hvad der står i Koranen og har mange andre ting at tage sig til end at studere denne alt andet end let tilgængelige bog. Det gælder ganske almindelige muslimer, og de gælder de krigeriske jihadister.

”Er der muslimer som opfører sig godt og som opdrager deres børn til at tro at koranen er objektivt sand?” Ja, det er der sikkert, formoder jeg. Men om de så læser den og forstår den, er en anden sag.

”Kan man, hvis man tror koranen er objektivt sand, med rimelighed komme frem til samme konklusioner som de voldelige islamister ved at læse koranen og de sekundære muslimske retskilder?”. Spørgsmålet er jo, hvad ”med rimelighed” betyder. Hvad betyder rimelig, og hvem afgør det?

At Koranen rummer voldelige vers, er svært at bestride. Men den rummer også det modsatte. F.eks. står der: "Godt og ondt er ikke lige. Gendriv (da) det onde med det bedste, og se, den, der var din fjende, vil blive en varmhjertet ven." (sura Ha Mim Sadjda, 41, vers 35, i Koranen, 3, Borgen 1967, p. 1004).

Om man lægger vægten på de voldelige vers eller på et vers som det ovenfor citerede (og det er langt fra det eneste ”kærlige” vers), afhænger nok først og fremmest af, hvad man søger. Om som fremhævet af Roy i interviewet ovenfor og i tidligere artikler (f.eks. https://www.information.dk/moti/2016/01/radikale-blevet-islamiseret) er nutidens jihadist-terrorister jo på ingen måde religiøst skolet.

Hvis man gennem en Koranlæsning kommer frem til samme konklusioner som de voldelige islamister, er det med andre ord næppe så meget på grund af læsningen, som ud fra ønsket om at retfærdiggøre holdninger udviklet af helt andre årsager.

Og som påpeget i det tidligere indlæg kan man absolut ikke på basis af Koranen og de islamiske traditioner retfærdiggøre selvmord og selvmordsbombninger. Ikke desto mindre finder de sted. Ikke på grund af, men på trods af Koranen og de islamiske traditioner.