Læsetid: 8 min.

»Snart, snart vil I se det ubeskrivelige«

Ingen har lyst til at være vidne til, at et liv bliver taget. Men terroristen fra København tvang os til at se det ubeskrivelige
Ingen har lyst til at være vidne til, at et liv bliver taget. Men terroristen fra København tvang os til at se det ubeskrivelige

Mia Mottelson

12. marts 2016

»ALLE REJSER SIG FOR RETTEN!« Retsbetjenten er en lille, tæt og effektiv kvinde i grå uniform. Hun virker som et af de sjældne mennesker, som blæser på, om folk kan lide hende, så det kan folk selvfølgelig.

Jeg er nysgerrig efter at se, om de tiltalte viser respekt for retten ved at rejse sig, eller de tværtimod vil nægte og sidde i trods. Said Mansour – den dansk-marokkanske boghandler, dømt for at opildne til terror – nægtede at rejse sig, hvorpå politiet tvang ham på fødderne.

Vi andre rejser os ikke for autoriteter længere. Hvorfor gøre det for retten?

Fordi alternativet ikke er til at holde ud.

I 1651 skrev Thomas Hobbes bogen Leviathan. I bogen skriver han, at menneskene ville føre krig mod hinanden uden en statsmagt. Alles krig mod alle. For at undgå det danner vi en stat og afgiver frihed til gengæld for sikkerhed.

Vi har kun den stærkes ret, hvis ikke vi viser vores respekt for retten. Og det er slet ingen ret.

Alle kommer hurtigt på fødderne. Anklagemyndigheden, forsvarerne, de tiltalte, pressen og de øvrige tilhørere. Ingen har lyst til at være sidst.

Barbariet kom til København 14. februar 2015, det blev her natten over til den 15., og det er borte nu. Men vi har følt det alle sammen. Som en iskold vind, der ikke kunne holdes ude ved at lukke døren.

De tre dommere tager plads ved podiet, og de syv nævninge føres ind i retssal 60 i Københavns Byret.

»Værs’go at sidde ned.«

Fra plads nummer seks ser jeg over på de fire tiltalte, jeg kan røre ved den nærmeste, hvis jeg rejser mig og læner mig frem, han kan røre ved mig, men jeg føler ingenting.

Måske har man set for meget allerede. Overvågningsbillederne under menneskejagten. De splintrede ruder i Kulturhuset Krudtønden. Politifolk i kampuniform med maskinpistoler og favnene fulde af blomster.

Jeg er bange for, at han har gjort os følelsesløse, jeg er bange for, at han har gjort mig følelsesløs.

Og så er den der pludselig alligevel, kulden, der slår ind og minder os på, hvor skrøbeligt det hele er.

Retssagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein begynder. I dette øjeblik.

Den alvorligste forbrydelse

De sidste tilføjelser til anklageskriftet bliver offentliggjort, mens bombehundene føres væk fra C. F. Hansens Domhus, og journalister, pårørende til de tiltalte og øvrige tilhørere sluses gennem sikkerhedstjekket.

Hovedpersonen er her selvfølgelig ikke. I hans sted sidder fire mænd tiltalt for tilskyndelse og medvirken til terrorisme. Det er den alvorligste forbrydelse, et menneske kan begå.

To blev dræbt, fire politibetjente forsøgt dræbt. Men det er ikke det, der gør forbrydelsen så alvorlig. Omar El-Hussein gjorde, hvad han gjorde. Men samtidig tvang han os til at se på. Han gjorde os til vidner og skræmte en hel befolkning. På en måde er vi alle terroristens ofre.

De fire tiltalte nægter sig skyldige.

Medvirken til terrorisme kan give fængsel indtil livstid, hvilket i Danmark gennemsnitligt vil sige 17 år. Men vi har også fanger, for hvem livstid faktisk bliver fængsel på livstid, eller det, der ligner. Politimorderen Palle Sørensen sad i fængsel i 33 år og 8 måneder.

Det ubeskrivelige

Første gang man mærker kulden er, da overvågningsvideoerne kommer på.

Processen mod de fire tiltalte er enestående i sig selv, alene hvis man ser på mængden af overvågningsvideoer.

Der er 230 kameraer alene i Mjølnerparken på Nørrebro, som er samlingspunktet for de fire tiltalt for at tilskynde og bistå terroristen. Derudover er der en stribe videoer fra kameraer, allerede fra han sætter sig i bevægelse fra sin bopæl på Østerbro.

Luk øjnene. Forestil dig , at du ser en overvågningsvideo fra en taxa.

Døren går op, en ung dansk-palæstinenser sætter sig ind på bagsædet. Han bærer en sort jakke, en sort hue og en rød halsedisse. I hånden har han en plasticsæk med en aflang genstand.

Vi ser videoen i retten. Der er ingen lyd på optagelser som denne, ofte er de grynede og ude af fokus. Det gør dem på en måde bare endnu mere uhyggelige.

