Læsetid: 4 min.

Den nye borgerlige kampplads

Balladen mellem Venstre og De Konservative om landbrugspakken har genoplivet striden mellem de to borgerlige partier – denne gang om miljøpolitikken. Mens Venstre har sat sig for at gøre op med det, partiet kalder et miljøtyranni, profilerer De Konservative sig som naturens beskytter. Striden stikker dybt, men hvor langt vil De Konservative gå?
I 1972 indgik De Konservative et forlig med Socialdemokraterne om en miljøbeskyttelseslov, fordi partiet indså, at industriens forurening er blevet folkelig uacceptabel. Venstre stod uden for forliget, fordi partiet frygtede, at forureningsbekæmpelsen ville omfatte landbruget.

Tor Birk

18. marts 2016

»Et had-kærlighedsforhold – blottet for kærlighed.« Sådan beskrev Socialdemokraternes daværende miljø- og energiminister Svend Auken forholdet mellem Venstre og De Konservative. Så megen sandhed er der i beskrivelsen, at den er hyppigt gentaget.

Senest af statsminister Lars Løkke Rasmussen i hans festtale ved Det Konservative Folkepartis 100-års jubilæum i februar i år. Løkke søgte dog at bløde op, da han tilføjede: »Det er ikke blottet for kærlighed. Lige som søskende slås og skændes vi, så det smælder. Men i bund og grund holder vi egentlig af hinanden.«

Få dage efter, at Løkke ytrede disse ord, gerådede han og den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, ud i den iskolde strid, der endte med at koste Eva Kjer Hansen posten som miljø- og fødevareminister. Fraværet af kærlighed var endnu en gang bekræftet.

I det åbne land har Venstre og De Konservative været forskelligt anbragt derved, at De Konservative traditionelt har været godsejernes parti og Venstre de større landmænds (Radikale Venstre husede husmændene).

Annonce i Information op til folkeafstemningen om jordlovene i juni 1963

Det var som ejendomsbesiddernes partier, at Venstre og De Konservative i 1963 fik sendt den radikal-socialdemokratiske Jens Otto Krag-regerings ’jordlove’ til folkeafstemning. Jordlovene var en reaktion på 1960’ernes voldsomme økonomiske vækst og den spredte og tilfældige byudvikling, som væksten afstedkom. Krag-regeringen ville kraftigt stramme planlovgivningen og naturfredningsloven.

’Er De i tvivl...’

VK-partierne førte deres nej-kampagne på, at lovforslagene var svære at forstå. I den afsluttende tv-debat sagde Venstres leder, forhenværende statsminister Erik Eriksen, de ord, der siden har genlydt i nej-kampagner: »Er De i tvivl, så stem nej.«

Kraftfuld var også en VK-plakat, der viste en grim statslig hånd, der grabber ned om et troskyldigt lille hus. Jordlovene blev nedstemt med 60 procent af de afgivne stemmer.

Ironisk blev det videre forløb. Efter nej’et forstærkedes den kaotiske byudvikling. Situationen var så fortvivlet, at den uafviseligt kaldte på handling, da Venstre og De Konservative i 1968 indgik i VKR-regeringen under den radikale statsminister Hilmar Baunsgaard.

Især De Konservative var – tænkeligt med skæven til partiets voksende gruppe af byvælgere – indstillet på at gøre noget. Det lykkedes for De Konservative og Radikale Venstre at sno sig uden om Venstre og få en omfattende naturbeskyttelses- og planlovgivning igennem.

Annonce i Information op til folkeafstemningen om jordlovene i juni 1963

Venstre tog sig betalt ved i planlovgivningen at få indført en bestemmelse om erstatning til grundejere, der mistede en reel udsigt til gevinst på deres ejendom. Inden udløbet af ansøgningsfristen havde kun et par tusinde landmænd søgt om erstatning. Det, syntes Venstre, var for lidt. VKR-regeringen indrykkede derfor store avisannoncer, der gav indtryk af, at der var sækkevis af penge at hente for bønder, hvis de skyndte sig at rejse krav.

