Læsetid: 4 min.

En rodet gidselaffære

De tidligere gidsler Eddy Lopez og Søren Lyngbjørns erstatningssag mod JP/Politikens Hus og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen har været igennem en uge fyldt med modsætninger. Rederiets forhandler mr. Jensen og myndigheder som PET og Udenrigsministeriet bliver afgørende vidner, når retssagen fortsætter i april
Advokat Heidi Steen Jensen med Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez. De to mænd sad over to år som gidsler hos somaliske pirater, og de føler sig krænket over en kampagne, som avisen i længere tid kørte for at få dem fri. Derfor har de nu slæbt Ekstra Bladet i retten.

Jens Dresling

19. marts 2016

Mellem gule vægge i en højloftet retssal i Københavns Byrets afdeling på Rådhuspladsen har tusindvis af ord i denne uge sat substans på pressehistoriens største erstatningssag. De mange timer i retten har ikke bragt mere klarhed over sagen, tværtimod står modsætningerne i kø.

De to tidligere sømandsgidsler Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn kræver en million kroner i erstatning for krænkelser af privatlivets fred, som de mener sig udsat for i Ekstra Bladets omfattende dækning af gidselsagen. Gennem mere end et år omtalte avisen i billeder og tekst jævnligt stærkt personlige oplysninger som sultestrejke, selvmordstanker og sygdom, mens Søren og Eddy var fanget hos brutale somaliske pirater.

De tidligere gidsler påstår, at Ekstra Bladets kampagne har forlænget deres ophold hos piraterne i Somalia med seks til otte måneder.

Chefredaktør Poul Madsen vil frifindes og fastholder, at uden Ekstra Bladets kampagne var søfolkene ikke kommet hjem. Ifølge Poul Madsen kom der gang i forhandlingerne om gidslernes løsgivelse, da Ekstra Bladets freelancejournalist dansk-somalieren Nasib Farah gik ind som mægler mellem rederi og pirater i de sidste tre måneder.

»Vi ansatte Nasib Farah fra januar til udgangen af maj 2013 på freelancevilkår. Han fik en journalistløn, der er lavere end gennemsnittet for Ekstra Bladets journalister,« forklarede Poul Madsen i retten.

Tvivl om avisens forklaring

Men også det, er der sået tvivl om. Nasib Farah forklarede i retten fredag, at han arbejdede for Ekstra Bladet omkring 10 dage ved årsskiftet 2012/2013 – han var i Somalia fra 25. december til 12. januar – og igen nogle dage i forbindelse med frigivelsen den 30 april, hvor Ekstra Bladet betalte hans udgifter i forbindelse med hans rejse til Mogadishu.

»Jeg sendte fakturaer til Ekstra Bladet og havde ingen kontrakt med bladet,« forklarede Nasib Farah, der ikke helt kunne huske, hvor mange dage han sammenlagt havde arbejdet for Ekstra Bladet.

Dermed tyder det på, at chefredaktør Poul Madsen forsøger at bruge Nasib Farah til at pynte på Ekstra Bladets rolle i gidselsagen.

Om sin mæglerrolle forklarede Nasib Farah, at han heller ingen kontrakt havde med rederiet Shipcraft eller mundtlige aftaler om vilkårene, hvor hans rolle var klarlagt. Rederiets forhandler ’mr. Jensen’ havde lovet ham en kontrakt, men han trak det hele tiden ud.

Nasib Farah mistede på et tidspunkt tilliden til mr. Jensen og trådte ud af mæglerrollen, men tre dage efter fik mr. Jensen ham med igen. Han kunne ikke undværes, fordi han blandt andet kunne tale med piratlederen Fadhi, der kun talte somalisk. Derfra begyndte Nasib Farab at optage samtaler mellem de to fra midten af marts til frigivelsen 30. april. Der er 100 timers optagelser.

»Jeg kunne ikke stole på nogen. Jeg måtte redde mig selv ved at fortælle min version i en dokumentar. Min kone frarådede, at jeg gik ind som mægler, for ligegyldigt hvad, ville jeg som somalier i Danmark kunne blive beskyldt for at være i ledtog med pirater,« forklarede Nasib Farah, der er en prisbelønnet filmfotograf med flere dokumentarfilm bag sig.

Skal de rådne op?