Nu ser vi ham. Han er her. Her på den store skærm i retten. På dommernes, anklagemyndighedens, forsvarernes og nævningenes skærme. På alles skærme.

Vi kan ikke stille spørgsmål til ham, vi kan ikke tyde ham. Han er bare en kraft, der lydløst og roligt sætter sig i bevægelse.

Videoen slutter her.

Men det gør vores tanker ikke. Vi ved, han er på vej til Kulturhuset Krudttønden. Vi ved, at han undervejs logger på sin facebookprofil. Vi ved, han poster en YouTube-video med en sang om jihad.

»Snart, snart vil I se det ubeskrivelige.«

Taxaen kører ad vejen op til Krudttønden, den vender om og kører tilbage. Det er stadig ikke for sent. Arrangementet »Kunst, blasfemi og ytringsfrihed« begynder, deltagerne er på plads, men endnu er ingen kommet til skade. I teorien kunne det hele stoppe her.

Men det stopper ikke her. Taxaen fortsætter sin tur over til Gunnar Nu Hansens Plads, vi ser Omar El Hussein passere porten ind til Østerbro Stadion.

Han er helt rolig. Med sig har han den sorte plasticsæk.

Snart vil vi se det ubeskrivelige.

Mange lagde blomster ved synagogen i Krystalgade, hvor Omar El-Hussein natten til den 15. februar dræbte en vagt og sårede to betjente. Tidligere havde samme gerningsmand dræbt én og såret tre betjente ved Krudttønden på Østerbro.

Jens Drejsling

Lettelse og beklemthed

Man tænker, at det ikke kan blive mere brutalt efter at have hørt om detaljerne ved angrebet på 14. februar 14.30 ved Krudttønden. Men det kan det. Anklageren tager ordet.

»Det er en meget, meget voldsom video, der er fra synagogen.«

Han forklarer, at Dan Uzans forældre har indvilget i, at retten kan se overvågningsvideoerne fra synagogen. Men også at de ikke ønsker, at pressen, de pårørende og øvrige tilhørere ser videoerne.

Jeg føler lettelse, men også en beklemthed.

Pressen er her for at dække, hvad der skete, så befolkningen kan se og forstå, hvad der skete. Uden at se sagens beviser er det umuligt i detaljer at gengive angrebet klokken 00.42 på synagogen i Krystalgade.

Pressen protesterer. Ingen ønsker at se et liv blive taget, ingen ønsker at skulle beskrive, hvad der ikke kan beskrives, men der kan være vigtige informationer på de videoer. Er det sandt, at Omar El-Hussein spillede beruset for at narre bevogtningen? Hvordan reagerede de to politiassistenter, da de kom under beskydning.

Det er lunkne protester. Ingen ønsker at se et liv blive taget, og dommeren når hurtigt frem til sin kendelse: Der vil blive slukket for den skærm, pressen, de pårørende og tilhørerne kan se.

Anklageren lover at beskrive, hvad videokameraerne har fanget den nat.

I Krystalgade kører en politibil op ad gaden. Foran synagogen står to bevæbnede betjente samt en frivillig vagt fra det jødiske samfund. Den frivillige vagt afløses, og Dan Uzan med sine 2 meter og 5 centimeter kommer til syne i porten, forklarer anklageren.

Lidt længere oppe ad gaden går to mennesker og lige bag dem terroristen. Jeg ser på nævningene. De ser på deres skærme. Jeg ser på de tiltalte. De ser på deres skærme.

Jeg forsøger at læse deres ansigter, som om det var muligt at se noget ud af dem. Den japanske forfatter Haruki Murakami skriver et sted, at lige meget hvor godt, man kender et andet menneske, kan man ikke se ind i dets hjerte.

»Prøver man på det, gør det bare ondt. Vi kan kun se ind i vores eget hjerte, og det kan vi kun, hvis vi virkelig ønsker det og virkelig anstrenger os.«

Anklageren fortæller, at Omar El-Hussein passerer betjentene og affyrer en pistol direkte i ansigtet på Dan Uzan. Politibetjentene kaster sig mod jorden, Omar skyder skråt bagud med sin anden pistol.

Så løber han ifølge anklageren bort fra stedet.

Bagefter gennemgår anklageren en erklæring fra Retspatologisk Klinik. Jeg hører ord som indskudsåbning og udskudsåbning, man skal bare se på den blanke pincet.

Man kan ikke gøre det sete uset. Men man kan faktisk gøre det usete set. Det ved jeg nu.

Det vidste Omar hele tiden.

Rodion Raskolnikov i romanen Forbrydelse og straf begår en brutal forbrydelse, da han myrder en pantelånerske og hendes søster. Motivet er økonomisk, og det kan vi til dels forstå – han er en fattig studerende. Men han betragter også sig selv som et overmenneske, som har retten til at tage et liv, hvis det står i vejen for ham.

Omar El-Hussein er ingen Raskolnikov.

