Læsetid: 7 min.

Selvkontrol er afgørende for børns succes

Selvkontrol er lige så vigtigt for børns faglige og sociale udvikling som både intelligens og social arv, konkluderer en ny bog, der gennemgår den seneste forskning. Den gode nyhed er, at selvkontrol kan trænes
Selvkontrol er lige så vigtigt for børns faglige og sociale udvikling som både intelligens og social arv, konkluderer en ny bog, der gennemgår den seneste forskning. Den gode nyhed er, at selvkontrol kan trænes

Johanne Sorgenfri/iBureauet

9. marts 2016

Et fireårigt barn sidder ved et bord og stirrer på en skumfidus.

»Du må spise den nu, hvis du vil,« siger en venlig forsøgsassistent. »Eller du kan vente, til jeg kommer tilbage om lidt, og så får du en skumfidus mere.«

Så efterlades barnet alene med det søde slik og et svært valg – i op til 15 minutter.

Vi er på Stanford University i slutningen af 1960’erne, hvor psykolog Walter Mischel og hans forskerhold tester 500 børns selvkontrol. Kan de tøjle den spontane trang til at stoppe skumfidusen i munden ved at tænke på den fremtidige belønning? Kan de styre sig? Det verdensberømte forsøg kaldes i dag The Marshmallow Test, og konklusionen var, at selvkontrol varierer fra barn til barn.

Enkelte spiste skumfidusen med det samme, men de fleste kæmpede. De holdt sig for øjnene, sparkede til bordbenene, duftede længselsfuldt til skumfidusen. Cirka en tredjedel holdt ud, til forsøgsassistenten kom tilbage.

Læs også: Autoritet og opdragelse gavner jo barnet

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke selvkontrol. Det er voksenkontrol, autoritetstræning grænsende til excersits. Selvkontrol skal ikke rigidt indøves, det skal opstå som en forståelsesoplevelse i dialog med omgivelserne.

Peter Jensen, Hanne Rahbek, Benny Jensen, Flemming Berger, Torben Selch, Knud Ejstrup Larsen, Leif Høybye, Kurt Nielsen, Jørn Andersen, Søren Johannesen, Herman Hansen, Anne Eriksen, Christian Mondrup, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Selvkontrol er nemlig ikke noget, man enten har eller ikke har...Man kan træne den og vælge at bruge den – eller at lade være."

Nemlig!

"Og hvis børnene brokker sig over, at timerne er kedelige, kan man sige: ’Hvad gjorde du for at gøre timen mindre kedelig?’"

Når ungen svarer: "Jeg hev Anne i håret og stak Karl en på skrinet, men så blev læreren sur, og så var det ikke kedeligt mere", skal man så rose ungen for at have vist initiativ?

Selvfølgelig er det godt at kunne kontrollere sig selv. Men hvad det lige er, der kontrolleres, er altid en politisk afgørelse. Regeringen ser gerne, at både børn og voksne kontrollerer sig selv i overensstemmelse med de klassiske borgerdyder, så de kan indgå gnidningsfrit som små velsmurte tandhjul i børnehaven og på arbejdsmarkedet. Selv mener jeg, at alt for mange udviser alt for stor selvkontrol, i stedet for at brokke sig over de uretfærdigheder, som de bliver udsat for.

Og i øvrigt mener jeg, at regeringen bør væltes.

Hanne Pedersen, Torben K L Jensen, Hanne Rahbek, Jesper Ørberg, Kasper Malskær , Flemming Berger, Karsten Aaen, Leif Høybye, Peter Wulff, Bill Atkins, Kurt Nielsen, Herman Hansen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Christian Mondrup, Anne Koed Westergaard, Lise Lotte Rahbek og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man lærer selvkontrol som barn, lærer ikke at skrue forventningerne for høj op, ikke at forvente for meget af andre mennesker, men til gengæld også holde fast i, at vi ikke lever for at indfri andres forventninger, får man en relativt harmonisk voksetilværelse, hvor man kan sige farvel til den pest, det er at skamme sig over almindeligt forekommende adfærd og det, som andre gør.

Steffen Gliese

Selvkontrol er jo også verdenskontrol: ikke at bryde i panik over ting, man måske ikke forstår, ikke at være i sine følelsers vold, men at kunne handle med omtanke.