Om Ekstra Bladets påståede forlængelse af gidslernes lidelser forklarede Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn samstemmende i retten, at de var tæt på at slippe fri i juli 2012 – samme måned hvor Ekstra Bladet søsatte sin kampagne ’Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?’

Piratlederen Fadhi sagde til dem i juli 2012, at »om ti dage er I fri«. De skulle fotograferes, og billederne skulle sendes til rederiets forhandler mr. Jensen, så han kunne se, at de var i live. Men de kom ikke fri.

»Piraterne viste os billeder på deres mobiltelefoner af banneret og af demonstrationer og sagde, at der måske kom en national indsamling. Piraterne vidste præcis, hvad der skete i Danmark. De havde nogen i Danmark til at oversætte for sig,« fortalte Eddy Lopez.

Banneret med billeder af de to gidsler hang på JP/Politikens Hus i den første uge af juli og blev derefter flyttet og hængt op på Ærø, hvor Søren Lyngbjørn bor.

Chefredaktør Poul Madsen søsatte kampagnen, fordi han havde underretninger om, at der ikke skete noget i forhandlingerne mellem rederi og pirater. Formålet var at råbe myndigheder og rederi op. Der var ifølge Poul Madsen ikke stillet garanti for løsesum på det tidspunkt, og det er en forudsætning for forhandlinger.

Men Eddy Lopez’ danske pårørende Ricardo Romo, der repræsenterede Eddy Lopez interesser i Danmark fortalte modsat, at der var fuld gang i forhandlingerne. Det vidste han fra de mange møder, han var til i Udenrigsministeriet sammen med PET, rederiet og mr. Jensen. Derfor sendte han en indtrængende appel til Poul Madsen den 7. juni om at stoppe dækningen i Ekstra Bladet, der gennem flere dage igen var begyndt at skrive om sagen. Appellen var på vegne af de danske pårørende, Søren Lyngbjørns forældre og Eddy Lopez’ hustru i Chile.

Sagen fortsætter i retten efter påske den 6. april, og her vil der sandsynligvis kunne skabes mere klarhed over de mange modstridende oplysninger af personer, der har arbejdet intenst med sagen. Det er mr. Jensen, der begyndte at forhandle med piraterne i februar 2012 og stod i tæt kontakt med Politiets Efterretningstjeneste.

To vidner fra PET er indkaldt, det samme er departementschef i Udenrigsministeriet Ulrik Vestergaard Knudsen. Også den stenrige Shipcraft-ejer, svenskeren John Arne Larsson – der var Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez’ arbejdsgiver – er indkaldt som vidne, men han har meddelt, at han ikke vil dukke op. Københavns Byret har indtil videre forgæves forsøgt at træffe ham.

Eva Damsgård er journalist og forfatter til bogen ‘Det Beskidte Spil’ om kidnapningen af Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Eva Damgaard

Det er velkendt, at Poul Madsen er fuld af løgn - og det får vi så endnu engang bekræftet.

Det er direkte kvalmende, at samme Poul Madsen vil tage æren af gidslernes frigivelse -
som om EkstraBladets kampagne handlede om noget som helst andet en oplagstal.

Næste søgsmål er TV2.

Søfartens ledere, Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez går forventeligt efter en væsentlig højere erstatningssum fra TV2 end fra EkstraBladet.

@Torben Lindegarrd,
Jeg mener det er for let at affeje EBs dækning af gidseldramaet som en jagt på oplagstal. Alt EB trykker kan ses som en jagt på oplagstal !
At EBs dækning skulle have forlænget gidseldramaet er en absurd forestilling. Selv hvis det skulle have det mindste på sig, hvilket det ikke gør, er EB stadig i sin gode ret til at trykke som de finder passende, stort set.

Den eneste der kan og bør gøres økonomisk og juridisk ansvarlige i denne sag, er rederen der let kunne have fået gidslerne frigivet efter ganske kort tid, få uger sandsynligvis, hvis han blot havde betalt løsesummen.
I stedet for at betale og få det hele overstået hyres professionelle mæglere, der for at sikre egne jobmuligheder og en betydelige indtægt, indleder lange komplicerede forhandlingsforløb, på gidslernes bekostning. med det primære formål at få løsesummen reduceret.
Disse forhandlinger retfærdiggøres med absurde henvisninger til fremtidige gidselsituationer, som det påstås vil blive mere udbredt og potentielt farligere, hvis gidseltagerne 'vendes' til hurtigt udbytte.