Nyhed
Læsetid: 2 min.

Ny undersøgelse: iPad-undervisning gør elever bedre til at skrive

Skolebørn lærer hurtigere at skrive, hvis de arbejder på iPads og anvender en særlig pædagogisk metode. Det viser en ny dansk undersøgelse, som stemmer overens med et svensk studie fra sidste år
Indland
11. marts 2016

Elever i 1. klasse, som arbejder på tabletcomputere efter en særlig pædagogisk metode, kan på seks uger forbedre deres skrivekundskaber markant. Det viser en ny undersøgelse fra University College Lillebælt, som har undersøgt 200 1. klasses-elever fra Odense Kommune.

I alle dansktimer byttede eleverne papir, blyant og traditionelle undervisningsmetoder ud med iPads og en særlig lærings-app, som bygger på den såkaldte ’skriv for at lære’-metode. Efter seks uger havde eleverne forbedret deres resultater i skrivetest 2,5 gange mere end den kontrolgruppe, som i samme periode modtog normal undervisning.

iPad-eleverne kunne blandt andet konstruere længere og mere komplicerede ord, fortæller adjunkt på University College Lillebælt, Thomas Roed Heiden, som har gennemført undersøgelsen.

»De forbedrede deres brug af fonetiske strategier, det vil sige deres kobling mellem lyd og bogstaver. Selv om det er et forholdsvis lille projekt, kan vi se en signifikant forbedring mellem testgruppen og kontrolgruppen,« siger han.

Den nye undersøgelse stemmer overens med resultaterne fra et svensk studie fra maj sidste år, som Information tidligere har beskrevet. Her havde 500 svenske skolebørn gennem fire år arbejdet på tablets efter samme ’skriv for at lære’-metode. De klarede sig efterfølgende 20 pct. bedre end andre elever i svensk og matematik.

Ulø i sgoløn

De gode effekter skyldes dog ikke tabletcomputerne i sig selv, men tilskrives de pædagogiske principper (uden pædagogisk opsyn kan computerne faktisk gøre mere skade end gavn, viser de svenske erfaringer). Ideen er, at eleverne laver ’børneskrivning’ – det vil sige, at de skriver så godt de kan ved at lytte og prøve sig frem. ’Skolen’ bliver måske til ’sgoløn,’ og ’ugle’ kan blive til ’ulø.’ Men når børnene laver fejl, hjælper og retter læreren deres tekst.

»Man er fri for at tale om, at noget er forkert, for når eleverne børneskriver, må de jo godt lave fejl. Og når jeg så kommer ind og voksenskriver, kigger de med og siger: ’Nåå, der er ’d’ i det ord. Det kunne jeg ikke høre’,« siger Tove Nørregaard Jørgensen, der er i lære på Holluf Pile Skole i Odense, som har deltaget i undersøgelsen.

Producerer mere

Undervisningen foregår i et Google Docs-lignende app-program, hvor eleverne kan lave små bøger, og hvor både lærere og elever kan give skriftlig respons og dele tekst og billeder med hinanden.

»Når de skriver digitaliseret, får børnene også produceret meget mere, end de ville gøre med en blyant i hånden. Det giver dem en følelses af mestring,« siger Tove Nørregaard Jørgensen.

Hvor den traditionelle læringsteori opfatter menneskehjernen som en slags informationscomputer, som skaber mening ved at sætte enkeltelementer sammen til et større hele (fra bogstav til ord til sætning), har ’skriv for at lære’-metoden en anden tilgang. Her er udgangspunktet, at læring sker via handling og interaktion, og at børn derfor skal skrive, selv om de ikke er fuldt fortrolige med bogstaver og ord.

Det gør undervisningen mere anvendelig og giver eleverne mulighed for at skrive om de ting, der interesserer dem, frem for at terpe regler, mener tilhængerne.

»Det er en del af det, man kalder indkulturering. I stedte for at lære noget efter den systematik, de voksne mener er bedst, lærer børnene ved at blive inddraget i den praksis, kommunikationen foregår i,« siger Jeppe Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik og it på DPU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Jeg fik ikke fat i, om børnene så også lærer at skrive med traditionelle redskaber,
eller om skrivning nu udelukkende foregår på skærm via tastatur?

Umiddelbart ser det ud til at skrivning er blevet en digital metode.
Det er sikkert tilstrækkeligt for en generation af mennesker, som aldrig får brug for at former og notere en besked i håndskrift.
Lidt underligt er det nu, når min generation i skolen blev trænet i håndskrift.

Akkeja. Udviklingen og detder.

bente-ingrid bruun

Misinformerede artikel
Professor i fagdidaktik og it på DPU advarede allerede i 2011 imod indkøb af iPads og tabletter i folkeskoler. Han ønskede ikke, at vi skal falde i teknologi fetichismens grøfter, hvor der satses på kortvarige effekter af behavioristiske træningsprogram. Børn skal udvikles til kreative og selvstændigt tænkende mennesker.
I dag ved vi, at iPad brugere får lavere karakter end andre børn, og professor, hjerneforsker Albert Gjedde melder ud om mulig adfærdsafhængighed hos børn, hvis dagligdag domineres af iPads og Facebook. A. B. sætter fokus på hjernens belønnings- og læringsstof dopamin. Ganske som hos stofafhængige kan adfærdsafhængighed føre til fysiske ændringer i hjernen. Det burde mane til eftertanke, men medier som Information vil ikke omtale ikke den franske lov fra 2015, hvor Wi-Fi signaler forbydes på steder, hvor børn fra 0-3 år opholder sig. I Danmark anbefaler Medierådet for Børn og Unge iPads i daginstitutioner,selvom børnene bestråles fra opsatte Wi-Fi routere.
"Skriv for at lære metoden" med børneskrivning kan bruges med og uden iPads. I det omtalte forsøg af Thomas Roed Heiden brugte forsøgsgruppen iPads med en særlig lærings-app, mens kontrolgruppe ikke brugte de pædagogiske principper i "skriv for at lære metoden", der er primær årsag til de fundne gode kortvarige effekter, selv om det var muligt. Derved blev resultaterne skævvredne. Det er ikke troværdig forskning.
Desværre er der også teknologi fetichisme på Information, hvor bagsiden af trådløse teknikker stadig forties.