Herman Hansen

Forstår godt begrebet "selvkontrol" og dets betydning for individet. Men hvad jeg ikke forstår er, hvorfor bringe det på banen lige nu? Altså den omtalte skumfidus test og opfølgningen 10 år efter og de resultater den viser om børns udvikling er omkring 40 år gammel!!!

Det var de første impulsive tanker (fy fy Herman, impulsive tanker er tegn på manglende selvkontrol) jeg fik ved læsning af artiklen.

Efter de første impulsive tanker har lagt sig står der ord tilbage som Venstre, Sofie Münster, borgerlighed, disciplin, respekt for det hårde arbejde, De frem for du, kongetro, modtage ordre, gode soldater, blå-tankesæt.

...Ja, der er mange måder, at betragte verden på.

Jesper Ørberg, Flemming Berger, Knud Ejstrup Larsen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Jørn Andersen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Selvkontrol er et resultat af at tage ansvar og selvværd - hvordan lære det, når alle vil kontrollere og bestemme over dig?
Og forøvrigt smager skumfiduser ikke godt!

Herman Hansen

...H***** Jugend udviste i 30'verne en yderst konsekvent selvkontrol.

Hans Larsen, Peter Jensen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

12-talspiger er i vid omfang ikke andet end resultatet af selvkontrol og -disciplin og lignende. Einstein var ingen 12-talspige. Foruden en høj intelligens, havde han en nærmest ubegrænset forestillingsevne, fantasi og forståelse for sammenhænge.

Carsten Larsen, Jesper Ørberg, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

I øvrigt, 12-talspiger, nationale test, evig karakterræs - Der er vist ikke noget, som er mere borgerlig end dette. Det blå-tankesæt efterspørger tests, dokumentation, karakter og evig vurdering i et uhørt omfang.

Hvem husker ikke panikken omkring den "slappe" danske skole og den militante kinesiske skoletilgang - Helt uden at forholde sig til det hele menneske?

...Alt skal vejes og måles i træningen til at blive den gode soldat med laksko og habit.

Jesper Ørberg, Karsten Aaen, Leif Høybye og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Mon skumforsøget var videnskabeligt ? Kunne nogle i tredjedelen slet ikke li`de fiduser. Var alle hjernevasket til at fiduserne smager godt. Havde de alle slikfastet forud for forsøget. Spiste de alle begge fiduser. Var der nogen der snedigt tænkte, at de nok kunne tilrage sig en anden senere.

Ved at møde virkeligheden lærer man at begå sig. Er det en fordel at udvise selvkontrol, gør man det. Fører man sig frem, kan andre påvirke ved at udøve pres. Janteloven.
Det er den dyriske forklaring.

Noget helt andet - Menneskenes børn lærer moral og hensyntagen, at skelne mellem godt og ondt - eller de lærer det ikke.
Altså selvkontrol af hensyn til andre. Man viser hensyn, fordi man har lært at være et socialt væsen.
Hvis ikke, er man hensynsløs og egoistisk. Det må være et valg, den enkelte selv frit foretager.
Og må tage konsekvensen.

Herman - Plusord for hvem ? Selvkontrol ville være et plusord i en retfærdig og demokratisk verden.
Vi skal ikke forveksle selvkontrol og angst for repressalier.

Knud Ejstrup Larsen, Karsten Aaen, Christel Larsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Er "selvkontrol" i virkeligheden ikke tanken om at der i en hver given situation findes et objektivt korrekt valg, fælles for alle individer. Det er den store illusion - at min erfaringsvej også virker for andre på præcis sammen måde .... alle veje fører til Rom, men ALLE ruterne er også FORSKELLIGE!

For det frie og oplyste menneske er selvkontrol ikke et spørgsmål, højst skyggen af et gammelt spøgelse, beslutninger og handlinger kommer naturligt, da der ingen Forbud er men blot følelsen af hvad det er personen virkelig ønsker.

At børn som kan modstå deres inderste impulser og tag imod ordrer har større sandsynlighed for succes i livet, lyder som noget fra en militærhåndbog eller hundeopdræt.

Alle kan gøre præcis hvad de vil, så længe de lærer af det og hvis det ikke sker i første forsøg, så er der masser af andre muligheder senere. At modstå sine impulser med blind magt er som at sætte sig på en landmine og håbe på aldrig at blive bedt om at rejse sig .....