Hvor Raskolnikov ædes op af frygten for at blive opdaget – han føler hele tiden, han afsløres – postede terroristen fra København sin udåd på Facebook. Han ønskede, at hele verden skulle kende den, som hele verden også kender terrorhandlingerne i Paris.

Han søgte de skærme, vi alle sammen ser på.

Hvorfor gjorde han det?

Så hvem gjorde det?

Omar på egen hånd? Eller Omar med hjælp fra sine venner?

Det skal retten nu tage stilling til, og det vil retten tage stilling til. Retten skal afgøre, om hver af de tiltalte foretog handlinger, der er strafbare, og om de vidste eller burde have vidst, at de risikerede at medvirke til en terrorhandling.

Hvorfor gjorde han det, terroristen?

Det vil retten ikke tage stilling til.

Omar El-Hussein var en afviger. Men var han en politisk-religiøs fanatiker eller en ung mand med alvorlige psykiske og sociale problemer? Var han soldat for Islamisk Stat, Palæstina og profeten Muhammed, var han en martyr? Eller var han en kriminel stakkel med misbrugsproblemer og uden fremtidsplaner? En bums?

Det er muligt at forestille sig et politisk-religiøst mål: At hævne krænkelserne mod profeten samt jødernes overgreb på det palæstinensiske folk.

Der er også muligt at forestille sig et råb om hjælp. En desperat ung mands gerning, et plaget sind, som havde brug for hjælp.

En dreng, der har siddet skævt på potten? Eller en IS-kriger, som vendte sin vrede mod sin egen by, København.

Fortæl mig nu, hvad er det – hvilket af de to?

Og hvad har det gjort ved os?

Anders Behring Breivik forvandlede Norge til en nation af psykiatere, skrev journalisten og forfatteren Kjetil S. Østli. Enten var Breivik tilregnelig, da han dræbte i regeringskvarteret og på Utøya 22. juli. Eller han var psykisk syg.

Hvis Breivik forvandlede Norge til en nation af psykiatere, har Omar El-Hussein forvandlet Danmark til en nation af 5,6 millioner socialrådgivere. Hvad Omar gjorde, var en forbrydelse mod fællesskabet. Forældrene, skoleinspektøren, kommunen, boligselskabet, fængselsvæsenet, politiet, PET.

Nogen burde virkelig have gjort noget.

Vi ved, hvordan det endte.

I retten bærer de hans våben frem for alle. De viser hans hættetrøje med rødbrune plamager af blod.

Vi forstår endnu ingenting. Vi ved ikke, hvordan det begyndte eller hvorfor, og vi ved ikke, med hvis hjælp det eventuelt skete.

Serie

Retssagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein

Fire mænd er tiltalt for at tilskynde og bistå Omar Abdel Hamid El-Hussein ved terrorskyderiet i København. Alle fire nægter sig skyldige.

Informations Morten Frich følger sagen fra plads nummer 6 i Københavns Byret. I en moderne retssalsfortælling rekonstruerer han forbrydelsen og sagen. Hver uge forfølger han et tema.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Nilsson

Kan vi ikke nok snart holde op med af ophøje den her forvirrede idiot til terrorist? Eller... Nå nej, så ville vi gå glip af vores offerrolle...

Kurt Nielsen, Søren Johannesen, Hans Larsen, Jens Kofoed, Morten Balling, Torben Lindegaard, erik mørk thomsen, Niels Duus Nielsen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Som befolkning er vi blevet skrøbelige. Hvis denne tragiske handling som beskrevet gør os til ofre alene fordi vi har set resultatet så er vi godt nok skrøbelige ud i det ekstreme.
Egentligt mener jeg heller ikke vi er vidner med mindre man så selve handlingen.
Blot fordi man har set noget på tv eller set skudhullerne i vinduerne dagen efter er man jo ikke et vidne.
Hver uge dør 3 gange så mange mennesker i trafikken. Det gør os ikke bange. Hvorfor skulle dette så?
Vi har set forbrydelser på tv og i aviser der i bund og grund var lige så forfærdelige og nogen endda værre. Personligt mener jeg Lundins forbrydelse mod hans samlever og dennes to børn var værre, men han gjorde ikke befolkningen til ofre selvom deres død formentlig var lige så uventet og ganske skrækkelig.
Så hvorfor lade sig skræmme blot fordi noget kaldes terror? Der er mange andre årsager det er meget mere sandsynligt vi dør en voldsom død af end terrorisme.
Så lad dog være med at spille offerkortet. Det gør jo blot at Omar opnåede det han ville.

Else Marie Arevad, Kristian Jensen, Anne Eriksen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Henrik Nilsson:

Kan forvirrede idioter ikke være terrorister? Jeg ville ellers tro at det nærmest var en forudsætning.

Jørn Andersen, Hans Aagaard og René Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

I anledning denne artikel og Sune Olsens kommentar, kommer man til at tænke på, om det skulle være muligt, at journalister kan være idioter?

Kurt Nielsen, Jens Kofoed og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En hel anden vinkel, der også skræmmer mig er alt det overvågningsudstyr som allerede er sat op i dag og bliver anvendt i sagen. Hvordan kan det ikke bruges mod alle og enhver i fremtiden?
Er det ikke en debat der er vær at tage?????

lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Hans Larsen, erik winberg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Dorthe Sørensen

Sådan havde jeg det også engang.

Overvågningsstat - uha.

Men nu går jeg nærmest ind for mere overvågning - eller i hvert fald, at Politiet snøvler sig sammen til at registrere de overvågningskameraer, der allerede er sat op, så optagelserne kan bruges i efterforskningen, når en forbrydelse bliver begået.

Bliver der så begået færre forbrydelser?
Sikkert ikke; men måske kan der blive opklaret flere forbrydelser.

Dorte Sørensen

Måske kan optagelserne også anvendes til at få uskyldige dømt - ja der er mange muligheder og hvem og hvordan bruges i disse optagelser, osv.... . Fx. hvad med forsikringsselskaber, private der overvåger osv.....
Den med privatlives fred holder ikke længere med alle de tiltag , der gives myndighederne o.a.

René Pedersen

Grundliggende enig med dig Dorte vedrørende kameraer men når et samfund går fra højtillid- til lavtillidsamfund pga. en for voldsom indvandring så er jeg i dag også tilhænger af kamera overvågning

Det er interessant at man kan intellektualisere alt og relativere alt i denne verden. En mand med kriminel baggrund, opflasket af islamistisk had til alle, der kritiserer ekstremistiske handlinger som er sammenfaldende med hans egne ideer, beslutter sig til at udrydde nogle af disse fjender. Det er jøder og det er alle vestlige ikke-islamister. Han fatter en plan. Han udfører den nådesløst og skånselsløst og hans handling ligger i tråd med tilsvarende mønstre praktiseret før, sidst i november 2015 i Paris. Det kaldes terror. Det er terrorisme. I stedet for at forholde sig til dette enkle faktum, der er lige så enkelt som at Breivik er massemorder, så har nogle behov for at intellektualisere dette banale forhold. "Han var kun et menneske" lige som Brevik i kød og blod også er et menneske! Da det kun er 99,99 pct. sikkert at Omar var morderen, kræver hans mor erstatning af staten! Længe leve intellektualiseringen af alt og alle. Hvordan kan det væe så svært at kalde en terrorist for en terrorist? Måske har man bare gået for længe i skole?

Jan Kauffmann, lars søgaard-jensen, Torben Lindegaard, René Pedersen, Hans Aagaard, Johan Clausen, Jørn Andersen, Allan Bartroff, Jens-Martin Eriksen og Per Olsson anbefalede denne kommentar

Præcis, Stig Wørmer!
Der er mange der lever i en kontekstløs verden - når dette flugter med diverse politiske idiosynkrasier.

erik mørk thomsen

terror er noget, man bruger, for at få bestemte mål opfyldt.
F.eks er de jødeske grupper Stern og Irgun, der myrde løs, mellem 1930erne til 1948 i Palæstina, rene terror grupper, hvor i mod, den jødeske gruppe Hagannah var en befribevægelse, der tros alt, ikke kun havde til opgave, at myrde løs, som de to andre.
Alle tre grupper, havde til formål, at oprette en stat, Israel, på arabernes jord.
Hvilke mål, den unge snotforvirret knægt skulle have, for at han kan kaldes for en terrorist, er ikke blevet oplyst, men måske, at han kunne få det møde, med København social formidling, som han havde anmodet om, før drabende.
Han ville jo ud af miljøet, men som sædvanligt, må det offentlige er indblandet i en sag, fik han besked på, du kan få en tid om 3-6 måner.
Var det den besked, der gav han det sidste skub, ud over kanten, og medførte 2 døde, og hans eget "selvmord".
Det få vi aldrig at vide, da han er død.

erik winberg, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Man kan da i hvert fald godt undre sig over, at gerningen blev udskreget som terrorisme, allerede inden lyden fra skyderiet var forstummet.

Carsten Mortensen, Anne Eriksen, erik mørk thomsen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Færre danskere rammes af terror (hvad det så end er for en størrelse), end der er danskere som rammes af lyn. Hvis man vil gøre noget effektivt for folkesundheden, kunne man lave kampagner om, at man skal gå indendørs når det tordner.

Statistisk set er det langt mere sandsynligt at vinde i Lotto, end at blive dræbt af en terrorist. Ligesom ingen fornuftige mennesker reelt tror på at vinde i lotteriet, burde ingen være bange for at blive ramt af terror.

Hvis man vil have noget at være bange for, kan man begynde at tænke over at livet ikke varer evigt, at vi evolutionært ikke er beregnede til at blive meget over 30 år gamle, at Sverige mener de vil være i krig med Rusland indenfor en kort årrække, at vi i 2015 udledte mere CO2 end nogensinde før, eller at ens cykel er punkteret mandag morgen...

Flemming Berger, Vibeke Hansen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Den her terror-sag fylder disproportionalt meget i medierne, men det er måske fordi de er så uhyre sjældne og fordi det ikke kun er terrorrister der drager fordel af terrorhandlinger.
Terror er jo en forretning ikke kun for våbenindustrien men også for både analytikere, myndigheder, politikere og medier. Så når der endelige er en episode, skal der kapitaliseres. Tænk hvis nu man istedet fra starten havde omtalt episoden som en stakkels forvirret tosse der var gået amok med et gevær, hvor mange årsværk ville så ikke være gået tabt? Det er måske lidt kynisk, men helt ærligt, der er meget der tyder på at Omar El-Hussein havde en læderet realitetssans. Tag nu bare den episode i toget hvor han helt umotiveret stikker en vildt fremmed ned eller tænk på at han flere gange skal mødes med sine kammerater for at prale af hvad han har gjort, det kan jo ikke være en hættetrøje der har drevet ham til dem og pistoler kunne han have skaffet sig tidligere, eller beholdt sit gevær. Hvis han for alvor havde været en velovervejet motiveret terrorist, så havde han for det første kun begået skudattentatet mod krudttønden og for det andet, haft en get away plan. Det er jo irrationelt at blive hængende og ligefrem tåbeligt at vende tilbage til sin bopæl. Omar El-Husseins motiv har kun sekundært været terror. For ham har terror været midlet til selvrealisering.

erik mørk thomsen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Søren Johannesen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

Undskyld - jeg bliver noget forvirret når jeg læser denne beretning fra indledning til retssagen mod 4 unge mennesker, hvis brøde måske i virkeligheden kun er at de var de forkerte steder på det forkerte tidspunkt og i øvrigt måske slet ikke anede, hverken indholdet eller konsekvensen af den forbrydelse, som de angiveligt blev en del af. ELLER er det en in absentia retsag mod Omar for terrorisme for at retfærdiggøre, at han blev skudt af politiet under anholdelsen. ELLER skal anklagerne bevise at der virkeligt var tale om terrorisme for at anklage de fire for medvirken til terrorisme ? Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor rette i sagen mod de 4 anklagede bruger tid på at se på videoer, som angiveligt efter referatet alene omhandler Omars forbrydelse. Hvis retssagen alene handler om sagen mod de 4 anklagede for at have hjulpet Omar med beklædning, ammunition og internetadgang, alvorligt nok, hvordan skal de så nogensinde få en retfærdig rettergang, når nævninge og domsmænd skal se på video af, hvordan skyder Dan Uzan op i ansigtet ved Synagogen. Det kan da ikke have noget med de pågældende skyld at gøre, ELLER, kan nogen forklare hvordan denne retssag er skruet sammen af anklagemyndigheder ?

Flemming Berger, lars søgaard-jensen, erik winberg, Karsten Aaen, erik mørk thomsen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Søren Johannesen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

"Lad os alle løbe en tur gennem den mørke skov, når vi så kommer ud igen kan vi bekræfte hinanden i hvor farlig en tur det var, hvor tæt på døden vi kom og hvor modige vi alle var" ..... mens virkeligheden er at det blot var træer og vore egne skygger som vi så .....

Men en selvhøjtidelig beretning fyldt med følelser, skal få det hele til at se virkeligt ud!

Der findes en organisation hvis motto oversat til engelsk betyder noget i stil med:
"We wage war through deception"

Hvis man præsenterer den menneskelige hjerne for en logisk sekvens, 2,4,6 etc... men sekvensen har en masse huller, så vil vores hjerne helt automatisk opfinde det som den "logisk" tror der mangler.

Hele denne historie indeholder så uendeligt mange huller i historien, som forsøges dækket med det man på engelsk kalder circumstancial evidence, informationer som skaber illusionen om en logisk sekvens og vupti, så producerer vores hjerne Selv det fældende "bevis" for at Omar er skyldig og terrorist.

Politiets indsatsstyrke løber tilfældigvis på Omar midt om natten på Nørrebro
Der affyres 38 skud mod Omar, alle træffer og ingen misser
Og det hele sker Svanevej nr. 1

Forfatteren til dette skuespil må have være en tur til numerolog!

Og selvfølgelig må pressen eller offentligheden ikke se videoen af da Dan bliver skud .... hvorfor dog ikke, manden er jo død, han kan jo ikke ligefrem dø igen

Har danskernes mentalitet ændret sig siden denne Event, nye love mere ekstreme holdninger?
Så har Eventen virket efter hensigten! Der blev råbt hop, og de gjorde det sgu ....

Lige som Lee Harvey, så gjorde Omar bare det han blev bedt om
Men slået nogen ihjel, det har han ikke

Du siger terrorister vil slå os alle ihjel!
Jeg siger du blot ser din egen skygge på væggen og bliver skræmt
Og nu har vi så forelsket os i følelsen af at være hjælpeløse ofre
Håber snart vi bliver trætte af den rolle ....