Stoppet som kloak

Annoncerne udløste yderligere 23.000 erstatningskrav, og erstatningssystemet blev forstoppet som en kloak. Det tog 15 år at få sagerne skyllet igennem.

Bagefter stod det klart, at de landmænd, der havde reelle forventninger om udstykning – og derfor fik erstatning – var blandt de første par tusinder, der søgte. De andre 23.000 havde VKR-regeringen lokket ud i spild af tid og omkostninger – og dermed kastet i armene på Mogens Glistrups Fremskridtsparti.

Læs også: Borgerligt opgør om natur, miljø og klima

I 1971 vendte Socialdemokraterne tilbage til regeringsmagten. Et af de væsentlige initiativer var miljøbeskyttelsesloven fra 1972. Den blev et forlig med De Konservative, der indså, at industriens forurening var blevet folkelig uacceptabel, og at det derfor gjaldt om at få regler, som industrien kunne leve med.

Venstre stod uden for forliget. Det skyldtes Venstres frygt for, at forureningsbekæmpelsen også ville komme til at omfatte landbruget. Resultatet af Venstres vægring blev, at landbruget stort set ikke blev omfattet af 1972-loven.

Det vendte tilbage som en boomerang, da landbrugets hærgen med gift og gylle blev et af 1980’ernes store emner på Christiansborg. På det tidspunkt ledede den konservative Poul Schlüter skiftende borgerlige regeringer, og Schlüter var presset af, at der i folketingssalen fandtes et ’alternativt flertal’, hvor Radikale Venstre sammen med venstrefløjen ville gøre op med landbrugets svineri.

For at forhindre, at regeringen blev bragt i miljømindretal, var Venstre tvunget til at stemme for en natur- og miljølovgivning, som landbrugslobbyen højlydt luftede sin utilfredshed med.

Venstre oplevede sin klemte situation som traumatisk og søgte at sabotere den borgerlige regering på de indre linjer. Det gjorde imidlertid Poul Schlüter og Radikale Venstre endnu mere stålsatte på at holde Venstre fast på en miljøansvarlig linje. Venstre måtte nøjes med at skumle og love sig selv og landbrugslobbyen en sød hævn, når lejlighed bød sig.

Det var lejligheden forholdsvis længe om. Anders Fogh Rasmussens VK-regeringer i 00’erne havde De Konservative med. Det satte grænser for, hvor langt Venstre kunne drosle miljøindsatsen ned. Inden sit avancement til NATO-generalsekretærposten nåede Anders Fogh at overraske – ikke mindst Venstre – ved at springe ud som grøn politiker.

På Venstres landsmøde i 2008 erklærede Fogh, at udviklingen af en ny »grøn økonomi« er »vor generations og næste generations store månelandingsprojekt«. Fogh indrømmede, at Venstre havde været »fodslæbende« i miljø- og klimapolitikken, og Fogh var tæt på at beklage de nedskæringer, som hans egen regering havde gennemført.

Talen var utvivlsomt holdt med sigte på, at Fogh skulle være vært ved den store FN-klimakonference i København i december 2009. Inden da var Fogh imidlertid rykket fremad mod NATO. For efterfølgeren, Lars Løkke, blev klimakonferencen en ydmygende fiasko.

Med Løkke i spidsen er Venstre ilet tilbage til fodslæberiet. Og med dannelsen af Løkkes smalle Venstre-regering i juni 2015 er Venstre behageligt fri for særlige hensyn til De Konservative. Nu kan Venstre få den søde hævn i natur-, miljø- og klimapolitikken, som Venstre og landbrugslobbyen i årtier har drømt om.