Det kan blive en hård opvågning for de succesfulde og lydige den dag det bliver afsløret at de regler og påbud de har fulgt religiøst hele deres liv er lige så virkelig som reglerne i spillet Matador (når det kommer til stykke er forskellene mellem de to forsvindende lille) ....

Jeg er sikker på, at det er ment godt og at de personer som taler for "træning" af børn frem for udvikling, virkelig tror på det som den bedste vej, udfra logikken, det virkede jo for mig/os, så virker det også for andre - den ultimative vej til succes ..... men problemet er det uendelige antal forudsætninger som det kræver for at et sådant udsagn kan være korrekt!

Er vores kollektive verdenskultur virkelig på toppen af udviklingsstigen og noget at stræbe efter? Med nogle enkelte navneforandringer til vore institutioner ligner vores samfund mere og mere et åbent fængsel. Derfor træner og skoler vi børn til et liv som indsatte, for hvad er et fængsel uden indsatte ....

Det triste ved det hele er, at den dag døren til den virkelige, frie og lige verden åbner sig på vid gab og alle de utilpassede jublende løber mod friheden, da vil mange af de succesfulde blive ramt af en panik og angst, som vil få mange af dem til at VILLE forblive indsat ...... men sådan behøver det ikke være.

Glæde, højthumør og humor kan pille noget af selvhøjtideligheden af hele dette cirkus.
Methusalem blev 1000 år gammel (ca.) så i det perspektiv er vi alle Børn
Jeg tager hellere mod råd fra en 5 årig end en "rigtig" voksen, for
for børn kan alt lade sig gøre, intet er umuligt (og de har ret)

At være Naiv burde være en hædersbevisning!

Hanne Rahbek, Jesper Ørberg, Flemming Berger, Knud Ejstrup Larsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

Kære Information.

Det her er simpelthen journalistik under standard.

Næste gang: Prøv med en kritisk tilgang. (En student der indleverer en opgave til bedømmelse der kun indeholder halvt så mange fejlslutninger bliver forhåbentligt smidt ud fra eksamenslokalet på røv og albuer - ikke at jeg på nogen måde anser Sofie Münster for at være belastet af en videnskabelig tilgtang, men hvor er journalisten henne???)

Flemming Berger, Knud Ejstrup Larsen, Karsten Aaen, Bill Atkins, Søren Johannesen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Leo Nygaard
09. marts, 2016 - 12:07

Du har ret. Man skal være forsigtig med hvilken betydning man lægger i et ord. Et ords betydning afhænger af en samlet kontekst. Og ikke nødvendigvis en enkelt begivenhed - Som nu f.eks. det udskældte ord "bæredygtighed", der lige for tiden anvendes i to modsatrettede sammenhænge.

...Ord har enorm stor magt og ord er det vigtigste våben i den politiske kamp. Hele den kolde krig blev, i første linie, udkæmpet på ord.

Torsten Jacobsen

Endnu en artikel i Information, som ukritisk videreformidler (små)borgerlig ideologi. Hvad søren er det, der foregår?

Hele artiklen kører i grøften allerede i rubrikken:

Selvkontrol er afgørende for børns succes:

Hvad er definitionen på en succes, kan man så spørge? Jo, tidligere chefkonsulent i Venstre, 30-årige(!) Sofie Münster, har heldigvis svaret på rede hånd:

"at klare sig godt på uddannelsen, at have det godt med sig selv, at være sund, tjene mange penge og have gode relationer"

Voila! Så er det emne da vist udtømt, ikke sandt?

Dernæst får vi så den bekvemme kategoriske opsplitning af determinanterne for tilblivelsen af det succesfulde menneske: Genetiske dispositioner(arv), Sociale forhold(miljø) og så det nye dyr i lignelsen - Selvkontrol!:

"Den gode nyhed er, at selvkontrol – modsat genetik og social arv – kan trænes. Ifølge Sofie Münster kan »meget små justeringer i måden, vi går til vores børn på, gøre en gigantisk forskel« ".

Sofie Münster suppleres af Per Shultz Jørgensen, som i dagens anledning helt synes at have tabt skråen:

»Selvkontrol er helt centralt. Det er en selvstændig faktor, som kan påvirke de genetiske dispositioner og den sociale arv. Det kan få meget stor indflydelse, både positivt og negativt,«

Jamen er det ikke bare vidunderligt? Skidt pyt med de genetiske dispositioner og den sociale arv. De er helt selvstændige faktorer, ligesom evnen til selvkontrol, som så oven i købet trumfer begge. Halleluja!

