’Det er Poul Madsens egen skyld’

De to tidligere søfolk Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn var hovedpersoner i en af danmarkshistoriens længste og alvorligste kidnapninger.

Men nu er de også hovedpersoner i pressehistoriens største erstatningssag, som Københavns Byret indleder i dag. Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn kræver en million kroner i erstatning for de krænkelser, som de mener Ekstra Bladet udsatte dem for som gidsler i bladets massive dækning af sagen gennem næsten et år.

De har via deres fagforbund Søfartens Ledere stævnet Ekstra Bladets ejer, JP/Politikens Hus, og bladets chefredaktør Poul Madsen.

Læs også: 'Pressenævnet må også forholde sig til proportioner'

Ifølge Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn er Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen selv skyld i, at det er kommet så vidt på grund af hans foragt for Pressenævnets kendelse i december 2013, der gav Ekstra Bladet historisk hård kritik for brud på de presseetiske regler og pålagde bladet at rydde hele forsiden for at beklage.

»Poul Madsen sagde, at han ville gøre det igen. Derfor må han rammes på pengepungen. Jeg vil ikke have, at andre gidsler skal udnyttes og misbruges af Ekstra Bladet, som skete med os,« siger Eddy Lopez til Information.

»Havde Poul Madsen været ydmyg, var sagen en anden,« tilføjer Søren Lyngbjørn

»Men hans foragt for Pressenævnet, for os gidsler, for vores familie og så det, at han prøver at sno sig udenom ved at vende avisen om, det er hele den arrogance, der har provokeret til erstatningssagen,« siger han.

Vrede over pressedækning

Eddy Lopez var kaptajn på den danske coaster Leopard fra rederiet Shipcraft, da somaliske pirater kidnappede ham, Søren Lyngbjørn og deres fire filippinske kolleger den 12. januar 2011.

Da søfolkene efter to år og tre måneder som gidsler kom ud i friheden, var Eddy Lopez så vred over det, som han kalder Ekstra Bladets misbrug af ham og søfolkene, at han klagede til Pressenævnet.

Læs også: Gidsel fik tæv til EB-journalister

Kaptajnen kom hjem fra den langvarige tilfangetagelse med stor energi og overskud til at rejse sagen i Pressenævnet, mens styrmand Søren Lyngbjørn ikke havde de samme kræfter. Han var svækket og indlagt på hospital for at blive udredt for de fysiske sygdomme, han have pådraget sig som gidsel i Somalia. Hjemme på Ærø var meningerne blandt hans venner delte.

»Jeg spekulerede kun på at blive rask. Halvdelen af mine venner havde været med i det cirkus med demonstrationer for os. Den anden halvdel havde ikke. Jeg kunne ikke rende og sige, at de er nogle dumme svin alle sammen. Jeg ville bare være i fred. Jeg tror ikke på, at nogen af dem mente det ondt. Alle var overbeviste om, at de gjorde det rigtige. Jeg gad ikke slås, jeg ville bare blive rask,« fortæller Søren Lyngbjørn.

Søren blev sgu vred

Hen på sommeren kom Søren Lyngbjørn mere til hægterne. Han begyndte at se på, hvad det egentlig var Ekstra Bladet og også TV 2 for den sags skyld havde udsat gidslerne for.

»Jeg fik overskud til at læse op på det og fandt ud af, hvad der var foregået og hørte også fra min familie om, hvordan pressen havde ageret. Hold da kæft, tænkte jeg, hvordan fanden er det, de har opført sig? Efter Pressenævnets kendelse fortsatte ydmygelserne og så begyndte jeg sgu at blive vred,« fortæller Søren Lyngbjørn.

Eddy Lopezs vrede og retfærdighedssans gik også ud over TV 2. Stationens dokumentar ’De danske gidsler – Mareridtet i Somalia’ blev sendt til etisk eftersyn i Pressenævnet. Dokumentaren var optaget af den norsksomaliske filmfotograf Abdifitah Gelle i gidsellejren, mens søfolkene stadig var fanger.

TV 2 fik også historisk hård kritik af Pressenævnet for brud på de presseetiske regler. Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez kræver også en million i erstatning fra TV 2, men det krav venter på afgørelsen af sagen mod Ekstra Bladet ved domstolen.

Gidseltageres mediepartner

Som Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez oplevede det i fangelejren, kunne gidseltagerne ikke ønske sig en bedre mediepartner end Ekstra Bladet, der gennem lang tid gjorde alt for at holde offentlighedens opmærksomhed på de ’glemte gidsler i Somalia’ og rejse en folkelig protest med kampagnen ’Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?’.

»Piraterne var helt vilde med Ekstra Bladets skriverier og ville bruge dem til at få flere løsepenge for at slippe os fri. Piraternes forhandler Yonis viste os Ekstra Bladets netavis og det store banner med Søren og mig på Rådhuspladsen på deres computere og telefoner. De vidste præcis, hvad der stod i artiklerne, også selv om det var på dansk. Yonis sagde, at det var godt, Ekstra Bladet arbejdede for os. Under demonstrationerne i 2012 sagde han, at de ville vente på at se, hvad der skete og på, hvordan kampagnen virkede for piraternes sag,« fortæller Eddy Lopez.

En af påstandene i erstatningssagen er netop, at Ekstra Bladet med sin kampagne fra sommeren 2012 har forlænget gidslernes tilfangetagelse.