Medmindre det da alligevel lykkes De Konservative at vinde nye sejre i den indre borgerlige miljøkamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leif Høybye
  • Mihail Larsen
  • Kurt Loftkjær
  • Jørgen Steen Andersen
  • Hans Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ruth Gjesing
  • Olav Bo Hessellund
  • Trond Meiring
  • Kirsten Mindegaard
  • Erik Jensen
Leif Høybye, Mihail Larsen, Kurt Loftkjær, Jørgen Steen Andersen, Hans Larsen, Niels-Simon Larsen, Ruth Gjesing, Olav Bo Hessellund, Trond Meiring, Kirsten Mindegaard og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Begærligheden har gang på gang grebet landbruget, som i stedet burde stå over for en ny omgang shuffle, som vi så det ved stavnsbåndets ophævelse og lensafløsningen. Det er ikke muligt at få økonomi i disse kæmpelandbrug, kan man tydeligt se: behovene for investeringer overstiger afkastet, kun små blandede brug - og helst økologiske - brug kan skabe et fornuftigt afkast.

John Andersen, Estermarie Mandelquist og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Liberalisme for fuld skrue...

Landbrugets statsstøtte i 2016 er gjort op: De får 10.198.600.000 kroner.
(http://pol.dk/3120157)

Måske skulle Danmark blive liberalt og lade falde hvad ikke kan stå. For de penge, og det er bare for et år, kan der dælme laves meget natur og økologi - noget vi kunne tjene penge på freadrettet, i stedet for at opretholde Venstres landbrugsmuseum.

John Andersen, Estermarie Mandelquist, Jørgen Steen Andersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Fødevareproduktion er en god ting, og med udsigterne fremover, så er det vist en gevaldig fordel at kunne producer rigeligt med fødevarer for at kunne bidrage til at tilfredsstille det stigende globale behov.

Med lidt fornuft burde man kunne bevare vores naturværdier uden at sætte fødevareproduktionen over styr - det er vel det, som er de Konservatives linje ? ( + at de vel gerne igen vil blive et "statsminister-parti", og det kræver samarbejde og tillid hen over "midten" ).

M h t statsstøtte (EU,s landbrugspolitik) , er det vel sådan, at INGEN kan klare sig uden mad, og at mangel på mad betyder sultedød for dem, der ikke kan eller ikke har mulighed for at købe mad.

VI kan klare os i lang tid uden at købe en ny bil , et nyt fjernsyn , en ny mobiltlf o m a - men ingen kan klare sig uden den daglige forsyning af mad ( og vand) , og det er just derfor, at statsstøtte ( i en eller anden form) til landbrug er nødvendig og anvendt i stort set i alle lande. Statsstøtten garanterer et vist "overskud" af fødevarer , så der ikke bliver pludselige leverings-vanskeligheder - bortset fra i visse ustabile lande med elendig regeringsførelse, korruption , borgerkrige o s v.

Produktion af mad og vand kan ikke "bare" overlades 100% til den private sektor, der altid reagerer på de aktuelle og umiddelbart forudsigelige markedsvikår og ikke har kommercielle interesser i det længere og det langsigtede måske ret diffuse globale perspektiv.

Michael Kongstad Nielsen

Miljøminister Christian Christensen blev landskendt for miljøalarmen omkring hans elskede Ringkøbing Fjord i 1986:
»Fuglene er væk, fiskene er væk«.
Det var startskuddet til genopretningen af Skjern Å og tilsvarende miljøindsatser andre steder i landet.
Kilde JP.

Anders Fogh Rasmussen:
"Der er ikke én frø, der er ikke én fugl, der er ikke én fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik."
Tale ved Venstres landsmøde, 2003.

November 2008:
Statsministeren erkendte lige ud, at han har taget fejl, og at Venstre har været "fodslæbende" i miljøpolitikken
"Jeg har også selv hørt til dem, der har været i tvivl om, hvorvidt klimaforandringer nu var menneskeskabte."
Den tvivl er nu væk, understregede statsministeren - der samtidig var tæt på direkte at beklage, at V og K skar på miljøområdet efter regeringsskiftet i 2001.

