Læsetid: 5 min.

Fra orakel til debattør

Forskerrollen var engang ensbetydende med uantastelig autoritet, men har siden 1970erne lidt et statustab. Det skyldes den overdrevne medieeksponering og politikernes opgør med ekspertvældet og smagsdommeriet, siger en forsker og en videnskabsteoretiker
Forskerrollen var engang ensbetydende med uantastelig autoritet, men har siden 1970erne lidt et statustab. Det skyldes den overdrevne medieeksponering og politikernes opgør med ekspertvældet og smagsdommeriet, siger en forsker og en videnskabsteoretiker

Johanne Sorgenfri/iBureauet

1. april 2016

I februar sagde Eva Kjer Hansen, at miljøforskere tog fejl i deres kritik af landbrugspakken. I marts blev islamforskere kritiseret for udelukkende at fokusere på de positive aspekter ved religionen.

Og hver gang de økonomiske vismænd udgiver deres rapport om dansk økonomi, ignorerer politikerne de råd, der ikke er i overensstemmelse med deres politiske overbevisning, mens de fremhæver dem, der gør.

Engang var forskeren en hvid mand i et elfenbenstårn og hans autoritet var uantestelig; i dag er forskeres konklusioner, metoder og analyser genstand for konstant debat.

Forskeren er blevet nedgraderet fra orakel til debattør, og en forskers konklusioner bliver ikke tillagt samme værdi som tidligere, siger EU-forskeren Marlene Wind.

»I Danmark opfatter man en forskers analyse som en mening og ikke andet eller mere end det – den bliver ikke tillagt nogen form for autoritet, og man har slet ikke samme respekt for folk, der ved noget. Det ser anderledes ud i Tyskland og Frankrig, hvor der står en hel anden respekt om forskeres analyser og konklusioner,« siger Marlene Wind, der jævnligt holder foredrag om forskerens rolle i samfundet – blandt andet på Informations medieskole, der giver ph.d-studerende hjælp til at få deres forskning formidlet – og som en af mediernes foretrukne EU-eksperter selv har oplevet at blive udsat for debat, kritik og medieopmærksomhed.

Hun fortæller, at forskernes dalende anseelse er en naturlig konsekvens af deres øgede tilstedeværelse i den offentlige debat.

»Man kan godt generalisere over tid – jo mere forskerne kommer ud i det offentlige rum, jo mere relativiseres deres viden,« siger Marlene Wind.

»Det skal man ikke kun være ked af – forskeren er kommet ud af elfenbenstårnet og blander sig mere i samfundsdebatten, men det har haft den omkostning, at en forskers analyse bliver betragtet som en mening i stedet for som viden baseret på flerårig forskning,« siger hun.

Rollen ændrer sig med samfundet

Andreas Beck Holm er lektor ved Aarhus Universitet og har skrevet en bog om videnskabsteori, der blandt andet handler om forskerens rolle i samfundet. Han fortæller, at denne rolle har ændret sig mange gange i historien.

»Frem til 1800-tallet foregik forskning mest i lærde selskaber og private klubber, der var i opposition til universiteterne, der blev set som forstokkede og konservative,« fortæller han.

I 1800-tallet rykkede forskningen og forskerne ind på universiteterne, og her trivedes den indtil det akademiske opgør i 1970’erne, hvor “ bevidstheden om, at forskning ikke er politisk neutral, var langt mere udtalt” end i dag, fortæller Andreas Beck Holm.

Nogenlunde samtidig får forskningen politisk set ny betydning, fortæller han.

»Det stigende behov for højtuddannet arbejdskraft viser sig i overgangen fra elite- til masseuniversitet – en udvikling, der begynder i 1960’erne. Det afspejler sig ikke mindst i en øget interesse for forskningen fra både politisk og økonomisk hold. Den øgede interesse er ikke uproblematisk,« lyder det fra videnskabsteoretikeren.