Desværre er denne kategoriske opsplitning af arv, miljø og selvkontrol grebet ud af luften. De er ikke selvstændige faktorer, men tværtimod dele af et hele, og må forstås som sådan. At lære børn selvkontrol er jo for eksempel for søren en ændring i miljøet, ligesom det efterhånden står klart for de fleste med interesse for området, at miljøet formentlig har afgørende betydning for, hvilke genetiske dispositioner som kommer til udtryk under udviklingen af det menneskelige individ.

Samtidig skal man jo ikke være blind for, at en påstand om at social arv, det vil sige miljøet, så at sige ikke er til forhandling, er en bekræftelse af den småborgerlige forestilling om, at vi allerede lever i den bedste af alle verdener. Ikke fordi den er perfekt, men fordi den er i overensstemmelse med den menneskelige natur: En hierarkisk samfundsopbygning opstået på baggrund af individernes konkurrence om ressourcer. Vi vil jo alle gerne tjene mange penge og have lækkert hår, ikke sandt Charlotte Münster?

Og endelig skal man jo heller ikke være blind for, hvor ansvaret for manglende succes nu igen eftertrykkeligt placeres: På skuldrene af alle de tåber, som ikke forstår hvordan man tager sig sammen til succes: De må bare se at få det lært!

Hans Larsen, Peter Jensen, Tino Rozzo, Jesper Ørberg, Johan Clausen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Herman Hansen, Keld Albrektsen, Johan Enemark, Anne Eriksen, Bill Atkins, Kurt Nielsen, Peter Wulff, Søren Johannesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en utrolig mangel på refleksion og naiv tilgang til menneskelivet, der udfoldes her. Vi udfolder allesammen selvkontrol, fordi vi har lært, nærmest umærkeligt. Når vi sætter os og forbereder os ved at læse lektier, udfolder vi og øver os i at udvise selvkontrol, når vi undgår at hidse os op i diskussioner, når vi lytter til hinanden, lader være med at sende knytnæver og fuckfingre efter andre mennesker, og når vi lader være med at spise chips, til posen er tom, udøver vi selvkontrol. Vi gør det for vores eget bedste, vi gør det, fordi vi kan, og fordi det tjener vores eget bedste. Men det er ikke den naturlige reaktion, den er kultur, nødvendig i et samfund - og det er høfligt at lade en anden få den sidste kage på fadet. At have styr på sig selv er at kunne bestemme over sig selv, ikke at være prisgivet impulser, som tager magten fra os.
Og sjovt er det jo, at de samme mennesker, der frygter for kadaverdisciplin pga. øvelse i at kunne kontrollere sig selv, for manges vedkommende sværger til yoga med de ufatteligt kontrollerede bevægelser og åndedrætskontrol. Selvkontrol er det modsatte af at være prisgivet andres forgodtbefindende.

olivier goulin, Karsten Aaen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Først og fremmest er selvkontrol den eneste kendte måde til at gøre sig i stand til at gøre det uventede, Søren Johannsen, netop at bestemme selv, sætte sine egne grænser. Selvkontrol er på én gang den enkeltes suveræne styring af sig selv, og den nødvendige baggrund for et fællesskab.
Det er et brud med de regler og rammer, andre påfører én, til gengæld for regler og rammer, man selv vurderer.

olivier goulin, Anne Eriksen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det enkleste, mest kendte og mest forekommende eksempel på selvkontrol er, at man tæller til ti, når man bliver ophidset over et eller andet, eller at man nedsætter sin vejrtrækning, når man gribes af angst.

Undskyld mig, men den slags "selvkontrol" der skrives om i artiklen, er det ikke de vi - der er over 40 - kalder almindelig sund fornuft og sund opdragelse og den måde vi fleste af os er opdraget på? At man opfører sig ordentligt, laver sine ting (så godt man kan), lærer at tage ansvar udfra det alderstrin man er på og ikke kan forvente at andre rager kastanierne ud af ilden for en... osv osv.

Er jeg den eneste der ser ordene "Curlingbørn" og "Curlingforældre" med store neonbogstaver når jeg læser artiklen?

Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Torsten Jacobsen, det er ikke selvkontrol, det er løbe efter flokken for at leve op til andres forventninger.
Selvkontrol er jo også at kunne vælge selv, hvornår man vil udøve den.

@Steffen Gliese, tak... så er jeg da ikke helt tabt bag en vogn, trods mangel på selvkontrol når det kommer til skumfiduser og andre søde sager (og ja, var jeg blevet testet som barn, så havde jeg ædt den *biiiip* skumfidus med det samme).

Steffen Gliese

Herman Hansen, ingen selvstændighed uden selvkontrol. Så er du i dine drifters vold.

Søren Johannesen

@Steffen
Jeg er slet ikke uenig, tror mest af alt det handler om hvordan man ser på og definerer ordet "selvkontrol". Alle resultaterne af "selvkontrol" i dine eksempler kan jeg tilslutte mig, men vejen derhen har flere perspektiver.

Selvkontrol, antyder en opsplitning af personen, i den handlende og den kontrollerende, hvor impulserne fra den ene skal kontrolleres væk af den anden. Forsvinder kontrolløren, så kommer impulserne i spil igen.

Livet og erfaringens vej kan lære os hvad konsekvenserne af vore (impulsive) handlinger er, hvordan de påvirker andre og os selv. Nægter man at lære vil man hurtigt opleve at være på den modtagende ende af andres impulsive handlinger på en tilsvarende negativ måde.

At "tælle til ti" er blot en mild og effektiv undertrykkelse af impulset til at slippe vreden løs, ikk. Men hvad nu hvis erfaring og indsigt resulterede i at dette impuls ikke længere eksisterede.

Selvkontrol er for mig mere mekanisk og programmerbar, "if x, then y" osv.
Hvorimod den organiske vej ender med at eliminere det program som behøver at blive krontrolleret.

Selvkontrol er yderst vigtig, mens man afmonterer landminen som vi alle sidder på
Men i sidste ende er vi alle nødt til at rejse os op og så bliver det klart for en hver, hvem som blot har ladet som om og hvem som rent faktisk har uskadeliggjort den impulsive mine!

Dansk og international politik i disse tider er et godt eksempel på at folk i lang tid har ladet som om, og undertrykt deres sande impulser. Alle de forbudte følelser som, frygt, vrede og had kommer nu til overfladen, som små eksplosive udfald fordi den mekaniske selvkontrol ikke virker længere ..... vi lever nemlig i en organisk og ikke mekanisk verden, men illusionen har holdt længe

At lære sig selv at kende er en af de bedste gaver man kan give sig selv,
Den bedste er at elske sig selv betingelsesløst! - så bliver alle disse impulser irrelevante

Niels Duus Nielsen

Et eksempel: Er det smart at udvise økonomisk selvkontrol og spare op til sin pension?

Hvis man bliver gammel, er det selvfølgelig godt, at have lidt ekstra at gøre godt med. Men hvis man bliver kørt over af en lastbil i morgen, havde pengene jo været bedre anvendt på sprut og damer.

Man behøver ikke engang at blive kørt over af en lastbil, det er nok at blive arbejdsløs og ryge på kontanthjælp. For hvis man har en pensionsordning, skal den bruges, før man kan få tilkendt kontanthjælp.

Så i dag er jeg da glad for, at jeg spiste min skumfidus med det samme, i stedet for at få den konfiskeret af de sociale myndigheder.

Torsten Jacobsen

Heidi Larsen,

Nej, det er ikke det samme. Det er en misforståelse at tro, at alle mennesker med ringe selvkontrol ikke ejer sund fornuft, eller at de ikke forstår hvad det vil sige at tage et ansvar på sig. Det forstår de fleste nu nok. Men nogle mennesker magter ikke at leve op til de krav, som de i vid udstrækning påføres udefra, og altså ikke nødvendigvis selv har truffet et aktivt valg om at ville leve op til. Der kan være et væld af gode grunde til, hvorfor der for nogle mennesker opstår et sådant gab mellem en korrekt ('fornuftig') vurdering af situationen og dens iboende krav, og så den efterfølgende kke-konstruktive ('ufornuftige') handlen. Men nu må vi så forstå, at det blot er et spørgsmål om manglende selvkontrol.

Men konstruktet 'selvkontrol' kan slet ikke forstås, uden at man også inddrager andre konstrukter, så som motivation (indre- og ydrestyret) og det svært oversættelige begreb self-efficacy ('troen på egne evner') i diskussionen. Alle begreber, som har relation til det, du beskriver som en 'sund opdragelse', men som så igen måske ikke er helt så almindeligt forekommende, eller helt så enkel at opbygge, som du vist lægger op til.

Kurt Nielsen, Heidi Larsen, Karsten Aaen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Som salige Poul Glargaard altid sagde:
"Jeg har brugt halvdelen af mine penge på sprut og damer, resten har jeg bare øslet bort"

Der er forskel på at modstår en impuls og blot at observere informationen som kunne have aktiveret impulsen (hvis den fandtes), som en af mange irrelevante informationer

Niels Duus Nielsen

Søren Johannesen: "Der er forskel på at modstår en impuls og blot at observere informationen som kunne have aktiveret impulsen (hvis den fandtes), som en af mange irrelevante informationer"

Wow, det er jo som at læse Kant, min indre parser kom sgu på overarbejde, men jeg tror, at jeg har regnet ud, hvad du mener.

Du mener, at der er forskel på på den ene side blot bevidstløst at undlade at spise skumfidusen, og på den anden bevidst at ignorere (eller mistro) den flinke forskningsassistent, der lover dig guld for enden af regnbuen.

Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Søren Johannesen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bente Petersen

Vi havde et betalings prinsip de videste hvad de blev betalt for husligt arbejde... for at hjaelpe hinanden... osv.. og hvad der blev trukket for at drille, eller bryde hustets familie regler om at gaa I send eller se fjernsyn etc... ... det blev lagt sammen og de fik deres loen Loerday og den maate de bruge til lige hvad de ville...saa vi havde det ret godt sammen og de laerte niget om... noget for noget... at tage hensyn blev en god vane... I kan kalde det for hvad I vil men det virker nu er de I 40'erne... og har det alle godt og er sunde go raske paa alle maader... ogsaa at vaelge og tage konsekvenserne... og hvis de saa laere af det fint...

Spørgsmålet er vel ikke om selvkontrol er godt. Selvfølgelig er selvkontrol godt - hvis det sker af egen fri vilje. Hvis derimod selvkontrol er opfattet

som en muskel: Man kan træne ...

...så ligner selvkontrol i allerhøjeste grad disciplin, som tidligt i en barndom kan forkvakle det naive, det legende og det fantasifulde, som skal senere hen i livet skal sikre os mod andres kommandokontrol.

Hanne Rahbek, Tommy Mortensen, Marie Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Jeg tror nu snarere, og ellers vil han sikkert korrigere mig, at Søren Johannesen - ligesom jeg selv tidligere og i andre sammenhænge har plæderet for - antyder at man jo kan søge at frigøre sig fra egoet, frem for at stramme grebet om det ;)

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Søren Johannesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Jeg ville aldrig have spist skumfidusen. Heller ikke efter en uge. Jeg hader skumfiduser og synes de er klamme. Både dengang som lille og nu som stor :-)

...Gad vist, hvor jeg var havnet henne i sådan en test. Vi er ikke alle ens og vi reagere ikke alle ens.

@Torsten Jacobsen, jeg lægger skam ikke op til noget, jeg spørger af ren nysgerrighed om jeg er den eneste. Tak for din uddybende kommentar, jeg må åbenbart forstå artiklen anderledes end det måske er meningen den skal forstås :)

Herman Hansen, det er ikke en test, det er en øvelse...

...så du er allerede bestået, og du springer nu direkte videre til næste øvelse: Accept af små spartansk møbelerede opholdsrum ..osv osv.

Kurt Nielsen, Flemming Berger, Herman Hansen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Knud Ejstrup Larsen

Fortæller eksperimentet ret meget andet end at nogle børn som 4-årige har lært at voksne generelt er troværdige, mens andre har lært at være skeptiske? Og/eller at nogle børn er bedre til at lære af deres erfaringer end andre? Hvad er i det hele taget baggrunden for børnene i eksperimentet? Hvordan er voksenpersonerne i deres liv? Hvilke udfordringer har de allerede mødt? Og hvad har de lært af dem? Måske at en skumfidus i munden nu nok er bedre end 3 i en uvis fremtid!

Mads Jakobsen, Steffen Gliese, Marie Jensen, Kurt Nielsen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Skumfidus-forsøget etablerer en Kunstig og begrænset valgsituation for forsøgspersonen.
Der kan kun vælges mellem en eller to skumfiduser, hvilket lokker forsøgspersonen til at glemme at spørge sig selv: "har jeg overhovedet lyst til skumfiduser?"

Læserne snydes samtidig til at tro på begrænsningens validitet ved at forsøgspersonerne er Børn, for hvilket barn vil ikke ha skumfiduser ....

Så ja, Herman H. , som Bill påpeger er du videre til næste øvelse! Ha ha

Herman Hansen

Ja ja da. Test, øvelse, forsøg, eksperiment eller kanin i en høj hat. Kært barn har mange navne :-)

...Kaldte for måneder siden CO2 for giftig. Var næsten blevet stillet op ad en væg og skudt. Ha ha ha

Mind control - og som ældre forældre til børn i folkeskolen - må man konstatere at stort set ingen af forældrene aner hvad der foregår med deres børn, og vel et resultat af deres egen 'tornerose søvn'. Host .. jeg husker den godt..

olivier goulin

Der er ingen tvivl om, at selvkontrol er en helt central færdighed i forhold til enhver form for success i livet. Og artiklen opremser flere gode grunde. Der er den mobilisering, der fastholder os på 'dydens smalle sti' og beskytter os mod os vore lavere drifter; det er det eneste forsvar, vi har mod disse. Det er slet og ret essensen af menneskelig civilisering. Men det er afgørende at forstå, at selvkontrol ikke er det samme som kadaverdisciplin. Førstnævnte er intrinsisk, selvmobiliseret og hænger nøje sammen med vores intelligens - hvorfor det også er en fejlopdeling at se intelligens som genetisk, og selvkontrol som noget helt andet. Sidstnævnte er en socialisering påtrykt af omgivelserne, og er således en ren miljøfaktor.

I min undervisning, hvor jeg ofte taler om selvkontrol, har jeg erfaret, at folk ofte stejler over ordet, fordi det indeholder 'kontrol'. Det er bare et ord, der vækker dårlige associationer hos de fleste - og måske navnlig hos danskere, med deres notoriske anarkisme og fandenivoldskhed - formentlig fordi det bliver opfattet som en form for internaliseret kadaverdisciplin.

I stedet kan man bruge ordet 'viljestyrke', som ligger meget tæt op af selvkontrol. Det har folk lidt nemmere ved at se som en livsfærdighed.

/O

Oliver goulin, meget enig i den risiko at indlært selvkontrol ender i kadaverdicipli, blot er jeg ikke enig i at det er intelligensen, der skal sikre den enkeltes selvkontrol, men derimod socialisering ...som er noget helt andet end indlæring - nemlig kommunikation, samarbejde og egne erfaringer.

Selv om vi på arbejdsmarkedet skal konkurrere med robotter i fremtiden, skal vi ikke selv agerer som robotter.

Steffen Gliese

Skal vi nu ikke holde op med at kalde mainstream processer i samfundet for socialisering - det er noget andet, mere positivt ladet; processerne hedder socialisation.

Steffen Gliese

Skal vi nu ikke holde op med at kalde mainstream processer i samfundet for socialisering - det er noget andet, mere positivt ladet; processerne hedder socialisation.

Steffen Gliese

Jeg er i øvrigt helt uenig i, at vi i fremtiden skal konkurrere med robotter på arbejdsmarkedet: hverken de eller vi kommer i fremtiden til at konkurrere, heldigvis.
At konkurrere om at slave på arbejdsmarkedet er som at forsøge at skaffe sig sygdomme for at undgå at blive syg.

Peter Gliese, nu er arbejde altså den vigtigste måde hvorpå vi fordeler værdierne her i verden.

Og vil jeg lige minde om Chaplins film 'Moderne tider' som indeholdt en vis sandhed når man kigger tilbage på fabrikkernes samlebåndsarbejde, som stort set er det der er fuldautomatiseret først. Jeg husker også dengang jordsjak konkurrerede med gravemaskiner, og typografer med sættemaskiner.

Men ok bemærkningen om robotter var blot et billede på kadaverdisciplin - ikke et forsøg på afsporing af debatten om indlært - eller dialog- og erfaringsbaseret - selvkontrol.

Sider