Karsten Aaen, Carsten Mortensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

@ Kristian Jensen, Ja ham Omar, kvalificerer sig ikke rigtig til at være terrorrist. Han virker uforberedt og ugennemtænkt i sine handlinger, ok han var ung og mangler en modens mands overblik, men resultatet og metoden er nærmest amatøragtig. Hvad skulle budskabet overhovedet være? Den der hjernedøde video han fik postet på facebook er jo til rent til grin.

For god ordens skyld: Jeg har givet min mening om artiklens indhold til kende via mine anbefalinger. Så derfor:

Bær i det følgende venligst over med mig (måske er det (halvvejs) 'off-topic'):

Min reaktion på artiklen:

'Vi andre rejser os ikke for autoriteter længere. Hvorfor gøre det for retten?'

Autoriteter er i reglen mennesker ligesom os andre og som sådanne, er de jo ikke noget særligt. Men retten repræsenterer ikke et eller flere andre mennesker. Retten repræsenterer loven som dette samfunds absolutte autoritet. Derfor rejser vi os op for retten - og bliv venligst ved med det.

'Luk øjnene. Forestil dig , at du ser en overvågningsvideo fra en taxa.

Døren går op, en ung dansk-palæstinenser sætter sig ind på bagsædet. Han bærer en sort jakke, en sort hue og en rød halsedisse.'

Jeg ved udmærket hvordan en 'ung dansk-palæstinenser' ser ud. Men hvad i helvede er en halsedisse? (Nå, jeg kan se at stavekontrollen heller ikke ved det. Pyhh. (måske ved Google det)). Min forestillingsevne gik selvsagt død. Pokkers osse!

Om Omar Abdel Hamid El-Hussein: Jeg kommer uvægerligt til at tænke på diskussionen om selvkontrol - andet steds i avisen og den øvrige presse. Er det en mand, der udviser god, stor selvkontrol (det er i hvert fald min opfattelse). Og hvis ja, er hans liv så en succes? (Det er i hvert fald ikke min opfattelse). Og stadigvæk hvis ja, sætter det så ikke også den diskussion i et andet lys end den lalleglade jubeloptimisme der lyser ud af den 'videnskabelighed' der danner baggrund for den debat?

Søren Jensen

God pointe Jens Peter Madsen. Det virker som om meget uden relevans for anklagen er præsenteret. Hvorfor vælger anklageren den fremgangsmåde og hvorfor tillader retten det?

Niels Duus Nielsen, erik mørk thomsen, Carsten Mortensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
René Pedersen

Der skal åbenbart meget lange uddannelser til at intellektualisere så meget sludder om en terrorist død og hans sammensvorens medvirken

Kristian Jensen

@ René Pedersen, det er jo ikke ligegyldige Omar El-Hussein der er på dagsordnen, men derimod samfundsreaktionen. Måske har du ret, det kan da godt være at det kræver lidt uddannelse, for at gå op i det.

Søren Hansen

Ønsket om at intellektualisere var der også sidst en vestlig muslim begik terror handlinger. Det harmonerer ikke med visse personers verdensbillede og derfor søger man mere komplekse forklaringer, så man ikke behøver revidere egne holdninger.

Jeg tror på en helt enkelt forklaring: Omar blev indoktrineret til at hade jøder og islam kritikere. Han var så en af den slags personer, som rent faktisk handler.

Herefter fik han et stort følge til begravelse og familien lægger sag an mod politiet.

Niels Duus Nielsen

Søren Hansen: "Omar blev indoktrineret til at hade jøder og islam kritikere" - ja, og danskerne bliver indoktrineret til at hade muslimer. Måske er det på tide at stoppe den onde cirkel?

Grethe Preisler

Retstilstanden i kongeriget Danmark før og efter 11. september 2001

Hvis den dobbelte drabsmand Omar El-Hussein, som var velkendt af politiet og kriminalforsorgen i forvejen, var blevet pågrebet i live, ville han efter al sandsynlighed være blevet mentalundersøgt for at fastslå, om han var 'utilregnelig i gerningsøjeblikket', før man besluttede, hvilken paragraf i straffeloven, han skulle tiltales efter.

Nu døde Omar El-Hussein desværre for sine gamle venner og bekendte fra 'indvandrerghettoen Mjølnerparken' på Nørrebro under politijagten på gerningsmanden til drabene uden for medborgerhuset Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade. Så nu er der ikke længere nogen tvivl om, at der bør rejses tiltale mod dem for 'medvirken til terror' i h.t. bestemmelserne i anti terror-loven fra 2002 med senere tilføjelser.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Grethe Preisler har ret. Hvis Omar El-Hussein var blevet pågrebet i live (: politiets skyld at han ikke blev det), så havde man bare gjort ham utilregnelig. Nu hvor han blev dræbt under terror og med extrem stor sandsynlighed for at han ville have skudt og dræbt politibetjentene, så gik det ikke sådan.
Hans venner, der gav ham logistisk støtte, kan nu anbringes under terrorparagraffen af det Onde Politi.
Den apologetisk-pseudointellektuelle farce fortsætter i Information. Børge Outze ville have roteret i sin grav! Suk. (Det der i virkeligheden står er at Omars venner er uskyldige fjolser, der slet ikke vidste hvad de gjorde. Sådan bare helt uskyldige, naive. Jamen, det står der faktisk). Og så ikke mere herfra. Det er håbløst overfor pseudointellektuel spekulation.