Overdrevet medieeksponering

Det er Marlene Wind enig i. Hun peger på to væsentlige årsager til, at forskeren ikke længere nyder samme anseelse og autoritet: overdreven medieeksponering og politikernes brug af forskning.

»Medielandskabet har haft altafgørende betydning for, at titlen ikke længere har samme prestige. Der er meget stor efterspørgsel efter eksperter, men det kan lige så godt være en journalist eller tidligere politiker, der udtaler sig som ekspert, som det kan være en forsker. Forskere har ikke monopol på ekspertviden, som de havde i gamle dage,« siger hun.

Hun mener, at forskerstanden bærer en del af ansvaret for, at deres rolle er blevet svækket.

»Jeg synes, at forskere kvajer sig ved at stille op i programmer som Clement Kjersgaards Debatten – det program kunne jeg aldrig drømme om at stille op i som forsker. Forskere kommer ud på en glidebane ved at stille sig op i den slags programmer, der blander ekspert- og debattørrollen sammen. Det er med til at politisere vores viden og synspunkter. Det er dybt problematisk,« siger hun.

Forskeres viden politiseres

Samtidig politiserer politikere ofte forskeres viden, ifølge Marlene Wind.

»Forskning bliver helt klart i højere grad brugt politisk. Der er sket et skred på det felt; der er blå økonomer og røde økonomer, og der er masser af forskning, hvor politikerne fremhæver konklusionerne, hvis det er bekvemt, og ignorerer dem, hvis de ikke er. Forskning bliver brugt og misbrugt ligesom al anden viden bliver brugt, misbrugt og ignoreret,« siger Marlene Wind.

Det er Andreas Beck Holm enig i.

»Forskningen er altid blevet brugt politisk, og det er uundgåeligt. Den er en del af samfundet med alle dets politiske konflikter og hverken kan eller skal være noget andet,« siger han om forholdet mellem politikere og forskere. »Politikerne får jo forskerne til at foretage specifikke undersøgelser eller til at fremsætte ekspertudsagn – enten for at blive klogere eller for at få bekræftet, hvad de selv mener,« fortæller Andreas Beck Holm.

Både Andreas Beck Holm og Marlene Wind understreger samtidig, at der, alt efter hvilket fagområde der er tale om, er stor forskel på, hvor meget respekt der står om forskere.

»Der er en klar tendens til, at de fag man tror kan ’bruges til noget’ – f.eks. medicin og naturvidenskab – giver større prestige end de fag, der ikke på samme måde kan instrumentaliseres,« siger Andreas Beck Holm.

Marlene Wind mener også, at synet på forskeren har ændret sig, i takt med at forskerrollen er blevet mere demokratisk og ikke længere kun er forbeholdt hvide mænd.

»Jeg har selv oplevet, at der af en eller grund er forskel på den autoritet, henholdsvis mænd og kvinder bliver tillagt. Hvis det er en mand i en hvid kittel, der siger noget, bliver det omgærdet med en helt anden respekt og anset for langt mere troværdigt, end hvis en kvinde på 35 år har lavet en samfundsvidenskabelig analyse. Kønsroller spiller ind, og det samme gør alder og etnicitet,« siger Marlene Wind, der har haft samtaler med mange kvindelige kolleger, der er af samme opfattelse.

Skadeligt for samfundet

Marlene Wind mener, at forskerens statustab er et tab for samfundet.

»Mange forskere gider ikke at blande sig i debatten, fordi deres viden bliver betragtet som en mening og ikke andet. Der sidder masser af forskere, du aldrig har hørt om, som har en masse viden, men som ikke orker at være genstand i en debatanalyse eller at deltage som debattører frem for som eksperter,« siger hun.

»Man kan godt spørge, hvorfor vi investerer så mange penge i vidensinstitutionerne, hvis vi ikke rent faktisk lytter til de resultater, de når frem til,« siger EU-forskeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu