Baggrund
Læsetid: 3 min.

Skatteminister fastholder troen på acceleration i elbilsalget

’Stærkt utilfredsstillende og uforståeligt,’ lyder kritikken af, at Skatteministeriet og Energiministeriet har vidt forskellige forventninger til salget af elbiler
Tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) havde en elbil som ministerbil.

Finn Frandsen

Indland
15. marts 2016

Berigtigelse

I denne artikel fremgår det, at Danmark under COP21-mødet i Paris tilsluttede sig den såkaldte Electro-Mobility Declaration and Call to Action, et initiativ der skal fremme udbredelsen af elbiler, og som opfordrer til, at mindst 20 pct. af al vejtransport i 2030 baseres på el. Deklarationen blev udfærdiget på initiativ af Frankrig, FN’s generalsekretær, Det Internationale Energiagentur m.fl. En række danske byer, herunder Region Hovedstaden, var del af initiativet, men det er ikke korrekt, at den danske regering tilsluttede sig deklarationen. Information beklager fejlen.

Skatteministeriet støder nu frontalt sammen med Energi-, Forsynings- og Klima- ministeriet i forventningerne til salget af elbiler.

Hvor Energistyrelsen, som hører under Energiministeriet, forudsiger, at den nye registreringsaftale vil føre til et årligt salg af elbiler frem til 2020 på en tiendedel af 2015-salget – eller i alt blot 1.000 nye elbiler i femårsperioden – fastholder skatteminister Karsten Lauritzen (V), at tallet vil løbe op i 24.100 nyregistrerede elbiler.

Sidstnævnte tal er da også forudsætningen for den politiske aftale, regeringen sidste år i oktober indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om en gradvis indfasning af en registreringsafgift på elbiler. En forudsætning, der medvirkede til, at Radikale og Socialdemokraterne gik med til at pålægge elbilerne registrerings- afgiften, men også en forudsætning, som Karsten Lauritzen og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) i en række svar til Folketingets skatteudvalg erkender, at der ikke er enighed om.

’Det gør mig utryg’

De Radikales skatteordfører, Martin Lidegaard, kalder de to ministres forskellige forventninger for »stærkt utilfredsstillende og uforståeligt«.

»Det gør mig utryg. Selvfølgelig er der en usikkerhed i prognoser. Det er der jo altid, men de statslige myndigheder burde i det mindste kunne være enige om prognosen,« siger Martin Lidegaard.

Karsten Lauritzen understreger dog, at det både før og efter aftalens indgåelse har været kendt, at »der er en betydelig usikkerhed forbundet med, hvor kraftigt harmoniseringen af afgifterne må forventes at påvirke salget af elbiler«.

»Skatteministeriet har ved vurderingen af forslagets provenuvirkninger lagt til grund, at indfasnings- modellerne resulterer i prisstigninger og derfor må forventes at reducere salget, men næppe få det til helt at ophøre,« skriver skatteministeren som kalder sine beregninger for »retvisende«.

Lars Christian Lilleholt forklarer de forskellige forventninger med henvisning til, at der er tale om et »groft skøn« over udviklingen i bestanden af elbiler.

»Energistyrelsens tal skal derfor ikke ses som en specifik salgsprognose men en indikation af det generelle niveau for antallet af elbiler,« forklarer energiministeren, som nu vil »fortsætte og styrke dialogen« med Skatteministeriet omkring tilgangen ved de fremtidige fremskrivninger.

R vil ikke opsige forlig

Martin Lidegaard henviser til, at forligspartierne har aftalt, at hvis forudsætningerne bag aftalen ændrer sig »markant« i løbet af indfasningsperioden, vil disse drøfte denne.

»Jeg vil ikke opsige forliget, for det her er det progressive elbilflertal, som der nu engang kan findes på Christiansborg i øjeblikket. Selv om det ikke er så progressivt, som jeg kunne ønske mig, er det så godt, vi kan få det. Men når skatteministeren står fast på, at hans prognose er den retvisende, så må han selvfølgelig også være enig i, at hvis prognosen ikke holder, så må vi se på, hvordan vi så får den til at holde,« siger De Radikales skatteordfører.

Endnu mere ude af trit med den af både Skatteministeriet og Energistyrelsen forventede udvikling er den danske regerings tilslutning under COP 21-klimamødet i Paris til den såkaldte Electro-Mobility Declaration and Call to Action. Med denne deklaration lover Danmark ligesom Norge, Sverige, USA, Kina, Indien, Japan og en stribe andre lande at gøre, hvad man hver især kan for at øge bestanden af elbiler til et niveau, der er i overensstemmelse med Paris-målet om mindre end to graders global temperaturstigning.

Det kan ifølge deklarationen oversættes til, at bestanden af »elektriske køretøjer« – elbiler, hybridbiler, brintbiler og lignende – skal udgøre 20 procent af den samlede globale bilbestand i 2030, hvilket forudsætter, at 35 procent af det årlige nysalg til den tid er elektrisk.

Hvis elektriske biler i 2030 skulle udgøre 20 procent af blot dagens danske bilbestand, skulle der til den tid være 480.000 af de klimavenlige køretøjer på de danske veje – det svarer til en gennemsnitlig tilføjelse af 32.000 el-, hybrid- og brintkøretøjer årligt fra nu af. Altså helt uden relation til basisfremskrivningens 200 nye elbiler i snit per år og til Skatteministeriets forudsætning i elbilaftalen om et årligt salg, der vokser fra et forventet salg i det nye år på 1.800 elbiler til 8.300 årligt i 2020.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg forstår godt Karsten Lauritzen. Det er da indlysende, at når man hæver afgiften på elbiler, og samtidig sænker afgiften på (store) benzinbiler, så kan man kun forvente, at salget af elbiler vil stige.

Den mand er genial.

Kurt Nielsen, Torben Lindegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Brunhøj

Enig med Hans Larsen.
Havde det ikke været for Karsten Lauritzen var den kobling aldrig blevet opdaget.
Det er det samme som, når vi spreder mere gift og gylle ud i naturen, får vi et renere miljø.
Det næste må logisk være. Når vi tager penge fra de fattige, så bliver de rigere.
Hold kæft hvor er det smart og nemt. Tænk der skulle gå så mange år før det blev klart.
Nu ved vi hvor de kloge politikere holder til. Det gør det noget nemmere at stemme næste gang.