Jens Erik Starup

For retssikkerhedens skyld vil jeg vil da håbe, at myndighederne har bedre argumenter end Grethe Preisler og Stig Wørmer.

Niels Duus Nielsen

Jens Erik Starup, jeg er bange for, at Grethe Preisler har ret i, at hvis dette var en almindelig kriminalsag, ville den have fået et andet forløb. Men nu er det en "terrorsag", og så er man åbenbart skyldig, indtil det modsatte er bevist, jf Stig Wørmers sarkastiske bemærkning: "Omars venner er uskyldige fjolser, der slet ikke vidste hvad de gjorde".

Den mulighed, at de faktisk er uskyldige fjolser, lades helt ude af betragtning, selv om det faktisk burde være udgangspunktet, hvis vi levede i en retsstat.

Flemming Berger, Henrik L Nielsen, Kurt Nielsen, Søren Johannesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

@ René Pedersen - Det behøver ikke være særligt svært, men der er en række aktører, som har en anden dagsorden og de er ikke sene til at spæde Omar El-Hussein foran deres vogn. Det er ganske anstrengende for vi er mange der godt kan lide at vores samfund er åbent, frit og fredeligt, med plads til alle. Vi behøver ikke stenbarrikader foran Christiansborg, overvågning når vi surfer på internettet eller at vores naboer skal til at være vore fjender, bare fordi de har en anden hudfarve.

Kurt Nielsen, Søren Johannesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det, som 'i virkeligheden' fremgår af bestemmelserne i straffelovens antiterror-paragraf fra maj 2002 med senere tilføjelser, er at vi alle er under berettiget mistanke for 'logistisk støtte' til terror, indtil det modsatte er bevist.

Det skal jo helst ikke være alt for let at være beskikket forsvarer for terrortiltalte af 'anden etnisk oprindelse 'end dansk som Vor Mors Frikadeller i kogebogen fra Bæredygtigt Landbrug ;o)

lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
René Pedersen

Kristian synes du selv at udviklingen i Sverige er værd af følge - som dækker meget fint din holdning til et samfund (og mit eget for 25 år siden) - (et meget) åbent, frit og fredeligt samfund, med plads til alle. Resultatet er i dag et samfund med en tragisk nutid og fremtid

Jens Erik Starup

Må man citere Den Store Danske: Vi lever i et juridisk galehus,” sagde den ansete jødiske sagfører C. B. Henriques i 1945 med henblik på, hvad han fandt var vilkårligheder og drakoniske straffe.

Kristian Jensen

Wauw René Pedersen, jeg tror det er første gang jeg har set Sverige trukket frem som et skræmmebillede på et land man hellere skal sælge ud af sin frihed, lighed og broderskab end komme til at ligne. Landet hvor krydset er blåt og firkanterne gule, hvor de fornægter frikadellen og äter köttbullar istedet.

René Pedersen

At ofre og udskifte sin egen befolkning er absolut skræmmende og en befolkning uden sammenhørighed bliver automatisk begrænset i sin frihed. lighed og broderskab - det kaldes et multikulturelt samfund

Søren Jensen

Undskyld, men hvis man må spørge. Hvilke ofrede og udskiftede svenskere eller danskere referer du til René Pedersen?

René Pedersen
Grethe Preisler

Alt er forandret og alt er som før Dansk Folkeparti i - pletrenset tilstand - steg op som Fugl Fønix fra de rygende ruiner af 'landsbytossen' Mogens Glistrups sønderbombede tænketank:

Skyggejustitsminister i Lars Løkke Rasmussens Venstre-mindretalsregering, alias Dansk Folkepartis stuerene ringrider og rets-ordfører, seminarist Peter Kofod Poulsen, som er født på Solskinsøen i Østersøen og senere udvandret til Sønderjylland, siger jo ikke andet end det, som tidligere MF for hhv. Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti og De Konservative, nuværende politibetjent og privatpraktiserende 'sikkerhedsekspert' Tom Behnke altid har sagt:

En pølse skal serveres med føl'se, og der skal stærk sennep til pølserne fra Bæredygtigt Landbrugs domicil på Axelborg for at få dem til at glide ned gennem halshullerne hos taberne i EU's landbrugslotteri. Men foreløbig går det da meget godt med afsætningen af produktet til 'de danske landsbytosser' fra den lille pølsevogn på Forum Romanum (ideernes torv) som p.t. bestyres af Lars Løkke Rasmussen og hans mobile medisterhold ;o)

Grethe Preisler

Det skal du ikke være ked af, at du ikke forstår så meget af René!