Det var efter 2008-talen at DONG begyndte at satse stort på vindmøller, og børsnotering blev opgivet. Ak ja.

Helene Kristensen

Robert Kroll, det danske landbrug får statssstøtte til at lægge produkter på lager. De svin og det mælk, som bønderne nu vil producere endnu mere af, kan ikke sælges.

Der er ude i verden en stadig stigende efterspørgsel efter rent mad, efter fødevarer produceret miljøvenligt og uden indbyggede giftstoffer og resistente bakterier. Hvorfor i alverden tramper vi så videre med at producere uønskede produkter, og tillade et døende erhverv at svine både drikkevand og miljø. Intet andet erhverv i Danmark får så massive tilskud og så large forureningstilladelser.

Hvem betaler, ja det gør alle vi andre - og jeg vil absolut mene, at vi som forbrugere og sponsorer bør stille helt anderledes krav til produktionen i mere miljøvenlig retning. Andre erhverv kæler for deres aftagere - dansk konventionelt landbrug gør hvad de kan for at forgifte og tromle forbrugernes ønsker og krav.

Nej, vi dør ikke af sult - der er såmænd ordentlige bønder nok, som også ville kunne producere og oven i købet producere gode produkter - uden den massive støtte. De som har problemer er de, som har investeret mere end de nogensinde vil kunne afbetale. Lad de dumme og de overmodige gå ned, og lad de fornuftige bønder som kan klare at have landbrug i et moderne samfund overleve.

John Andersen, Estermarie Mandelquist og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Men vi får ikke et miljøvenligt landbrug, så længe de store svinefabrikker kan købe politikere plads på taburetten - medmindre vi nægter at sponsere baronerne i "bæredygtigt" landbrug.

John Andersen, Estermarie Mandelquist, Jørgen Steen Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Forsidebilledet til denne artikelserie i papiravisen viser en kuperet eng med græssende rideheste. Ja, det er netop de konservatives forhold til landbrug . Heste stutterier i Nordsjælland eller store godser. C´s landbrugsånd har rødder i det gamle godsejerparti, Højre, og de havde penge nok til at have fine fornemmelser for naturfredning, kystbeskyttelse og godt fiskevand. Men fint nok, hvis nutidens funktionær-parti C kan fastholde modstanden mod Venstres tredje bølge af naturødelæggelse.

Estermarie Mandelquist og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Dette åbner helt nye dagsordner og alliancer.
Når to rivaler får en fælles fjende, kan de slås sammen.
Det er ikke V og K, jeg hentyder til, men rød og blå.
LA trækker derudaf. V har tilslutningsproblemer i den lille regering. K kæmper for en fornyet platform. DF har sin egen kamp for Danmark. S på midten isolerer sig. EL er dem ingen vil lege med. SF står og tripper. R er isoleret og søgende.

Klimaet banker kraftigt på. Folkevandringen vil nå nye højder. Materialismen vil skifte image. Bureaukratiet vil vokse sig til døde. EU transformeres af simpel nødvendig. Finansreguleringen er uundgåelig. Skattesystemet og væsenet har spillet fallit.
Magtpolitikere, der vedligeholder rød/blå positionerne, vil møde vælgernes politikerlede.
Å står klar i kulissen som forligsmanden midt på vejen.

Mihail Larsen

Hvis jeg kunne anbefale ...

denne artikel flere gange, ville jeg gøre det. Det er som at stå med et professionelt foto, hvor dybdeskarpheden er helt i top. Den historiske hukommelse er intakt og bidrager til at pille Venstres aktuelle forsikringer om, at landbruget skam selv er interesseret i et godt milieu, fra hinanden. Som portræt af Venstre egner det sig til et forbryderalbum.

Lad os håbe, at det lykkes de Konservative at blokere for Venstres nye amokløb med kommercialisering af de danske kyster.

John Andersen, Estermarie Mandelquist og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar