Læsetid: 3 min.

Omstridt internetovervågning lagt i graven for anden gang

Justitsminister Søren Pinds omdiskuterede forslag om indførelse af en omfattende overvågning af internetkommunikation led torsdag en foreløbig død. Nu ventes der på genopstandelsen
Det forslag til sessionslogning, der hidtil har været i spil, vil koste en milliard kroner. Det er alt for dyrt, mener justitsminister Søren Pind (V). Politiet og Justitsministeriet vil derfor arbejde på at finde en alternativ model.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

18. marts 2016

En milliard kroner var alligevel lidt for dyrt for en historisk omfattende overvågning af danskernes internetkommunikation, der fra begyndelsen havde mange fjender og kun få venner.

Torsdag lagde justitsminister Søren Pind foreløbigt sit stærkt omdiskuterede forslag om sessionslogning i graven, inden det nåede at blive officielt fremsat:

»Problemet går ikke væk. Men vi må finde en mere økonomisk balanceret løsning. Det arbejder vi sammen med relevante parter om over sommeren. Svaret på, at kriminelle flytter kommunikation fra mobil og sms til internet, kan ikke være ingenting,« skrev ministeren på Facebook.

Der er tale om et nederlag af de større for ministeren. For det første på selve udregningen af prisen. Da telebranchen lancerede deres beregning om, at forslaget, som ministeriet lagde op til, ville koste op mod en milliard, udtalte ministeren skråsikkert, at der var »ingen tvivl om, at teleindustrien har den store lommeregner fremme«.

Derfor pudsede han det eksterne konsulenthus Ernst & Young efter branchen, så de kunne komme med en uvildig vurdering af omkostningsniveauet. Efter godt en måneds undersøgelse kom de så frem til et lignende resultat som telebranchen.

For det andet har modstanden mod den øgede overvågning været bred – det på trods af at både opklaring af et dobbeltdrab og forhindring af Omar El-Husseins angreb på synagogen af ministeren og Rigspolitiet er blevet trukket frem som eksempler på sessionslogningens potentielle anvendelse.

Som Information har beskrevet, var begge eksempler ganske misvisende, men ikke desto mindre er netop terrorisme noget, der siden 11. september nærmest pr. automatik har givet opbakning til nye beføjelser til myndighederne. Men altså ikke denne gang – nok først og fremmest på grund af en stærkt kritisk telebranche med opbakning fra de store industriorganisationer og en række kritiske røster internt i Venstre også.

Udenrigspolitisk ordfører Michael Aastrup var da heller ikke længe om at udtrykke sin opbakning til ministerens nye kurs – endda med smiley: »Rigtig glad og enig i, at Søren Pind nu trykker pause på forslaget om logning :-)« skrev han på Twitter.

Principiel stillingtagen

Mange kritikere kunne dog måske nok ønske sig en mere principiel stillingtagen til spørgsmålet end bare en henvisning til, at én milliard er for dyrt.

Justitsministeren har i hele perioden med stort engagement diskuteret spørgsmålet på de sociale medier. Her har han holdt fast i det opsigtsvækkende argument om, at han slet ikke anså forslaget som overvågning, da data om alle danskeres kommunikation og bevægelsesmønstre ikke lå hos myndighederne, men hos teleselskaberne.

Læs også: Masseovervågning eller ej?

Han har også givet udtryk for, at han anså det for at være en usaglig kampagne mod ministeriet, og at han følte sig misforstået: »Forstår ikke hvorfor nogen partout ønsker, internettet skal være fristed for kriminelle. Virkelig mærkeligt,« som han skrev for et par dage siden på Twitter.

På den måde er beslutningen om at droppe sessionslogningen med henvisning til den dyre pris også ganske bekvem, fordi den på ingen måde lukker ned for andre billigere – men mindst ligeså indgribende – løsninger i fremtiden.

For aktivisterne, der sammen med en bred alliance af alt fra Dansk Industri til Campingrådet har mobiliseret til modstand mod overvågningen, er der selvfølgelig tale om en sejr.

Men samtidigt må det også være en lidt blandet fornemmelse. For lovforslaget blev aldrig officielt fremlagt i offentligheden, og derfor er det stadig meget uklart, hvad det præcis var for en internetovervågning, som Rigspolitiet og Justitsministeriet så passioneret argumenterede for ville være den store åbenbaring i bekæmpelsen af terrorisme og alvorlig kriminalitet.

Det står klart, at det ikke bare var en genindførelse af den tidligere implementering af sessionslogning, som blev afskaffet i 2014 efter i årevis at have leveret skandaløst mangelfulde resultater, men hvad var det præcis så, de så som en så færdig løsning, at de turde tage det slagsmål i offentligheden, som de nu så foreløbigt tabte?

Den nuværende løsning giver mulighed for, at ministeriet hen over sommeren kan indgå i en dialog med telebranchen og måske finde frem til en mindre dyr løsning, og dermed undgå et ligeså højt konfliktniveau.

Så spørgsmålet er måske først og fremmest, hvor længe der går, før vi får et nyt forslag til indsamling og registrering af danskernes internetkommunikation.

Aktivistgruppen Bitbureauet døbte deres kampagne mod Pinds planer om sessionslogning for ’Zombiesessionslogning’ med henvisning til, at den bliver ved med at komme tilbage, lige meget hvad der sker. Og meget tyder på, at Søren Pind ikke er helt afvisende over for dødsmetaforikken. Torsdag eftermiddag skrev han på Twitter som svar til en bruger, der erklærede sessionslogningen for død:

»Hvis død, så er genopstandelsen ikke det mirakel, det hævdes at være. Lad os se om 6 måneder…«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Michael Foley

Justitsministeren har købt sig mere tid og udskyder blot beslutningen om yderligere øget overvågning af befolkningen, indtil en billigere løsning er fundet. Problemets egentlige kerne drøftes ikke, kun økonomiske argumenter tæller. Det er set før og det vil ske igen.
TDC's frasalg af Danmarks vigtigste og mest kritiske infrastruktur til Huawei var også begrundet i økonomien og ikke i samfundets sikkerhed og befolkningens interesser. Politikerne trækkes rundt i manegen af embedsværket, interessegrupper og usaglige argumenter m.fl. Der er ikke stemmer nok i It- og cybersikkerhedspolitik og derfor prioriteres området lavt. Ikke engang et It- og cybersikkerhedsudvalg kan politikerne mande sig op til at etablere. Og politikerne kan ikke rigtigt finde ud af hvem der skal tage sig af hvad inden for et område, der er fragmenteret og stærkt ukoordineret.
Når politikerne ikke kan tage sig sammen må andre gøre det for dem. Der er brug for et uafhængigt nationalt cybersikkerheds råd på strategisk niveau, som man allerede har etableret i andre lande vi normalt sammenligner os med. At overlade dette for samfundet så vitale område til Justits- og forsvarsministeriet er for risikabelt. Embedsværkets ønsker om øget bevillinger og større magt er uindskrænket og standser aldrig. Der må bringes balance i tingene. Søren Pind og hans embedsværk vender tilbage - ingen tvivl om det.

Bjarne Falk Rangård

Helt korrekt.
Politikere kan kun tænke alt ind i en økonomisk ramme.
Værdikamp er et slagord, kun værdi målt som penge kan de overskue.