Der vil altid være plads til en strømer mere i LEGO-land, hvor selv citronmåner og marcipanbrød er fremstillet af biologisk unedbrydeligt affald fra den petrokemiske industri ;o)

Søren Jensen

@ René Pedersen - tak for link, men jeg har svært ved at få øje på ofre eller udskiftede svenskere. En kultur ændrer sig altid over tid, både som følge af immigration, men i særdeleshed også som følge af udvikling samt socioøkonomiske og geopolitiske forandringer og det uanset om der er tale om en mono- el. multikultur. Det idylliske billede malet i Far til Fire el. af Morten Korch har aldrig været dansk realkultur. Ja, de talte sjovt på film dengang, lidt som de stadig gør i Holme-Olstrup idag, men det der især prægede kulturen var lektien fra 2. verdenskrig.
Du får det til at lyde som om multikultur er forfærdeligt, men vi lever altså i 2016, man kan ikke gemme sig i et hul i jorden og kun se de andre hobbitter. Danmark er allerede et multikulturelt samfund. 5 min. fra hvor jeg bor, er der mindst en amerikansk-, dansk-, fransk-, italiensk-, kinesisk-, vietnamesisk-, japansk-,iransk-, tyrkisk-, kurdisk-, -indiskrestaurant samt flere fusionskøkkener og vore børn går i vuggestue og børnehave med endnu flere nationaliteter. På job har jeg kollegaer fra hele verden og de er lige så dygtige som de danske, nogle bedere nogle ringere. Det er hverken trist eller tragisk, det er berigende. Ja så der er mange ting vi ikke er enige i lige som jeg heller ikke er enig med dig, men det får jo ikke mig til at glemme hvordan jeg tænker eller afstå fra at spise flæskesteg juleaften. Så hvorfor er multikultur så farligt for dig?

René Pedersen

Tak Grethe!
Med mig har du fundet den rette til jobbet :) - ekstremist inden for naturbevaring, 20 år i forenings bestyrrelsen gamle danske husdyrracer, økologi forkæmper etc. min første bil var en Ellert ellers stod den på cykling til jeg var 46 år, hvor jeg anskaffede min første benzinbil

René Pedersen

Søren nu kender jeg dig ikke, så det vil være lidt mærkeligt at sige at du er ufølsom, men gør det slet ikke indtryk på dig at piger og unge kvinder i Sverige bliver udsat for seksuelle overgreb i den skala eller graden af forrået kriminalitet er steget pga. en uansvarlig indvandringspolitik eller er det bare "shit happens"?
Nej det er naturligvis ikke ønsket om et samfund som Morten Korch filmene som allerede dengang var en karikatur af et samfund, men jeg ønsker et samfund der meget mere omhyggeligt vælgere sine nye borgere og ikke mindst kan sige nej til de ansøger der aldrig vil kunne komme til begå sig her - overklassen og middelklassen skal langt hen af vejen nok klare sig, men underklassen som er mange af dem jeg arbejder med kommer fra, de er på den - og tro mig DF har deres stemmer. Venstre og Socialdemokratiet er dog langt om længe begyndt at vågne op, med 20 års forsinkelse!
Du har ret i at et samfund ændre sig over tid kulturelt og befolkningsmæssig, men absolut ikke i den skala som man nærmest skal tilbage til folkevandringstiden for at finde noget lignende (apropos Romerrigets fald).
Jeg har været en del i Østeuropa i forbindelse med sportkonkurrencer og holder meget af den behagelige afspændthed der er i homogene samfund som også opleves i Japan og jeg føler vrede når jeg vender tilbage til Danmark og oplever forskellen, ved at lukke gud og hver mand ind.
Jeg gætter på du er østdansker - så jeg vil gerne spørge om hvordan du ser på udviklingen i det multikulturelle Malmø som i din optik må være en berigelse?

Grethe Preisler

Ikke noget at takke for, René,

Du skulle vel ikke tilfældigvis være i familie med ejerne af en lille økologisk drevet minkfarm med 1000 avlstæver af 'gammel dansk husdyrrace' i nærheden af Skjern?

René Pedersen

Grethe jeg tror ikke du er helt med
Mink er invasiv art (fra engang i 30erne) og kan derfor ikke betragtes som en gammel dansk husdyrrace

Grethe Preisler

@René Pedersen: "Mink er en invasiv art, og kan derfor ikke betragtes som en gammel dansk husdyrrace".

Den er god med dig René. Men hvad så med muslimer - hører de også til de invasive arter efter din og Dansk Folkepartis katekitmus?

Grethe Preisler

@René Pedersen,

Never mind, René - jeg prøvede bare at finde ud af om (og i hvilket omfang) din begejstring for Dansk Folkepartis retspolitiske agenda i relation til 'den muslimske fare' hang organisk sammen med din interesse for 'bevarelse af de gamle danske husdyrracer' i Bæredygtigt Industrilandbrugs regi ;o)

Sider