»Jeg kan ikke sige det med 100 procents sikkerhed, men jeg tror, at det har kostet os seks måneder mere i fangenskab,« siger Eddy Lopez.

Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn ved godt, at erstatningskravet mod Ekstra Bladet gør, at de bliver beskyldt for at spekulere i penge.

»Det handler ikke om penge, men om principper. Vi vil ikke have, at andre skal udsættes for det samme. Får vi tilkendt en erstatning, deler vi den med filippinerne,« siger Søren Lyngbjørn.

Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn er mærket for livet af deres skæbne i Somalia. De var begge meget glade for jobbet som søfolk, men ingen af dem kommer nogensinde ud at sejle igen.

Familiefaderen Eddy Lopez er ved at etablere sig i Chile som landmand og vil dyrke grøntsager.

»Jeg har stadig mareridt indimellem, og jeg er sur og bitter over at have fået stjålet to og et halvt år af mit liv, hvor jeg var væk fra min kone og tre børn. Og jeg lider lige som Søren af nervebetændelse, der giver sovende fornemmelser og smerter i ben og arme,« fortæller Eddy Lopez.

Lægerne mener, at nervebetændelsen skyldes lang tids dårlig kost og mangel på vitaminer. Den har invalideret Søren Lyngbjørn, der har kroniske smerter, som der ikke kan gøres noget ved.

’Det er noget vrøvl’

Chefredaktør Poul Madsen afviser Eddy Lopez og Søren Lyngbjørns opfattelse at, at han selv er skyld i erstatningskravet på en million, fordi han var for »arrogant« og ikke tog Pressenævnets kendelse seriøst.

»Jeg synes det er noget vrøvl. Jeg fulgte kendelsen fuldt og helt. Jeg er jo ikke enig i kendelsen, det jeg har sagt hele vejen igennem,« siger Poul Madsen, der ikke er et sekund i tvivl om, at han vil gøre det igen, hvis der opstår en ny gidselsag.

»Selvfølgelig vil Ekstra Bladet beskrive en sag af lignende karakter. Hvis Ekstra Bladet ikke var gået ind i den her sag, var Søren og Eddy ikke kommet hjem. Det er stadig min klare overbevisning,« siger Poul Madsen.

Chefredaktøren finder de tidligere gidslers erstatningskrav på en million kroner ude af proportioner, og møder op i retten med en påstand om frifindelse.

Chefredaktøren mener, at Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn er udsat for dårlig rådgivning af fagforbundet Søfartens Ledere. For hvorfor ikke gå efter dem, der har det reelle ansvar, Shipcraft og myndighederne i stedet for at gå efter budbringeren?

»De går efter Ekstra Bladet som i virkeligheden var dem, der fik Eddy og Søren og de fire filippinere hjem,« siger Poul Madsen.

Ifølge Ekstra Bladet var det deres somaliskfødte danske freelancejournalist Nasib Farah, der blev lukket ind som »ledende forhandler« mellem rederi og pirater og på 88 dage fik søfolkene fri – og det var, hvad rederiet og deres forhandler ikke kunne klare på 750 dage.

»Der begynder at ske noget, fordi Ekstra Bladets journalist bliver en del af forhandlingerne. Ekstra Bladets rolle i slutfasen er fuldstændigt dokumenteret og vil blive yderligere dokumenteret i retten, at det var os, der løste knuden op,« siger Poul Madsen.

Meget ulykkelig sag

Chefredaktøren betegner sagen som meget ulykkelig og har gerne villet forlige den, men parterne har ikke kunnet blive enige.

Samtidig vil Ekstra Bladet benytte retssagen til at få en uvildig undersøgelse af, hvad der foregik i kulissen.

»Når politikerne og myndighederne ikke har villet den undersøgelse, skyldes det, at det er meget nemmere at give Ekstra Bladet skylden end at få undersøgt sagen til bunds. Det ulykkelige faktum i den her sag er tydeligvis, at de forsøger at skyde ansvaret fra sig i en grad, jeg synes er utilstedelig. Nu benytter vi chancen til at tage den her uvildige undersøgelse i byretten: Det trænger Danmark til, og vi fører alle relevante vidner med indblik i kulissen, så vi kan få klarlagt sagen,« siger Poul Madsen.

Han vil ikke sætte navn på de vidner, som Ekstra Bladet har indkaldt, men det er offentligt kendt, hvilke myndigheder, organisationer og andre personer, der arbejdede med kidnapningssagen: Udenrigsministeriet, de to efterretningstjenester, Rederiforeningen af 2010, daværende direktør i rederiet Shipcraft Claus Bech, rederiets forhandler, som i offentligheden er kendt under pseudonymet Mr. Jensen samt Shipcrafs svenske ejer, multimillionæren John Arne Larsson, der var arbejdsgiver for Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn.

Poul Madsen vil kun bekræfte, at John Arne Larsen er et af vidnerne.

»Han har meddelt os, at han overhovedet ikke gider møde op. Men det vil vi forsøge, at tvinge ham til. Nogle vil møde frem – andre vil ikke. Og så må vi se, om det lykkes politiet eller andre at skaffe dem frem til retssagen. Det er helt afgørende, at vi får de her udsagn,« siger Poul Madsen

– Kunne I have sat fokus på pirateriet ved Somalia uden at have inddraget Søren og Eddy så heftigt som det skete i perioder?

»Nej, det kunne vi ikke. Det var den eneste måde at råbe Danmark op på,« svarer Poul Madsen.